Full text of "Tidskrift for Philologi og Pædagogik"

See other formats

This is 8 reproduction of 8 library book that was digitized 
by Google as part of an ongoing effort to preserve the 
information in books and make it universally accessible. 


[5] 


Google books EO 


http://books.google.com 


Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 


Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 


Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 


Retningslinjer for anvendelse 


Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 


Vi beder dig også om følgende: 


e Ånvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 


e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 


e Bevar tilegnelse 
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 


e Overhold reglerne 
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USÅ, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 


Om Google Bogsøgning 


Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 


hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http://books.google.com 


3 3433 07438023 9 


ve sæ — 


f " 


Le . bd Ἰ ΕΣ ἡ ed 4 nm 
rt, ”d "ὩΣ i ) Ν Τὰν Ὁ ᾿ 4. μὰν PENN Sae NE 
δ σ᾽ Ἦν kgn ᾧ Å K rer ν « ᾿ Δ' ” Γ 
- Du πὰ Ὁ 
å 
: 
is 
, 
" 
Ὁ. 


“ år ον | "᾽ Nan ἵ 
» "ye ner LS “, ml " > - Uj 
νι 4 ”. εἶ Ἶ a τ i » då 


skr 
i i 


FR: 
bd sk LE 


ir 
- 


Ζ; 


ΡΟΣ 


ε 


"Als i 
“Ὁ του ον Ἰδὼν. 


Γ 


" 
- 
EY 
- 
- 
»." 
" 


Digitized by Google 


Tidskrift 


Philolog1 og Pædagogik. 


bin sende dte ΓΝ, 


Femte Åargang. 


EY] 


Otto-Schwartz's Boghandel. 


bassin 


186%. 


Fa . 


πο 


ἜΤ ἢ ὦ FR 


Bianco-Lunos Bogtrykkeri ved δ. δ. Muhle. > 


Tidskriftets Redaktion: 
C. Berg, O. Fibiger, E. Holm, K. IJ. Lyngby. 


Formand. Sekretair. 


Comitee i Lund: 
Prof. 4. Th. Lysander, Rektor 8. G, Cavallin, Docent Chr. Cavallin. 


Comitee i Christiania: 
Lektor /. E. Thaasen, Lektor Ὁ. Bygh, Adjunkt E. Schreiner, 


Upsala: 
Adjunkt Håggstrøm. 


Medarbeidere i denne Aargang. 


Aubert, L. Ο, M., Prof. Christiania. 

Bang, 4. P., Adjunkt. Rønne. 

Berg, C., Overlærer. Kjøbenhavn. 

Christensen, R., Stud, philol, Kjøbenhavn. 
Hedner, Α. 

Hovgaard, O. ἀ., Adjunkt. Aarhuus. 

Jessen, C. A. E., Dr. Kjøbenhavn. 

Kerrn, C., Adjunkt. Kjøbenhavn. 

Kjær, L. Ove, Skolebestyrer, Cand. philol, Kjøbenhavn. 
Lange, F., Prof., Dr. Kjøbenhavn. + 1862. 
Lorenz, A. O. F., fra Kjøbenhavn. 

Lyngby, K.'J., Docent, Dr. Kjøbenhavn. 
Madvig, 8. N., -Prof., Conferentsraad. Kjøbenhavn. 
Nutzhorn, [, ΒΕ. F,, Dr. Kjøbenhavn. 
Petersen, P., Adjunkt. Kjøbenhavn. 

Pio, J., Cand. philol!. Kjøbenhavn. 

Sick, Overlærer. Kjøbenhavn. 

Thaasen, J. K., Lektor. Christiania. 

Weilbach, Ph., Cand. philos. Kjøbenhavn. 


Indhold. 


en 


Om Correlativsætningerne: quo - 60 eller gquanto - tanto med Com- 
parativ i Latin. Af Z. C. M. Aubert .......... : 
Conjecturalkritiske Opgaver. Af J. N. Madig...... ig δ; κα 
Boevarelser oa ὦ ἐὺ νὸν τωρ ἐρνῳ ἔν 187; 


Sagnet om Amphitryon, behandlet dramatisk af Plautus, Moliére 
og Kleist. Af Ph. Weilbach ........+- ere 
Den opdragende Skole. Et Bidrag til pædagogisk Orientering. 
Brudstykker af en Afhandling af afdøde F. Lange .. 42. 
Dansk og svensk litteratur og sprog i anden halvdel af det l4de 
og i det I5de århundred. Af K. J. Lyngby ......- 
Forøgelsen og udviklingen af det danske sprogs ordforråd 
efter Holbergs tid. Af Καὶ J. Lyngby ......00+2 00 


Daniæ Regem suum augustissimum Fredericum VII mortuum pie 


lugenti 4. Hedner, Svecigena ......02+4… ἜΝ Τ᾿ 
Om Epikharms Liv. Af 4. Ο. F. Lorenz. .......4 00 
Danske båjningsformers historic. Av Æ. Jessen.........… 


Om en formodet omflytning af et Blad i første Bogs andet Ca- 
pitel i Xenophons Mindeskrift om Sokrates. Af O. 4. Hov- 


gaard .......... ὁ 1 RR SOE ἜΤ DE 8 
Juvenalis Satire VIII v. 56-63. Af L. Ove Kjær........- 
Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 

AV BLEER SE KOR KN BOER RE REN SNE εν 

Anmeldelser. 

C. Bosing: Engelsk-dansk Ordbog, 1863. Ο Hornbeck: Engelsk-dansk 

Haandordbog, 1863. Av E. Jessen. .......000eee eee 


C. Berg: Græsk Læsebog, 1. Afdeling, 3. Udg., 1863. Af P. Petersen 
Oplysende Bemærkninger til foregaaende Anmeldelse. Af C. Berg 
δύ AF PL PURI τος 04 δ, ον NERE Ὡν Arr Re Ὁ πο Moa EG 
Gjensvårs ΑΙ Οἱ Berg 506 HM ERR SEE DELSE ον bu. dl 8 


ᾧ Fistaine: Fransk Skolegrammatik, 1863. Af Sick.......... . 219. 
J. Pio, Fransk Formlære, 1863. De vigtigste Regler af den franske Ord- 
føjningslære, 1863. Af Sick ... 220000 ee 297: 
Et Par Bemærkninger i Anledning af Sick's Anmeldelse. Af J. Pio 319. 
Bay ἃ Borring: Recueil de lectures frangaises, 1863. Af Sick. .... 231. 
C.F.Ingerslev : Materialier til at indøve den franske Formlære, 3. Udg., 1863. 
Af Sick........….… ER ME ES REE SEES 233. 
Sick: Nogle Partier af det franske Sprogs Formlære og Syntax, 2. Udg., 
1863 ΑΓ SIE ἐν ἀρ ἀκ ἀν φςν Syden ὗν Gk Ms FE sa 234. 
C. Berg og RB. Møller: Latinsk Læsebog, 1. Deel, 2. Udg., 1863. 
Af B. Christensen . .. 000 e eee ον νιν νιν eee 236. 
Samme Bog. Af C. Kerrmmn. ....00 eee eee νιν ere res 242. 


J. V. Pingel: De Gigantibus fabularum Græcarum, 1864. Af F. N... 312. 
Om Deklinationen i Nygræsk; med en Anmeldelse af 


F. Th. Nielsen: Nygræsk Formlære. Af ὦ. Pio....,....... 914. 
Blandinger. 
Odysseen 2, 130-137. Af H. F. F. Nutzhorn ............ 47 58, 
Odysseen 8 130-137. Af J. E. Thaasen...............422… 152. 
Til Lektor Thaasen i Anledning af det omtvistede Sted Odysseen 2, 131-132. 
Af H. F. F. Nutzhorn . .....0000eeeeeeeeeen νιν, 948. 
Hermeneutiske og kritiske Bemærkninger. Af J. P. Bang ........ 246 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. Af K. J. Lyngby. 56. 


Alphabetisk Fortegnelse 
over 
behandlede Steder hos Forfatterne. 


(Steder, 


der ere anførte som Exempler i historiske, lexikalske eller gram- 


matiske Undersøgelser, medtages ei). 


Side 
Åsconius in Ciceronis Mi- 


lonianum p. 144 Hot. 23.160.1) 
Cicero post reditum in se- 

natu 9, 23. 22.160.) 

pro domo 30, 80. . 28.160.) 


Euripides. 
 Bacchæ 1387..... 15. 157. 
Hekabe 620. . ... 13. 157. 
Heraklider 893 ff. . 14. 157. 
Iphigenia i Aulis 125. 15. 157. 
Iphigenia i Taurien 516 
15. 158. 


Homeros. Odysseen 


II, 130-137 . . 53. 152. 248. 
Horatius. Od. IV, 10, 6. . 246. 


Juvenalis. Satirer 


4, 78 f .......… 277. 
BREDE RENEE REESE 280. 
6, 451 ff. ..... .…. 275. 
8, 56-63 ..….…. 270. 

10, 324 fr i . 275. 
11, 38 £. ........ 277. 

14, 140 ff. ....... 273. 

07 ES 1 ere 74, 

15, 184 £......... 278. 

Ovidius. Amores"” 
I, 9, 1.?.... 21.159.7) 

III, 8, 25 £. ... 21.159.') 

111,18, 29 £. ... 22.159.2)- 


ΕΝ 


I) Sammenlign Βι 81θι 


k Side 
Ovidius. 
Ars amat. III, 440 . 22.159.1) 
Ep. Heroid. 6, 100 . 20.159.1) 


13, 119 f.. . . 20.159, 
Pausanias. 

1:34 ἀπ SDN RES 247. 

Ds er τι 248. 

ΕΒ νἀ BERNER ΤΟΝ 17. 158. 


Platon. 

Nouos I, 633 D... 17. 158. 
Plautus. Amphitruo . .. 27. 
Plutarchos. Åratos 


16. 158. 
Seneca,L. Epist.89. 24.160. 
113, 23, . . 25.160.7) 
Seneca, Μ. Controv. lib. I, 
præf. p. 53 Bursian . 25.160.7) 
Controv. I p.6 1 Bursian25.160.1) 
Strabon. Geographi 
11,8, 1 p. 110 Cas. 17. 158. 
IV, 1, ὃ p. 181 Cas. 18. 158. 
VI, 2, 2 p. 267 Cas. 19. 158. 
XV, 3, 9 p. 731 Cas. 19. 159. 
Vellejus Paterculus 
1192 δ ρον A ον ων 947, 
Xenophon, Mindeskrift 
om Sokrates I, 2, $56-61 , 259. 


Om Correlativsætningerne: guo-eo (hoc) eller φιιαπίο - tanto 
med Comparativ i Latin"). 
Af L. C. M. Aubert. 


Ved disse, ved Correlativerne: guo-eo v. hoc, quanto - tanto 
forbundne dobbelte Comparativsætninger ere i det hele ei faa 
Egenheder at bemærke og Udtrykket har ved dem en temmelig 
stor Mangfoldighed. Disse Sætningsformers sande Natur og 
Væsen, og de afvigende eller udskeiende Formers Eiendomme- 
lighed og Forhold til det fuldstændigere Udtryk ere i de alminde- 
lige grammatiske Lærebøger hidindtil neppe tilstrækkeligt paa- 
agtede eller udviklede, og meget ueensartet er her traditionelt 
blandet sammen, endog hos dem, som have skjænket disse 
Sætningsformers eiendommelige Anvendelse hos enkelt bestemt 
Forfatter speciel Opmærksomhed (saaledes til Ex. hos Boetticher 
Lex. Tacit.s Adjectiones og Nipperdey til Tac. Ann. 1, 69). En 
nøiagtigere Fremstilling af disse Sætningsformers oprindelige 
Belydning og Brug og det Eiendommelige ved de særegne mo- 
difcerede og afændrede Former vil derfor tjene til et Supple- 
ment af den almindelige Behandling af dette grammatiske Punkt. 
Endnu ikke udviklet til en saadan særlig Sætningsform, som 
almindeligt i Grammatikerne alene omtales (guo, gquanto quis- 
que eller guis (Tacitus)-eo, tanto med comparativisk Prædicat i 
begge), hvori indeholdes en generel Bemærkning om 2 Prædi- 
ceringers Indflydelse paa hinanden eller deres Afhængighed af 


1) Cff. Madvig ὃ 495 med ὃ 308 A. 2. extr. og 270 Anm. (M. gr. Synt. ὃ 43 A). 
Billroth g 199 Anm. Kuehner g 57. 10. Zumpt 2 690. 0. Schulz p. 530. 14. 
Aug. Grotefend 2, p. 199 Zusatz 6. Georg Grotefend 1, ὃ 164. Weissen- 
born g 440. Ramshorn ὃ 154 Β. c. not. 3 (et Β. ἃ. 7). Reisig g 226 
med Haase Anm. 400 og 402. Krueger ἃ 592 og 391 ἃ. 1. (cf. Boetticher 
Lexic. Taciteum s. adjectiones og Nipperdey til Tacitus Annaler 1, 69). 
Tidskr. for Philul. og Pædag. V. I 


9 L. C. M. Aubert. 


hinanden i Grad, — idet den ene betinger den anden gjennem 
Causalforbindelse, — er denne Correlativforbindelse af to compara- 
tive Sætninger i saadanne Exempler, som blot indeholde et 
simpelt Udsagn om et concret Tilfælde: Liv. 4, 23 extr. (her 
med fuldstændigt udtrykt Zdet Sammenligningsled ved begge 
Sætninger, hvad yderst sjeldent) 6e/lum tanto majore quam 
proæximo (2) conatu apparatum est, quanto plus erat αὖ omni 
Etruria nøriculi, quam ab duobus populis fuerat. Og, med let 
suppleret Zdet Sammenligningsled, ligesaa i Udsagn om det 
Concrete (9: ikke i en almeengyldig Bemærkning) Liv. 4, 27 in 
alteris apud dictatorem castris, quo minus tumultus est, eo plus 
animadvertitur, quid opus facto sit; ved begge Comparativer 
underforstaaes samme Sammenligningsled: guam in consulis 
castris. Ligesaa Cic. de nat. Deor. 2, 22: antiguitas quo pro- 
pius aberat ab ortu et dtvina progenie, hoc melius ea fortasse, 
guæ erant vera, cernebat; sc. quam serior ætas. Man bemærker 
let, at i disse Exempler alt gjennem skjult Henviisning til eller 
Tanke påa en generel Bemærkning en tydelig Causalnexus er 
tilstede mellem begge Sætninger, og at Tankernes Forhold i det 
Hovedsagentlige vilde blevet det samme ved Causalpartiklerne 
ideo, quod; vistnok med den Forskjel, at ved guanto - tanto 
(quo - 60) ikke blot den ene Prædicering menes og implicite sæt- 
tes som den andens Grund, men ogsaa begges Grad lige. 
Dette kan ofte, i det Tankeformen anvendes ud over 'sin egent- 
lige Grændse, blive mindre logisk og unøiagtigt, forsaavidt der 
ofte i Virkeligheden intet egentlig fælleds Maal for begge Præ- 
diceringers Grad gives (ved incommensurable Størrelser), i hvil- 
ket Tilfælde altsaa Udtrykket for det simple Causalforhold oftere 
vilde blive mere logisk rigtigt og tydeligere; og sjeldent ere 
Prædiceringerne saa ret egentlig commensurable med fælleds 
Maal som Liv. 5, 10 (med afvigende Udtryk i det relative Led): 
quantum augebatur militum numerus, tanto majore pecunia in 
stipendium opus erat, Det er forresten klart, at den blotte 
Sammenligning i Grad uden Comparativ i begge Led ofte vilde 
være et ligesaa tydeligt og rigtigt Udtryk for Tanken, saaledes 
Liv. ὃ, lå guantum tuntores patrum plebt 86 magis insinuabant, 
60 acrius tribunt tendebant, ut plebr suspectos 608 facerent. Men 
den causale Nexus mellem begge Led var da ei længer saa 
klar. Denne Causalnexus er dog undertiden i saadanne Udsagn 
om concrete Tilfælde af to Egenskabers eller Prædiceringers 
Identitet i Grad enten slet ikke eller kun svagt tilstede og Iden- 


Quo - €0, quanto - tanto med Comparativ i Latin. 3 


titeten i Grad kan være tilfældig, t. Ex. Liv. 9, 2 duæ ad Luce- 
riam ferebant viæ, altera aperta, quanto tutior, tanto fere lon- 
gior (fere modificerer her Identiteten i Grad), altera per fur- 
culas Caudinas brevior. Og Liv. 44, 7 et quantum procederet 
longtus a Thessalia, eo mawrem rerum omnium inopiam sen- 
hens (Comparationen betegner det i Tid successive 9: end før). 
Liv. 40, 22 quantum in altitudinem egrediebantur (0: quanto 
altius), magis magisque sulvestria et pleraque invia loca excipie- 
bantur hører ved sin irregulære Correlation ikke egentlig hid, da 
quantum er omtrent d. 8. 8. prout og Grads Ablativ ved magis 
mangler. ᾿ j 

Ligheden iGrad refererer sig til en almindelig lagttagelse 
om åt Tilvæxten ved de forskjellige Prædiceringer gaaer pari 
påssu, eller følge hinanden (cf. Tac. Hist. 1, 12 gut in dies 
quanto potentior, eodem auctu tnvisior erat (Halm. Cod: eodem 
αοἰμ). Med Hensyn til denne Identitet i Grad, som udtrykkes 
mellem to Sammenligningsforhold, er Sætningscomplexen vistnok 
træffende af en norsk Grammatiker (Mauritz Hansen) benævnt 
Proportionalsætning. (M. 3 495 lægger Begrebet Proportion 
i saadanne Correlativsætninger af almeen Gyldighed i Pronomet 
gusque; Proportionen er vel ligegodt tilstede, hvor dette 
Pronomen ei findes i Udsagnet.) 

Men gjennem fortsatte lagttagelser af saadanne concrete 
Tilfælde (ved samme. Subject successivt i Tid, eller ved for- 
skjellige Subjecter), hvori det samme Forhold af forskjellige 
Egenskabers eller Prædiceringers Indflydelse paa hinanden gjen- 
tager sig, og da naturligviis en nødvendig (9: ikke tilfældig) eller 
causal Nexus mellem Phænomenerne er tilstede, om end ei 
netop den nærmeste eller meest umiddelbare, stiger man gjen- 
nem Inductionen op til at fremstille et saadant Forhold mel- 
lem Phænomenerne som Regel i almeengyldige Udsagn, 
hvilke Sætninger da, skjønt de vistnok involvere Causalnexusen, 
dog ei directe, saadan som Causalsætningerne, udtale denne, 
men med større Objectivitet, end disse have, blot angive 
den almindelige Erfaring og meddele Præmisserne til Slutningen 
om det mellem begge Prædiceringer bestaaende Causalforhold, 
medens den egentlige Causalsætning directe fra Subjectivitetens 
Standpunkt udtaler Reflexionens Resultat. Med Hensyn til disse 
Almeensætningers Form, da er Subjectet vistnok hyppigt det 
almindelige Pronomen gursgue (sjeldent det ubestemte φωΐ), 
hvilket ved denne Udsagnsform i Grammatikerne almindeligt an- 

ι" 


ἀ L. C. M. Aubertt. 


føres, men Udsagnets Almindelighed kan naturligviis ogsaa paa 
anden Maade være udtrykt, t. Ex. ved I1ste Person Fleertal. 

Exempler ere: Cic. pro Q. Rosc. Com. c. 11 guo gquisque est 
sollertior et ingentostor, hoc docet tracundius et labortiostus. 
Hor. Sat. 1, 2, 15 quanto perdittor quisque (Debitor) est, tanto 
acrius urget (Creditor). Tac. H. 3, 58 amicorum ejus quanto quis 
clarior, minus fidus. (lsær Tacitus bruger saavel her som ved 
den i Mening tilsvarende Superlativconstruction af og til quts 
istedetfor guzsque). Tacitus H. 1, 12 (successivt i Tid om det 
enkelte Subjekt) guz ἐπ dies guanto potentior, eodem auctu (eien- 
dommeligt Udtryk fra tanto) tnvisior erat. 1 svasorisk Sætning 
Cic. off. 1, 26, 90 . . gut monent, ut gqguanto superiores simus, 
tanto no8 geramus submisstus. Hor. Od. ὃ, 16, 21 quanto quis- 
que sibi plura negarit, ab dis plura feret. Sall. lug. 85, 22 
quantum vita tllorum (3: "matorum) præclarior, tanto horum 
(D: postertorum) socordia flagitiostor. | 

Men ofte finder man en saadan egentlig til en generel Be- 
mærkning alene passende Udsagnsform anvendt i concret Til- 
fælde, hvor Comparativerne — ialfald i det underordnede Led — 
maa erkjendes ingen egentlig Relation at have. Saaledes Liv. 
2, 45 Ita dimissis, quo minus consules velle credunt, crescit 
ardor pugnandt.  Comparativbegrebet crescit (0: 60 maror fit) 
kan vel have sin egentlige og rigtige Betydning, men i guo minus 
consules velle credunt har Comparativen ingen egentlig Henfø- 
relse, da Graden her i Virkeligheden er absolut (non ve/l/le). 
Meningen er jo egentlig: deres Kamplyst var ligesaa stor som 
den formodede Ulyst hos Consulerne; den vaktes eller blev 
større ved denne formodede Ulyst.  Sætningsformen refererer 
sig til den bekjendte psychologiske Bemærkning: at Modstand 
og Hindring og Forbud forstærker Begjærligheden; en Betragt- 
ning som og i Forveien af Consulerne selv er anstillet (sed 
abdenda cupiditas .. ut πε adderent impetum). Liv. 6, 84 
quanto magis prosperis 60 anno bellis tranquilla omnia foris 
erant, tantum in urbe vis patrum in dies misertæque plebis cre- 
scebant. Kan og maa end Comparationen i Hovedsætningen paa 
Grund af ἐπ dies, og selve Udtrykket crescere forstaaes om det 
successive, saa kan dog detle ved det aldeles bestemte i den 
underordnede Sætning: prosperis 60 anno bellis trangquilla 
omnia foris erant, vist ikke paastaaes om Comparativet (magzs) her. 
Vilde man referere magts til Sammenligning med andre Aar, 


Quo - 60, quanto - tanto med Comparativ i Latin. 5 


saa vilde det modsiges af ἐπ dies crescebant 9: man fik ingen 
Congruents eller Eensartethed mellem begge Talens Led. Liv. 
4, 11: Fabtus et Æbuttus consules, quo marort gloriæ rerum 
domt forisque gestarum succedere se cernebant (maxime autem 
memorabilem annum apud finstimos, socios hostésque esse, φιοά 
Ardeattbus in re præcipiti tanta Foret cura subventum), 60 im- 
penstus, ut delerent prorsus ex animis hominum infamiam tudicir, 
senatus consultum fecerunt, ut, quonzam civitas Ardeatium inte- 
stino tumultu redacta ad paucos esset, coloni 60 præsidit causa 
adversus Volscos scriberentur. Her som oftere (t. Ex. Liv. 3, 8 
hostes . . quum circumacto agmine redirent, qguanto longtus αὖ 
urbe hosttum abscederent, 60 solutiore cura) er Hovedsætningen 
eller det overordnede Led stærkt forkortet og ligger egentlig 
blot i 60 impenstus (»desto større Iver viste de i at«). Her vil 
man vistnok have Vanskelighed ved at paavise nogen Relation 
til Comparativen φμ0 maiori, da denne g/orza her er absolut i 
det concrete Tilfælde, medens Comparativen i Hovedsætningen 
nok har sin Berettigelse i Motivet, som udgaaer fra den- under- 
ordnede Sætning (»end de ellers vilde have gjort«). Det under- 
ordnede Led kan alene forklares af de almindelige Forhold 
ved al Rivalisation (hvilket Comparativ er gyldigt i en almindelig 
Bemærkning). Liv. 26, 20: nzho minor fama apud hostes 
Sctpionis erat, quam apud cives sociosque, et divinatio guædam 
futurt, quo minus ratio timoris reddt poterat”) oborte temere, 
matorem tnferens metum. Tac. Ann. 1, 81 extr.: speciosa verbis, 
re inania aut subdola, guantoque maiore libertatis imagine tege- 
bantur, tanto eruptura ad infenstus servitium. Talen er her vel 
at mærke om enkelte, bestemte forudskikkede Ytringer af Tiber. 
Tac. Hist. ὃ, 18 extr. propingua moenta, quanto plus sper ad 
effugium, minorem ad resistendum animum dabant. Οἷς. Qu. fr. 
ὃ, 1, 5: Lateræ quo erant suaviores, 60 marorem dolorem tlle 
casus afferebat. 

Saadanne og lignende Steder lade sig vistnok alene saaledes 
forklare, at paa Grund af den Causalnexus, som ved hiin Form 
for et almindeligt Udsagn antydes mellem Phænomenerne 
og paa Grund af denne Sætningsforms hyppige Brug er den 
tilsidst bleven betragtet som en simpel Causalsætning og ofte, 


ἢ Udtrykket er her refereret til en saadan Almeensætning: Jo mer ugrundet, 
blind, panisk, en Frygt er, jo mindre dens Aarsag kjendes, des større 
er den. 


6 L. C. Μ. Aubert. 


uden Hensyn til om de for Comparativen nødvendige Relationer 
ogsaa da ere tilstede, anvendt i Udsagn om det Concreté, som 
paa denne Maade subsumeres under Regelen eller Almeen- 
sætningen (som ofte maaskee blot dunkelt føltes) og da udtryktes 
i denne Almeensætnings her ei egentlig passende Udsagnsform. 
Paa saadanne Steder vil det overhoved være forgjeves at søge 
efter det andet Sammenligningsled. lalfald er det indlysende, 
at det underordnede Sætningsled er at fatte saaledes uden 
nogen egentlig Relation til Comparativen og som en Sub- 
sumption under et almindeligt Tilfælde, om end i det overord- 
nede Led Comparativen faaer sin egentlige Betydning netop 
ved det underordnede Led (sc. end om hiint ikke havde været 
Tilfældet). Ganske den samme Brug af denne Udsagnsform 
gjenfinde vi ogsaa i vort eget Sprog.  Saadanne og lignende 
Sætninger ville ofte forekomme: »Jo ivrigere han havde ønsket 
dette, desto gladere blev han ved at opnaae det.« »Jo sørge- 
ligere dette Budskab havde været, desto større blev Glæden ved 
at erfare, at det var falsk.« νδοὸ højere han nu var naaet op; 
desto mere frygtede han for Fald. « 

Især finder dette vistnok ofte Sted og det omtalte Forhold 
ved det underordnede Sætningsled er mere iøinefaldende ved 
ufuldstændige Udtryk, hvor der blot findes Comparativ med 
relativ Correlation i det underordnede, derimod Positiv uden 
demonstrativ Correlation i det overordnede Led, hvor altsaa blot 
det ene, nemlig det underordnede Led: guo v. quanto med 
Comparativ, sættes, enten parenthetisk, eller, om man saa vil, 
med en Ellipse (eller Anacoluthie) i Hovedsætningen, som 
Henviisning til en almeengyldig Bemærkning, blot for stærkt at 
antyde en Aarsag, Grund eller Motiv (»netop fordi«).  Saaledeg 
Tacit. Ann. 1, 74: permotus his quantoque incautrius efferverat, 
poenitentta patriens tulit da: netop fordi han saa uforsigtigt var 
faret op (Ernest ο. Α. ville her — ubeføiet — rette til gxuando). 
Yderligere ogsaa i Sætningsforkortelse Tac. H. 2, 11: sed quo 
plus virium ac roboris, e fiducta tarditas inerat (0: 60 mator 
fiducia inerat, et ὁ fiducia tarditas; tarditas er ikke umiddel- 
bart modsvarende). Cic. Quint. c. 1: guo minus ingenio pos- 
sum, subsidio miht diligentiam comparavri, hvor forresten netop 
den omvendte Tankeform var naturligere og simplere (60 magts 
8. m. d. οοπιραγαυΐ, quod parum ingenio possum. cf. infra om 
denne Udsagnsform). Liv. 2, 45 ovenfor anført, som maaskee 
hører hid, forsaavidt crescw ei behøver at tages comparativt. — 


Quo - 60. quanto - tanto med Comparativ i Latin. 7 


Den samme elliptiske Udtryksmaade kan dog ogsaa finde Sted 
i virkeligt concret Udsagn (uden Subsumption under en almindelig 
Regel), hvor andet Sammenligningsled directe er paa rede Haand. 
Saaledes Liv. 2, 19, 10 ea (cohors exulum Bomanorum) quo 
matore pugnabat ira (3: quam Latini) ob erepta bona etc., 
parumper pugnam restituit. Liv. 40, 22, 6 vexat: omnes et 
ante alios rex ipse, quo gravior ætate erat, difficultate viæ est"). 
Saa og Ter. Heaut. 3, 5 (al. 4, 1) 31—33 Nunc hoc te obsecro, 
quanto tuus est animus natus (min Emendation for natu) gravior, 
ignoscentior (80. quam meus), ut meæ stultitæ in tustitia tua 
sit alsquid præsidn. Quanto er her Bærer af Causalforholdet. 
Paa dette, af Bentlei ubeføiet totalt forandrede Sted, kunde 
man ellers paa Grund af odsecro tvivle om ei, som Eras- 
mus og Schmieder vil, guando bør læses”). Denne ana- 
koluthiske Sætningsforbindelse , guanto (guo) med Compara- 
iv med følgende Positiv uden tanto (60) i Hovedsætnin- 
gen med causal Betydning kan udentvivl nærmest sammenstilles 
med den bekjendte anakolutbiske Sætningsform, som omhandles 
af Madvig ὃ 446 t. Ex. guæ tua prudentia est d: pro tua pr. og 
qua es prudentia, hvor for gut ogsaa guantus kan findes. 

I saadanne Tilfælde var nu, med forøvrigt samme Betydning 
af Sætningsformen i det væsentlige, blot dennes solenne Udtryk 
ved Skjødesløshed eller Frihed noget ufuldstændig, eller maaske 
rettere dens underordnede Led var ved Vanen gaaet over til 
at betragtes som simpel og almindelig Causalsætning. Men 
ikke blot Formen, ogsaa Meningen har gestaltet sig anderledes 
i det ikke sjeldne Tilfælde, at i det relative Sætningsled ved 
quo eller guanto Comparationen mangler. Denne Udsagnsform 
bliver dog stadigt i Grammatikerne (edicto tralaticio) opført som 
aldeles eenstydig ved Correlativforbindelsen med dobbelt Com- 
parativ, og som et Exempel paa det efter almindelig Paastand 
saare hyppige Tilfælde, »at Comparativen ofte udelades, hvor 
det egentlig skulde staae«. Og Boetticher, Lexicon Tacit. 8. 
adject. p. 38 Ὁ, samt Weissenborn δ᾽ 440 gaae endog saa vidt, 


1) I ante altos er dog et Gomparationsbegreb. i 

ἢ Et Exempel paa, at en saadan Sætning føltes som Gausalsætning, viser 
sandsynligt Liv. 2, 35, 6 Vensentem (Coriolanum) Volsci benigne eæxcepere, 
benigniusgue in dies colebant, quo maior ira in suos eminebat, crebrægque 
nunc querelæ nunc minæ percipiebantur, hvor den copulerede Sætning 
blot er en Udvikling af den foregaaende, og hvor man vilkaarligt tid- 
ligere vilde supplere magis. 


8 ΠΠς 6. M. Aubert. 


at de paastaae, at for Comparativen endog paa begge Steder 
Positiven kan staae; herom mere nedenfor. Alene Haase Anm. 
402 til Reisigs Vorlesungen ὕ. lat. Sprachw. har en Anelse 
om en forskjellig Mening af den Correlation, hvor ved guo 
(quanto, quantum) staaer Positiv, skjønt selve denne Udsagnsforms 
forskjellige Betydning.og Oprindelse neppe tydeligt af ham der 
er erkjendt og udviklet"). Exempler herpaa ere: Liv. 1, 25: 
Romant gratulantes Horatium accipiunt eo matore cum gaudio, 
quo prope metum res fuerat. Især findes denne Udsagnsform 
hyppigt hos Tacitus. Saaledes — foruden T. Ann. 1, 68, som 
nedenfor i Anm. er anført — T. Ann. ὃ, δ: sed tanto plura decora 
moæ tribur par fuisse, quanto prima fors negavisset (hvor Boet- 
ticher Lex. Tac. monstrøst og absurd vil forstaae til: ρέωγα ved 
quanto, i bedre Mening Muret rette dette til guando, skjønt 
vilkaarligt og med Miskjendelse af Constructionen). Tac. Ann. 
3, 46 (med begge, saavel det demonstrative som relative Led i 
Apposition): guanto pecuntia dites et voluptatibus opulentos, tanto 
magis imbelles Æduos evinctte. T. Ann. 4, 48: tanto infen- 
stus cæst, quanto perfugæ et proditores ferre arma ad suum 
påtriæque servittum incusabantur. Ånn.6, 45: miles sesterttum 
ea muntficentia collocatum, tanto acceptius in vulgum, guanto 


1) Haase Anm. 402 giver af dette Tilfælde (hos Reisig var anført som 
Exempel Tac. Ann. 1, 68 sonus tubarum, fulgor armorum quanto inopina, 
tanto maiora offunduntur) følgende dunkle og paa mange unødige Skruer 
satte Forklaring: »In dem erstern Falle (wo eigentlich zwey Comparative 
mit quo-€o zu verbinden sind) ist aber nicht der Positiv schlechtweg 
(?) får den Gomparativ gesetzt; jener hat vielmehr seinen guten Grund ; 
er bezeichnet eine Classe, einen Zustand an sich, dem anzugehåren (!), 
die Steigerung eines anderen Prædicats zur Folge hat, und zwar in dem 
Maasse, als man jenem mit Recht oder Unrecht (nicht mehr oder weniger) 
angehårt; es ist also bey dem Positiv nur die Frage, ob das Prædicat 
uberhaupt passe oder nicht; weshalb auch oft das dabeistehende guanto 
sich zu dem Sinne einer conditionalen oder causalen Conjunction hin- 
neigt.«  Ligesaa ubehjelpeligt yttrer sig Nipperdey til det samme Sted, 
Tac. Ann. 1, 68: »Tacitus hat bei tanto - gquanto haufig in einem Glied 
den Positiv (eines Adjectivs oder eines Adverbs oder ein Verbum ohne 
den Begriff einer Steigerung) wo die Ålteren in beiden den Comparativ 
haben, indem der Grad des im Positiv Ausgedruckten absolut, nicht im 
Vergleich damit, wie dasselbe an anderen Gegenstånden erscheint, ange- 
geben wird: »um wie viel Mal etwas von einem Gegenstande gilt, wie 
viel Mal 68 sich bei ihm multiplicirt findet« (deshalb beim Positiv auch 
quantum), «um so viel Mal mehr gilt von ihm etwas Anderes als von 
den ubrigen Gegenstånden.« Exemplerne ere en Deel af de ovenanførte. 


Quo - 60, quanto - tanto med Comparativ i Latin. 9 


modtcus privatis ædrficationibus ne publice quidem nisr duo 
opera struætt (et Sted fortrinligt instructivt, fordi her den vil- 
kaarlige Suppleren af et Comparativ ved guanto ligefrem er af- 
skaaret, da i denne Forbindelse umuligt noget Comparativ kunde 
staae). Ann. 12, 11 addidit præcepta, ut non .. dominationem 
cogitaret, clementiamque ac tustitiam, guanto ignara barbaris, 
tanto toleratrora (saa meget kjærkomnere) capesseret (skulde vise). 
I lidt anden Form Tac. H. 2, 99 guantumque hebes ad susti- 
nendum laborem miles, tanto ad discordias promptrior ἢ. Instruc- 
tivt er især et Sted af Cicero ad fam. ὃ, 11, 1 gquæ (Ὁ: respublica) 
quidem, ettam in summa bonorum et forttum civium copia tuert 
tales viros deberet: nunc vero 60 magis, quo tanta penurta est 
m omnz vel honoris vel ætatis gradu, ut tam orba civitas tales 
hdores complecti debeat. I dette Exempel gjør -jo guo tanta ut 
det aldeles tydeligt, at dette er absolut at opfatte, og at her ei 
I saadant Udsagn kunde være nogen Plads for et Comparativ. 
Sætningsforhold og Tankeforhold er jo forøvrigt ganske eens- 
artet med Steder som Cic. Att. 15, 9 guod scriberem nihu 
habebam, eoque minus quod dudbitabam og Οἷς. off. guod 60 
firmore animo facient, quia; blot at her staaer guod og qua, 
medens hist stod guo.. Og idet Hensigten ogsaa er at regne 
som en Grund til Handlingen, saa stiller sig Tankeforholdet og- 
saa eensartet i Åuct. ad Heren. 2, 8 Eo diligentius omnes 
partes perscrutati sumus, ut me parvula quidem offensione 
impediremur. 

Med hvad Ret nu Grammatikerne, den Ene efter den Anden, 
paastaae, at Positiven her uden videre staaer istedetfor og 
er at forstaae som Comparativ, derom forklare de — aldeles 
Intet. Men det er dog af sig selv klart, at de alene da havde 
Ret til ved saadanne Tilfælde at tænke paa og indforklare en i 
sig selv saa høist dristig og paafaldende Frihed i Udtrykket 
(sEnallage«), som to i sin Natur saa forskjellige Prædicatformers 
Substitueren af hinanden vilde være, naar intet andet Forhold 
mellem Tankerne lod sig antage, og naar et saadant, ellers ved 
Comparativen betegnet Forhold efter begge Sætningers Indhold 
med logisk Nødvendighed paatrængte sig, medens derimod det 
virkeligt absolute Prædicat (Positiv) i en saadan Sammenhæng 


1) 1 Tac. Ann. 1, 57 nam barbaris, quanto quis audacia promptus, tanto 
magis fidus rebusque motis potior habetur maa jeg indrømme, at man 
kan være i Tvivl, om ikke magis ved en vistnok sjeldnere Synthese skal 
forstaaes til begge Adjectiver: promptus og fidus. 


10 . L. €. Ν. Aubert. 


ingensomhelst rigtig Mening kunde give. Men πὶ er det netop 
saa langt fra, αἱ Gomparativen i det relative Led ved de ovenan- 
førte Exempler vilde være rigtigere og give en bedre Mening 
end Positiven, at det meget mere maa erkjendes, at ved flere 
af de anførte Exempler et Comparativ aabenbart efter .Meningen 
er aldeles utilstedelig og netop Positiven alene rigtig (t. Ex. for- 
uden Cic. ad fam. 3, 11, 1, quo tanta penuria, ogsaa Tac. 
Ann. 3, 5; 4, 48 og 6, 45). Men selv der, hvor ogsaa Com- 
parativen synes at kunne give nogen Mening, om end ei gauske 
den samme som Positiven, saa er det dog vel klart, at naar 
den af Forfatteren virkeligt satte Positiv giver en let og klar 
men fra Comparativen forskjellig Mening, saa har man ei den 
fjerneste Ret til at paastaae, at Forfatteren vel siger eet, men 
dog mener et andet, og saaledes ubehjelpeligt confunderer vidt 
forskjellige grammatiske Former. Ja selv om Comparativen var 
nok 888 passende, maa man, naar Positiven blot giver en Me- 
ning, fastholde denne, idet man indrømmer Subjectiviteten sin 
Ret. Rigtigere havde det udentvivl været, om Grammatikerne 
påa saadanne Steder havde gjort sig Rede for den forskjellige 
Mening, som disse to forskjellige grammatiske Former, Positiv 
og Comparativ, gave Stedet, end at imputere Forfatteren en 
Forvexling af dem. At nemlig et af Sammenhængen let be- 
stemmeligt adverbialt Comparativbegreb (magts, potius) under- 
tiden udelades foran den utvetydige Sammenligningspartikel 
quam (og saaledes Positiv staaer for GComparativ) kan umu- 
ligt afgive nogen Grund eller Analogie for dette vistnok ganske 
ueensartede Tilfælde. Forskjellen mellem dobbelt Comparativ 
i saadan Correlativforbindelse, og Positiv i det ene (det relative) 
Led er nu vel simpelthen den, at i det første Tilfælde fra sub- 
jectivt Standpunkt den underordnede Sætning indeholder den 
fuldstændige Betingelse (Aarsag, Grund, Motiv) for det overord- 
nede Leds Indhold, men derimod i sidste Tilfælde (naar guo, 
guanto staaer med Positiv) blot en tiltrædende Omstændighed 
angives, som — ikke fuldt motiverer men blot — bidrager 
til, at den i det overordnede Led indeholdte, andetstedsfra 
motiverede og begrundede og ellers alt stedfindende Virksomhed, 
Omstændighed eller Beskaffenhed finder Sted (altsaa i en høiere 
Grad, end den ellers vilde have gjort). Quo, Quanto med Po- 
siliv falder saaledes i Mening aldeles sammen med en simpel 
Causalsætning, udtrykt med guod eller guza. Udgangspunktet i 
Correlationen er vel 60, quo, som dobbeltlydigt (da 60 ogsaa er 


Quo - €0, quanto - ἰαπέσ med Comparativ i Latin. (1 


causalt: »derfor«), dernæst ogsaa tanto, guanto. Vi sige her: 
saa meget mere, som« 9: derfor mere, fordi; tydsk: »um 80 
viel mehr, gråsser etc., als«.  Quanto med Positiv staaer for 
quantum 9: tn quantum (forsaavidt). 

Hvad der her har ført Grammatikerne paa ν΄ Afvei, er vel 
utvivlsomt den fra Forbindelsen af de to Comparativer ogsaa 
her bibeholdte, med hiins identiske Correlation i gu0 - 60, quanto - 
tanto, hvor det her blot tilsyneladende Gradens Ablativ quo, 
quanto i det relative Led med Positiv vel hevægede dem til at 
fordre eller paastaae, som det oprindelige og rigtige, Compara- 
tiven ogsaa her. Men Grammatikerne have da ikke lagt Mærke 
Ὁ] eller tænkt paa det ialfald ganske eensartede. Phænomen, at 
quo i Causalsætning istedetfor guod saa ofte følger efter 60 
(arsagens Ablativ »derfor«) i Correlation, hvor Formen guo for 
guod alene har sin Grund i Attractionen (non quo for non 
gud ν. quta omtalt hos Madv. ὃ 357 b. A.); som hos Ter. 
Heaut. 3, 2,43 negue eo nunc dico, quo qutcquam. ullum senserim 
og Eun. 1, 2, 16 Non pol, quo quemquam plus amem aut plus 
diigam, 60 feci. cf. Cic. R. Am. c. 18 negue 860 profero, quo 
conferenda sint. Tac.Hist. 2,4 guam quo .. superesset. Cic. off. 
δ, 22, 88 eogue magis, quo illa ordinum conjunetio ad salutem 
reipublicæ pertinebat (ialfald de ældre Udgg. guo, de Nyeres quod 
er vel snarest Rettelse) cf. det aldeles eensartede Sted ovenfor, 
Cic. ad fam. 3, 11, 1. Men netop af denne samme Kilde til 
uregelmæssig Construction (Attraction) maa ogsaa guo og 
quanto med Positiv udledes (istedetfor hvilke guod og gquantum 
ο: τη, guantum (forsaavidtsom, cf. Tac. H. 2, 99) vare de rigtigere 
Correlationsformer), idet det relative Correlativ i Formen influeres af 
det demonstrative, her saa meget lettere, som den generiske Lighed 
med Correlationen ved dobbelt Comparativ (paa begge Maader 
udtrykkes jo en, om end forskjellig, Causalnexus) her har bidra- 
get til at beholde den samme Form for Correlationen ved begge. 
Il eo med Comparativ - guo med Positiv, er vel ei 60 længer 
egentlig Gradens, men snarere Aarsagens Åblativ; men dog har 
Lighed i Form med Gradens Ablativ ved det dobbelte Comparativ 
trakket efter sig tanto, quanto, hvilken sidste Correlation dog vel 
og kan være efterdannet det græske: τοσούτῳ, ὅσῳ (v. infra). 

Men i saadan Attraction af Correlativet ved det relative Led 
med Positiv staaer ikke det latinske Sprog isoleret. Det samme 
finder Sted ogsaa i det græske (og tildeels i nyeré Sprog, vort 
og det tyske: »saa meget heller, saa meget større, som«; »um 


12 L. €. M. Aubert. 


so viel lieber, als« etc.). Saaledes Hdt. 8, 13: τοῖσι δὲ ταχϑεῖοι 
αὐτῶν περιπλώειν Εὔβοιαν ἡ αὐτή meg δοῦσα νὺξ πολλὸν ἦν ἔτι 
ἀγριωτέρη, τοσούτῳ ὅσῳ ἐν πελάγει φερομένοισ, ἐπέπιπεε etc. 
Ligesaa Hdt. 6, [87 ἑωυτοὺς δὲ γενέσθαι τοσούτω ἐκείνων 
ἄνδρας ἀμείνονας, ὅσῳ παρεὸν αὐτοῖσι ἀποκτεῖναι τοὺς Πελασ- 
γοὺς, ἐπεί σφεας ἔλαβον ἐπιβουλεύοντας, οὐκ ἐϑελῆσαι, αλλα 
σφι προεδιπεῖν ἐκ τῆς γῆς ἐξιέναι.  Plato Euthyphr. p. 11 Ὁ. 
κινθυνεύω ἄρα ἐχείνου τοῦ ἀνδρὸς δεινότερος γεγονέναι τὴν 
τέχνην τοσούτῳ, ὁσῳ ὁ μὲν τὰ ἑαυτοῦ μόνα ἐποίει. Hvor til- 
vant denne Attraction ὅσῳ var i Græsk viser sig og deraf, at 
den oftere staaer, hvor dens Anledning savnes, t. Ex. Thuc. 3, 
45, ὃ οὐχ ἧσσον τὰς πόλεις, ὅσῳ 9: (κατὰ σύνεσιν) τοσούτῳ 
μᾶλλον, ὅσῳ, οἵ. Thuc. 6, 89, og dernæst findes og ὅσῳ alene, 
uden foregaaende Comparativ med τοσούτῳ, istedetfor ὅσον, 
ἐφ᾽ ὅσον forsaavidt som 0 : som blot Causalpartikel = ὅτι. Saaledes 
Soph. Oed. Col. 740 (743) og Trach. 312. Og hvorvidt denne 
Attraction ved den correlative Sætningsforbindelse gaaer i Græsk, 
hvor Relativets Neutrum paavirket af Demonstrativet endog, 
naar dette selv udelades, træder i Conjunctionens Sted (ὥστε, ὅτι)» 
er bekjendt nok. Saaledes ἐφ᾽ ᾧ eller ἐφ᾽ ᾧτε f. ἐπὶ τούτῳ, 
ὅτε οα ἀνϑ᾽ ὧν f. &vti τούτων, ὅτι (Madv. gr, Synt. 3 103 
Anm. 3); ogsaa det simple Genitiv (yægsv) ὧν f. τούτων, ὅτι 
(Demosthenes pro Megalop. p. 205, 13, hos Matthiå 2 480. c.). 
Xen. Mem. 2, 1, 18: διαφέρειν, f 9: ταύτῃ, ὅτι. ἢ 

Men den udskeiende Brug af denne, ved to Comparativer 
oprindelige, Correlativforbindelse (tanto, guanto) er endnu gaaet 
videre, idet sildigere Skribenter — formodentlig paa Grund af 
fjern og flygtig Lighed med hiint Tankeforhold ved det dobbelte 
Comparativ — undertiden anvendte Correlationen guanto, tanto 
(gquantum - tantum (i sig rigtigt), men aldrig guo - eo) endog med 
dobbelt Positiv.  Uskjønsomheden hos Grammatikerne (Rams- 
horn, Weissenborn, Krueger (592, 4. Α. 1.) Boetticher) ved Be- 
handlingen af dette grammatiske Punkt er her gaaet saavidt, at 


meme 


1) Madvig har utvivlsomt erkjendt Phænomenet i Græsk (gr. Syntax ὃ 43. A.) 
idet han anfører Exemplet: τοσούτῳ δεινότερος, ὅσῳ χαὶ ψεύδεσθαι 
τολμὰ og tilføjer: »uden Gomparativ i andet Led: saameget værre. 
som — αὶ, men derimod ikke i Latin (8 308 Α. 2. extr.), imedens han 
dog 270 A. 1 oversætter: hoc maior gloria est, quod solus υἱοὶ, »destc 
større fordi, 9: saa meget større, som«, altsaa med samme Udtryk som 
τοσούτῳ δεινότερος, ὅσῳ, og det altsaa ei syntes at ligge fjernt at er- 
kjende den samme Idiotisme ved quo, gquanto i Latin, som ved ὅσῳ i Græsk 


Quo - 60, quanto - tanto med Comparativ i Latin. 18 


de paastaae, at her ikke eet, men begge Positiver staae for 
Comparativer, en Paastand, som vel alene tjener til at vise, at 
de savne endog blot den dunkleste Bevidsthed om hiin dob- 
belte Comparativsætnings Væsen. Hos Tac. Ann. 4, 67 guanto 
antentus olim ad publicas curas, tanto occultos (Ms. occultior, 
Halm occudtiores) in lurus et malum otium resolutus, og hos 
Liv. 21, 48 Hannibal quantum victorta equestrt elatus, tantum 
anætius tnopta, hvilke begge Steder anføres som Exempler paa 
Paastanden ἢ), ere blot modsatte Egenskaber, tilfældigt, men 
ikke nødvendigt forbundne hos samme Subject, med Antithese 
baade i Indhold og Form veiede mod hinanden — saaledes som 
ogsaa ut, guemamodum - ita bruges til at forbinde Modsætninger 
hos samme Subject; men den ene Egenskab betinger ikke nød- 
vendigt den anden, som ved hiin Comparativforbindelse, og for- 
saavidt vare to Comparativer her utilstedelige. 


Conjecturalkritiske Opgaver ”). 
Af J. N. Madvig. 


Å. Græske Opgaver. 
1. Euripides' Hecabe 620. 

Efterat Hecabe har yttret, at hun vil søge at medgive sin 
offrede Datter Polyxenas Lig et Dødningesmykke, vel ikke et 
værdigt, men et saadant, som hun nu kan skaffe tilveie og 
finde hos sine Landsmændinder og Medfanger, hvis nogen af 
dem har skjult en eller anden Kostbarhed, udbryder hun: 

Ὧ σχήματ᾽ οἴχων; ὦ ποτ᾽ εὐτυχεῖς δόμοι, 
ὦ πλεῖστ᾽ ἔχων κάλλιστά τ᾽ εὐτεκνώτατε 

Πρίαμε, γεραιά I δ᾽ ἐγὼ μήτηρ τέκνων, 
ὡς εἰς τὸ μηδὲν ἥκομεν, φρονήματος 

τοῦ πρὶν στερέντες. 


1) Hos Justin 39, 3, 10 sed guanto Grypus abnuit, tanto soror muliebri 
pertinacia accenditur, kunde vistnok med god Mening staae 2 Compara- 
tiver, uden at man derfor har Ret til at paastaae, at Positiv staaer for 
Comparativ. . 

2) See første Aargang S. 39 ff. Løsninger af Opgaver, som yngre Philologer 
maatte give, modtager Redaktionens Sekretair, der er i Besiddelse af, 
Konferentsraad Madvigs Rettelser, og meddeler Resultatet i næste Hefté. 


14 J. Ν. Madvig. 


Tanken paa det fordums prægtige Huus og Priamus' mange 
Skatte (ὦ πλεῖστ᾽ ἔχων) er høist naturlig for Hecabe, der føler 
sig ude af Stand til at medgive sin Datter et passende Død- 
ningesmykke; men hermed hænger slet ikke sammen Prisen af 
Priams Børnelykke (— noget ganske Andet ligger i Udtrykket: 
Jeg gamle Modér! —), der iøvrigt er udtrykt forkert og aldeles 
ugræsk. Thi vel forekommer ved et Adjectiv i Superlativ 
et Gradsadverbium selv i Superlativ (πλεῖστον ἔχϑιστος, 8. Matthiå 
Gr. Gramm. ἃ 461, μόγιστον ἐχϑίστῃη, Eurip. Med. 1323); men 
et Superlativ af et rosende Adverbium som καλλεσεα føiet til 
Superlativ af et Adjectiv er aldeles uhørt, og selv Udtrykket 
καλῶς svtexvog i Positiv er forkert, da et Adverbium som καλῶς 
ikke kan føies tik et Adjectiv dannet paa denne Maade med sv. 
I det bedste og paalideligste Haandskrift (Venetianerhaandskriftet, 
hos Kirchhoff) staaer: 
ὦ πλεῖστ᾽ ἔχων κάλλιστα κ᾽ εὐτεκνωώτατο. 
(χεὐτ.) 

Interpolationen i den almindelige Læsemaade er altsaa klar og 
Rettelsen antydet. Hvorledes udfindes af Haandskriftets Spor 
"den Mening og Sprog fuldkommen tilfredsstillende Læsemaade ? 


2. Euripides' Heraklider 893 fr. 
Choret, der af Theseus har erfaret den lykkelige Vending, 
Sagerne have taget for Alkmene og Herakles" Børn, synger: 


᾿Εμοὶ χορὸς μὲν ἡδύς, εἰ λίγεια λώτου χάρις ἐνὶ τω, 
εἴη δ᾽ εὔχαρις ᾿ἡφροσδίτα᾽ 

τέρπνον δέ τι καὶ φίλων ἄρ᾽ εὐτυχίαν ἰδέσθαι 

τῶν πάρος οὐ δοκούντων. 


»Kjær er mig Chordandsen o.s.v...., men noget Fornøieligt 
er det ogsaa at see Venners Lykke, der før ikke syntes lykke- 
lige«. Imellem denne Sammenstilling indskydes høist urimeligt 
Ønsket (εἴη) om at Aphrodite maa være δὔχαρες, hvilket Ønskes 
Mening heller ikke iøvrigt er klar, medens svyægsg i og for sig 
er et meget passende Tillægsord til Aphrodite enten som Gud- 
inde eller om Kjerligheden (ynderig, glædelig). Verset er altsaa 
med Rette af Kirchhoff betegnet som behæftet med en Feil, 
Hvorledes fremkommer den rigtige Form af Tanken (amecuws 
Plato, amicus Socrates, sed magis eller her: sed etram amica 
veritas)?  Antistrophen tillader for - - (εἴη) ogsaa - - - (ϑεούς 
læst i to Stavelser). 


Conjecturalkritiske Opgaver. 15 


3. Euripides' Bacchæ 1387. 
Den til Besindelse og Erkjendelse af sin Udaad komne 
Ågave siger (i Ånapæster) : 
Ἔλϑοιμιε δ᾽ ὅπου unse Κιϑαιρὼν 
μιαρὸς [μ᾽ ἐσίδοι] μήτε Κιϑαιρῶν᾽ 
ὄσσοισον ἐγώ, μηδ᾽ ὅϑιε ϑύρσου ἑ 
μνῆμ᾽ ανακεῖται᾽ Βάκχαις δ᾽ ἄλλαισι μόλοιεν"). 


Hvad er Subject til Flertallet μόλοιεν og om hvilke »andre 
Bacchantinder« er her Tale. Jeg troede, at Agave sagde alt 
bacchisk Væsen og Bacchantinder Farvel. Feilen falder under 
Årten accommodatio vocis ad proximam,. (Emendatt. Livianæ p. 10, 
p. 100 n.).. ΐ 
4, Euripides' Iphigenia i Aulis 12545 

Agamemnon kan, vaklende imellem modstridende Følelser, 
ikke komme til nogen Beslutning om Iphigenias Opoffrelse 
eller Frelse: 

Δεινὼώς δ᾽ ὄχει μοι ταῦτα τολμῆσαι, γύναι, 
δεινῶς δὲ χαὶ un" τοῦτο γὰρ πρᾶξαί μὲ δεῖ, 

Den Mand, der siger: »Det er forfærdeligt for mig at vove 
(udføre) dette, men ogsaa forfærdeligt ikke at vove det«, kan 
dog ikke som Grund tilføje: »thi dette bør jeg gjøre«. (med 
Eftertryk paa Pronominet τοῦτο ved Stillingen). Den eneste rimelige 
Tanke er: Thi dette (denne Modstrid mellem begge lige frygtelige 
Veie) er det, der piner (ængster, forvirrér) mig. Hvorledes kan 
et Verbum, der udtrykker denne Tanke, i en passende, eien- 
dommelig græsk Udtryksform med forholdsviis ringe Forandring 
indbringes her? 


5. Euripides' Iphigenia i Taurien 516. 

Iphigenia, der endnu ikke veed, at den Fremmede, hun taler 
med, er hendes Broder Orestes, men dog, at han er fra hen- 
des Hjemstavn Argos, udbryder, da han har sagt, at en Årt 
baade frivillig og ufrivillig Landflygtighed har bragt ham hid 
til Taurien: 

Καὶ μὴν ποϑεινός γ᾽ ἦλθες ἐξ Αργους μολών: 
Herpaa svarer Orestes, der trues med Offerdøden: 
Οὔκουν ἐμαυτῷ γ᾽" εἰ δὲ σοί, σὺ τοῦτ᾽ ἔρα. 


1) Om Versafdelingen i anapæstiske Systemer, der helst ikke burde afdeles 
i Verslinier, er det her ikke Stedet at tale. 


16 1. N. Madvig. 


»Ikke til Glæde for mig; om for dig, elsk du dette«. De 
sidste Ord have ingen Mening, foruden at τοῦτ᾽ ὅρα i Betydnin- 
gen »hold Du af dette« (glæd Dig derved) er urigtigt for 
τούτου. (Barnes skrev derfor τοῦδ᾽). Tanken kan kun være: 
Om det er glædeligt for dig, maa jeg overlade dig at afgjøre: 
ipsa .videris, σὺ ὄψει. Hvilken anden Imperativ skrev altsaa 
Euripides, hvor der nu staaer ὄρα. 


6. Plutarchs Aratos Cap. 6. 

I Fortællingen om, hvorledes Aratos forberedte sig til med 
de øvrige landflygtige Sikyonieres og sine argiviske Venners 
Hjelp at befrie.sin Fødeby, hedder det: ἤήνδρας δ᾽ αὐτῷ (Agqa1tæ) 
τῶν μὲν ἐν "Agyss" φίλων ἕχαστος ἐξ ὀλίγων δέκα παρέσχεν, 
αὐτὸς δὲ τῶν ἰδίων οἰκετῶν τριάχοντα χαϑώπλισεν. Det er 
ikke blot en aldeles overflødig og intetsigende Tilsætning, at 
Åratos' argiviske Venner gave ham hver 10 Slaver »af faa«. 
Den, der kunde give eller udlaane 10 Slaver, besad ike »faa«. 
Det er heller ikke sandsynligt, at alle gave ligemange. Feilen 
er begyndt med en i Bogstaverne ἐξ skjult Feiltagelse, der har 
foranlediget en vilkaarlig Forandring af det Følgende. 


7. Sammesteds Cap. 16. 

Vigtigheden af Bjergfæstningen ved Korinth beskrives saa- 
ledes: Ὁ δ᾽ ᾿Ακροχόρινϑος) ὑψηλὸν ὄρος, ἐκ μέσης ἀναπεφυχὼς 
τῆς Ἑλλάδος, ὅταν λάβη φρουρὰν, ἐνίσταται καὶ ἀποκόπτεε 
τὴν ἐντὸς ᾿Ισϑμοῦ πᾶσαν ἐπιμιξιῶν καὶ παρόδων καὶ στρατειῶν". 
ἐργασίας τε κατὰ γὴν καὶ κατὰ ϑαλατταν καὶ ἕνα χύρεον ποιεῖ 
τὸν ἄρχοντα καὶ κατέχοντα φρουρᾷ τὸ χωρίον. Αἱ Akrokorinth 
»hæver sig midt op af Grækenland« er i og for sig et forkert 
Udtryk, selv om Korinth i den almindelige Forstand var betrag- 
tet som Centralpunktet i Grækenland, hvad det ikke gjorde; thi 
Grækenland var ingen Slette, hvorfra Akrokorinth hævede sig, 
men rundt om besaaet med langt højere og mægtigere Bjerge; 
men især passer Udtrykket ikke her, hvor der skal fremhæves 
Akrokorinths Beliggenhed og Beskaffenhed i Forhold til Omeg- 
nen, hvorpaa Borgens Betydning beroede. Den hæver sig som 
en isoleret Klippe, medens Alt rundt omkring er fladt: aræ 
inter [plana] omnia in immanem altitudinem edita, Liv. XLV, 
28, 2, efter mit Supplement, Em. Livv. 607. Hvad skal der 
altsaa staae for Ἑλλαδοςῦ En ganske lille Rettelse i et andet 
Ord vilde ogsaa, selv om man beholdt Ἑλλάδος, være nødvendig 
for at drage ὑψηλὸν ὄρος rigtigt ind i Sammenhængen. 


Conjecturalkritiske Opgaver. 17 


8. Platon, Nomos I, 633 D og Pausanias IX, 17, 7. 

Disse to Steder forbinder jeg, fordi i begge først et 
falskt Supplement skal fjernes og derpaa den rigtige Mening, 
som man har villet opnaae ved Supplementet, frembringes ved 
let Rettelse af det, der i de paalidelige Haandskrifter er 
overleveret 1). É 

ἃ) Platon. Der spørges, om ἡ ἀνδρεία alene viser sig i 
Bekæmpelsen af Frygt og Bekymring eller ogsaa i Bekæmpelsen 
af Begjerligheder og Lyster og indsmigrende Tillokkelser, der 
udøve Indflydelse endøg påa dem, der bilde sig ind at være 
faste og kraftige: Τὴν ἀνδρείαν δὲ τί, δέρε, ϑῶμεν; πότερον 
ἁπλὼς οὕτως εἶναι πρὸς φόβους καί λύπας διαμάχην μόνον. 
ἢ καὶ «πρὸς πόϑους τὸ καὶ ἡδονὰς καί τινας δεινὰς 
ϑωπείας κολακικαάς, αὖ καὶ τῶν σεμνῶν οἱἷομένων εἶναι τοὺς 
ϑυμοὺς μαλάττουσαι κηρίνους ποιοῖσιν; Vi ville ikke spørge, 
om den Indflydelse, som hine πόϑο: καὶ ἡδοναὶ καὶ κολακικαὶ 
ϑωπεῖαι øve paa Sjelene, passende betegnes ved, at de »gjøre 
dem vozbløde«; thi Haandskrifterne vise klart, at μαλαττουσαι 
κηρίνους er en ny og vilkaarlig Tilsætning og at det Overleverede 
var: αὖ... τοὺς ϑυμοὺς ποιοῦσιν; Hvorledes tilveiebringes den 
aldeles rigtige og passende Betegnelse af Virkningen paa Sindet: 
ved en ganske liden Rettelse af ποιοῦσιν ὃ 

b) Pausanias. Efterat have omtalt Sagnet om Klipperne, 
der fulgte Amphions Spil, tilføjer Pausanias: Τοσαῦτα då ἕτερα 
λέγεται καὶ περὶ Ὀρφέως, ὡς κιϑαρωδοῦντι πεποίηται αὐτῷ 
ἀχολουϑεῖν τὰ ϑηρία. Sagnet var ikke, at »det er digtet, at 
Dyrene fulgte den spillende Orpheus«, men at »de fulgte« ham. 
Infinitiven ἀχολουϑεῖν staaer ikke i Haandskrifterne (f. Ex. Bek- 
kers Pariserhaandskrift). Hvorledes udbringes, efter Udeladelse 
af denne Tilsætning, det Rigtige af: ὡς κεϑαρωδοῦντι πεποίηται 
αὐτῷ τὰ Ingia? Efter Pausanias' næsten stadige og andre sil- 
digere Skribenters hyppige Sprogbrug følger efter Præsens af 
et Verbom dicendi ὅτε eller ὡς med Optativ om det Forbi- 
gangne (ἀέγεται, ὅτι ... γόνοιτο); 5. Paus. I, 10, 3; 13, 2; 
14, 2; 19, 1; 20, 3; 23, 8; 24, 7; 26, 4; 27, 7; 28, 5; 29, 
4. 30, 1; 44, 7 (Bekkers Paragrapher). 


9. Strabon, Geographie, Il, Cap. 5, 1 p. 110 Cas. 
Den almindelige Reisende igjennem et Land ligesom den 
Udannede eller den offentlige Forretningsmand (ὁ πολιτικός) 


1) Rettelsen af det platoniske Sted er Adskillige bekjendt fra mine Fore- 
læsninger over philologisk Encyklopædie, Afsnittet om Textkritik. 
Tidskr. for Phil. og Pædag. V. 2 


18 J. N. Madvig. 


danner sig, siger Strabon, ikke nøjagtige og skarpe Forestillinger 
om Landets geographbiske Forhold med Hensyn til Beliggenhed 
og Stilling: ”Ævaréldovra μὲν γὰρ ὁρᾷ ἥλιον καὶ ϑύνοντα καὶ 
μεσουρανοῦντα, τίνα δὲ τρόπον, οὐκ ἐπισκοπεῖ" οὐδὲ γὰρ χρήσι- 
μον αὐτῷ πρὸς τό προκείμενον) ὥσπερ οὐδὲ τὸ παράλληλον 
ἑστάναν τῷ παρεστῶῳ ἢ un" τάχα δ᾽ ἐπισχοποῖ μὲν ἄν τι» 
δόξει δ᾽ ἐν τοῖς ἐπα τε λεγομένοις. καϑάπερ οἱ ἐπεχώριοι" 
ἔχει γὰρ ὁ τόπος τοιαῦτα διαπτώματα. »Enten reflecterer han 
slet ikke over Forholdene (οὐκ ἐπισχοπεῖ) eller han gjør νϑὶ en 
Reflexion, men —«. Her begynder Vanskeligheden. Det 
potentiale Udtryk ἐπισχοποῖ ἄν er just ikke passende og τὲ 
overflødigt;., man kunde maaskee finde sig heri; men Haand- 
skrifterne have ἐπισχοπεῖ, hvormed ἄν ikke kan forbindes. 
Men hvorledes kommer man ud af det med Futuret do£es? og 
hvad er δοκῶ ἂν τοῖς μαϑηματικῶς λεγομένοις eller δοκῶ 
καϑάπερ οἵ ἐπιχώριοι Ingen af Delene er Græsk eller har 
nogen Mening. Den Reisende (saameget af Meningen kan sees) 
gjør Noget i Forhold til den mathematiske Opfatning og Frem- 
stilling (τὰ μαϑημ. λ4γ.}, som ogsaa Indbyggerne gjøre (og som 
naturligviis ikke bestaaer i at stemme overeens med den mathe- 
mathiske Forestilling); thi, hedder det med Hensyn til Indbyg- 
gernés Forestillinger, »Localiteten medfører slige urigtige Op- 
fatninger«. Altsaa først: τάχα δ᾽ ἐπισχοπεῖ μὲν (maaskee reflec- 
terer han vel), men —. Hvorledes udbringes nu altsaa af ἂν 
τι δοξει (idet der tages Hensyn til, at det nødvendige δέ staaer 
efter do£ss) det, der giver den rigtige Mening med en ganske liden 
Forandring i et lidet Ord til? Strabon bruger naturligviis mange 
Ord, der ikke forekomme hos de føralexandrinske Klassikere, 
men først fra Polybios af. Maaskee hjelper Sammenligning med 
næste lille Opgave paa Spor. 


10. Strabon IV, 1, δ p. 181 Cas. 


Det græsk dannede Massilia havde allerede tidligere ud- 
bredt Culturelementer mellem Gallerne; 8v' δὲ τῷ παρόντι καὶ 
τοὺς γνωριμωτάτους Ῥωμαίων πέπεικεν, ἀντὶ τῆς εἰς ᾿Αϑήνας 
ἀποδημίας ἐχεῖσε φοιτὰν) φιλομαϑεῖς ὄντας. Tilsætningen: »da 
de ere lærebegjærlige« tager sig besynderligt ud; der savnes 
en nærmere Betegnelse af Beskaffenheden og Øiemedet med 
Romernes Reiser til Massilia; det maa hedde: at gjøre Studie- 
reiser herhid istedenfor til Athen; at reise herhid, istedenfor til 
Athen, for at studere. Hvad ligger altsaa i φιλομαϑεῖς ὄντας 


Conjecturalkritiske Opgaver. ' 19 


11. Strabon VI, 2, 2 p. 267 Gas. (Om Sieilien.) 


Πόλεις δ᾽ εἰσὶ κατὰ μὲν τὸ πλευρὸν τὸ ποιοῦν τὸν πορϑμὸν 
Μεσσήνῃ πρῶτον, ἔπειτα Ταυρομένιον καὶ Κατάνη χαὶ Συρά- 
xovoæs" αἱ δὲ μεταξὺ Κατάνης καὶ Συρακουσῶν (πόλεις) ἐἔκλε-- 
λοίπασι, Ναξος καὶ ἤέγαρα, ὅπου χαὶ αἵ τῶν ποταμῶν ἐχβολαὶ 
συνελϑοῦσαε πάντων καταῤῥεύντων ἐκ τῆς Αἴτνης εἰς εὐλίμενα 
στόματα. Det er en underlig Tale: »hvor ogsaa Flodernes sam- 
menkomne Udløb ere, der alle strømme ned fra Ætna til 
Mundinger, der danne gode Havne.« Der staaer nemlig ikke: 
smalle de Floders Udløb, som strømme ned fra Ætna«; det vilde 
hedde: πάντων τῶν ποταμῶν ai ἐχβολαὶ τῶν ἐκ ”A. καταῤῥεόν-- 
τῶν, og det vilde da være den groveste Usandhed, at alle fra 
Ætna kommende Floder løbe ud imellem Katana og Syrakus. 
Hvad er ἐχβολαὶ συνελθοῦσαε. Udløb, der ere komne sammen 
(ikke engang συνερχόμδναι, der forene sig), især da Floderne 
ikke løbe ud paa eet Sted, men have forskjellige Mundinger 
(σεόματα) ῦ! Enhver, der nu betragter Stedet lidt nærmere, vil 
866, at. Sætningens oprindelige Form har været denne: hvor 
ogsaa er Udløbet af Floderne ...., der strømme ned fra Ætna 
til Mundinger med gode Havne. Hvad savnes her og hvad lig- 
ger skjult i de forvanskede Bogstaver SYNEAOOYZ AIK AITI- 
ANTS8N? Man måa naturligviis, da her er Beskrivelse af en 
Localitet, tage Hensyn til, hvad vi vide om denne, men ogsaa 
erindre, at en absolut Rigtighed med Hensyn til mindre vigtige 
Forhold ikke tør forudsættes. 


12. Strabon XV, ὃ, 9 p. 781 688. "). 


Om Størrelsen af det af Alexander den Store ved Beseirelsen 
af Dareios og Erobringen af de persiske Hovedstæder gjorte Penge- 
bytte hedder det: Φασὶ δὲ, χωρὶς τῶν ἐν Βαβυλῶνε καὶ τῶν ἐν τῷ 
στρατοπέδῳ τῶν παρὰ ταῦτα μὴ Ζηφϑέντων αὐτὰ τὰ ἔν Σούσοις 
καὶ τὰ ἂν Περσίδι τέτταρας μυριάδας ταλάντων ἐξετασϑῆναι. 
Det er οἱ høist besynderligt. Udtryk og en mærkværdig Beret- 
ning. »Man beretter, at foruden Skattene i Babylon og dem i 
Leiren, der formedelst dette ikke bleve tagne, befandtes Skatten - 
i Susa og i Persis at udgjøre«, 0. s. v. Under »foruden« sam- 


1) Løsningen af denne Opgave er endeel af de yngre Philologer i Kjøben- 
havn bekjendt. Det skulde glæde mig, om nogen yngre Philolog udenfor 
Kjøbenhavn, her eller i Norge eller Sverrig vilde løse den. Jeg tager 
den med til Sammenligning med den foregaaende. 

; 9" 


90 J. N. Madvig. 


menfattes altsaa, hvad der blev erobret (i Babylon) og hvad der 
ikke blev erobret (τῶν μὴ ληφϑέντων), og denne sidste Und- 
tagelse betegnes saaledes: »og det i Leiren, der desformedelst 
ikke blev taget«; thi anderledes veed jeg ikke at oversætte 
παρὰ ταῦτα, skjøndt det er et forkert Udtryk for διὰ τοῦτο, i 
Enkelttallet; Haandskrifterne have περί. Meningen skal vel 
være, »fordi det var taget med i Felten«. Vilde man tage μὴ 
ληφϑέντων ogsaa til τῶν ἐν Βαβυλῶνι, blev hele Forbindelsen 
endnu forkertere: »foruden det andensteds ikke Tagne udgjorde 
Byttet i Susa 0.s. v.«, og den historiske Feil blev dobbelt saa 
stor, som den nu er, skjøndt den er stor nok. Blev nemlig 
det, der var i Leiren, ikke taget? Erobrede Alexander ikke, 
efter Alles Beretning efter det sidste store Slag ved Arbela og 
Gaugamela i Arbela Dareios's medførte Skatte? (Arrian. ll, 1%, 
Curt. V, 1, 2). Det er aabenbart, at Strabon taler om det, der 
blev taget i Leiren: χωρὶς τῶν ἐν Βαβυλῶνι καὶ τῶν ἐν τῷ 


στρατοπέδῳ .. .«. ληφϑέντων, Hvad ligger da skjult i Bog- 


staverne τῶν περὶ TAYTAMH foran ληφθέντων! Thi δἱ just 
ληφϑ. følger efter, har ogsaa sin Deel i Feilen. 


B. Latinske Opgaver. 
1. Ovid, Ep. Heroid. V1.(Hypsipyle til Iason) 100 1). 


Medea, siger Hypsipyle, tilegner sig lasons og Årgonauternes 


δᾶ og Hustruen træder iveien for sin Mands Hæder: 


Adde, quod adscribt factis procerumque tuisque 
Se favet et titulo contuyis uxor obest. 


Faveo me (aliquem) adscribt er aldeles ulatinsk og barbarisk, 
og selv om det var Latin i Betydningen: jeg begunstiger Ens 
indskrivning, er her ikke tale om Begunstigelse, men om 
Attraa og Forlangende. Hvorledes skal se favet forandres (i eet 
Bogstav og endda lidt til) for at frembringe denne Mening? 


2. Ovid., Ep. Heroid. XIII (Laodamia til Protesilaus) 119. 
Laodamia skildrer, hvorledes den fra Krigen tilbagevendte 
Protesilaus hvilende ved hendes Side skal fortælle hende sin 
Krigsdaad, afbrudt under Fortællingen af hendes Kys: 
Quæ miht dum referes, guamvis audire tuvabit, 
Multa tamen rapies oscula, multa dabis. 


1) Løsningen er Deeltagerne i mine Øvelser over Ovid i dette Foraars- 
semester bekjendt. 


Conjecturalkritiske Opgaver. οἱ 


Semper in his apte narrantia verba resistunt. 
Promptior est dulct lingua referre mora. 


I denne Forbindelse: »Tungen er raskere til at fortælle« kan 
referre ikke staae absolut, og mat og løst hænger ÅAblativen 
dulct mora, der omgiver mora, ved promptror. 

Raskere er Tungen, .... ved sød (kjer) Standsning. Hvilken 
Ordform og Ordbetydning passer i denne Forbindelse: Hvad var 
der sat af Ovid, hvor nu staaer referre, men i det bedste 
Haandskrift, med Antydning af Feilen, refere? 


3. Ovid, Amores II, 9, 1. 


Digtéren tiltaler irettesættende Amor, der aldrig kan lade 

ham i Fred, som dog har gjort sig fortjent til Skaansel: 
O nusquam pro me satis indignate Cupido, 
O in corde meo desidiose puer. 

Hvorfor skulde vel Amor have harmet -sig (indignate) og harmet 
.sig til Bedste eller Forsvar for Ovid (pro me)? At han ikke 
har gjort det, er en aldeles urimelig Klage. Men lader os for- 
søge at tage ?ndignate passivt, efter den ikke usædvanlige Fri- 
hed ved Deponentiernes Particip. Perf. (skjøndt uden Exempel i 
dette Verbum); hvad er da: »O Du, over hvem jeg aldrig har 
harmet mig nok for mig?« Tanken er naturligviis, at Amor er 
et Skarn, som man (Digteren) aldrig kan blive saa vred paa, 
som .han har fortjent. Hvorledes fremkommer denne Mening? 


4. Ovid, Amor III, 8, 25. 


»Gaaer i Krigen, Digtere! Det betales nu med Ære og 
Penge; Vers bryder man sig ikke om«: 
Discite, qui sapitis, non. guæ nos scimus inertes, 
Sed trepidas actes et fera castra sequrt, 
Proque bono versu primum deducite pilum, 
Hoc tibi st velles, posset, Homere, dart. 


δὲ velles kræver naturligviis posset; men denne Form fjerner 
det livlige Tankeexperiment med Homer, der maaskee beslutter 
sig til at blive Centurion, hvorved han har mulig Udsigt til at 
tjene sig op til primus pilus. Thi ved blot at ville opnaaes 
ikke slig høi Post. Feilen ligger i velZes. Hvorledes forvandles 
dette mæsten umærkeligt til et særdeles passende Præsens 
Conjunctiv, der ikke er vélis? ” 


22 J. N. Madvig. 


ὃ. Ovid, Amor. Ill, 13, 29 sqq. 
I Skildringen af Sunos Fest i Falerii hedder det, efterat 
først de foran i Optoget gaaende Ynglinger og Piger (de sidste 
som Kurvebærerinder, κανηφοροι) ere omtalte: 


Ore favent popult tune, cum venit aurea pompa, 
Ipsa sacerdotes subsequiturque suas. 


, 


Da popule aldrig i Latin (— jeg regner her ikke Apulejus, 
Metam. ΧΙ p. 266 Bip. med) som i Græsk gammeldags og 
digterisk λαοί, bruges om de Enkelte, kan popule ikke være 
Nominativ til favent (Heinsius vilde derfor vilkaarlig skrive 
populus), men er Genitiv til aurea pompa, der heller ikke vel 
kan undvære en saadan Bestemmelse; favent gaaer paa de i 
hellig Taushed foran vandrende Jomfruer. Men saa er Ordstil- 
lingen af popule foran tunc cum selv hos Ovid utaalelig og 
denne Tidsbestemmelse: »De (Jomfruerne) iagttage hellig Taus- 
hed da, naar Folkets Skare kommer og følger sine Præstinder 
(Jomfruerne selv)« er aldeles forkert. Det Foregaaende afsluttes 
med favent. Derpaa gaaes over til Folkets Skare med tune: 
Populi. tunc . . .. aurea pompa Ipsa sacerdotes subseguiturque 
suas. Hvad ligger altsaa i cum venet?. 


6. Ovid, Ars Amat. III, 440, 

Digteren frygter for, at hans Raad og Advarsel ikke vil 
blive troet, og minder derfor i Parenthes om et Exempel paa 
foragtede Raad og Advarsler, som det vilde have været godt for 
Vedkommende at troe og agte paa: 


Vix miht credetis; sed credite! (Troja maneret, 
Præceptis Priami st foret usa sun). 


Det var ikke Priamus, der sagde Noget, som vilde have 
reddet Troja, hvis det var blevet troet og fulgt, (— ikke en- 
gang om Antenor, som dell censet præcidere causas, kunde det 
siges —), men et andet Væsen, bvis Spaadom og Advarsel 
havde den Skjebne ikke at blive troet. De paalidelige Haand- 
skrifter, navnlig det ældste Pariserhaandskrift, have ikke 
Priami ... sut, men Priame (der ikke gaaer an for Verset) og 
tuws, der viser hen paa en Vocativ. Opgaven er altsaa for 
Priame (Priamu) at finde den Vocativ, som rigtig betegner det 
rigtige - Væsen. ' 

| 7. Cicero post redit. in senatu 9, 23. 

Alto mea transferenda tota vita est, ut bene de me meritis 

referam gratiam, amicitias Ἰσηῖί perspectas tuear, cum apertis 


Conjecturalkritiske Opgaver. 23 


hostibus bellum geram, timidis amticis ignoscam, proditores non 
indicem, dolorem profectionis meæ reditus dignitate consoler. 

Om en Angivelse (ændicem) kunde der ligesaalidt være 
Tale (— kun om Forfølgelse —) som noget enkelt Led i 
denne Rækkeopregnelse af, hvad der for Fremtiden vil være 
Ciceros Opgave, kan udtrykkes negativt; (i det Højeste maatte 
det da være et, der gik ud paa Ikke-Undladelse af Pligt mod 
Venner). De mellemste Led danne Modsætninger: amictteas 1. 
p. tuear, cum apertis host. bellum geram, timidis amicis 
ignoscam, proditores —; aabenbart fordres ligeoverfor proditores 
(modsat zemzde amict) i Modsætning til zgnoscam et kraftigt Ord 
om Gjengjeld, svarende til beum geram. Hvilket enkelt pas- 
sende Verbum ligger da i nonindicem? 


8. Cicero pro domo 30, 80. 

Tum igitur maiores nostri populares non fuerunt, φιιΐ de 
civitate et libertate ea tura sanxerunt, guæ nec vis temporum 
nec potentia magistratuum nec res tudicata nec denigue universi 
populi Romani potestas, guæ ceteris in rebus est maxima, 
labefactare possit. Der er en aabenbar Afvigelse fra den om- 
hyggelige Dannelse og Parallelisme i Leddene i denne Række: 
vis temporum . . potentia magistratuum . .. res tudicata . 
populi Roman potestas. Desuden kunde ikke en enkelt paa- 
dømt Sag (res zudicata), men kun det almindelige Begreb » Dom- 
stolenes Afgjørelse (fældte Dammes Hellighed)« opføres ved 
Siden af de øvrige Led. Haandskrifterne (gode og ringe) have 
restum tudicata. I dette restum ligger et af Halm ikke forstaaet 
Vink om Stedets oprindelige Udseende. Hvilken Feil er begaaet 
af den Art, at det Riglige ikke simpelt hen kan udbringes af 
de Bogstaver, der staae? Med Hentyn til Feilens Anledning og 
Rettelse lægges Mærke til Stavelsen ta i zudzcata. 


9. Asconius in Ciceronis Milonianam p. 144 Hot. (Scholiastæ Cicer., 
edit. Orell. II p. 36). 

I den meget vigtige og interessante Indledning til Talen 
pro Milone gjengives nogle Yttringer af Q. Metellus Scipio i 
Senatet om, hvorledes det. var. gaaet til med Clodius's Drab, og 
hvor voldsomt Milo havde handlet; her hedder det: derinde (efter 
Clodius's Drab) Mionem, cum sciret in Albano parvulum filium 
Clodii (esse), venisse ad villam et, cum puer ante subtractus 
688δέ, ex servo Halicore quæstionem τία habuisse, ut eum articu- 
latim consecaret; villicum et præterea duos servos tugulasse cet. 


24 J. N. Madvig. 


Hvad den piinte og ved Torturen Led for Led sønderlemmede 
Slave hed, hørte meget lidet til Sagen og Halicor er et uhørt 
og utroligt Navn paa en romersk Slave; derimod hørte til For- 
tællingen at angive det nærmere Forhold til Clodius's Søn, 
som denne Slave indtog og som gjorde just ham til Gjenstand for 
Torturen (for at faae fat paa Drengen); i Modsætning dertil 
nævnes siden vtææecus uden Egennavn. Hvilket Appellativ skjuler 
sig altsaa under Ha/lzcore, som angiver Forholdet til Drengen 
som Slavens alumnus? 


10. Seneca, Epist. 89, tre Gange. 

ἃ) 2 4. Primum ttaque, sicut videtur, ἰδὲ dicam, inter 
saptentiam et phiosophiam quid intersit. Hvilken er den Sam- 
menligning (af Virkeligheden med Skinnet) som betegnes ved 
sicut videtur? Thi kun dette kunne Ordene betyde; noget 
Andet var det, hvis der stod: Primum igitur, ut videtur, 
dicendum est, saa at der udtryktes et Skjøn om det Rigtige; 
men det passer slet ikke til dæcam, -vil jeg sige. Men Seneca 
har heller ikke skrevet saa usømmeligt som til en ligefrem Lær- 
ling: vil jeg sige Dig. 7ιδὲ hører andetsteds hen; Seneca 
ønsker, den Orden, han vil følge, billiget af Lucilius. Hvor- 
ledes skulle Ordene lyde? 

Ὁ) Strax efter: Sapzentia perfectum bonum est mentis 
humanæ; philosophia sapientiæ amor est et affectatio.. Hæc 
ostendit, quo εἶα pervenit. De sidste Ord maatte, for at passe, 
betyde: »Denne peger derhen, hvorhen hiin alt er kommet« ; 
men saaledes bruges aldrig ostendere (alzguo) og det (i. denne 
korte Sammenligning) væsentlig demonstrative Stedsadverbium 
kunde ikke udelades; der er desuden ikke den af Seneca søgte 
nøjagtige Modsætning imellem pege og være kommet. 
Baade Adverbium og det rigtige Verbum ligge i ostendit og 
kan næsten gribes med Hænder. 

6) Philosophia unde dicta sit, apparet. Ipso enim nomine 
JFatetur gqguidam et sapientiam ita Ὁ qguidam finierunt, ut 
dicerent divinorum et humanorum scientiam. De af Haase an- 
bragte Kors vise .ikke hen til noget i Haandskrifterne antydet 

Aa eller Variant og ere meget uheldig anbragte; thi efterat 
der først er talt om ρλϊοθοράϊα, følger meget rigtigt og. pas- 
sende om det andet omhandlede Begreb: Sapzentiam τα gquidam 
Jinterunt (have defineret), ut dicerent div. οὐ hum. scientiam. 


P 


Conjecturalkritiske Opgaver. : 95 


Der bliver altsaa tilbage om Philosophien: ἴρϑο enim nomine 
fatetur gqguidam et. Hvorledes skal dette læses? ; 


᾿ 11. Seneca, Epist. 113, 23. 

Hele Brevet dreier sig om den stoiske Betragtning af Al- 
meenbegreber som ζῶα (Væsener) og om Begrebet Cøov, anzmal. 
Der er kort iforveien af Seneca, hvem Stoikernes Logik og dia- 
lektiske Kløgt ikke tiltaler, draget nogle latterlige Conseqventser 
og fremsat conseqventsforfølgende Spørgsmaal om Stoikernes 
animalta f. Ex. om zustitza, siden den er et anzmal, fryser, 
er rund, 0. 8. v., om prudens ambulatio ogsaa er et anzmal. Nu 
tilføjes der: Ne putes autem me primum ex nostris (3: ex Storcis) 
non ex præscripto ἰοφιιΐ, sed meæ sententiæ esse; inter Cleanthem 
et discipulum erus Chrysippum non convenit, φιϊα sit ambulatio. 
Cleanthes ait spiritum esse a principali (τῷ ἡγεμονικῷ, det sty- 
rende Princip i det levende Væsen, det Centrale deri) usgue in 
pedes permissum, Chrysippus ipsum principale. Fordi Seneca 
tilfældigviis havde brugt ambulatwo i sin Conseqventsuddragning 
og Spøg, derfor maa man ikke troe, at de to berømte Stoikere 
havde undersøgt Begrebet amdbulatio som sær vigtigt, og aller- 
mindst, at de havde defineret det som udgaaende fra det 
Centrale eller som det Styrende og Centrale selv. Det græske 
Navn paa det med Begrebet anzmal nær beslægtede og ἴοϊ-᾿ 
bundne Begreb, hvorom Cleanthes og Chrysippos havde stridt, 
findes imellem Afledningerne af ζῶον i de græske Ordbøger. 
Seneca havde oversat det ved et latinsk, som ogsaa findes - 
hos Cicero i Timæus og hos Tertullian; det er ved Afskrivernes 
Ukyndighed og Feiltagelse fortrængt af det foran nævnte, 
i Formen lignende ambdulatio. Hvorledes hed det? 


12. Seneca Rhetor Controv. lib. I præf. p. 53 og contr. I p. 61 

. Bursian (p. 65.og 74 Bip.). 

a) Levningerne af den ældre Senecas Optegnelser om 
Skoletaler (Suasoriæ og Controversiæ) og Skoletalere vrimle, som 
bekjendt, af Feil og meningsløse Steder, tildeels som en Følge 
af Indholdets afbrudte Form og Mangel paa Sammenhæng (ikke 
at tale om de græske Sententser); heller ikke Indledningerne 
til de enkelte Bøger, som udgjøre den for os interessanteste 
enkelte Deel af Skriftet (der i sin Heelhed er et mærkeligt 
Mindesmærke over en stor aandelig Førkerthed), ere frie for 
disse Feil, skjøndt ikke saa stærkt fordærvede. Ved Hjelp af 
et Par langt bedre Haandskrifter, end de hidtil brugte, har 


26 J..N. Madvig. Conjecturalkritiske Opgaver. 


Bursian (1857) rettet en Deel af Feilene, derimellem ikke faa, 
som jeg forud havde rettet ved Gjetning; men. der er meer end 
nok tilbage. Her et lille Exempel. I Skildringen af Porcius 
Latro hedder det hos Bursian p. 53: Nunquam εἶθ, quæ dicturus 
erat, ediscendt causa relegebat; edidicerat tilla, cum scripserat ; 
unde 60 magis in tllo mirabile uidert potest, quod non lente et 
ancæie, sed eodem pæne, quo dicebat, tmpetu scribebat. Conjec- 
turen unde er meningsløs; thi der siges da: »ifølge dette 
(Factum) kan det (selve dette Factum) synes desto mere under- 
ligt, fordi 0. 8. v.«  Haandskrifterne have scrzpserat cum deo 
magis eller cum de 60 magis. Da nu éo magis . . : quod er 
rigtigt, spørges der, hvad der til at forbinde Sætningerne og 
give Mening ligger i cumd. (De ældre Udgavers Interpolation 
forbigaaer jeg). 

b) Det Foregaaende er for let til at kaldes en Opgave; en 
saadan findes paa det andet ovenfor angivne Sted (p. 61) i den 
første controversia i første Bog. To Brødre have efter hinanden 
negtet hinanden Hjelp i yderste Fattigdom og Nød. I dens 
Mund, der først har lidt denne Medfart, og derfor troer siden 
kun at have øvet berettiget Gjengjeld, lægger en Declamator 
følgende Ord om ham selv og om den anden Brøder, efter 
Bursians Text: Inter cetera, quæ mihwt cum inimico patrwor esse 
communza, et hoc est: infelicisstmam ambo et tristissimam egimus 
vitam excepto uno, quod alter alterum egentem vidimus, proie- 
cimus. Adtecit iste verborum contumelias: risit, ad caelum 
"manus sustulit, fassus huius se spectaculi debitorem et tunc 
primum fratri vitam precatus est. Det er aabenbart, at den 
første efter Declamatorernes Viis overdrevne og forskruede Tanke 
(»vi have kun havt een Trøst, Synet af vor gjensidige Nødu) 
endes med vidimus og at protcimus (saaledes, ikke prozecimus, 
have Haandskrifterne) ikke hører til denne Sætning, men til: den 
følgende, om den skjændige Medfart, den Talende først har 
lidt af den anden Broder. Haandskrifterne have nu saaledes: 
Proticimus adiccistis verborum contumeliis jussit; ad caelum 
manus sustulit 0. 8. v. Sætningen endes rigtig med zussit og 
Ablativen contumeliis maa ikke forandres. Feilene ligge altsaa 
i proticimus adiccistis. 1 Haandskrifterne af denne Seneca have 
Afskriverne oftere, som ogsaa stundom andensteds, kjækt givet 
forkvaklede Bogstaver οὐ Stavelser en grammatikalsk Ordform 
paa Slump. 

Mai 1863. 


27 


Sagnet om Åmphitryon , behandlet dramatisk af Plautus, 
Meliére og Kleist"). 
Af Ph. Weilbach Ὁ 


Skjønt Plautus tidt nævnes som blot Oversætter af græske 
Komedier, bærer hele Sproget dog saa tydelige Spor af Friskhed 
og original Behandling, at .selv om der ligger græske Stykker 
til Grund for alle de Komedier, vi kjende af Plautus, kan man 
ikke frakjende ham det rigeste Lune og en høj Grad af 
Genialitet. Hvad der gjør disse Arbejder til ægte romerske 
Komedier, er den klare Opfattelse af det.romerske Liv, og de 
bestandige Hentydninger til nationale Forhold, selv om Person- 
navnene som oftest ere græske. I Virkeligheden er de plautinske 
Stykker ikke mere græske end f. Ex. Holbergs »Don Ranudo« 
er spansk eller »De Usynlige« italiensk.  »Amphitruo« er der- 
imod noget særegent stillet. Der er saa faa Hentydninger til 
hjemlige (romerske) Forhold, selv i de komiske Partier, der er 
en Ligefremhed, jeg kan gjerne sige en Storhed i den Maade, 
hvorpaa Stoffet er behandlet, det Alvorlige er saa smukt og 
dristigt ført frem, at Plautus ikke nedsættes, omendogsaa man 
antager Stykket for at være temmelig ublandet græsk og Plautus 
altsaa kun den talentfulde Oversætter deraf. Der nævnes ogsaa 
en græsk Forfatter dertil, nemlig Archippos, men da en Digter 
af dette Navn forresten er ubekjendt, mener man, at Stykket 
muligviis ogsaa kunde være af Epicharmos, sam man godt kjen- 
der; thi han var Stifter af den sikeliske Komedie, levede om- 
trent 480 ο. 8. v., men.det er af ingen Vigtighed her. 

Der er endvidere den Ejendommelighed ved Amphitruo, at 
det er en Tragikomedie, skjønt man hidtil ikke har været 
synderlig villig til at anerkjende det derfor; uagtet Mercurius 
benævner det saaledes i Prologen og tillige antyder hvad han 
mener dermed: 

Nu vil jeg sige Eder først, hvad Bøn jeg har, 
Derpaa Tragediens Indhold jeg fortælle skal. 
Hvad rynker I nu Panden for? — fordi jeg 88᾽6 ᾿ 
Tragedie? Saa væk med det — en Gud jeg er; 


3) Τ. Macci Plauti, »Amphitruo« græca Archippu; i 5 Acter. — Moliére, 
»Amphitryon«, Comedie en trois Actes (1668). — H. Kleist, »Amphitryon«, 
(mellem 1801 og 1806), i tre Acter. 


98 Ph. Weilbach. 


Hvis I vil ha'e det, gjør jeg af vort Skuespil 
Komedie for Tragedie, med de samme Vers! 
Naa, vil I ha'e det, eller ej? Men jeg er gal, 
Som om ej jeg, en Gud, alt vidste, at I vil! 
Jeg veed jo, hvad i denne Sag jer Mening er. 
Jeg gjør en Blanding: en Tragi-Komedie, 

Thi komme med en uafbrudt Komedie, 

Hvor Guder og Konger færdes, synes Ret mig ej; 
Naa, da nu ogsaa Slaver spille med, 

Som sagt, saa faaer I en Tragi-Komedie. 


Da kun dette Stykke og maaskee »Alkestis« af Euripides ere de 
eneste Tragikomedier, som Oldtiden har efterladt os, kan der 
ikke siges synderlig andet om denne Digtarts Væsen, end at 
den er »en Blanding« og derfor maa være et Situationstykke. 
Thi i et Characteerstykke maa de enkelte Characterer holdes 
reent, enten som alvorlige eller som komiske, medens i Tragi- 
komedien Personerne hoppe over fra den komiske i den alvor- 
lige Situation og alter tilbage igjen. Derfor er de shakspearske 
Dramer, hvor komiske Personer træde op i Stykket sammen 
med tragiske, dog ingenlunde Tragikomedier, thi Charactererne 
rives ikke ud af den dem tildeelte Sfære, men færdes uantastede 
med hverandre. Men idet en virkelig Komedie ligeledes ikke 
sjeldent er et Situationsstykke, maa her gjøres et Forsøg paa 
at antyde Tragikomediens Forhold ikke alene til en saadan 
Komedie, men ogsaa til de komiske Characteerstykker. Komedien 
behandler nemlig Mennesker, der enten efterjage forkeerte For- 
maal med næsten genial Uegennyttighed (»Den Stundesløse«, 
»Gnieren« 1), »Jean de France«), eller hvis Evner staae i 
forkeert Forhold til Situationerne, som derfor altid behersker 
dem (De fleste Jeronimusser, »Jeppe paa Bjerget«, »Erasmus 
Montanus4, »Den pantsatte Bondedreng«). I Tragikomedien 
derimod vises en komisk Situation, hvori alvorlige Characterer 
(Helte) kunne komme, uden at bukke under for Situationens 
Magt; men ogsaa uden at kunne beherske denne, thi det Ko- 
miske ligger i, at, om jeg såa maa sige, tragiske Kræfter an- 
vendes mod noget, de aldrig kunne faae ret fat paa, fordi de, 


᾿Ὦ I sine moralske Tanker gjør Holberg den Adskillelse mellem Gjerrig og 
Gnier, at den første er pengebegjærlig, selv om det er fordi han behøver 
mange Penge til at give ud (rapax, cupidus); den anden derimod samler 
Penge blot for Lyst, uden Hensyn til deres Brug (tenax, avarus). Den 
førstes Tiibøielighed er lastefuld, den andens comisk; Moliéres Stykke 
bør derfor, ligesom i den gamle», Oversættelse, hedde »Gnieren«. 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. 29 


ifølge deres Natur, gribe Sagen galt an. Det er ligesom hvis en 
kjæmpestærk Karl forgjeves vilde anstrenge sig for at rive en 
Dør bort fra sin Plads, ved at trække i den horizontalt, me- 
dens han med største Lethed kunde løfte den af sine Hængsler. 

Holbergs »Melampe« er egentlig slet ingen Tragikomedie, 
men en literair Komedie, der søger at parodiere Tragedien ved 
i højtravende Vers og fingeret tragiske Situationer at behandle 
et Tragedien saa uværdigt Emne som en Skjødehund, der stjæ- 
les. Den minder derfor mere om ἡ ον uden Strømper« 
end om »Amphitruo«. BE ὩΣ 

En lykkeligere Situation for en Tragikomedie end den, der 
er Svingpunctet i »Amphitruo«, lader sig heller neppe tænke. 
Amphitruo er Helt, sejerrig, ædel; begunstiget af Guderne, 
elsket af sin unge Hustru Alcmene; hun er elskværdig, kvinde- 
lig, elskende sin Mand, trofast mod sit Kald. Juppiter faaer 
det Indfald at elske hende, men netop hendes Reenhed bevir- 
ker, at han maa besøge hende i Ægtemandens Skikkelse, hvis 
han ellers vil have et gunstigt Resultat af sine Anstrengelser. 
Den tragikomiske Conflict fremkommer nu ved, at Amphitruo 
selv kommer hjem, medens Juppiter er hos hans Kone, i 
samme Skikkelse og med samme Navn. De tvende Ægtemænd 
gaae vexelviig ud og ind, og de Yitringer, der falde, formedelst 
Fyrstindens Uvidenhed om sit Dobbeltægteskab, ere meget mor- 
somme, men da hun godtroende minder den virkelige Amphitruo 
om hans Pseudobesøg paa en Tid, da han vidste sig langt borte, 
vaagner hans Skinsyge, og i sit Raseri lader han Tilskueren 
føle Frygt for at der skal komme tragiske Følger af det unæg- 
telig komiske Sammenstød. Men Tilskuerens Ængstelse bliver 
ikke dreven til Yderlighed; thi de tvende Herrers Slaver, eller 
om man vil, deres Kammertjenere, Sosias hos Amphitruo, 
Mercurius hos Juppiter, ere, ved den sidstes Forvandling i Lig- 
hed med sin Herres, ogsaa blevne eens, saa at de ikke kan 
skjelnes fra hinanden. Bevægede Handlingen sig hist mellem 
en Guddom og en Helt, hvorved det hele maatte holdes med 
en vis ædel og alvorlig Abstand. der maaskee kunde begrunde 
Frygten for farlige Følger, saa er det her kun to Tjenere der 
mødes; her er Intet at frygte for, men alt tilgavns komisk, såa 
komisk, at det endog kaster sit Skjær henover det fornemme 
Tvillingpar og Latterchoret jager enhver tvivlsom Frygt paa 
skyndsomst Flugt. 

Med en Sikkerhed og Fantasi, der ligner Shakspeares, 
lader Digteren sit Stykke begynde med,den tredobbelt lange 


80 ' Ph. Weilbach. 


Nat, som Juppiter behøvede til at avle Herkules; og endnu 
inden Stykket ender, er Herkules og Iphicles fødte, og den 
første har beviist. sin guddommelige Byrd ved at dræbe de to 
Slangér, som Juno sendte for at dræbe ham. Derved, at Digteren 
tør sammenfatte hele dette Tidsrum i et enkelt Stykke, faaer 
Handlingen en Kraft og Højhed, der grændser til det tragiske, 
og forhindrer Tilskueren i at dvæle altformeget ved den komiske 
Tanke, at Helten Amphitruo ikke er andet end en almindelig 
holbergsk eller moliérisk Hanrej; thi hvadenten det er en Gud 
eller en Officeer .. ... Den lange Nat derimod benyttes som 
et godt komisk Moment i en meget morsom Indledningsscene. 
I den tiende af Gude-Dialogerne spotter Lukian over det samme 
Emne paa følgende Maade: 


Hermes og Helios. 


Hermes: Zeus befaler, Helios, at idag, imorgen og iover- 
morgen maa Du ikke kjøre ud, men skal holde Dig inde, og 
Mellemtiden 'skal være en eneste lang Nat. Lad derfor Horaerne 
spænde Hestene fra igjen; men sluk Du Ilden, og skjenk Dig 
selv engang Hvile efter lang Tids Forløb. 

Helios: Det var da en ganske ny og løjerlig Befaling, 
Du der kommer med, Hermes. Men jeg synes dog ikke, at 
jeg har begaaet nogen Fejl i min Kaas, og er kjørt ud af Spo- 
ret, saa at han derfor skulde være vred paa mig, og have be- 
sluttet, at gjøre Natten tre Gange saa lang som Dagen. 

Hermes: Paa ingen Maade; og det skal heller ikke være 
for bestandig. Det er blot nu, at han behøver en lidt længere Nat. 

Helios: Hvor er han da nu? eller hvorfra blev Du sendt, 
for at sige mig dette her? 

Hermes: Fra Boeotien, Helios, fra Amphitryons Kone, 
hos hvem han ligger, da han elsker hende. 

Helios: Og saa er een Nat ikke lang nok? 

Hermes: Nej — for der skal" laves en rigtig stor 
Slagsbroder-Gud i den Seng, og han kan umulig blive færdig 
i een Nat. É 

Helios: Jeg ønsker ham al. Lykke til at fuldende det. 
Saadant noget, Hermes, skete imidlertid aldrig under Kronos, — 
men det bliver mellem os — han sov aldrig ude af Huset fra Rhea, 
eller forlod Himlen og lagde sig til at sove i Theben; men 
Dag var Dag, og Natten stod i sit rigtige Forhold dertil efter 
Aarstiderne; der skete aldrig noget uventet eller usædvanligt, 
og heller aldrig gjorde han sig gemeen med noget jordisk 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. 31 


Fruenlimmer. Men nu skal der vendes op og ned paa alt, for 
usselt Kvindemenneskes Skyld, og mine Heste blive stive: af 
at staae ledige, og Vejen tung, fordi den ikke bliver brugt tre Dage 
itræk; men Menneskene skal leve elendigt i Bælmørke. Det er 
det de har af Zeus's Kjærlighedshistorier, at de maae sidde og 
vente indtil han faaer sin Slagsbroder, som Du kalder ham, 
færdig i denne lange Mørketid. 

Hermes: Hys, Helios, du kunde komme i Fortred for den 
Snak. Nu skal jeg hen til Selene og til Søvnen og sige dem, 
hvad Zeus har befalet, at den ene skal skride ganske langsomt 
frem; men til Søvnen, at den ikke maa forlade Menneskene, 
forat de ikke skulle mærke, at Natten har været saa lang. 


Efter Prologen kommer Slaven Sosias ind, medens det 
endnu er midt i den lange Ναὶ, for at forkynde ÅAlcmene 
Amphitruos Sejer. Skjønt denne Slave blot er komisk Person, 
laae det ἀορ saa ganske i Oldtidens Tænkemaade, at .det Ædle 
skulde skildres ædelt, at da Sosias beskriver Slaget, for at øve 
sig paa at fortælle Alcmene derom, giver Digteren i Slavens 
Mund en Skildring, der ikke staaer tilbage for nogen episk Be- 
skrivelse (Versene 203—6271). Men tillige gjaldt det vel om, 
med stadigt. Hensyn . til Sammensætaingens første Deel i Titlen, 
at skildre Stykkets Helt saa heltelig som mulig. | 

Men aldrig saasnart kommer Mercurius til (i Sosias's Skik- 
kelse) og indleder Samtale med Søsias, før denne ganske er 
komisk Person, og gjør Løjer med den lange Nat(Versene 27 1 figg.). 
Derpaa udforsker han Mercurius i Anledning af, at han ogsaa 
vil hedde Sosias, men Mercurius veed Besked som den bedste, 
endog om Sosias's Tyverier, saa at denne aldeles giver sig fortabt 
(Versene 418 figgy. Nu kommer en Elskovsscene mellem Jup- 
piter i Amphitruos Skikkelse og ÅAlcmene, der troer kun at 
tale med sin rigtige Ægtemand, en Scene fuld af virkelig Erotik, 
hvori Mercurius spiller Vittighedsrollen obligat. Hvem skulde 
vente slige Repliker hos Plautus: 

. Alcmene. 
Ved din Bortgang vil din Hustru græde. 
Juppiter. 
9 Ti, fordærv dog ej 
Øjnene; jeg kommer strax tilbage. 
ÅAlcmene. 
Dette strax er seent! 


ἢ Angivelsen af Versene er efter Α. Fleckeiseris Skoleudgave (Teubner, Lps. 1850). 


32 Ph. Weilbach. 


I Slutningen af Scenen skjenker han hende det Bæger, som 
den virkelige Amphitruo havde faaet af Teleboernes Konge 
Ptereloos; en af de Ting, hvorom Sosias kort før havde udspurgt 
Mercurius. | 

Sosias er imidlertid løbet tilbage til Lejren, for at hente 
Amphitruo. Denne følger med ham og paa Vejen fortæller han, 
hvad der er hændet ham, saaledes at han just er færdig der- 
med, da de staae ved Kongeporten. Sosias har imidlertid kun 
- stødt paa Mercurius og veed intet om Juppiter, saa at Amphitruos 
. Mistanke endnu ikke bliver vakt; han kalder blot Sosias for 
fuld og lover ham en Dragt Prygl. Nu træder Alcmene ud af 
Borgen og taler med sig selv, inden hun endnu har seet de 
Andre. I denne Monolog, ligesom hele Stykket igjennem, males 
denne Kvinde med en Fiinhed, der ikke staaer tilbage for en 
Skildring hos nogen romantisk Digter: 

Alcumena!). . 
Er ikke vor Glæde ringe nok i Livet, og under dets Gang 
Er ej Sorgerne fleest? saaledes enhver af Menneskenes Slægt 
er det beskjæret; 
Saaledes Guderne vilde, at Sorgen er Glædens Følgesvend ; 
Thi endnu meer Jammer og Nød strax skride frem, naar der 
: & hænder En noget godt. 
Det føler jeg nu i mit Hjem, hos mig selv, hvem Lykken 
Et Øjeblik besøgte, imedens jeg skuede min Mand 
En eneste Nat kun; thi han gik pludselig bort fra mig, herfra, 
før Daggry. 
Ensom her nu føler jeg mig, fordi han er borte herfra, hvem 
jeg elsker højst af alle; 

Meer Sorg hans Bortgang end hans Komme Glæde mig voldte. 

Den Lykke nyder jeg dog, at med Sejer 

"Han Fjenderne slog og kom tilbage med Hæder. 

Lad ham kun være borte, naar blot han med Ære 

Maa vende tilbage; jeg vil taale og fordrage endog hans 

Bortgang 

Med fast og roligt Sind. — Er det min eneste Løn, 

Åt som Sejerherre min Mand bliver hilset: 

Den er mig nok; den herligste Priis bærer Tapperhed. 

Tapperhed overgaaer alt i Sandhed. 


1) Oversættelsen er i Prosa men inddeelt efter Textens Linier, og saavidt 
mulig med dennes Ordstilling. 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. 42 


Thi Fribed, Velfærd, Ejendom, Liv og Forældre, 
Fædreland, Børn, den beskytter, bevarer. 
Tapperhed, rummer alt i sig; og ham beskjæres 
Ålt godt, hos hvem Tapperhed er. 


Νὰ seer hun ennen og han hende. Han er fuld af 
Længsel efter hende og glad ved at see hende endog førend 
han er traadt ind i sit Huus; og han tvivler ikke paa, at hun 
venter ham med samme Længsel, som han er greben af. Hun, 
der endnu er opfyldt af Sorg over hans formeentlige Bortgang, 
bliver meget forbavset ved at see ham igjen saa snart. Dette 
giver Anledning til en voxende Spænding imellem dem, idet 
ingen af Parterne er istand til at forklare Sammenhængen, og 
Søsias, der synes, at det ret er Vand paa hans Mølle, kaster 
Amphitruos Beskyldning mod ham, tilbage paa Alcmene, og 
siger, at hun maa være gal. Som Bevisførelse for sin Mening, 
nemlig at Amphitruo har været hos hende hele Natten og nylig 
har forladt bende, henter bun Bægeret, hvilket Amphitruo me- 
ner, at han nu bringer med sig i en forseglet Æske. Seglene 
ere uskadie, men da de aabner Æsken, er den tom, til stor 
Forhavselse baade for Sosias og Amphitruo, der nu ikke kan 
andet end erkjende Bægeret i Alcmenes Haand for det rette, 
, det, han selv vilde have skjenket hende. Da det nu altsaa er 
klart, at Amphitruo (eller en Anden, thi hans Skinsyge vaagner 
naturligviis) bar besøgt hende før nu, maa hun beskrive, hvor- 
ledes hun har tilbragt Natten med den hun endnu bestandig 
troer, var hendes rette Ægtemand. Dette gjør Digteren uden 
at indlade sig paa de meest nærliggende Vittigheder, som en 
Komedieskriver ellers ikke vilde slaae Knips af, saa bestemt var 
det hans Hensigt at holde Hovedcharactererne i Stykket alvorligt. 
En eneste Gang antyder Sosias, om der maaskee ikke skulde 
være en Tvilling-Amphitruo, der svarede til hans Tvilling-Sosias. 

Tredie Act begynder med en af de naive Repliker, som 
kun kan tænkes i et antikt Stykke, hvori Juppiter søger at 
hjælpe Tilskuerne med at finde rede i Stykkets Forvikling. Da 
Alecmene kommer, fortvivlet over de Beskyldninger, hendes Mand 
har gjort hende, benytter Juppiter sin Amphitruo-Maske til atter 
at berolige hende ved at sige, at det var bare for Spøg al 
»han« havde sagt alle disse slemme Ting. Det er ogsaa ham, 
der sender Sosias bort, for at indbyde Styrmanden Blepharo til 
Frokost. Derved faaer nemlig Mercurius igjen Lejlighed til at 

Tidskr. for Philul. og Pædag. V. 3 


944 Ph. Weilbach. 


komme frem; thi uden at gjøre Vold paa Handlingen, mager 
Digteren det bestandig saaledes, at vel de to Sosiaser faae -hin- 
anden at see, men kun naar de ere alene. Amphitruo seer: der- 
imod aldrig sit Sidestykke og Alcmene heller aldrig mere end den 
ene af hvert af disse Par, men i broget Vexel; thi ligesom nu 
Pseudo-Amphitruo gav den rette Sosias en Befaling uden at 
denne betænker sig paa at adlyde den, saaledes forarger: senere' 
den rette Amphitruo sig over at Pseudo-Sosias tør formene ham 
Ådgangen til sit eget Huus, idet han naturligviis kun kjender 
sin egen Tjener i ham. Det er først da Forvirringen har maået 
sit Højdepunct, at Pseudo-Amphitruo og Pseudo-Sosiås påa een- 
gang komme de forbavsede rette Bærere af disse Navne for 
Øjne:" Der staae begge Par ligeover for hinanden! Amphitruo: 
har kaldt Thebanerne tilhjælp mod' den hemmelighedsfulde Per- 
son, der har besøgt hans Hustru. Men hvad kunne Thebanermne 
gjøre Amphitruo, fordi han' har bedraget Amphitruo? Og -hvor 
kan Ampbitruo beklage sig, fordi Amphitruo har gjort, hvad der 
var hans Ret og Pligt? Thi de synes begge at være lige ægte, 
de vide begge det samme, have begge samme År, eté. etc. 
Med eet gaaer Juppiter:Amphitruo ind, fordi Alcméne skal føde, 
Amphitruo iler efter ham, men falder ved Døren. I femte Acts. 
Begyndelse fortæller nu Tjenestepigen Bromia den sønderknuste 
Amphitruo, som hun fandt liggende udenfor Døren, hvorledes 
bans Hustru har født Tvillinger, og hvorledes den ene af disse 
Drenge (Herkules) kvalte to Slanger, der vilde anfalde ham; 
tillige meddeler hun at Juppiter har givet sig tilkjende for Alc-" 
mene, som Fader til den ene af Sønnerne. Da Amphitruo i' 
Anledning af alle" disse mærkelige Begivenheder vil gaae bort 
1 en Tegnsudlægger, viser Juppiter sig for ham og løser 
Gaaden. | : 

Der er to Momenter, som maa udhæves, da de afgive vig- 
tige- Puncter ved Sammenligningen med de tvende andre Bear-" 
bejdelser af samme Emne. For det første, at Amphitruo og 
Alcmenes Characterer holdes saa ædle, uden noget komisk An- 
strøg; det er kun Situationerne som ere komiske. For det an-= 
det, at ogsaa Juppiter holdes saa værdigt. Netop ved, at Jup- 
piter aldeles gjør sig til en anden Amphitruo, taler, handler og 
omgaaes Ålcmene som denne, og kun i enkelte Repliker, der 
ere fulde af Højhed og Anstand, taler som sig selv, lykkes -det 
Digteren at kaste et saa flint romantisk Skjær over hele Hands 
lingen, og paa samme Tid at gjøre den mere" sandsynlig i Til- 


" Om Amphitryon dramatisk behandlet. 88 


skuernes Øjne. Thi jo guddommeligere Jnppiter viser sig, 
desto større Vidundere er man rede til at troe paa. 

De to Bearbejdelser ere; saa at sige, beliggende, hver paa 
sm Bide af Plantus's Original. Moliéres er en Komedie, Kleist's 
et sentimentalt Drama. Es ἐτῶν τ΄ 

Da Moliére i den latinske Original kun søgte Stof. til en 
ny fransk Komedie, havde han ikke mindste Tanke om at ud- 
hæve den tragiske Side, eller saaledes som Plautus at lade det 
komme til em Yderlighed i Skildringen af en Collision mellem 
Skyld og Uskyld, der dog derved bliver komisk, eller rettere 
tragikomisk, fordi'Tilskuerne strax fra Begyndelsen af ere vi- 
dende om, at Uskylden virkelig er fuldstændig, og at hverken 
Belten eller Heltinden' bærer Spiren til tragisk Undergang i sig. 
Respecten for de græske Guder, eller en Konge fra den graa 
tid kunde naturligviis ikke afholde Moliére fra at tage Stoffet 
888 kømisk som muligt. Et paa eengang saå uskyldigt og dog 
saa aabenbdre Hånrederi vår altfor lokkende et Emne for en 
Forfatter, der' gjerne gjorde sig lystig over Hornene. (Han har 
skrevet: »LeC6eR. imagimaire«, »E'Ecole des femmes«, »Le Mariage 
føreéw, | »Le mari confondu« etc.). Han forandrer nu Stykket 
dtrefter: Mercurius" Prolog bliver til en Dialog mellem ham og 
Natten; men al Underretning til Tilskuerne om Handlingens 
Gång' er udeladt. - Stykket selv begynder med den lange Nat, 
men da Moliére i Paris ikke turde gjøre, hvad Plautus gjorde i 
Rom, nemlig rumme denne lange Νὰ og Tvillingsønnernes Fødsel 
indenfor samme Stykkes Grændser, faae vi kun den første 
Deel af det latinske Stykkes Handling, Natten og den følgende 
Bag. Berved tåber han den' Fordeel, at Alcmenes Uskyldighed 
bliver aldeles aabenbar, thi Moliérés Amphitryon maa nøjes med, 
at Juppiter i sidste Scene fortæller ham, at han har gjort ham 
den Ære αἱ gjøre ham til Hanrej"). Han trøster ham med, at 
det kun var ved at paatage sig hans, Ægtemandens, Skikkelse, 
at han fik Adgang til Konen; Sosias befærker. at »Hr. Juppiter 
forstaaer at forgylde- Pillen«. Det nærgaaende, for ikke at sige 
det frivole ved saadan at gjøre Løjer med Konger og Guder, 


ἢ Påa en Sky, med Tardenkilen i Hinds, ridende påa Ørnen, kommer 
duppiter tilsyne, og siger: 
… »See her, Amphitryon, hvem der er din Galan, 
Med sine egne Træk nu Juppiter sig viser, 
Og at det er ham selv, Dig disse Tegn beviser«. . 
3 


36 Ph. Weilbach. 


falder bort, fordi Ingen tager det for Alvor; det er jo kun en 
mythologisk Fabel. Allerede heraf seer man, at det var nød- 
vendigt for Moliére at gjøre det til en Komedie. Det er det 
ogsaa blevet, med megen Lystighed og endeel phychologisk 
Fiinhed, skjønt det i begge Henseender staaer tilbage for de 
Stykker, der bevæge sig i franske Forhold. Men vil man sam- 
menligne det med sit Urbillede fra Plautus's Haand, savner man 
den poetiske Storhed, som møder os der. 

Stykket er medrette kun deelt i tre. Acter, Scenerne ere 
ordnede med mere Omhu, de Huller, Tiden har gnavet i det 
originale Stykke, ere udfyldte, og Alt omformet efter den nye 
Plan og det nye Synspunct. Istedetfor at beskrive Slaget, lader 
Sosias nu sin Lygte forestille Alcmene og holder en morsom 
Dialog med sig selv og den fingerede Dronning. Derefter kom» 
mer en lignende Scene som hos Plautus imellem Søosias og 
Pseudo-Sosias. Thi det er først hvor Juppiter og Alcmene mø- 
des, at Moliére forlader det gamle Spor for Alvor. Det er løjer- 
ligt nok at see Juppiter forvandlet til en fransk Galan -fra det 
syttende Aarhundrede. Han kan ikke lade sig nøje med, at. 
han i Ægtemandens Skikkelse har nydt sin Udkaaredes Faveur, 
men han vender og drejer sig paa sirlige franske Vers, for at 
faae hende til at gjøre en Forskjel mellem sig og ham, hun 
skylder den ægteskabelige Pligt. Alomene forstaaer ham imid- 
lertid ikke, da hun jo troer det er Amphitryon; hun svarer 
meget undvigende paa hans forelskede Distinctioner og er til- 
sidst nærved af troe, at hendes brave Ægtemand har Sviin 
paa Skoven. 

Ogsaa ved en mere ide Brug af de komiske Motiver, 
Tjenerne frembød, adskiller Moliére sig fra Plautus.  Slaverne 
spille ogsaa hos den Sidste den meest komiske Rolle eller rettere, 
.den komiske Rolle overhovedet; men da det var ham om at 
gjøre at det Heroiske- og Alvorlige skulde skee sin Ret, gav 
han ikke disse mere Raaderum end højst nødvendigt, og sna- 
rere antyder end udvikler det komiske Stof, der kunde ligge i 
deres Møde. Men Moliére søgte at bruge alt det Komiske, der 
kunde ligge i Stoffet, og lader i den Hensigt Forholdet mellem 
Alcmene og de to Amphitryoner afspeile sig carikeret i de to 
Sosias'ers Forhold til en ny af Moliére. aldeles opfundet Figur, 
Cléanthis, Sosias's Hustru, der naturligviis er tilbørlig arrig og 
grim. Strax i første Act gjør dette elskværdige Væsen meget 
ivrig Cour til Mercurius, hvem hun anseer for sin Sosias, men 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. 37 


han synes ikke saa lysten som Juppiter efter at jage paa Andres 
Vildbane, og da hun, for yderligere at vise, hvor værdig hun 
er til hans Kjærlighed, pukker paa sin Dyd med skjendende 
Ord, giver han hende en temmelig farlig Tilladelse, der nok 
ikke var den rette Søsias saa meget kjærkommen; han yttrer 
nemlig, som en efter hans Anskuelse passende ægteskabelig 
Devise :. »Moins d'honnear et plus de repos!«. 

I anden Act mødes den rette Amphitryon og Alcmene, om- 
trent paa samme Maade som hos Plautus, kun er den Foræring, 
hvorom dér er Tale, og som Amphitryon vilde bragt sin Hustru, 
et Diamantspænde istedetfor et Bæger. Men derefter kommer 
en my meget morsom Scene mellem Sosias og hans Kone. 
Hun er nemlig endnu vred over at Pseudo-Sosias ikke vilde 
indlade sig paa at gjøre hendes Mand til Hanrej, og han er i 
en ulidelig Skræk for at samme Pseudo skal have sat ham 
ham -ligesaa store Horn, som det lader til en saadan Dobbelt- 
gjænger har sat hans stakkels Herre, Amphitryon. Endelig en- 
der AÅcten med at Juppiter kommer tilbage og i en- lang Scene 
søger at fersone AÅlcmene og tiltrygle sig lidt Kjærlighed; det 
er Sidestykke til Scenen. mellem Sosias og Cléanthis, men i 
den »tendre« Småg. Moliére søger at gjøre Scenen komisk for 
Tilskuerne, ved at denne galante Marquis (det ligner han nær- 
mest i sit Sprog) bestandig med let forstaaelige Hentydninger 
skjelner mellem Ægtemanden og -Elskeren, Dronningen er 
meget vred og lader i Begyndelsen Munden løbe, saa at han 
ikke kan faae et Ord indført, siden faaer han dog ogsaa Dam- 
pen op og sejler for fuld Kraft en heel Side ned i klingende 
Vers. Udentvivl henreven af det uvante franske Sprogs galante 
Sving, glemmer han sin medfødte Udødelighed og tilbyder sig 
at døe for tilstrækkelig at hevne den Fornærmelse, en Dame 
har lidt; endelig blødgjør et Knæfald hendes strenge Hjerte, 
Tjeneren og Kammerpigen knæle med, og Forsoningen er skeet. 

I tredie Act stiger naturlisviis Forvirringen; man gjenfinder 
den Scene, hvori Mercurius ikke vil lukke Amphitryon ind, men 
Sammenligningen mellem de tvende Amphitryoner er mere ud- 
ført; thi netop der er en temmelig stor Lacune i det latinske 
Stykke, og endelig sluttes Stykket med den allerede anførte 
allerhøjeste Kundgjørelse af Juppiter. 

De franske Kritikere ere enige om at sætte Moliéres Bear- 
bejdelse over Plautus's. »Hvormange Ting har han ikke maattet 
bortskjære af Plautus's Komedie, som ikke vilde have gjort Lykke.2 


38 Ph. Weilbach. 


paa det franske Theater! Hvormange Forsiringer og.Træk af 
ny Opfindelse, har han ikke maattet tilføje; blot ved, at 88ῃ)- 
menligne Prologerne, vil man see, at Fordelen er paa den πιο- 
derne Forfatters Side«. Saaledes taler En, en Anden. lægger 
"stor Vægt paa Tilføjelsen af Cléanthis og er begejstret over de 
skjønne, lette og flydende Vers. En Tredie kalder, det »et ene- 
staaende Værk i sin Art; "det er der, hans Smag.og: Fiinhed 
viser sig meest glimrende. " Dialogen er en uudtømmelig: Kilde 
af udmærket Skjemt, Plautus er ved Siden af ham kun en 
Klodrian, hans Lystighed er en Bondes Ruus.«. Andze. ville 
vistnok langtfra ubetinget underskrive denne Mening, men heller 
give Plautus Æren for den største Fiinhed, om .ogsaa, paa Grund 
af den forskjellige Plan, Moliére har udfoldet dem stærkeste 
Lystighed. | . Fm τὶ 
Den tredie Bearbejdelse -er. af Heinrich Klejst. Efter Ud- 
giverens (Tiecks) Formening skulde den tilhøre hans tidligste. Tid, 
og være udført mere som. Studium eller til Adspredelse: end. af 
Begejstring. Den er påa en vis Maade paa tredie Haand; idgt 
Kleist, hvor han ikke digter selvstændig, aldeles.-holder sig til 
Moliéres Behandling af Emnet. Lige saa hensynsløst, men 
conseqvent fornuftigt (med. »bon sens«) som. Moliére har be- 
handlet det antike Drama, vil man ofte 866. Franskmændene 
gaae tilværks, selv i egentlige Oversættelser af Oldtidsværker. 
Thi det synes, som om de, eller overhovedet de Nationer, der 
benytte den romanske Sprogstamme, have andre Forestillinger 
om det Characteristiske ved Oldtiden end vi. Paa den «anden 
Side finde vi hos Tydskerne en Tilbøjelighed til dybsindige For- 
klaringsmaader af hvad der forekommer os mere lige henad 
Vejen og netop derved tiltalende og ægte; og denne Aand, 
hvoraf selv Goethe har et Anstrøg i sin Omdigtning af Euripides's 
»Iphigenia«, var det, der styrede Kleist under hans Bearbejdelse 
af »Amphitryon«. 

Kleist lægger hverken Vægt paa det Komiske, der ligger i, 
at to ganske eens Mennesker forvexles, hvilket her er dobbelt 
komisk, fordi Tilskuerne ere medvidende om at den ene er en 
Gud; heller ikke paa den latterlige Ære at blive gjart til Hanrej 
af en Juppiter, heller ikke paa det Storartede og tillige Gemyt- 
lige i Juppiters Kjærlighed til Alcmene, ligegverfor de skikkelige, - 
trofaste Ægtefolk, der gjensidig føle sig uskyldige og pukke paa 
hinanden.  Istedetfor Plautus's naturlige klare Udvikling, eller 
Moliéres vittige parodiske Behandling af Helte- og Gudefigurerne, 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. 39 


΄ 


vil Kleist noget meget Dybsindigere, der udentvivl skulde hæve 
Stykket op i Poesiens rette Sfære. Han vil give os den Bevæ- 
gelse, der føregaaer i et ømtfølende Kvindehjerte ved en ufor- 
skyldt Anklage for Hoer, og den Storm, der raser i en Mands 
Bryst, naar han troer sig bedragen af den Hustru, som han elsker ! 

Selv med denne Plan for Øje, behøvede han foreløbig dog 
kun næsten ordret "at oversætte den første Scene mellem Jup- 
piter og Alemene, thi fransk Parodi oversat paa Tydsk bliver 
næsten af sig selv til temmelig anstændig Pathos. - (Omvendt kan 
let tydsk Pathos komme til at tage: sig -parodisk ud paa fransk, 
ja selv paa dansk). Men for at Alcmene ret kan faae Lejlighed 
til at vise og sit Hjertes skjulte Folder, opfinder han, i en til- 
digtet Scene mellem Alcmene og Sosias's Hustru et nyt Motiv, 
der er betegnende for Stykkets hele Characteer. Idet Alcmene 
nemlig i Samtale med Charis (Moliéres Cléanthis) viser: hende 
det Smykke, Jupiter i Amphitryons Skikkelse har givet hende, 
opdager hun til sin Rædsel at det Navnetræk paa Smykket, som 
hun hidtil har læst for A, pludselig er et ganske tydeligt J. 
Selv i den foregaaende Scene, hvor Amphitryon, ligesom, hos de 
tvende andre Forfattere forbavses over allerede at have været 
een Gang hos sin Kone, og givet hende et Smykke, var der 
intet ivejen dermed; men nu staaer et overordentligt læseligt J. 
Fra dette Bogstav tager Kleists originale Udvikling sit Udgangs- 
punkt, og han skildrer nu påæen rørende Maade de Tvivl, der 
næsten overvældende opstaae hos den ulykkelige Fyrstinde an- 
gaaende den Ægtemand, der først besøgte hende. Tillykke 
kommer Juppiter-Amphitryon, som efter nogle gjensidige senti- 
mentale Repliker i Anledning af hendes Skrupler, fortæller 
hende, at det er Juppiter selv, der har gjort hende den Ære 
at besøge hendes Seng. Dog siger han endnu ikke, at han er 
Juppiter, men at han, Amphitryon, veed, at det var Juppiter, 
der var hos hende. Gjennem hele Scenen forsøger han tillige 
med megen Spidsfindighed, ligesom hos Moliére, at faae hende 
til at gjøre en Adskillelse mellem Manden og Elskeren, et Mo- 
tiv, som gaaer ulige bedre an hos Moliére, end i Kleist's tunge, 
pathetiske Repliker, saa meget mere, som han til Slutningen 
holder et lille Foredrag over hendes Religiøsitet, hvilket er alt 
andet end opbyggeligt. Hun har nemlig, naar hun bad til Jup- 
piter, været saa naiv at tænke paa sin Mand derved; det er 
Juppiter jaloux over, og vil have, at hun istedetfor skal tænke 
paa Juppiter selv, scilicet paa Elskeren, der besøgte hende 


. 40 Ph. Weilbach. 


sidste Nat. Han gjør sig i det hele overordentlig Umage for at 
faae fortalt Alcmene paa en forblommet Maade, at han. selv 
netop er Juppiter, men hun begriber det ikke, thi i en Replik, 
der vistnok er af større komisk Virkning, end man skulde troe 
Forfatteren havde villet det paa et saa rørende Sted, 'siger hun, 
at hun paa en Prik veed, hvorledes Elskeren (Juppiter) saae ud, 
og påa ingen Maade skal forvexle ham med denne sin egen 
Amphitryon, som hun her taler med. Og saa er det netop 
Pseudo-Amphitryon hun taler med! Dette andet nye Motiv har 
imidlertid givet Anledning til den bedste af de Scener, Kleist 
har tildigtet; han lader nemlig Charis og den rigtige Sosias 
høre paa Samtalen, og da Herskabet er gaaet, vil Charis prøve, 
om ikke den Sosias, der nu er tilstede, — thi man kan jo ikke 
kjende Forskjel paa dem, — dog muligviis ogsaa skulde være. en 
Gud, ÅApallo eller Mercurius. Hendes Forsøg paa at faae Bonde- 
knolden til at erklære sig for at være Apollo og modtage. hendes 
Tilbedelse, er meget komisk. 

Knuden strammes og løses nu ligesom hos de andre; kun 
tager det sig noget naragtigt ud, at Forfatteren, istedetfor or- 
dentlig at forvandle Juppiter,. lader sig nøje med at sende en 
Ørn ned fra Himlen, bringende en Tordenkile. Imidlertid er og- 
saa i denne Scene en Replik, der viser, at Forfatteren, under 
Forsøget paa at gjennemføre sine dybsindige Motiver, ikke har 
givet tilstrækkelig Agt paa Stykkets egne Conseqvenser. Medens 
begge Amphitryoner staae fremstillede for det forbavsede Folks 
Øjne, udæskes ogsåa Alcmene til at afgive sin Erklæring, og nu 
siger hun blandt andet: 

Nu seer jeg først, hvor jeg har taget fejl; 
Og Solens klare Lys nødvendigt var, 

For at faae skjelnet Bondens plumpe Bygning 
Fra disse kongelige Lemmers Pragt 

Fra Tyrekalven Hjorten ο. 8. v. 


Efter at have characteriseret sin rette Ægtemand paa denne 
mindre smigrende Maade, maa det være haardt, da Juppiter 
giver sig tilkjende, at henvises til denne foragtede, som sin 
virkelige elskede Mand, og man kan forstaae at Ålcmene ender . 
Stykket med et langt »Ach!« skjønt Forfatteren vist ikke vilde 
have det forklaret paa den Maade. 


ὶ 
“Ὁ 


En Englænder mener at have opdaget, at Emnet til disse 
Stykker ikke oprindelig skal være opfundet af nogen romersk 


Om Amphitryon dramatisk behandlet. ål 


eller græsk Forfatter, man maatte jo nærmest tænke paa den 
Årchippos, der nævåes paa T%Ulen til Pladutus's Stykke, men er 
en ældgammel indisk Fabel.: Den bekjendte Fortolker af Moliére, 
Taschereau, fortæller denne Fabel omtrent saaledes : 

En Hindu. med ganske overordentlige Kræfter, havde en 
meget smuk Kone; han blev jaloux paa hende, bankede hende 
og gik sin Vej. En lystig Skjelm af en Gud, ikke en Brama, 
ikke heller en Visnu eller en Sib, men en Gud fra Stueétagen, 
men ikke desto mindre meget mægtig, putter sin Sjæl ind i et 
Legeme, der ganske ligner den bortløbne Mands, og fremstil- 
ler sig i denne Skikkelse for den forladte Dame; Læren om 
Sjælevandring gjorde dette Skjelmsstykke sandsynligt. 

Den forelskede Gud beder sin formeentlige Kone om For- 
ladelse for sin Heftighed, faaer Tilgivelse, nyder den Skjønnes 
Gunst, gjør hende frugtsommelig og bliver der som Husets 
Herre. Den rigtige Ægtemand, angrende og bestandig for- 
elsket i sin Kone, vender hjem, for at kaste sig for hendes 
Fødder. Han finder et andet Sig. i sit Huus, han bliver be- 
handlet af denne Anden som en Bedrager og. Troldmand. Der 
bliver en Proces: deraf, som plaideres for Benares's': Domstol. 
Dommeren var en Braman, som medeet gjætter, at den ene af 
de to Huusherrer var holdt for Nar, og at den anden var 
en Gud. 

Her maa vi forlade Oversætteren, hvis Sprog kunde synes 
Læseren altfor naturligt. Vi maa nøjes med at sige, at Dom- 
stolene, der vidste, at den Skjønnes Mand stod i Ry for sin 
Styrke, befalede, at hun skulde give begge Prætendenter een 
for een Adgang til sig, og den der gav det bedste Beviis paa 
sin Kjærlighed og Dygtighed, skulde fyldestgjøres i sin Fordring. 
Den rigtige Ægtemand drev det til samme Antal. som Hercules' 
Arbejder, til største Forbauselse for denne ejendommelige Dom- 
stol, og Bisidderne vil allerede dømme i hans Faveur, men nu 
viste den anden sig værdig til at være en Ægtemand for Danaos's 
halvtredsindstyve Døttre.… Dommeren udraabte da: Den Første 
er en Kjæmpe, men har dog ikke overskredet den menneskelige 
Nalurs Grændse; dén Anden maa være en Gud, der har gjort 
Løjer med os. Guden tilstod alt og gik leende hjem til sin 
Himmel. i 

Det var imidlertid ikke umuligt, at Sagnet om Juppiter og 
Amphitryon kunde have dannet sig uafhængigt af denne For- 
tælling, der er meget fattigere i Motiverne. 


42 


" Den opdragende Skole. 
Et Bidrag til pædagogisk Orientering. 
", (Brudstykker af en Afhandling af Κ᾽ Lange) 


Dicendum enim est sæptus. 
' ae. Cic. 


ν 


I; 


Hvad. er den opdragende Skole? er den en ny "Opfindelse? 
en nye Opdagelse? maaskee en Fremtidsskole? Skal - Skolen 
ikke længer være undervisende, og hvilke nye Midler og Kræfter 
er den paa een Gang kommen i Besiddelse af, for ogsaa at 
kunne paatage sig det opdragende Hverv? Eller er det Hele, 
der menes med den opdragende Skole, tilsidst kun det, at al 
Skolegang, ligesom overhovedet ethvert Forhold, der medfører, 
at den Ældre. og Modnere umiddelbart bestemmer og leder den 
Yngres Arbejde og Opførsel, nødvendigviis har et Moment af 
Opdragelse i sig, eller øver en opdragende Virksomhed, lærer 
Barnet Orden, Regelmæssighed, Underordaing, Lydighed,. Flid, 
Anstændighed, Sædelighed ο, 8. v., og gjør dette ligesom af 
sig selv, og uden særskilt at lægge an derpaa, eller at betragte 
det som en særegen Opgave? Eller er Meningen fremdeles kun 
"den, at al Skoleunderviisning, medens den efter sit Væsen har 
til Opgave at meddele Barnet Kundskaber og Færdigheder, 
allerede i selve Underviisningsstoffet og det blotte Indhold af 
Underviisningsgjenstandene, og det da saa meget desto mere, 
jo rigere og fyldigere dette Indhold er, har en Kraft til tillige 
at udvikle og styrke Barnets sjælelige Evner i Almindelighed, 
eller, hvis man endelig vil kalde det saaledes, til at bidrage til 
Barnets intellectuelle Opdragelse? Alt dette benægter og be- 
tvivler Ingen. Men hvis der med den opdragende Skole ikke 
menes Andet end dette, er det da ikke aldeles vilkaarligt og 
uberettiget at ville have den hele Skole benævnet' efter det, 
som ikke er og ikke kan blive mere end et enkelt Moment ved 
dens Virksomhed, og er der ikke Fare for, at en saadan Vil- 
kaarlighed, der strider ligemeget mod den almindelige Forestil- 
ling og den vedtagne Sprogbrug, som begge ere enige om at 
henvise Underviisningen til Skolen, men Opdragelsen til Familiens 
og Livets andre sædelige og religiøse Institutioners Indfly- 
delse — er der ikke Fare for, spørger man, at en saadan vilkaarlig 


F. Lange. Den opdragende Skole. 43 


og ubjemlet Benævnelse af Skolen paa flere Maader kan 
fremkalde Misforataaelse og Forvirring?! Eller" vilde det ikke 
være til ubodelig Skade baade for Opdragelsens og Underviis- 
ningens Sag, baade for Skolen og Familien og Livet, dersom 
enten Skolen, for derved at fyldestgjøre nye og, søm det kunde 
synes, bøjere Fordringer, skulde fristes til. at blive utro' mod 
sig selv, forsømme sin ejendommelige Opgave og sine ejen 
demmelige Hjælpemidler, blive mindre omhyggelig , . mindre 
grundig, mindre streng i sin Underviisning, og om Skolen, 
fordi den ventede sig et større Udbytte for det opdragéende' For- 
maal af Lærernes umiddelbare og reent personlige. Paavirkning, 
end af Underviisningen, lod sig. forføre til umiddelbart at lægge 
an paa en .religiøs Opbyggelse. og en sædelig "Vækkølse, eller 
en gensidig "Uddannelse af Hjertet, Følelserne, Stemuingerne, 
med Tilsidesættelse af de øvrige Sjæleevners Udvikling? Og 
naar Skolen saaledes,. idet den af Nyhedssyge anmasser. sig ene 
at ville gjøre det, som den aldrig har, gjort og .aldrig vil kunne 
gjøre uden Familjens Bistand, paa en Gang opgiver sit sikkre 
Fodfæste og forspilder sin virkelige Betydning for Livet, vil det 
da ikke påa- den 'anden Side atter være et stort og ubødeligt 
Onde, om Familien af denne nye Lære om den opdragende 
Skole lader sig forlede til, snart i god Tro og i-den beskedne 
Følelse af sin egen Uførmuenhed, saart i sin Letsindighed at 
kaste sim Sorg over paa Skolen og at unddrage .sig selv den 
Pligt at opdrage sine Børn, medens det dog netop er den fulde 
Erkjendelse af denne Pligt, der. giver Familjen dens ejendomme- 
lige Skjønhed og dens fulde Betydning som Betingelsen for og 
Bæreren af en sædelig Samfundsorden? Kort sagt, er. der ikke 
Fare for, at vi, ved at lægge Opdragelsen hen til Skolen og ved 
saaledes at rokke den gamle, og i den almindelige Bevidsthed 
rodfæstede Forestilling om .en Arbejdets. Fordeling, ifølge hvilken 
Skolen er den undervisende, men Familien den opdragende, 
ville bringe Forstyrrelse ind i begge Kredse, og friste den ene 
til Sorgløshed og Ligegyldighed, den anden til famlende og 
forvirrende Overgreb? 

Altsaa, endskjønt der fra de ældste Tider af og ἀν ΕΠ Ved e: 
ligesaalænge der har været Tale om Underviisning og Skole, 
ligesaalænge ogsaa har været Tale om: »Pædagogie« og »Pæda- 
gegik«, eller om Skolens :og Underviisningens Forhold til: og 
Betydning for Opdragelsen; -og endskjønt {}} alle Tider enhver 
god Skøle har sat sin Ære og Stolthed i at blive betragtet som 


Ad F. Lange. 


sine Disciples »aandelige Fostermoderu, og enhvér god Lærer 
altid har følt at hans Underviisning var forfængelig og forspildt, 
dersom han ikke tillige håvde havt Indflydelse paa Barnets hele 
aandelige Tugt, eller havde været opdragende, saa ere vi dog 
endnu ikke komne videre i vor Overvejelse og Erkjendelse, end 
at Mange af os, saasnart: Nogen gjør Alvor af at kalde Skolen 
tilbage til det opdragende Formaal, og forlanger, at Skolen Ὁ 
konsekvent skal forfølge dette i hele sin Gjerning, da strax 
foruroliges derover som over noget aldeles Nyt og Useet, og 
frygte ikke blot Misbrugene af en saadan Fordring — thi dem 
vilde det jo altid være fuldkomment rigtigt og fortjenstfuldt at 
advare for og at modarbejde — men frygte for selve Brugen 
deraf, eller for Fordringen, i og for sig betragtet. Og i. den 
Grad have Mange af os løbet sig fast i den udelukkende Fore- 
stilling om Skolen som undervisende, og i den Routine, hvori 
vi nu engang ere komne ind, at vi, hvor ofte vi end føle os 
uhyggelige derved, dog, »som praktiske Mænd, foretrække at 
tumle med det Givne fra det givne Standpunkt af,« og at bringe 
saa Meget ud deraf, som der med Rimelighed lader sig forlange, 
og overhovedet slet ikke kunne forstaae. eller bryde os om at 
forstaae eller at undersøge, hvad der ved det første Øjekast vi- 
ser sig afvigende fra de tilvante Forestillinger og de tilvante 
Fordringer. Derfra hine mange Tvivl og Indvendinger og Be- 
kymringer, der i Virkeligheden alle ere rene Misforstaaelser, og 
som det vil være umuligt at afkræfte eller fjerne, saalænge det 
ikke er lykkedes at bringe den Grundtanke, hvorpaa Fordringen 
om »den opdragende Skole« hviler, til klar Førstaaelse, og at 
eftervise, hvorledes det kun er ved Gjenoptagelse af denne 
Tanke, der i Virkeligheden er ligesaa gammel som Skolen selv, 
at Skolen vil kunne udfries af den Forvirring og Nød, hvori 
Skolemænd og Ikke-Skolemænd, abstrakt Theorie og traditionel 
Praxis efterhaanden "have trængt den ind ved fra et fremmed 
Standpunkt af at paatvinge den et Princip, som ikke er og 
aldrig kan blive dens eget. Jeg skal forsøge at eftervise dette 
i saa stor Korthed som muligt. | | 


2. 


Thi naar det alt længe er en staaende Talemaade, at det er 
Skolens Formaal ved sin Undervisning at bibringe Disciplen al- 
mindelig Dannelse, og vor nuværende Undervisningsplan siger: 
»dt bibringe Disciplen en sand og grundig almindelig Dannelse«, 


Den opdragende Skole. : 45 


saa frygter jeg for, at det ikke vil være vanskeligt at paavise, at 
Fejlen ved denne Bestemmelse af Skolens Opgave er intet Rin- 
gere end dem, at den i egentligste Forstand springer Barnet 
over, og med Øjet fæstet paa den tilkommende Mand overseer 
Skolens nærmeste Opgave, nemlig at gjøre Drengen til Dreng; 
Barnet til Barn. Og dog kan i Virkeligheden Ingen. blive Mand, 
som ikke først i Virkeligheden har været Dreng. Eller hvis det 
desuagtet skeer, og det ikke endda saa sjeldent, saa. er dette 
dog kun tilsyneladende, og kan ikke skee, undtagen derved, af 
den Vedkommende, om ogsaa nødtvungen, forlænger sine: 
Drenge- og Læreaar ud over den almindelige Drengealder og 
ind i Ynglings-, ja selv i Manddomsalderen, og at. hans Skjæbne 
i Form af" Tilskikkelser, Omstændigheder, Forhold o..s. v. i en 
senere Ålder tager ham i Skole og anvender den Tugt og Op-. 
dragelse paa ham, .som er bleven forsømt i hans Drengeaar, 
Ingen kan ustraffet springe Tugten og' Opdragelsen over. Men 
hvad er »almindelig Dannelse«, »en sand og grundig almindelig: 
Dannelse«? Et. velklingende. Udtryk, som ved den Fylde. og Al- 
sidighed, som det bebuder, har noget meget Tiltalende ved sig. 
EtUdtryk fremdeles, som vi alle saa tidt have brugt og ere 888, 
fortrolige med, at vi ikke tvivle paa, 'at vi jo forbinde en heel 
Række af Forestillinger dermed, men dog et Udtryk, som Ingen, 
og allermindst Skolemanden holder af at -opførdres {ΠῚ at gjøre. 
Rede far, eller at definere. Og dog, dersom det er. dette Be- 
greb, som skal bære og lede hele Skolens Virksomhed, saa 
vilde jo Intet være af større. Vigtighed, ja 'af større Nødvendig- 
hed, end at dette stod for Skølen i sin. bele- Klarhed og 
begrebsmæssige Bestemthed. Men vi ville ikke lægge Skole= 
manden det til Last, at ban har forsømt dette, fordi Tingen er 
den, at Begrebet »almindelig Dannelse«, hvordan vi end fatte 
det, i Virkeligheden ikke falder sammen med Skolemandens Op- 
gave, og fordi Skolemanden derfor snart i alt: Fald kommer til 
en Fornemmelse af, at det ikke er paa Skolens Omraade at: kan 
kan gjennemføre en begrebsmæssig Forstaaelse deraf. Thi naar 
vi gååe nærmere ind paa Dannelsens Begreb averhøvedet, og 
fastholde, at Dannelsen i sit Væsen er en. Modsætnuing til ag 
en Overvindelse af den givne, lavere og blot egoistiske: Natur- 
lighed, en aandelig Gjenfødelse, hvorigjennem individet ved at 
føle sig greben af en ideel Verdens- og Livsanskuelse og selv at 
gribe dønne og ved at underordne sig den og ligesom stille sig 
Ul dens Tjeneste, og bearbejde sig selv, for at kunne blive et 


46 F. Lange. : 
. brugbart Redskab for ideen, efterhaanden arbejder sig frem til 
aandig Frihed, Selvstændighed, Personlighed, fastholde vi altsaa 
dette som Dannelsens Væsen overhovedet, at den er idealitet, 
Frihed, Personlighed, saa erkjende vi ogsaa strax, at den ligger 
langt πὰ over Skolens Omraade, éller at den er selve Livets 
og ikke Skolens Opgave, om det end tillige strax maae erkjen- 
des, at Skolen kan og bør have en stør Betydning for den som 
Fotarbøjde og Forberedelse. Men hvis Nogen maaskee her vil 
indvende os, at det. jo naturligviis følger af sig selv, δὲ ved hiin 
Fordring til Skolens dannende Virksomhed netop underforstaaes 
den her nævnte Begrændsning, eller at det vilde være aldeles 
uberettiget at antage at Fordringen virkelig skulde gaåae ud paa 
em færdig og fuldstændig Dannelse, og ikke indsee, at en sim- 
pel' ;og' ærlig Fortolkning af' den opstillede Fordrings Ord og 
Mening fornuftigviis kun kunde føre til at betragte Skolens Op- 
gave som den at forberede og lægge Grunden tilt en almindelig 
Dannelse; hvis Nogen, som sagt, foreholder os dette, såå troe 
vi, at det maae erkjéndes, "at en Fortielse- af en saa væsentlig 
Begrøbsbestemmelse, hvis' der overhovedet virkelig ber kan 
være Tale) om en Fortielse; i al Fald i praktisk Forstand iKke 
vilde være nogen ringere Fejl, end en ligefrem Overseéen eller 
Ikke-Erkjendelse af'Sagen selv vilde være. Og vi beklage 
denne Fortielse saa "meget desto mere, jo tydeligere det er, at 
den' klare åg bestemte. Udtalelse 4 den Begrændsning, som' her 
er bleven: fvrtiet; eller forsømt at gjøre: gjældende, netop vilde 
have ført ;os lige til den opdragende Skole og saaledes: vilde 
have befriet: Skolen 'fra ål den Usandhed eller Forvirring, hvori 
den mu er kommen ind. "Thi 'Forbéredetfse og Opdragelse. vil 
paa Skolens Omraade nødvendigviis falde sammen. 


3. ' Fr end 
"Men maar det saaledes allerede ved den første Betragtning 
af Dannelsens Væsen maae synes tydeligt, at Skolens Opgave 
ikke kan sættes i at bibringe Barnet Dannelse, såa vil en nær- 
mere. Gaaen ind paa denne Betragtniug. éndnu fuldstændigere 
godtgjøre delte. Og her: paatrænger sig da'' allerførst 'det 
Spørgsmaal, hvad ér almindelig Dannelse? Er den i sit Væsen 
forskjellig fra Dannelse i og for sig, 88816468 såm vi ovenfor 
have søgt at bestemme den; eller er det ikke meget mere 
saaledes, at al sand Dannelse altid ifølge sit Væsen tillige er 
almindelig Dannelse, eller dog stræber hen til at. blive. det? 


Den opdragende Skole. 47 


Og det paa en dobbelt Maade. Thi naar vi gade ud fra, at 
Dannelse har til.sin Forudsætning Idéalitet, ideel Verdens- og 
Livsanskuelse, men til sin Virkning har aandelig Frihed og 
Personlighed, såa ligger det paa den ene Side i Idealitetens 
Væsen at. den,. Åanden, ikke kan blive staaende ved det enkelte 
ideelle Billede, det enkelte Ideal, og ligesom førtabe sig i dette, 
eller eensidigt gaae op i dette, men bestandigt opførdres 
til at drage Mere og Mere af Livets objektive Indhold ind i 
sin ideetie Kreds, og saaledes arbejde hen ti en stedse. alsidi- 
gere og” almindeligere ideel Anskuelse, der ikke troer, at der ér 
nogen: Deel af Livet, som ikke skulde kunne sees i et ideelt 
Lys, eller som ikke skulde. kunne optages med. under en ideel. 
Bestemmelse. Og paa den anden Side ligger døt i.den aande- 
lige” Frikeds. og i: Personlighedens Væsen, … at den Enkelte, 
ladividuet,. heller "ikke kan .komme til en sand Besiddelse af 
disse. Dannelsens Frugter eller til en sand Dannelse ved maaskee: 
at sætte en enkelt Deel af sit Væsen, enten sin Forstand, eller 
sine Følelser, eller βίῃ. Troe 0. δ. v. under Ideens Herredømme, 
møn kun. derved, at -haån stiller sit Væsen heelt og holdent, med 
alle dets forskjellige, højere og lavere, Evner og Kræfter: under 
den ideelle Anskuelses Tugt, og stræber efter at bearbejde og 
beherske sit hele Væsen efter dens,Fordringer, med den Overbeviis- 
ning, at der ikke er nogen Deel af hans Væsen, som enten ikkø' 
kan, eller ikke behøver at drages op i den ideelle Dannelses-Sphære.. 
Vi sige altsaa, at al sand Dannelse, baade objektivt og subjektivt 
taget, stræber hen til. Almindelighed, eller er en heel aandelig 
Udviklingsproces, et aandeligt Liv, der ikke har nogen anden 
Ende, end. selve den jordiske Tilværelses Opher, og ikke 
kjender til nogen. vilkaarlig Grændsebestemmelse ,. nogen vil- 
kaarlig Afslutning, saaat jeg nogensinde skulde kunne sige, 
hermed eller nu er min Dannelse færdig; og det er 
ingen Indvending herimod, at denne Dannelse trods sin Al- 
mindelighed modtåger baade en særegen Begrændsning og Ind- 
skrænkning af de Omstændigheder og Forhold, hvorunder den 
bliver til, og en særegen Beéskaffenhed. og ligesom Farve af 
den Persons. naturlige Ejendommeligheder, hos hvem den ud- 
vikler sig, og saaledes tillige altid bliver individuel... Thi naar 
det ligger i den aandelige eller.ideelle Udviklings Natur, at den. 
først efterliaanden og gjennem Aarenes eg Aarhundredernes Løbi 
kan arbejde sig frem til et stedse rigere og rigere Indhold, og: Æ 
der derfor i Modsætning til den Fylde af ideelle Interesser οὐδ᾽ 
Spørgsmaal, der beskjæftige vor Tid i alle aandelige Retninger, 


48 F. Lange. 


iKirke, Stat, Videnskab, Kunst, i Politikens og Samfundsordenens 
højere og lavere Anliggender, har været Tidør,. hvori det hele 
aandelige Liv enten udelukkende eller dog ganske overvejende 
hevægude sig om en enkelt af disse Ideer, som f. Ex. i hele. 
vor christelige Oldtids og Middelalders Historie om Kirkens Idee, 
saa er det den nødvendige Følge heraf, at Individuets ideelle 
Liv og Dannelse, henviist til de hvergang givne historiske Be- 
tingelser og Forudsætninger, nødvendigviis maae bære et Præg 
af sin Tid, og blive eensidigere og alsidigere, eftersom denne 
er det. Men dette kan, som Noget der er begrundet i ydre og 
tilfældige Omstændigheder, ikke omstyrte Dannelsens Væsen. som 
almindeligt, thi hvad enten den Tid, hvori Individuet lever, er 
bevæget af mange og forskjellige ideelle Anskuelser, eller be- 
herskes af en eneste ideed Fordring, saa bliver Dannelséns Op- 
gave dog i og, for sig stedse den samme, nemlig at..bringe alle . de 
Realiteter, hvormed den kontmer i Berøring, ind i Idealitetens Kreds 
og opfatte dem under ideelle Bestemmelser. Vi- maaa for desto 
fuldstændigere at forstaae dette, ikke oversee, hvorledes. det 
netop er denne Idealitetens og Dannelsens Energie, der til alle 
Tider i Historien. under Kampen for en ideél Forstaaelse af 
Realiteterne, fra det ideelle Synspunkt af, har gjennembrudt de 
Skranker, der hemmede Aanden, og aabnet nye Baner, opstillet 
nyg. Idealer for det aandelige Liv. Usand bliver derimod Dan- 
nelsen, saasnant den, bliver utroe mod .sit Væsens Almindelighed, 
eller troer at have Ret til vilkaarligt at slutte sig til en enkelt, 
eller. maaskee til et Udvalg af ideelle Interesser og at gaae op 
deri, og at benegte de andre, Ideers Betydning ag Berettigelse, 
sem om Nogen ἢ, Ex. i vore Dage vilde anerkjende Kirkens 1466 
eller Statens, eller Videnskabens, eller den sociale Samfunds- 
ordens .ldee, og frakjende.. enhver anden ideel Ansknelse af 
Livet dens Berettigelse og Værd. Thi en saadan Dannelse vilde 
som partiel Dannelse kun være et partielt aandeligt Liv, eller 
rettere en partiel aandelig Død. Men naar det ogsaa her gjæl- 
der, at Alle ikke kunne Alt, ag at Enhver helst skal gjøre det, 
som han nærmest er kaldet til at gjøre, saa viser sig her en 
nye. og anden Begrændsning af Dannelsen, en reent personlig og 
individuel Begrændsning, der dog ligesaalidet som .hiin Be- 
grændsning, der ligger i Tiden, i Tidsalderen, berører selve 
Dannelsens Væsen men kun dens Virksomhed 'og Resultater. 
Naturen giver de forskjellige Individuer et højst forskjelligt 
Maal af aandelige Evner og Kræfter og kalder saaledes Nogle 


Den opdragende Skole. 49 
til en større, Andre til en ringere aandelig Virksomhed. Den 
sætter allerede ved Fødselen. nogle Individuer i de forreste Ræk- 
ker af Samfundslivet, medens den trænger andre langt tilbage 
blandt den store Hob, saa at den snart letter, snart vanskelig- - 
gjer Adgangen til Deelagtighed i Livets højere Udvikling og 
friere Virksomhed. Og endelig uddeler Naturen sine Gaver og 
GunstBeviisninger, ogsaa under iøvrigt lige Vilkaar, dog i et saa 
forskjelligt indbyrdes Forhold, eller lader den ene aandelige 
Evne i den Grad. have Overvægten over de andre, at den der- 
ved ligesom forud bestemmer Individuets hele aandelige Ret- 
ning og lader den Ene fortrinsviis udvikle sig og tage sin Dan- 
nelse ad Erkjendelsens Vej, lader ham blive Philosoph, Lærd, 
Videnskabsmand, Praktiker, Forstandsmenneske, medens den 
betemmer den Anden til overvejende at uddanne Følelsens og 
Gemyttets Side og lader ham blive Kunstner, Digter, eller leder 
bam overhovedet til fortrinsviis at blive et Følelsesmenneske, 
eller overvejende slutte sig til Sædelighedens og Religiøsitetens 
Idealer og bestræbe sig for at realisere dem paa sig selv og i 
Livet, hvad enten nu hans særegne Evner kalde ham til at 
gjøre dette mest ad den theoretiske eller mest ad den praktiske 
γε. Men medens saaledes den almindelige Dannelse paa en 
Maade bliver farvet og ligesom betinget af Individuernes Natur, 
eller hvergang bliver en personlig og individuel Dannelse, staaer 
dette aldeles ikke i Modsigelse til Opfattelsen af Dannelsen som 
almindelig. Thi netop fordi Dannelsen ikke gaaer ud paa at 
ophæve eller tilintetgjøre Naturligheden, "men paa at fuldkomme 
den, netop derfor bliver Dannelsen kun da sand, naar Enhver 
erhverver den paa sin ejendommelige Maade, aller ligesom paa 
Grundlaget af sine særegne naturlige Forudsætninger Og heller 
ikke strider dette mod Begrebet af Dannelsens Almindelighed. 
Thi Opgaven bliver hvergang den at lage det hele Individuum 
med, og ikke blot et Brudstykke af ham, saaledes som Tilfældet 
bliver, naar f. Ex. den, der af sin Natur fortrinsviis drages hen 
til Tænkning, Forskning, Videnskab, vilkaarligt ligesom sikkrer 
sig i Erkjendelsens Sphære, og, idet han saaledes bliver mere 
og mere fremmed for de sædelige og religiøse Ideers Kreds, 
og mere og mere ligegyldig imod og'skye for at overtage de 
Selvtugtens og Selvopdragelsens Kampe og Selvfornægtelser, 
uden hvilke han aldrig kan lære at beherske den egoistiske 
Retning i sine naturlige Følelser, Tilbøjéligheder, Lyster, Liden- 
skaber, og bringe dem til at underordne sig det ideelle Stand- 

Tidskr. for Phil. og Pædag. V. i 4 


5 F. Lance. 

punkt: Foriringer. biiver et myztern heresnende Forstandsæen- 
neske. der afsiser ut iet. ler ikke kan føestaaes ὅσ᾽ bevises, 
sm sig Gvelkommende. sg lever haivt et maturtigt. halvt et 
mtstlertaelt Liv — en parti Dannelse og em pertiel aandelig 
Øød. (ΤΟΣ ἀρὰ er paa den anden Side lige saa fulidkesmment 
Tiitæidet. naar det indiv.duom, der fortrinsviis af sm Natær føler 
siz hendraget til de reliziøse Forestillinzers og ideers Kreds, 
afalufter sir i disse, og medess han svæl-er i freæme Følelser 
nx mywatiske Betragtninzer. forsemmer Ll dviklinren af sin For- 
stands og Fornufts Evner. idet han som Felelsesæemmeske troer 
siv berettizet til at foragte Tænkninzen. Kundskabens, Viden- 
skaben, fateilizentsen. Ogsaa her er kun halvt Lav. men halvt 
Død. og tiltrøds for det enkelte ideelle Moment, der er kommet 
må 1 Livet kon en asand og usund Dannelse. 


4. 


Vi fastholde altsaa at Dannelsen, skjønt farvet og i en. vis 
Forstand betinget og begrændset baade af den Tidsalder og det 
fodividaum, som den tilhører, døg stedse er almindelig Dannelse, 
øg omfatter det hele Menneske. Men jo tydeligere det efter 
den føregaaende Betragtning er, at Dannelsen er Selvdannelse, 
Selviugt, Selvopdragelse, destomere indlysende er det ogsaa, at 
Dannelsen som saadan ikke umiddelbart falder sammen med 
Barnets Opgave, eller ligefrem kan stilles op som Skolens, 
Barneskølens Formaal. Til at gribes af Ideen og igjen at gribe 
ideen, dertil hører Modenhed, baade aandelig og legemlig Væxt 
øg Udvoxethed. Men naar det imidlertid kan indvendes os, at 
det desuagtet er en simpel gjendsgjerning , at den almindelige 
Sprogbrug hjemler en Ret til at bruge Ordet Dannelse ogsaa 
om Barnet, eller at der Intet kan være til Hinder for, i Analogie 
med saa mange andre Tilfælde, at bruge det samme Udtryk i 
engere og videre, eller i strængere og løsere Forstand, saa er 
det ikke om Ordet, at vi her ville rejse en Strid, men netop om 
Forstaaelsen, og det, vi forlange er ikke, at man skal give Slip 
paa hiint Udtryk, men kun at man med rene og klare Ord skal 
sige, i hvad Forstand man tager det. Saalænge dette staaer 
uafgjort ben, og det er Enhver- tilladt at forstaae det paa sin 
, Maade og forbinde sine egne reent subjektive Anskuelser der- 
med, kan det ikke være Andet, end at en saadan Ubestemthed 
efterhaanden undergraver den faste Erkjendelse af Dannelsens 
egentlige Væsen, og kaster Skolen ind i en Ubestemthed om 
sin egen Opgave, der nødvendigviis maae forvirre og svække 


»“ aa" 


Den opdragende Skole. 5.1. 


"dens Virksomhed. Men at denne dobbelte Frygt ikke er ind- 
bildt, men velbegrundet, 'det vil, 'den følgende ”Betragtning yder- 
ligere godtgjøre.  Efterat vi nemlig hidtil kun have betragtet 
selve Dannelsens Væsen, eller ligesom dens Inderlighed, saa 
staaer endnu tilbage Dannelsen i dens ydre Optræden, eller med 
Hensyn paa dét Apparat af Erkjendelser, Kaondskaber, Indsigter, 
færdigheder, hvormed den omgiver sig. Hvad og Hvormeget af 
alt dette hører i Virkeligheden med til Dannelse som en nød- 
wndig Betingelse for samme? Eller, dersom der ogsaa paa 
dette Dannelsens Omraade møder os Noget, sem kan kaldes 
vlmindelig Dannelse« og virkelig ogsaa bliver kaldt saaledes, i 
hvilket Forhold staaér- da .dénne til det, som vi i det Fore- 
tænde have opstillet som den almindelige Dannelses Væsen? 

Overalt hvor der er aandeligt Liv og Virksomhed, frem- 
teder med Nødvendighed en Stræben efter Érkjendelser, Kund- 
daber, indsigter; en Stræben, der i al Fald hos de mere be- 
gavede og mere energiske Naturer ikke blot gaaer ud paa at 
gjøre Individuet dygtigt til det særegne Kald, den specielle Op- 
Save, hvortil han efter sin Natur nærmest og først føler sig 
bendraget, men som ogsaa føler en Trang til at komme ud 
rer de første og nærmeste Forudsætningers snævre Kreds, eller 
at udvide, udvikle, uddanne sine Erkjendelser og Kundskaber 
τὰ stedse at optage Mere og Mere af det, der efterhaanden 
ΒΕΓ sig for ham som nærmere eller fjernete berørende, mere 
tller mindre fremmende hans eget Kalds Interesser. Men me- 
dens denne Stræben, som alt bemærket, er fælleds for alt 
undekgt Liv og ingenlunde -forstrinsviis tilhører den Dannede, 
idet jo det naturlige Menneske i og for sig kan have baade 
lejere aandelige Evner og en større aandelig Energie, end 
ἐξα Dannede, saa maae vi ikke oversee, med hvor forskjellig en 
Charakter denne samme Stræben: træder frem hos den Ene og 
los den Anden. Thi maar den hos det naturlige Menneske 
yllrer sig - -- -- 
ἡ (Her er el Ὁ Lakune; et andet Brudstykke vil blive meddeelt i følgende 
elte). 


52 


Anmeldelse. ᾿ 


S. Rosing engelsk-dansk ordbog. Kbhvn. 1863. 
C. Hornbeck engelsk-dansk håndordbog. Kbhvn. 1863. 


Den første fortjænte nærmere omtale, end jeg kan give. Deus 
nojagtighed og pålidelighed, også i det vanskeligste, fagord, fagud- 
tryk, er noksom bekendt, og har vundet i den ny udgave. Den er 
måske den eneste virkelig gode danske ordbog til noget levende 
sprog. Jeg gentager hr Kleisdorffs ønske (dagblad 446 oct. 62), 
at lærerne vil anbefale den, og særlig (på grund av den gode med- 
fart, modersmålet har fået) fremfor de skadelige tyske håndordbøger. 

Den anden er langtfra av samme betydning, men går stærk 
brug av Rosings. Hr Hornbecks ytringer (i den dansk-engelske del) 
vidner derfor ikke just om skyldig taknemlighed, ligesom de i fler 
henseender er ilde overlagte. Det'lyder barnligt at rose sig av at 
have optaget »talemåder«, sammensætninger, og avledninger som 
to smoke tobacco, to go to school, to thrust back, to attend to mass, 
wheathurvest, wheatflour, wlælpish, wheezy, 0.8. v., og tilfåje ved hver: 
»hos Rosing intet herom«. Et av Rosings fortrin ér virkelig skån- 
somhed i val av materiale. Det er umuligt at gore en ordbog fuld- 
stændig og. fejlfri; og jeg vil ikke engang lægge alt for stor vægt 
på sligt hos H. som fo lay in wait (8. 550), mwipe lommebog (ftaschen- 
tuch læst fejl), undone uavgjort (ugjort kan indeslutte uavgjort; men 
det går ikke oversættelsen god), adeling (rettere: atheling) ætling 
(vækker falsk etymologisk forestilling); m. m. R's omhyggelige sag- 
forklaringer taber stadig i H's gengivelse; Εἰ ex. R: yaws hudsygdom 
som fra Afrika er bleven overført til Vestindien, H: yaw slags hud 
sygdom i Vestindien, oprindelig i Afrika; io trail arms Rie holde 
geværet i højre hånd med kolben nær ved jorden, H: holde geværet 
i højre arm; zerocollyrium R: tår Ojensalve, H: tårt åjenplaster. 
Noget av H's kunde R nok misunde ham, som »X X or double Χ 
en fortræffelig slags porter«, der vel ikke: fås på Møn. Agtelse for- 
tjæner H's. modtagelighed for rettelser til gavn for modersmålet; den 
e.-d. dels »uregelmæssige« verber er i den d.-e, rettet til urggelrette. 

22 Maj 1863. 

Æ. Jessen. 


53 


Blandinger. 


Odysseen 2, 130—137. 
ΑΓ H. F.F. Nutzhorn. 


᾿Αντίνο᾽ , οὔ πως ἔστε δόμων ἀέχουσαν ἀπῶσαι. 

ἣ μ᾽ ἔτεχ᾽ , ἡ μ᾽ ἔϑρεψε" πατὴρ δ᾽ ἐμὸς ἄλλοϑιε γαίης 
ζώεν ὅ γ᾽ ἢ τέϑνηκε᾽ χαχὸν δέ us πόλλ’ ἀποτίνειν 
Ἰιχαρίῳ, εἴ κ᾽’ αὐτὸς ἐγὼν ἀπὸ μητέρα πέμψω. 

ἐκ γὰρ τοῦ πατρὸς χκαχὰ πείσομαι, ἀλλὰ δὲ δαίμων 
δώσεν, ἐπεὶ μήτηρ στυγερὰς ἀρήσετ᾽ ἐρενῦς 

οἴχου ἀπερχομένη᾽ νέμεσις δέ μοι ἐξ ἀνθρώπων 
ἔσσεται" ὡς οὐ τοῦτον ἐγώ ποτε μῦϑον ἐνέψω. 


Lektor Thaasen har i dette Tidskrifts åde Aarg. 5. 95 figg. erklæret de 
to Halvvers 131—132 
πατὴρ δ' ἐμὸς ἄλλοϑι γαίης 
ζώεν ὅ γ᾽ ἢ τέϑνηχε 
for uægte, fordi de forekom ham uforstaaelige. Da nu Stedet trods de frem- 
førte Indvendinger ikke forekommer mig saa vanskeligt, og da ingen Anden 
har taget det i Forsvar, tør jeg maaske fremsætte min Opfattelse for enten at 
sé den gendrevet eller ogsaa have Ret til fremdeles at følge Overleveringen. 
Jeg finder det vel med Lektor T. besynderligt at sige om en Afdød, at 
han s»efter at være død er paa et andet Sted af Jorden«; men jeg kan 
dog nok forstaa, at man kan sige at Odysseus »er død i fremmede Lande«. 
Jeg oversætter da Stedet saaledes: »Min Fader lever i fremmede Lande, eller 
maaske har han der fundet sin Død«. Nærede jeg Tvivl, vilde jeg udstrække 
den ogsaa til Mentes' Ord 1, 196: 
οὐ γάρ πω τέϑνηχεν ini χϑονὶ dios Οϑυσσεύς. 


Men ogsaa dette Vers finder jeg ganske forstaaeligt: »Thi endnu har Odysseus 
ikke fundet sin Død her paa Jorden«. De to Steder forsvare og forklare hin- 
anden, saa at man ikke er berettiget til at forkaste noget af dem, hvis de 
ellers passe i deres Sammenhæng. 

Men det er netop her, Lektor T. sér de største Vanskeligheden. Thi »i 
disse her behandlede to Halvvers er Telemach uvis, om Faderen lever eller 
er død. Men næsten i samme Aandedræt, v. 134, forudsætter han, at Faderen 
vil komme tilbage: ἐχ γὰρ τοῦ πατρὸς καχὰ πείσομαν.. Lektoren vil nem- 
lig ikke gaa ind paa den af Nitzsch og Fåsi antagne, ogsaa i Scholierne om- 
talte Forklaring, at τοῦ πατρός skal betyde Penelopes Fader, Ikarios; thi υἱ 
en Sætning, hvor Telemach taler om sig selv, maa "Faderen” betyde hans 
egen Faders, altsaa Odysseus, der jo ikke vil kunne tilføje Telemachos noget 
Ondt, hvis han virkelig er død. — Hertil maa dog bemærkes, at τοῦ πατρός 
- (»han, Faderen«, τοῦ er demonstrativt Pronomen) naturlig betyder Penelopes 
Pader, naar der er Tale om en Fader, der skal hævne Penelopes Bortjagelse. 

Hele Stedet oversætter jeg da saaledes: 

»Antinoos! Ikke kan jeg støde min Moder ud af Huset mod hendes 
Villie. Hun har jo født mig, og, hun har opfostret mig, medens min Fader 


δά F. Nutzhorn. 


lever i fjerne Lande eller ogsaa der har fundet sin Død; og haardt bliver 
det, naar jeg skal bøde det Meget til Ikarios, hvis jeg nemlig selv (3: uden 
Foranledning fra hendes Side) sender min Moder bort. . Fra ham, Faderen, 
vil jeg jo komme til at lide Ondt, og Andet vil en Guddom sende over mig, 
naar min Moder ved Børtgangen fra Huset har bedet til de forfærdelige 
Hævngudinder. Ogsaa hes Menneskene .vil jeg møde Uvillie, saa det Ord vil 
jeg aldrig udtales. 

Der er endnu ét Punkt i denne Oversættelse, som trænger til nærmere 
Omtale, nemlig Gengivelsen af δέ ved det danske Ord «medens«. Lektor 
Thaasen har selv hentydet til en saadan Forstaaelse, idet han berører, at 
Sætningen kunde opfattes som en Parenthes foranlediget ved ἔϑρεινε; men 
han har ikke gennemført denne: Tatrke. 

For nu at vise min Oversættelses Berettigelse maa jeg anføre nogle 
andre Steder, hvor Indskudssætningen med dé ganske indtager samme Plads 
som en Conjunctionsbisætning. 

Den første Spire, til denne Brug sés i saadanne Forbindelser som 


3, 47 flgg.: Ἄν : 3 i 
ἐπεὶ χαὶ τοῦτον ὀΐομαι ἀϑανατοισιν 


εὔχεσϑαι" πάντες δὲ ϑεῶν χατέουσ᾽ ἄνθρωποι 0. 8. Υ. 
»Thi ogsaa denne, tror jeg, beder til de Udødelige (alle Mennesker trænge 
jo til Gudernes Hjælp); men han er den Yngste, derfor har jeg givet Bægeret 
først til dig. « : 

Fra denne parenthetiske Brug skér da Overgangen til Steder som 1, 119, 
hvor det om Telemachos, der sér Mentes, hedder: 

βὴ δ' Ιϑὺς προϑύροιογ νεμεσσήϑη δ' ἑνὶ ϑυμῷ 

ξεῖνον δηϑὰ ϑύρῃσιν ἐφεστάμεν᾽ ἐγγύϑι δὲ στάς 

χεῖρ᾽ ἕλε δεξιτερήν. 
Vilde man her oversætte: »Han gik hen mod Indgangen, og han harmedes 
i sit Sind over, at den Fremmede stod saa længe ved Døren, og, da han var 
kommen hen til ham, rakte han ham Haanden«, faar man en besynderlig 
Sammenstilling af uensartede Udsagn: »Han gik derhen, og han harmedes, 
og han rakte ham Haanden«. . Indskudssætningen νεμεσσήϑη dé ... betegner 
den Stemning, under hvilken han traadte hen til den Fremmede: »Han gik 
hen mod Indgangen, harmfuld over at.., og, da han havde naaet ham, rakte 
han ham Haanden?« 

En saadan Indskudssætnings Modus kan paavirkes af rer Sætning, den 
bestemmer, og saaledes komme til at staa i Imperativ, selv om den ikke 
indeholder en Befaling f. Ex. 1, 337 flgg.: 

Pir, πολλὰ γὰρ ἄλλα βροτῶν ϑελχτήρια οἶδας, 

ἔργ᾽ ἀρθρῶν τε ϑεῶν τε, τὰ τε χλείουσιν ἀοιδοίΐ" 

τῶν ἕν γέ σφιν ἄειδε παρήμενος, οἱ δὲ σιωπῇ 

οἶνον πινόντων ταύτης δ᾽ ἀποπαύε' ἀοιδῆς. ὦ | 
Den ligefremme Oversættelse (»Bu skal synge en af de andre Sange; og Bei- 
lerne skulle drikke i Taushed; men med denne Sang maa du standse") er 
allerede i sin Form stødende, da et Bud til Beilerne stilles ind imellem to 
Led af et og det samme Bud til Phemios; og i Realiteten bliver den endnu 
uheldigere, da Penelope ingen Magt havde til at paabyde Beilerne Taushed, 08 
selv om hun havde den, var det urimeligt at anvende den, da de allerede i 


Ἀ 


Odysseen 2, 180---Ἰ 87. 55 


Forveien, uden Bud fra hende, i Taushed lyttede til Sangeren, saaledes som 
der staar i v. 325: οὗ δὲ σιωπὴ εἴατ᾽ ἀχούοντες. Stedet maa oversættes: 
»Syng en af de andre Sange, til hvilken Gæsterne i Taushed kunne lytte; 
men hør op med denne sørgelige Sang«. | 

Omvendt kunne slige Sætninger med ds sluttende sig som andet Led 
til et Participium staa i Indicativ. Sætningsforbindelser som: 

ἀμφὶ δέ μὲν μνηστὴρες ἀγήνορες ἠγερέϑοντο 
ἔσϑλ᾽ ἀγορεύοντες, κακὰ δὲ φρεσὶ βυσσοδόμευον (17, 66) 
ere ikke sjældne. 

Noget mere stødes vi, naar det første Led er et Adjectiv som ἃ, 146: 

νήπιος" οὐδὲ τὸ ἤδη) ὃ οὐ πείσεσϑαι ἔμελλεν. 
"Den Daare, som ikke vidste, at hun ikke vilde bønhøre dem«. — Men mest 
afvigende fra vor Udtryksmaade bliver det, naar det Adjectiv, der danner 
første Led, er føiet til et Ord i Sætningen, som hverken er Subjekt eller 
Objekt, f. Ex. 9, 142—143: 
ἔνϑα χατεπλέομεν xai τις ϑεὸς ἡγεμόνευεν 
νύχτα δι᾽ ὀρφναίην, οὐδὲ προυφαίνετ᾽ ἰδέσθαι. 
»Der seilede vi ind, og en Gud viste os Veiena gennem den mørke Nat, og 
man kunde ikke sé foran sig«, er aldeles Uuforstaaeligt. Vi maa oversætte: 
»Gennem Natten, der var saa mørk, at man Intet kunde sé.« — Naar det 
ὃ, 248 Πρρ. hedder: 
mus ἔϑαν᾽ Ατρείδης εὐρὺ χρείων Ayautuvwv; 
ποὺ Μενέλαος ἔην; ....- 
ἢ οὐχ "AQysos ἦεν ᾿Αχαιιχοῦ, ἀλλὰ πῇ ἄλλῃ 
πλάζετ᾽ ἐπ᾿ ἀνθρώπους, ὁ δὲ ϑαρσήσας χατέπεφνεν; 
maa det oversættes: »Hvor var da Menelaos? Var han ikke i Argos, men 
flakkede han om andetsteds i Verden, siden hin saa dristig dræbte hans 
Broder ?« 
Eudnu maa jeg anføre 2, 312—313: 
ἢ οὐχ ἅλις, ὡς τὸ πάροιϑεν ἐχείρετε πολλὰ καὶ ἐσϑλεί 
χτήματ᾽ ἐμά, μνηστῆρες, ἐγὼ δ᾽ ἔτε νήπιος ἦα; 
"Eller er det ikke nok, at 1 ødede mit Gods tilforn, medens jeg endnu 
var ung«. Dette Sted er aldeles parallelt med vort Sted. dé, der oprindelig 
betyder » men«, har hos Homer antaget Betydningen »medens«; har da i 
sin Betydning samme Dobbelthed som i ældre Dansk Ordet »mens«, der 
baade svarer til vort »men« og til vort »medens«. Det er en lignende Dob- 
belthed som ved de Pronominer og pronominalske Adverbier, der hos Homer 
baade bruges som Demonstrativer og som BRelativer; Demonstrativsætninger 
stillede parenthetisk som Indskud i den fortløbende "Tale blive til Relativ- 
sætninger. 

Vende vi nu tilbage til 2, 131, bliver altsaa Meningen den: »Min Moder 
har født mig, og. hun har opfostret mig, medens min Fader har levet i frem- 
mede Lande (eller maaske endog er død der borte), saa meget Mere skylder 
jeg hende, og saa meget mindre kan jeg vise hende bort fra mit Hus«. Jeg 
sér intet Skævt i den Tanke, og jeg tror, Lektor Thaasen har været for hur- 
tig til at fordømme Stedet. 

Naar Philologerne støde paa Vanskeligheder hos andre Forfattere ere de 
i Regelen villige til at indrømme, at Feilen kan ligge i vor mangelfulde Op- 


56 F? Nutzhorn. Odysseen 2, 130—137. É 


fattelse eller ufuldstændige Kundskab; men Homers Text betragtes som herre- 
løst Land, hvor man frit kan gaa paa Jagt efter Interpolationer og Rhapsode- 
tilsætninger. Det Samme viser sig ved et andet af Lektor Thaasen omtalt 
Sted, Il. 19, 374 flgg., hvor det hedder om Achilleus' Skjold: 
τοῦ d' ἀπάνευϑε σέλας γένετ᾽ nuts μήνης. 
ὡς δ' ὅτ' ἂν ἐκ πόντοιο σέλας ναύτῃσι φανήῃ 
χαιομένοιο πυρός" τὸ δὲ καίεται ὕψοϑ᾽ ὄρεσφιεν 
σταϑμῷ ἐν οἱοπόλῳ" τοὺς δ᾽ οὐχ ἐθέλοντας ἄελλαν 
πόντον ἐπ᾿ ἰχϑυόεντα φίλων ἀπάνευϑε φέρουσιν" 
ὡς ἀπ’ ᾿Ἡχιλλῆος σάχεος σέλας αἰϑέρ' ἴχανεν. 
G. Hermann finder Stedet.i denne Sammenhæng meningsløst, thi det Skjold, 
der ligner Maanen, kan ikke tillige sé ud som et Hyrdeblus paa Fjeldet. — 
Det. vilde være rigtig bemærket af Hermann, hvis Maanen altid var den blege 
Nattevandrer. Men tit er det anderledes. 
Wie traurig steigt die unvollkomne Scheibe 
des røthen Monds mit spåter Gluth- heran. 


I Ossians Fingat iste Sang hedder det: 

Og som Maanen, naar den hæver sig fra Havet, Skjoldet var. 
Det er et Billede, som fører os nær hen til den græske Digters Ord. 
For Fiskeren, der ude fra Havet sér Maanen hæve sig bag Fjeldet, sér det 
omtrent ud som et flammende Baal, og vi kunne da vel forstaa, at den 
samme Digter først sammenligner Skjoldet med Maanen, og strax efter med 
et Blus paa Sæteren, som Sømændene øine ude fra det stormfulde Hav. 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Meddelt af K. J. Lyngby. 


Α. & Danmark, Norge og Sverig udkomne philelogiske eg 
pædagogiske Skrifter. 


1) Nordiske Sprog. 
(Grammatik, Lexikographi, samt Literatur- og Culturhistorie 0. s. v.) 


Aars, ., Oldnorsk Formlære. (Det norske Oldskriftselskabs Samlinger. Il.) 
Christiania. IV + 92 5. 8. i 

Arentzen, K., og St. Thorsteinsson, Nordisk Mythologi. 2. Opl. Kbhvn. 
Steen. 124 5, 8. 64Sk. 

Biskupa sågur. Il, t. Kbhvn. Det isl. literaire Selskab. (Gyldendal.) 
232 S. 8. 1 Rd. 

Bondesen, N.W.T., Exempelsamling og Grundrids til Brug ved den første 
grammatiske Undervisning i Modersmaalet. 2. Opl. Kbhvn. Reitzel. 
δέ S. 8. 24 Sk.v 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 57 


Clausen, P., Kortfattet Sprog- og Retskrivningslære til Brug ved Underviis- 
ningen i Modersmaalet. Kbhvn. Steen. 32 S. 8. 20 Sk. 


Corpus juris Sveo-Gotorum antiqui. Vol. X. Samling af Sveriges 
gamla lagar, utgifven af C. J. Sehlyter. Band. 10: Konung Magnus 
Erikssons landslag. Lund. Schlyter. å + CIV + 460 8. 4. med 
2 tab. Får subskr. 9 rd. 50 åre, får kåpare 11 rd. 50 åre. 


Delsbomålet. — Upprånning till en grammatik får Delsbomålet, utgifven 
af Helsinglands Fornminne-sållskap. Soderhamn. Landin. 56 5. 8. 75 åre. 


Diplomatarium Islandicum. islenzkt fornbréfasafn. Ill. . Kbhvn. Det 
islandske liter. Selsk. (Gyldendal.) 162 S. 8. 64 Sk. 


Dorph, C., Omrids af den nordiske Mythologie. Til Skolebrug. 4. Opl. 
Kbhvn. Thaarup. 40 8. 8. 24 Sk. 


Ehrnstråm, J. F., Ofningar i satslåra, får folkskolor.: Stockholm. Hægg- 
strom. 24 S. 12. 25 åre. ' 


Eriksen, Α. E., Om Trældom hos Skandinaverne, Fortsætt. (1 Nordisk 
Universitets-Tidskrift VII. 4. 1861. Upsala. 8.) S. 83—110. 


Fick-lexicon, Nytt, dfver fråmmande ord i svenska språket, upptagande åfver 
6000 ord, jemte deras uttal och betydelse. Uppl. 4. ἘΈΌΘΙ Bonnier. 
931 S. 16. 1 rå. 


Flatdbogen. II, 2. Christiania. Malling. 76 Sk. ἌΝ 


Folkesagn, islandske. Paa Dansk ved Cc. Andersen. Kbhvn. Gyldendal. 
270 S. 8. indb. 1 Rd. 12 Sk. | 


Folkeviser, Danmarks gamle, udg. af Svend ἜΤΗ ΠῚ, 2. Kbhvn. 
Samfundet til den danske Literaturs Fremme. 1862, S.385—933—+XXVS. 


Fritzner, J., Ordbog over det gamle norske: Sprog. 2. og 3. Hefte. 
drekka—hrimdrif. Christiania. Feilberg & Landmark. ΒΚ. 91-- 988. 8. 
ἃ 36 Sk. | 


Fryxell, A., Bidrag til Sveriges litteratur-historia. 946 håftet. Stockholm. 
Hierta. Ὁ + 120 8. 8. 1 Rd 


, Ofnings- och exempelbok får inlårandet af ortografi, etymologi och syntax 
enligt svenska spåklårans tolfte upplaga. Stockholm. Hierta. 719 5. 8. 506re. 


Funch, Cl., 4. Rågind og ἢ. Warburg, Dansk Læsebog for de lavere. 
Klasser. 4. Udg. Kbhvn. Reitzel. 372 S. 8. indb. 1 Rd. 20. Sk. 


Gunnlaugs saga ormstungu. Ved 0. Rygh. . (Det norske Oldskrift- 
selskabs Samlinger. 111.) Christiania. IV + 120 5. 8. 


Heiberg, Nordisk Mythologie. Paa Dansk udg. af C. Winther. Kbhvn. 
Philipsen. 294 S. 8. 1 Rd. 72 Sk. 


Holst, ἢ. P., Dansk Retskrivningsordbog. 11. og 12. Lev. Kbhvn. Philipsen. 
θά + 68 S. 8. 86 + 36 Sk. (cpl. 4 Rd. 48 Sk.) 


Homiliebog, gammel norsk. iste Hefte. (Det norske Oldskriftselskabs 
Samlinger. 1.) Christiania. 8. 1- 160. 8. 


Jessen, C. A. E., Undersøgelser til nordisk oldhistårie. Kbhvn. Schwartz. 
I + 84 S. 8. 64 Sk. 


Knudsen, K., Er Norsk det samme som Dansk? (Indbydelsesskrift fra Kri- 
stiania Kathedralskole.) 168 S. 8 


Lund, G. F. V., Oldnordisk ordfåjningslære. 2. og 3. Hefte. (Nord. Old- 
skrifter XXX. og XXXI.) Kbhvn. Gyldendal. XX + S. 193—526. 8. 
1 Rd. 16 Sk. F 1 Rd. 16 Sk. (cpl. 3 Rd. 48 Sk.) 


Lundblad, Ρ. 8. W., Ofningar i svensk råttskrifning jemte råttstafningslåra. 
Uppl. 3. Stockholm. Forfatt. 1 + 88 S. 8. 85 dre. 


Lyth, J. E., Schwedische Grammatik, nebst einer Auswahl prosaischer und 
poetischer Lesestucke, mit erlåuterndem Wårterbuche. Uppl. 2. Stock- 
holm. Bonnier. VIII + 368 S. 8. 2 rd. 75 åre. 


58 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Meijerberg, C. J., Svensk språklåra. Uppl. 3. Gåteborg. Bonnier. 85 S. 
8. 75 åre. 


Nilsson, S., Skandinaviska Nordens ur-invånare. Upplaga 2. och 3., Brons- 
åldern 1, Uppl. 2., Bronsåldern II. Stockholm, Samson & Wallin. 
2 S., 54 8, + 2 S., 5. 55—102, med pl. 1—5. 4. 2 rd. 50 åre + 
3 rd. 50 åre. (6 rd.) 


Petersen, N. M., Historiske fortællinger om Islændernes færd hjemme og 
ude. 2. bind. 2. udg. (Njals Saga.) Kbhvn. Woldike. 364 S. 
1 Rd. 72 Sk. 


—, Nordisk mythologi. 2. udg. Kbhvn. Schubothe. 1863. 16+4418S. 8. 3Rd. 


Pettersson, C. Fr., Fårsåk till lårobok i svenska språket, får folkskolor. 
Afd. 2. Råttskrifningslåra. Falun. Gråningsson. 72 S. 8. b. 75 dre. 


Rietz, J. E., Ordbok dåfver svenska allmoge-språket. Håft. 1—2 (A—Fors.) 
Håft. 3. (Forsk—Hamsa.) Lund. CGronholm. XVI 3405. 4. 2 τὰ, 75 åre 
+ 1 rd. 75 dre. 


Romanelli, (Ρ. Larsen), Dansk Sproglære. . Til Skolebrug. Kbhvn. Schu- 
bothe. 104 8. 8. indb. 64 Sk. 


Samlingar utgifna af svenska. fornskrift- sållskapet. Håft. 38. (Med særskilt 
, Titel: Heliga Birgittas uppenbarelser. Efter gamla handskrifter utgifna 
af 6. E. Klemming. Band. IV.) Stockholm. 211 5. 8. 3 rd. 50 dre. 


Selmer, H.P., De nyeste forsøg paa en forbedring af modersmaalet. Kbhvn. 
Wroblewsky. 68 S. 8. 48 Sk 


Svenska fornskrift-sållskapets allmånna årsmåte 1862. Stockholm. 
Norstedt & Såner. 16 85. 8 


Tullberg, H. K., Svensk råttskrivningslåra, stådd på vettenskaplig grund. 
Lund. Gleerup. 238 S. 8. 2 rd. 50 dre. 


Wersander, L.J., Vestgåta dialekten, betraktad i fårhållande till fornspråket. 
I. Akad. disp. Lund. 22 5. 8. 


2) Græsk, Latin og Østerlandsk. 
a) Politisk og Cultur-Historie, Mythologi 0.8.v.; Grammatik og Lexikographi. 
Ahlin, Z., De fabulis illis Euripidea et Lidneriana, quarum utraque inseri- 


bitur Medea. Afh. får rektorat. Kalmar. IV + 32 S. 8. 


Aulin, L. A. A., Grekisk låsebok. Upsala, prof. Arrhenii forl. 10 + 142 S 
8. 1 rd. 50 ore. 


Berg, C., Græsk-dansk Ordbog. 8. Héfte. Kbhvn. Steen. 160 5. 8. 1 Rd. 


—, Græsk Formlære til Skolebrug. 3. Udg. af. Schema t. gr. Forml. Kbhvn. 
Steen. VIII + 184 S. indb. 1 Rd. 48 Sk. 


Broman, Α. Th., Om beskaffenheten af Romarnes åldsta nationela poesi. 
(I: Redogårelse for Falu ἢ. elementar-låroverk år 1862. Falun.) 4. 


Clausen, J., Om Roms Ruiner og Båhmeren Hieronymi Martyrdød, to Smaa- 
skrifter. fra det 1åde Aarhundrede. Kbhvn. Gad. 66 S. 8. 40 Sk. 


Lindberg, J. C., Smaaskrifter. Udgivne af L. Helveg og N. Lindberg. Kbhvn. 
᾿ Schénberg. 336 S. 8. 1 Rd. 72 Sk. 


Linder, C. W., och Walberg, C. A., Svenskt-grekiskt lexikon. Upsala. 
Schultz. 2 + 536 S. 4. 8 rd. 25 åre. 


Madvig, J. N., Latinsk Sproglære til Skolebrug. "åde, forbedrede og for- 
kortede Udg. Kbhvn. Gyldendal. 322 S. 8. indb. 1 Rd. 40 Sk. 


Mehren, A. F., Syrien og Palæstina. Studie efter en arabisk Geograph fra 
Slutn. af d. 13. og Begynd. af d. 14. Aarh. Kbhvn. Gad. 90 5. 4. 1 Rd. 


Nielsen, ΚΕ, Frisenberg, Den antike Skepticisme. Kbhvn. Woldike. 212 85. 8. 
1 Rd. 36 Sk. 


—, En Sammenstilling imellem min Afhandling: Den antike Skepticisme, 


. 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi før 1862. 59 


og Siedlergs Skrift: "De "scepticismo commentatio. Kbhvn. Wøldike. 
28 S. 8. 16 Sk. 

Nielsen, E. Frisenberg, Om Hr. F. Nutzhorns Beskyldningér og Aphorismer 
i »philol. Tidskr.« Kbhvn. Woldike. 14 5. 8. 12 Sk. 

Nutzhorn, F., E. F. Nielsens Doctordisputats med særligt Hensyn til Paa- 
standen om videnskabelig.Selvstændighed. Kbhvn. Reitzel. 48 5. 8. 36 Sk. 


Nåsselt, F., Grekernas och Romarnes mytologi får bildade låsare framstålld. 
Ofversåttning från fjerde upplagan af G. Thomée (med en titelgravyr 
och 66 afbildningar i litografi.)  H. 4—8. Stockholm.  Svanstråm. 
5. 241—628. 8. ὃ rd. i 

Rusén, L. E., Om betydelsen och bruket af modus conjunctivus i grekiska. - 
språket. Linkoping. 5. 1—20. 8. 

—, Synehronistiska tabeller åfver modus conjunctivus i grekiska språket. 
Linkoping. 12 tabeller fol. 3 rd. 

Setréus, 0., De genitivo. Afh. får rektorat. Upsala. 26 S. 8. 

Såve, Hjalmar, De Areopago et judiciis heliasticis apud SKEL ALSK quæ- 
stiones. Akad. disp. Ups. 62 5. 8. 

Yllander, H. E., Om vokalfåråndringarna i hebreiska språket. "Akad. disp. 
Lund. 25 S. 8. 


δ) Forfattere ὦ 


Batrachomyomachia, quam versibus latinis expressam edidit C.A.Fahl- 
crantz. Akad. disp. Upsala. Edquist & Berglund. 24 8, 8. 

Caesar, De bello Gallico. Iterum rec. J. K. Whitte. Kbhvn. Gyldendal. 
184 S. 8. indb. 68 Sk. i . 

—. Frigell, A., Kommentarier till Casar: I. Uppl. 2. (Galliska kriget. 
B. 1—4.) Upsala. Fogfatt. VII S. + S. 1—80. 8. 1 rd. 

—. Kommentarier dfver Galliska kriget. Ofversåttning af J. ΝΥ. Tuliberg. 
Vexjo. Sodergren. 88 35. (2. 30 dre. 

Cicero, In Catilinam orationes IV. Utgifna af J. Buhe. Malmé. Cron- 
holm. 48 S. 8. 50 dre. 

—. Orationes selectæ VIll. Med fårklarande anmårkningar får elementar- 
låroverken utgifna af R. Tårnebladh. Kalmar. Almqvist. 2 + 164 
+ 114 S. 8. 2 rd. 50 dre. 

—. Sidvall, F. W. G., Epistolarum Ciceronis ad Quintum fratrem libri 

— t:mi prima, suethice reddita adnotationibusque illystrata.  Dissertatio 1. 
Linképing. 35 5. 8. 

Livii, T., Historiarum Romanarum libri qui supersunt. Ex rec. Madvigii 
edd. 1. Ν. Madvig & 1. L. Ussing. Vol. II, pars I. (I. XXI—XXV). Hafn. 
Gyldendal. 308 S. 8. 1 Rd. 24 Sk. 

Nala. - Olbers, E. 6. F., Nionde och tionde sångerna af Nala och Dama- 
yanti, från sanskrit åfversatte och kommenterade. Akad. disp. Lund. 
26 δ. 8. 

Ovidii metamorphoser, dfversatta af G. Adlerbeth, utgifna af 1. Adler- 
beth. Ny upplaga. Orebro. Lindh. XXII + 399 5. 8. 3 rd. 50 dre. 


Propertius. — Johansson, M., Elegiæ quædam Propertii suethicis ver- 
sibus expressæ. Akad. afh. Upsala. Edquist & Berglund. 34 S. 8. 
Quinctilianus. — Meyer, F. C. G., Kommentarier till 10. bokens førsta 


kapitel af M. Fabii Quintiliani Institutio oratoria.  Akad. disp. Lund. 
64 S. 8. 
Salustius. — Ostling, N., De elocttione C. Salustii Crispi. Akad. δίῃ. 
Upsala. θά 5. 8. i . 
Terentses Lystspil. Overs. af H.K. Whitte. (Adelphi.) Randers. Kbhvn. 
Schwartz. 80 S. 8. 48 Sk. 


60 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Xenophon. — Svedborg, J., Xenophontis de republica Atheniensium 
libellus in latinum conversus adnotationibusque instructus. Afh. [Ὁ] 
lektorat. Upsala. IV + 31 S. 8. i 


3) Andre ældre og nyere Sprogs Grammatik, 0. 8. v. 


Beissel, Chr., Det tyske Sprogs Formlære i sine Grundtræk. Kbhvn 
(Gyldendal) 58 5. 8. | 

—, og F. K. Hviid, Udvalg af dansk Literatur til Stiiløvelser (for Engelsk 
Fransk og Tysk). Ssteds. VIN + 192 S. 8. 

(Borring, L. S.,) Album littéraire ou nouveau choix de lectures. 2. partie 
Forfatteren. 360 S. 8. 1 Rd. 48 Sk. Å 

Borring, L. S., Veiledning i FrarØk til Skolebrug og Selvstudium, indehold, 
tre Noveller med Ordforkl. til Oversætt. fra Dansk til Fransk. Kbhvn. 
Woldike. 144 S. 8. 60 Sk. 

Collin, Z., Ån essay on the scoto-english .dialect. I. Akad. disp. Lund. 
85 S. 8. ' 

Fistaine, G., Engelsk Parleur. 2. Opl. Kbhvn. Philipsen. 212 S. 8. 
indb. 1 Rd. 20 Sk. 

Gregersen, E., og L. S. Borring, Fransk-dansk og dansk-fransk Haand- 
Ordbog. Dansk-fransk Deel. Kbhvn. Steen. 708 5. 8. 1 Rd. 32 Sk. 
(Med den fransk-danske Del 2 Rd. 24 Sk.) 

Grønlund, 1. U., Lårobok i engelska språket, efter OllendorØs nya metod 
utarbetad. Uppl. 3. Stockholm. Hæggstråm. VI + 502 5. 12. ἢ. 3rd., 
b. ὃ rd. 50 åre. : 

—, Lårobok i tyska språket, efter Ollendorf's nya metod utarbetad. Del. 1. 
Uppl. 3. Del. 2. Stockholm. Hæggstråm. 444 +- 356 5. 12.. ὃ τὰ. +? τὴ 

—, Nyckel till lårobok i engelska språket, efger Ollendorf's nya metod 
utarbetad. ὕρρ!. 2. Stockholm. Hæggstråm. 160 5. 12. b. Lrd. 25 åre. 

——, Nyckel till lårobok i tyska språket, efter Ollendorff's nya metod utarbetad. 
Stockholm. Hæggstrom. 315 5. 12. ἢ, 1 rd. 25 ore. 


Guinchard, J. J., Lårobok i franska språket. Del. 1. Uppl. 7. Stockholm. 
Brudin. 5 + 230 5. 8, med en tab. b. 2 rd. 25 åre. 


Herslow, C. C. P., Sur Forigine de T'esprit analytique des langues romanes. 
I. Lund. Berling. 56 S. 8. 

Hornbeck, C., Engelsk-dansk og dansk-engelsk Haand-Ordbog. Kbhvn. Håst. 
Engelsk-dansk Deel. 592 S. 8. 1 Rd. 32 Sk. — Dansk-engelsk Deel. 
ἀλ4 S. 8. 1 Rd. 32 Sk. — Begge Dele sammen 2 Rd. 

Hultman, H. F., Observationes nonnullæ de lingvæ Anglicæ accentu. Disp. 
Kalmar. 10 8. 12. 

Janssen, C. E., Silamiut ingerdlausiånik. (Kort Verdenshistorie paa Gron- 
landsk.) Den grønlandske Mission. (Vajsenhuset.) 1861. 136 5. 8. 
44 Sk. 

Larpent, A. H. V., Franske Stiildvelser til Brug for Mellemklasserne og de 
håiere Klasser. Kbhvn. Thaarup. 78 S. 8. 40 Sk. 


Lidforss, W. E., Beitråge zur Kenntniss von dem Gebrauch des Konjunktivs 
im Deutschen. Aftr. ur Upsala universitets årsskrift 1862. tInnehåller 
derjemte Lidforss, W. E., A survey of the english conjugation.) Upsala. 
45 + 22 5. 8. 

Mariboe, 6., Engelsk Elementarbog. 2. Opl. Udg. af W. Mariboe. 6ν]- 
dendal. 1861. 70 5. 8. 36 Sk. 

Peschier, A., Causeries Parisiennes. En får ofning i franska samtals- 
språket nyttig låsebok, med upplysande noter af F. Eimele. Uppl. 2, 


åfversedd och råttad af L. Paban. Stockholm. Brudin. 4 + 165 S. 
1 rd. 25 åre. 


V 
Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 61 


Petersen, P., Om Brugen af de upersonlige Modi i Tydsk. (1 Metropolitan- 
skolens Program.) 30 5. 8. 

Ploetz, C., Syllabaire frangais. Begyndelsesgrunde i Fransk. Oversat efter 
4. Opl. af C. Hyllested. Kbhvn. Prior. 120 S. 8. 48 Sk. 


| ==, Syllabaire frangcais. Inledning till franska språkets studium. Får svenska 


skolor bearbetad af H. W.Stahl. Stockholm. Maass. [60 8. 8. b.ird. 
Rung, F., og C, Funch, Det tydske Sprogs Bojningslære. (Omarbejdet Udg. 
af F. Rungs »Bojningsformer».) Kbhvn. Reitzel. 116 5. 8. . 84 Sk... 
Schema til den tydske Grammatiks Formlære. 3! Opl. Kbhvn. Eibe. 
32 S. 20 Sk. 
Svensk och tysk parlår. 00]. 3. Stockholm: Bonnier. 327 S. 16. 
h. 1 rd., b. 1 rd. 28 åre. 
Oman, V. E., An egsay on the construction in the english language. . 
Akad. disp. Orebro. Lindh. 38 S. 8. . 


4) Pædagogik og Skolevæsen. 


Hvortil trænger den lærde Skole? Et pædagogisk Fragment af 4—4. Kbhvn. 
Schwartz. 22 δ. 8. 16 Sk. 

Linde, A. C. P., Meddelelser angaaende Kjåbenhavns Universitet og de lærde 
Skoler i Kgr. Danmark for 1849—56, udg. efter Foranstaltn. af Min. f. 
Kirke- og. Underviisningsvæsenet. 6. Hefte. "Sorø Academi. Kbhvn. 
Gyldendal. 318 5. 8.. 3 Rd. . 

Stromberg, Th., lakttagelser rårande skolvåsendet i Tyskland. ”(Aftr. ur 
L. Bromans Redogérelse får elemendar-låroverken i Strengnås. och Eskils- 
tuna under låseåret ἐθθιτεῦ Strengnås. Ha earbarg & Garlsson, 59'S. 4. 
(med 7 tab.) 2. rd. 

Westdahl, C., ἘΠΕ till Blekingska λον δ νοϊὲ ΜΙΒΊΕΤΙΑ: Akad. disp. 
Lund. 78 8, 


i ᾿ ᾿ 


| Tidskrift for Philologi og Pædagogik. II, £. og IV:1 ἃ 2. s. 245—332 


& 1—174. 8. Aarg. ἃ 4 tift. 3 Rd. 


"Tidskrift får Sveriges låroverk. 1861. Supplementhåfte. ἜΝ 


Edquist. 53. 385—444 + 4 5. 8. Aargången 3 rd. 


4} 


B. De vigtigste i. andre Lande udkomne philelegiske eg 
pædagegiske Skrifter. 


1) Tidskrifter (philol. og pædagog). 


Årchiv, pådagogisches, hrsg. v. W. Langbein. 4. ἐὰν 10 Hfte. Stettin, 
Muller. 8. 'n. ὃ Rth. 10 pgr. 

Archiv f. d. Studium ἃ, neueren Sprachen u. Hire. Hrsg. v. L, Herrig. 
XXXI. u. XXXII. ἃ 4 Hfte. Brschwg. Westermann, 8, ἃ ἢ. 2 Rth. 
Denkmåler, Forschungen u. Berichte u.s. w., hrsg. v. Β. Gerhard. 4 Hefte. 

Berlin. Reimer. 4. . η. 4 Rth. , 
lahrbacher, neue, f. Rhilologie u. SEE begriindet ν. J. ΕΟ. Jahn, 
hrsg. v. R. Dietsch u. A. Fleckeisen. 32. Jhrg. 12 Hfte. Leipzig. 
Teubner. 8. ἢ, 9 Rth. i i 
Museum, rheinisches, f. Philologie. Hrsg. v. F. G. Welcker u. 
F, Ritschl. N.F. XVII. Jhrg. 4 Hfte. Frankfurt ἃ. M. Bauerander, 
. 8. 8. 4 Rth. 


| Museum, neues Schweizerisches. Ztschr. f. d. mn, ὙΠ u. 


62 Phitologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


d. Gymtiasialwesen, hrsg. v. Ὁ. Ribbeck, H. Kåchly u. A. 2. Jhrg. 
12 Hefte. Bern. Dalp. 8. n. 2 Rth. 4 ngr. 


" Philologus. Ztschrft. f. d. klassische Alterthum. Arsg. v. E. v. Leutsch. 
19. Jhrg. 4 Hfte. Gåttingen. Dieterich. 8. n. ὁ Rth. 


Revue orientale et américaine, publiée par L. de Rosny. Tome 6. (Compte 
rendu des séances de la Société ΘΡΙΘΒΟΕΤΆΡΩΙΕ: Ze partie.) Paris. 
Challamel. 380 8. 8. 12 fr. 50.c. 


Transactions of the Philological Society 1858. Part 2. and 1860—61. 
Part 2. XXXVIII + 438 S. 8. Berlin. Asher. ἃ ἢ. 1 Rth. 15 ngr. 


Ztschrft. f. d. Gymnasialwesen, hrsg. v. J. Matzell. XVI. Jhrg. 12 Hfte. 
Berlin. Englin. 8. n. 5 Rth 


— d. deutschen morgenl. Gesellschaft, hrsg. u. d. Red. des Prof. H. Brock- 
haus. XVI. 4 Hfte. Leipzig. Brockhaus. 8. n. 4 Rth. 


— f. vergl. sprachforschung, hrsg. v. ἃ. Kuhn. ΧΕΙ. Bd. 6 Hfte. Berlin. 
Dummler. 8. ἢ. 3 Rth. 


— —. Gesammtregister zu 4. ersten 10 Bånden. ἢ. 1 Rth. 10 ngr. 


— f. die åsterr. Gymnasien. Red.: J. 6, Seidl, ἢ. Bonitz, J. Mozart. 
XIII. Jhrg. 12 Hfte. Wien. Gerold. 8. ἢ. 5 Rth. 10 ngr. 


2) Almindelig og comparativ Sprogvidenskab. 


Benloew, L., De quelques caractéres -du JaBgAg 9 primitif.. Paris. Franck. 
8. 1 fr. 50 6. 


—, Recherches sur V'origine des noms de nombre japhétiques et sémitiques. 
(Lu. ἃ Vacad. des inscr. etc. ἃ Paris.) Paris: 1861. Franck. Giessen. 
- Rickex. 1. Blj., Vil, 108 S. & .n.. 20 ngr. 

Bopp, F., Vergleichende Grammatik des Sanskrit, Send, Armen., Griech., 
” Latein, etc. 2. Anfl… Ul, 2. Berlin... Dimmler. .1861. 5. 273—534, 8. 
Subsc.-Pr. n. 2 Rth. (cplt.: Boglade-Pr. n. (6 Rth.) i 


Clark, Th., The student's handbook of comparative grammar. Applied tv 
the Sanskrit, Zend, Greek, Latin, Gothic,. Anglo -Saxøon, and English 
languages. London. Longman. ΧΙ + 335 S. 8. 7s. 6 d. 


Curtius, Georg, Philologie und Sprachwissenschaft. Antrittsvorlesuag, 
gehalten zu Leipzig am 80. April 1862. Leipzig, Teubner. 34. 5. 8. 6 ngr. 


Latham, R. G., Elements of comparative philology. Walton. 806 5. 8. 21s. 


Lewis, G.C., Ån essay on the origin and formation of the Romance languages. 
Containing an examination of M. Raynouard's theory on the relation of 
the Italian, Spanish, Provengal, and French to the Latin. nd edition. 
(3810 Udg. 1885.) London: . Parker, Son, årtd. Bourn. ΧΙ + -290-8. 8. 

Michaelis, G., Ueber den Untérsthied der: coksonantes tenues u. mediae u. 
iber die Unterscheidung des ach- u. ich-Lautes. Berlin. Dummler. 
34 S. 8. n. 6 ngr. 

Pott, Α. F., Doppelung (Reduplikation, Geminatlon) als eines der wichtigsten 
Bildungsmittel der Sprache, beleuchtet aus Sprachen aller Welttheile. 
Lemgo. Meyer. IV + 304 S. 8. n. 2 Rth. 

Schleichér, Aug., Compendium der vergleichenden Grammatik der inde- 
germaanischen Sprachen. Ii. Weimar. Båhlau. 5. 285—764. 8. n.3 Thir. 
(cplt. ἢ. 5 Thilr.) 

Wackernagel, W., Die Lebensalter. Ein Beitrag zur vergleichenden Sitten- 
und. Rechtsgeschichte. Basel. Baåahnmaier. 74 8. 8. ἢ. 28 ngr. 


8) ἀεί; Latin og Østerlandsk, 


α) Grammat. og lexik. Skrifter. 


Avellana, M., Arte de gramåtica latina. Quinta edicion. Madrid. Sanchez. 
312 S. 8. 11 rs. ; 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1869. 63 


Barb, H. A., Ueber die Conjugation des persischen Verbums. Wien. 1861. 
Gerold. 118'S. 8. n. 1 Rth. 10 ngr. 


Benseler, 6. E., Griechisch-deutsches Schul-Worterbuch zu Homer, Herodot, 
Aeschylos, Sophocles etc. soweit sie in Schulen gelesen werden. 2. verb. 
Aufl. Leipzig. Teubner. VI + 816 5. 8. 2 Rth. 


Benloew, L., Précis d'une théorie des rhythmes. 26 partie. Des rhythmes 
grecs. Paris. Franck. 8. 4 fr. 


Bernhardy, G., Paralipomena syntaxis graecae. Halle. Antøn. IV + 7174 5. 
4. 34 ngr. 
Bohtlingk, O., ἃ. R. Roth, Sanskrit- Wéårterbuch. 22. u. 38. Efg. (ell. 


4. Thl. t. u. 2. Lfg.). 4. Sp. 1—320. St. Petersburg, Leipzig.… Voss. 
ἃ n. ἢ. i Rth. 


Brandes, H.K., Die neugriech. Sprache. Lemgo. Meyer. 240 8. 8. ἢ. 25 ngr. 

Curtius, G., Grundzåge der griechischen Etymologie. 2. Theil. Leipzig. 
Teubner. XVI + 399 S. 8. (å) n. 2 Rth. 20 ngr. . 

—, Griechische Schulgrammatik. 5. Aufl. Prag. Tempsky. XVI + 811 5. 
8. 21 ngr. 

Ddderlein, L., De adverbio Homerico adyyv.  Progr. atad. Erlangen. 
1861. 8 5. 4. : 


Facciolati, J., Aeg. Forcellini et 9. Furlanetti, Lexicon totius latini- 
tatis, curante F. Corradini. Fasc. VIll. Patavii. (Venedig; pabrerin alia 
Fenice.) (1. Bd. S. 497—576.) 4. (ἃ) ἢ. ἡ. 25 Rth. 


Flågel, Gust., Die grammatischen Schulen der Araber. Nach den ὙΠΤΕΣ 
bearbeitet. 1. Abth. Die Schulen von Basra und Kufa und die gemischte 
Schule. Leipzig. Brockhaus. οἷ Bl., VI, 265 δ. 8.). NDR GSRn BÅD 
ἃ. ἢ. M. G. IL Bd. Nr. 4). n. 2 Rth. 4 .ngr. i 


Forstemann, H., Bemerkungen uber den Gebrauch des Artikels bet ΓΕ 
Gymn.-Pr. Salzwedel 1861. 88 S. 4. 5 το 


Freund, G., Grand dictionnaire de la langue latine,. {ΔΝ et augmenté par 
Ν. Theil. 96 et 106 livr. Paris. Didot. 4. 4-7 fr. 


Georges, K. E., Latein.-deutsches u. d.-lat. Handworterbuch.  Lat.-d. Theil, 
2. Bd. 12. Aufl. Leipzig. Hahn. 2184 Sp. (ἃ) mn. 1 Rth. 25 ngr. , 


—, Thesaurus der classischen Latinitåt. Ein Schulworterbuch, " m. besond. 
Berucksicht. så, latein. Stilåbgn. Fortgesetzat von α. Μὰ ἢ] πᾶ πη. Il. Bd. 
ἃ. Abthig. 1. Hålfte. Leipzig 1861. Brockhaus. 8, 1—800. Lex.-8. 
n. 25 ngr. ΐ [--π11..1.: n. 2 Rth. 2å ngr.) 

Halm, K., Anleitung zum Uebersetzen aus dem Deutschen ins Griechische. 
I. Th. 2 Curse ἃ. Il. Th. 2. Curs. Minchen, Lindauer. 1861, 62. 8. 
1 Rth. 13/2 ngr. 


Haug, Martin, Qutline of a grammar of the Zend language. Bombay. 
82 S. 8. 15 sh. 


Rirzel, Ἢ ἘΝ Zur beurtheilung des aeolischen dialektes. Leipzig. Hirzel. 
64 S. 8. n. 10 ngr. 


Holtze, F. Gu., Syntaxis priscorum scriptorum latinorum usque ad Teren- 
tium. Vol. 2. (Finis.) Leipzig. Holtze. XIII -+- 3968. 8. (å) 2 Rth. 7!/»'ngr. 


Krebs, ὅδ. Ph., Antibarbarus der latein. Sprache. - Anhang: Zusåtze ἃ. Be- 
richtiggn. von X. A. Allgayeér. Frankfurt ἃ. Μ. Brånner, MUSE: 
8. n. 20 ngr. 


Leclair, L., et Mailfait, Grammaire de la langue låtine, Paris. . Belin. 
ΙΥ + 220 8. £2. Cart. 2 fr. . 

Lobeck, C. A., Pathologiae graeci sermonis elementa.… Pars H., qua cont. 
dissertationes de synaeresi, diaeresi et crasi deque affectionibus utrinque 
mixtis, de proschematismo, de apocope. Kånigsberg. Gebr. Borntråger. 
ΧΙ + 429 S. 8. ἢ. 2 Rth. 12 ngr. (cplt.: ἃ. 6 Rth.) 


Mahabhashya, i. δ. Great commentary .by Patanjali, on the grammatical 


64 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


ες aphorisms of Panini; with its commentary, the Bhashya -Pradipa; and 
the commentary therevn, the Bhashya- Pradipadyota. Vol, I. containing 
the Navahnika, edited by ὁ. R.Ballantyne. Mirzapore. 808 5. 8. 63sh. 

Mehler, E., Grieksch woordenboek voor schoolgebruik. 26 en 3eafl. Sehoon- 
hoven, v. Nooten 1861. S. 193—576 å 2 Sp. 8. å f. 1,25. 

Miller, Fr., Beitråge zur Lautlehre der armenischen Sprache. (Af Sitzungs- 
ber. 1862 d. k. Akad. d. Wiss.) Wien. Gerold. 84 5. 8. ἢ. 4 ngr. 

—, Ueber die,Sprache der Avghånen (Rayto). 17 5. 8. Wien. Gerold. 3 ngr. 

—, Beitråge zur Lautlehre der neupersischen Sprache. Wien.  Gerold. 
. 27 8. 8. ὃ ngr. 

Måller, H. D., u. J. Lattmann, Griechische Formenlekre f. Gymnasien. 
Gottingen. Vandenhoeck & Ruprecht. 1863. VIII - 136 5. 8. n. 16 ngr. 

Nåldeke, Tir., Ueber die Mundart der Mandåer. Gåttingen.  Dieterich. 
80 5. 4. -ἢ. 24 ngr. . 

Ollendorf, H. G., Introduction å la méthode Ollendorf, åppliquée au latin, 
ou la déclinaison latine déterminée, accompagnée d'un Traité sur le 
genre des substantifs. Chez Tauteur. 122 S. 12. 2 fr. 

Pereira, Å., Novo methodo då gramatica latina reduzido å compendio para 
1.80 das escolas. Vigesima una impressåo. Paris. Aillaud, Monlon et Ce. 
96 S. 12. 1, fr. 

Quicherat; L. — Addenda Jexicis latinis investigavit, eollegit, digessit L. Q. 
Paris. Hachette. ΧΕ - 324 5. 8. 7 fr. 50 c. - 

—, Thesaurus poeticus linguae latinae in quo universa γδεύβηϊα ἃ poetis 
latinis κα: ἀνὰ coliegit, digessit, explicavit. 

Savelsberg,,J τ Quaestiones lextlogicae de epithetis Homericis ”atdndos, 
᾿επηετανός; ᾿ασπάσιος, ᾿αάατος. Aachett. Benrath & Yogelgesang 1861. 
16' 5. 4. ἢ. δ ngr. 

Schirlitz, 5. C., Die helienistisshen; besonders alexåndrid: ct, sonst 
schwierigen Verbalformen im griech. N. Testamente alphabetisch ge- 
ordnet. Erfurt. Otto. XXII - 215 8. 8. 1 Rth. 6 ἢρτ.! 

Schoemanh, G. F., Animadversionum ad veterum grammaticorum doctri- 
nam de articulo I. I. Greifswald. Køch. 15 + 16 8. 4. ἃ n. 6 ngr. 

Sommer, E., Cours complet de grammaire grecque ἃ l'usage des établisse- 
ments d'instruction secondaire. Paris. Hachette. VIII + 410 5. 8. ἃ fr. 

Steinthal, H., Geschichte der Sprachwissenschaft bei den Griéchen u. 
Romern m. besond. Ricksicht auf die Logik. 1. Hålfte. Berlin. Dammler. 
384 S. 8. n. 2 Rth. 

Storck, Gu., De declinatione nominum in lingua palica. Gremmatice pålicæ 
specimen (1) Berolini 1858. (Munster. Brunn.) 40 8. 8. 12% ngr. 

—, Cåsuum in lingua palicåa formatio comparata cum sanscritae linguae ratione. 
Grammaticae palicae specimen ll. Munster. Brunn. 40 S. 8. 12 ngr. 

Thesaurus'graecae linguae ab H. Stephano constructus. Tertio edidd. 
C. B. Hase, Gu. Dindorf ἃ L. Dindorf. Vol. I. Fåsc. 11. Paris. 
Didot. Sp. 1601—1920. fol. (å) n. 3 Rth. 25 ngr. 

Vanitek, Α., Lateinisches Uebungsbuch f. die erste Classe ἃ. osterreich. 
Gymnasien. 2. Aufl. Prag. Tempsky. 1863. 1} + 152 5. 8. 15 ngr. 

Wilkii, €. L., Clavis Novi Testamenti philologigea.. Emendavit Ο, L. W. 
Grimm. Fasc. 1. Leipzig. Arnold. 128 5. 8. n. 20 ngr. 

Winckler, J. L. W., Arabische Sprachlehre d. vulgår-arabischen Sprache. 
Leipzig. Brockhaus. XII +- 260 5. 8. n. 1.Rth. 10 ngr. 


REN " B) Politisk og Cultur- Historie, Numismatik 0. 8. v. 


"Abrens, FR. L., Die Gåttin Themis. 1. Abth. Gymn.-Pr. Hannover. 66 S. 8. 


bachofen, I. 1., Das Lykische Volk und seine Bedeutung fir die Entwicklung 
ἐλ 468. Alterthums. Freiburg im Br. Herder. 1 Bl. + Π 4 87 δ. 8. 15 ngr. 


Pnilologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 65 


Bake, J., Over Attisch staatsregt.  Overgedrukt uit Verslagen en Mede- 
deelingen der kon. Akademie v. Wetenschappen.  Afdeeling letterkunde. 
VI. Amsterdam, v. d. Post. 14 8. 8. f. 0,25. 


—, Seholica hypomnemata. Vol. V. Leiden. Brill. X + 382 S. 8, f. 3,75. 


Becker, W. A., Gallus od. råmische Scenen aus der Zeit Augusts. 8. Ausg. 
v. W. Rein. 3 Thle. Leipzig. Fleischer. 1863. XXXIX + 1030 S. m. 
2 lith. Tafeln ἃ. 27 eingedr. Holzschn. 5 Rth. 15 ngr. 


Bernhardt, Theod., Diokletian in seinem Verhåltnisse zu den Christen. 
Eine geschichtl. Untersuchg. Bonn. Cohen ἃ. Sohn. Il + 63 δ. 8. 
n. 10 ngr. 


"Bernhardy, G., Grundriss der rom. Literatur. 2 Abtheilgn. 4. Bearbeitg. 
Braunschweig. Schwetschke u. S. 1. Abthlg. 368 5. 8. n. 4 Rth. 8 ngr. 


Bonstetten, Ch. V., Le Latium ancien et moderne. Nouvelle éd. (1. Udg. 
1806.) Av. un carte. (Genéve.) Cherbuliez. 12. 3 fr. 50 c. 


Brandis, C. A., Geschichte der Entwickelungen der griechischen Philosophie 
und ihrer Nachwirkungen im råmischen Reiche. 1816 gråssere Hålfte. 
Berlin. G. Reimer. VII - 583 S. 8. 2 Rth. 15 ngr. 


Bursian, Conr., Geographie von Griechenland. 1. Band: Das nérdliche 
Griechenland. Mit 7 lithograph. Taff. Leipzig. Teubner. VIN + 384 S. 
8. n. 2 Rth. 


Catalogue des objets provenant de la mission de Phénicie, dirigée par 
Ern. Renan. Paris. Michel Lévy fréres. 35 S. 12. 50 c. 


Chassant, L. Α., Dictionnaire des abréviations latines et frangaises usitées 
dans les inscriptjons lapidaires ét métalliques, les manuscrits et les 
chartes du moyen åge. 2. édit. Paris. Aubry. LV + 174 8S. 8. 8 fr. 


—, Paléographie des chartes et des manuscrits du Xle au XVIle siécle. 
5e éd. Av. planches. Paris. Aubry. 8. 8 fr. 


Clinton, H. F., Fasti Romani. An epitome of the civil and literary chrono- 
logy of Rome and Constantinople. Oxford. 8. 7 sk. 6 d. 


Commaille, A., Étude d'hydrologie ancienne, ou recherches sur les eaux, 
les aqueducg, les bains, les thermes et les fontaines de Rome ἃ l'époque 
impériale. Paris. Bailliére, 8. 1 fr. 25 c. i 

Compte-rendu de la commission impériale archéologique pour ['année 
1859. Avec un atlas. St.-Pétersb. 1861. (Leipzig. Voss.) XX + 152 5. 
4. m. 5 Kobbertavler og 1 Chromolith. n. n. 5 Rth. 

— — pour F'année 1860. Avec un atlas. St.-Pétersb. 1861. XX + 112 S. 
4. m. 5 Kobbertavler og 1 Chromolith. ἢ. ἢ. 5 Rth. 

Conze, AÅA., Melische Thongefåsse. fol. (5 Stentavler og 8 S. Text.) Leipzig. 
Breitkopf & Hårtel. ἢ. 5'Rth. 

Deimling, K. W., Die Leleger. Eine ethnograph. Abhandlg. Leipzig. Teubner. 
Xi + 243 5. 8. n. 1 Rth. 20 ngr. i 
Desehamps, Å.,. De la discipline bouddhigue, 868 développements et ses 
légendes. Études nouvelles pour servir aux travaux de 1'apologétique 

chrétienne. Paris. Duprat. 8. 3 fr. 

Driou, A., Rome et ges impérissables grandeurs. Limoges. Barbou. 344 S. 
. 4 Kobbere. : ! 
Egger, Émile, Μόπιοίτοβ de littérature ancienne. Paris. Durand. XXIII 

+ 520 5. 8. Tir. ' 

Friedlånder, L., Darstellungen aus der Sittengeschichte Roms in der Zeit 
von Angust bis zum Ausgange der Antonine. 1. ΤῊ]. Leipzig. Hirzel. 
1 Bl., VIII, 332 S. 8. 1 Rth. 25 ngr. 

—, Dissertatio de tribus. Hbertorum Caesarianorum titulis.  Progr. acad. 
Kånigsberg 1861. 8 S. 4. 

Gerhard, E., Etruskische Spiegel. 1, 3. 4. 5. Berlin. Reimer. 1861. 62. 
(1. Abth. 5. 97—242 πη. 3 Stentavler.) 4. ἃ ἢ, 8 Rth. 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. i ὃ 


66 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Gerhard, E., Die Geburt der Kabiren auf einem etruskischen Spiegel. (Af 
Abhdign. d. k. Akad.. d. Wiss. zu Berlin 1861.). Berlin. Dummler. 12 5. 
8. Med 2 Kobbertavler. cart. n. 15 Rth. 


—, Thetis und Priumne, etruskischer Spiegel der kaiserl. fusaiscken Samna- 
lung. Auch uber Gråberidole des kånigl. Antiquariums. XXII. Programm 
zum Winckelmannsfest der archåologischen Gesellschaft χὰ Berlin. 'Nebst 
1 lithograph. Tafel. Berlin. Hertz. 10 5. 4. 10 ner. 


Gerlach, Leop., llioneus. Archåologische Plaudereien. Zerbst. (Luppe.) 
"91 S. 8. ἢ. 15 ngr. 


—, Choix d'antiques conservées au chåteau et au Pantheon de Worlitz. 
Publiées pour la premiére fois. 1. Heft. Zerbst. Luppe. VI, 16 δ. 
6 photograph. Tavler. 4. 5 Rth. 


Gottling, C., Commentariolum alterum de monumento Plataeensi. Ind. lectt. 
Jena. (Bran.) 6 S. 4. 3 ngr. (1.2.: 62/4 ngr.) 


Grohmann, J. V., Apollo Smintheus u. die Bedeutg. d. Måusé in d. Mytho- 
”logie d. Indogermanen. (Vorgeles. in d. k. båhm. Ges. d. Wiss.) Prag. 
Calve. IV + 87 5. 8. ἢ. 12 ngr. 


Haigneré, D., Étude sur le Portus Itius de Jules César. Réfutation d'un 
mémoire de M. F. de Saulcy. Paris. Ve Renouard, 8. 1 fr. 50 c. 
Haug, Martin, Essays on the sacred language, writings, and religion øf the 
Parsees. Bombay. 2828S. 8. 21 sh. 

Herbst, W., Der Abfall Mytilenes von Athen im Bee et Kriege. 
Ein Beitrag zum historischen Verståndniss des ”hukydides 1. Th. 
Gymn.-Pr. Kåln 1861. 24 5. 4. ΄ 


Herzog, Ernst, De quibusdam praetorum Galliae Narbonensis municipalium 
inscriptionibus dissertatio historica. Leipzig. Teubner. 39 8. 8. n. 10 ngr. 


Hultsch, Fr., De Damareteo argenteo Syracusanorum nummo. Osterprogramm 
der Kreuzschule in Dresden. 36 S. 8. 


Hurtado, José y Manuel Oliver, Munda Pompejana. Madrid. Bailly-Bailliére. 
1861. 516 5. 4. m. 2 lithogr. Τὰν]. 30 rs. 


Kekulé, Renardus, De fabula Meleagrea. Berlin 1861. Calvary u. Comp. 
55 5. og 1 lith. ”Tavle. 8, ἢ. 15 ngr. 


Keller, 0., Untersuchungen uber die Geschichte der griechischen Fabel, 
(Aus dem Ååten Supplementband der Jahrbuåcher får class. Philol.) Leipzig. 
Teubner. 5. 309—418. 8. n. 24 ngr. 


Kirchhoff, Adph., Ueber die Chronologie der attischen Volksbeschliisse f. 
Methone. Berlin. Dimmler. 52 S. 4. m. 2 Tavler. ἢ. 20 ngr. 

Kortegarn, Arth., De tabula Archelai.  Dissertat. inauguralis. Accedit tab. 
lithogr. Bonn. Marcus. 46 5. og 1 lith: Tavle. 4. n. 25 ngr. 

Kruger, Heinr., Der Feldzug des Aelius Gallus nach dem gluceklichen Arabien 
unter Kaiser Augustus. Wismar. Hinstorff. 62 5. 8. n. 12 pgr. 


Lassen, C., Indische Alterthumskunde. Anh. zum 3. u. 4. Bde. Geschichte 
d. chines. ἃ. arab. Wissens v. Indien. Leipzig. Kittler. IV + 86 5. 
n. 24 ngr. (I—IV. og Anh.: n. 30 Rth.) 

Lange, Ludw., Romische Alterthåmer. 2. Bd. Der Staatsalterthumer 2. Th. 
Berlin. Weidmann. ΧΙ +- 619 5. 8. ἡ. 1 Rth. 10 ngr. 

Lenormant, F., Recherches archéologiques å Eleusis exécutées dans le 
cours de I'année 1860 sous les auspices des ministéres de F'instruction 
publique et d'état. Recueil des inscriptions. Paris. Hachette. 420 5. 8. 10 fr. 

Lewis, 6. C., An historical survey of the astronomy of the ancients. London. 
V + 527 S. 8. 15 8. 

Mangold, W., Julian der Αδίγ πηἷσθ. Ein Vortrag. Stuttgart. Franckh. 
27 S. 8. 8 ngr. . 

Merivale, Ch., History of the Romans under the Empire. VII Vol. London. 
Longman. (I—IV. 4. edit. V—VI. 2. edit.) 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 67 


Mezger, M., Die romischen Steindenkmåler, Insehriftøn und Gefåssstempel 
im Maximilians-Museum zu Augsburg. Mit 2 lithograph. Beilagen. ÅAugs- 
burg, VIN +- 83 S. 8. 


Monumenti del Museo Lateranense, descritti ed illustrati da Raffaelle 
Garrucci, 6 pubblicati per ordine della Santitå di nogstro Signore Papa 
Pio IX. 2 Bind. Rom 1861. (1. Bd. Text: 120 S. 2. Bd.: 51 Kobber- 
tavler, Royal-Fol.) 36 Rth. ὶ 


Mordtmann, A. D., Die Amazonen. Hannover. Hahn. X+ 186 5, 8. η. 24 ngr. 


Newton, 6. T., A history οἵ discoveries at Halicarnassus, Cnidus and Bran- 
chidae. By ὦ. T. Newton, assisted by R. Ρ. Pullan. London. Day og 
Son. (Vol. I, Plates: 97 lith. Tavler i st..Fol. Vol. H, Part 1. Text; 
XIV, 341 $., med 1 Kort over Kysten af Karjen, 2 Kobbertavler og talrige 
i Texten trykte Træsnit.) 


Nitzsch, G. W., Beitråge zur Geschichte der epischen Poesie der Griechen. 
- Leipzig. Teubner. VIII 4 472 8. 8. ἢ. ὃ Rth 


Oncken, W., Isokrates und Athen. Heidelberg. Weiss. VII, 151 5. 8. 
n. 25 ngr. 


Pallmann, R., Die Geschichte der Voålkerwanderung von der Gothen- 
bekehrung bis zum Tode Atarich's nach den Quellen dargestellt. Gotha. 
F. A. Perthes. 1863. 1 Bl., VIII, 332 S. 8. 1 Rth. 18 ngr. 


Pauly, Aug., Real-Encyclopådie der elassischen Alterthumswissensehaft in 
alphabetischer Ordnung. Ik. Bd. 216, vållig umgearb. Aufl. herausgeg. 
von W. 5. Teuffel. 1.—3. Liefg. Stuttgart. Metzler. VIII, 5. 1—480. 
8. 1 Tavle. ἃ n. 16 ngr. 


Peter, C., Studien zur råm. Geschichte m. besond. Beziehg. auf Th. Mommsen. 
Gymn.-Pr. Schulpfort. 1861. 68 S. 4. 


Revillout,; Les familles politiques d'Athénes et 165 gentes de Rome. Paris. 
Durand. 8. 1 fr. 


Ritter, Maur., De Diocletiano novarum in republica institutionum auctore 
commentatio. Pars I. Bonn. Cohen. 45 S. 8. n. 10 ngr. 


Ross, L., Erinnerungen u. Mittheilungen aus Griechenland. Mit e. Vorwort 
v. Otto Jahn. Berlin. Gaertner. 1863. XXXI + 313 5. 8. n. 1 Rth. (δ ngr. 


Rudorff, A. F., Ad legem Aciliam de pecuniis repetundis, latam anno ab 
urbe condita 631 vel 632. Commentatio lecta in consessu acad. reg. 
Berol. Berlin. Dimmler. 143 5. 4. n. 1 Rth. 12 ngr. 


Sabatier, A., Description générale des monnaies byzantines frappées sous 
les empereurs d'Orient, depuis Arcadius jusqw'å la prise de Constantinople 
par Mahomet II. Suite et complément de la Description historique des 
monnaies frappées sous 1l'empire romain, par H. Cohen. T. 1. Paris. 
Rollin et Feuardent. ΥἹΙ —+ 380 S. og 33 Kobbere. 8. 


Sambeth, De Romanorum coloniis. Part. Il. (Progr.) Tubingen. Fues. 
24 8. 4. n. 7 ngr. 


Schmidt's, F. W., hinterlassene Forschungen uber noch vorhandene Reste 
von den Militairstrassen, Befestigungen, Aquåducten etc. der Romer in 
den Rheinlanden. Aus den Papieren des Verstorbenen bearbeitet von 
E. Schmidt. Hrsg. v. dem Vereine der Alterthamsfreunde im Rhein- 
lande. Mit 4 lith. Taff. (Abdr. ἃ. d. Jahrbuch.) Bonn 1861. Marcus. 
VI + 228 S. 8.:ὄ n. { Rth. 15 ngr. 


Semisch, C., Julian der Abtrinnige. Ein Charakterbild. Breslau. Gosohorsky. 
II + 62 5. 8. n. 10 ngr. 


Thierry, Amédée, Tableau de 1'empire romain, depuis la fondation de Rome 
jusqu'å la fin du: gouvernement impérial en Occident. Paris. Didier. 
IV +- 484 S. 8. 7 fr. 

Troisfontaines, Α., Antiquités romaines envisagées au point de vue des 
institutions politiques. 16 partie. (Liége.) Durand. 8. 4 fr. 


5» 


(9) 


68 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Volquardsen, C. R., Das Dåmonium des Sokrates ἃ. seine fnterpreten. 
Kiel. Schråder. 72 S. 8. n. 12!/, ngr. 

Weber, A., Die vedischen Nachrichten von den naxatra (Mondstationen). 
(Af Abhdilgn. d. k. Akad. ἃ. Wiss. zu Berlin 1861). 2. Th. Berlin. BDBåmmler. 
133 5. 4. n. I Rth. 10 ngr. (1.2.: ἢ. 1 Rth. 25 ngr.) 


Welcker, F. G., Griechische Gåtterlehre. 3. Bd. 1. Lfg. Gåttingen. Diete- 
rich. XXXII +- 233 5. 8. n. 1 Rth. 10 ngr. 


Wilson, H.-H., Essays and lectures on the religion of the Hindus. Col- 
lected and edited by R. Rost. In two volumes. Vol. {1.: Miscellaneous 
essays and lectures. London. Trubner. 416 S. 8. 


Zumpt, C. T., Annales veterum regnorum et populorum imprimis Roma- 
norum 3tium editi ab A. W. Zumptio. Berlin. Diummler. XXI —+- 
203 S. 8. ἢ. 1 Rth. 10 ngr. 


Ueberweg, F., Grundriss der Geschichte der Philosophie der' Sorehistleken 
Zeit. Berlin 1863. Mittler u. Sohn. V + 194 5. 8. ἢ. 1 Rth. 6 ngr. 


6) Forfattere og Texter. 


Abou-Mansour-el-Tchalebi, le eheikh. Fekh-el-Logat. Sorte de dic- 
tionnaire, texte arabe, corrigé, ponctué et publié par le cheikh Rochaid 
Dahdah. Paris. Challamel ainé. XVI + 172 8. 8. 20 fr. 


Aiskhylos. — Quæ supersunt tragoediae. 1], 1. (Septem contra Thebas. 
Rec. H. Weil.) Giessen. Ricker. XX + 127 5. 8. ἢ. 20 ngr. 

—. Agamemnon. Mit Einleitg., Uebersetzg. u. Erklårg. aus dem Nachlass 
C. F. v. Någelsbach's hrsg. v. F. List. Erlangen. Blaesing. 1863. 
VII + 216 S. n. 28 ngr. 

—. Foss, Bernh., De loco in quo Prometheus apud Aeschylum vinctus sit. 
Ace. tab. lith. Bonn. Cohen ἃ. Sohn. 1 Bl. + 50 S. 8. n. 12 ngr. 


—, Heimsoeth, F., Die indirecte Ueberlieferung des aeschylischen Textes. 
Ein Nachtrag zu der Schrift ub. die Wiederherstellg. der Dramen des 
Aeschylus, zugleich e. Bericht ub. die Aeschylus-Handschriften in Deutsch- 
land. 197 S. 8. Bonn. Cohen u. S. n. 1 Rth. 6 ngr. 

Aristoteles. — Nobbe, C., Codicum Guelferbytani et Norimbergensis 
scholia graeca ad libr. I. isagoges Nicomacheae nunc primum edita. 
Gymn.-Progr. Stargard. 18 S. 4. 

—, De anima libri HI, recensuit A. Torstrik. Berlin. Weidmann, XXXXIII, 
224 S. 8. n. 1 Rth. 24 ngr. . 

—. Bonitz, H., Aristotelische Studien. I. (Af Abhandign. d. Wien. Akad.) 
Wien. Gerold. 100 5. 8. n. 15 ngr. 

—. Kym, Α. L., Die Gotteslehre des Aristoteles und das Christenthum. 
Zurich. Orell, Fiåssli ἃ. Co. 46 5. 8. n. 10 ngr. 

—. Vahlen, J., Zur Kritik Aristotelischer Schriften. (Poetik und Rhetorik). 
Wien 1861. Gerold. 92 5. 8. n. 13 ngr. i 

Augustini, Aurel., ars grammatica breviata. Editionem in Germania primam 
et Romana integriorem apographo codicis Bruxellensis usus curavit, Car. 
Frid, Weber. Marburg 1861. Elwert. 31 S. 4. 10 ngr. 

Aviani fabulae XXXXII δὰ Theodosium ex rec. et cum instr. crit. αἱ]. 
Froehner. Leipzig. Teubner. ΧΙ + 84 5. 12. n. 12 ngr. 

Bargés, 4. J. L., Papyrus Égypto-Araméen appartenant au musée égyptien 
du Louvre, -expliqué et analysé pour la premiére fois. Med 2 Tavler A£- 
bildn. Paris. Duprat. 35 S. 4. 2 Rth. 

Becker, Paul, Ueber e. Sammlung unedierter Henkelinschriften aus dem 
sudlichen Russland. Leipzig. Teubner. 52 S. 8. n. 10 ngr. 

Benndorf, 0., De anthologiæ græcæ epigrammatis, quæ ad artes spectant. 
(Bonner Doctordissertation.) (Bonn.) Leipzig. Teubner. 75 5. 8. ἢ. 16 ngr. 

Bergmann, R., De inscriptione Cretensi inedita, qua continetur foedus ἃ 


Philologisk og pædagogisk Bibiiagraphi for 1862. 69 


Gortyniis et Hierapytniis cum Priansiis factum. Gymn-Pr. Branden- 
burg 1864. 13 S. 4. 


Biblierum Codex Sinaiticus Petropolitanus, &e. Edidit Const. Tischen- 
dorf. 4 vols. (Petropoli.) (Kejseren af Rusland bortgiver 200 Exem- 
plarer, omtr. 90 Exempl. sælges i London hos Williams & Norgate å 
34 £ 10 s.) 


Catullus. — L. Schwabii quaestionum Catullianarum liber 1. Giessen. 
Ricker. 1 Bl., 366 S. 8. 2 Rth. 


Cicero. Opera quae supersunt omnia ex recensione J. C. Orellii. Ed. 2. 
Continuav. ἡ. G. Baiterus et ὦ. Halmius. Zurich. Orell, Fassli & 
Comp. Vol. IV. Pars 2. VI S. + S. 927—1064. 8. n. 18 ngr. 


—. Opera quae supers. omnia edd. J. G. Baiter, C. L. Kayser. Edit. 
ster. Vol. 4. et 5. (Orationes, recogn. C. L. Kayser. fl. II). Leipzig. 
Tauchnitz. XLII + 450 S.,. XLII + 473 S. 8. ἃ 18 ngr. (1.—5.: 
2 Rth. 24 ngr.) 

—. Brutus. ΚΕ΄ d. Schulgebr, erkl. v. K. W. Piderjt. Leipzig. Teubner. 
ΙΝ + 282 S. 8. 22/2 ngr. 


— —. Piderit, K, W., Zur Kritik ἃ. Exegese v. Ciceros Brutus p. IL 
Hanau. (Leipzig. Teubner.) 20 δ. 4. ἢ. 8 ngr. 


—. Laelius. F. d. Schulgebr.' erkl. v. ἃ. Lahmeyer. Leipzig. Teubner. 
Υ + 54 5. 8. 6 ngr. 


—. Halm, C., Beitråge zur Berichtigung ἃ. Ergånzung der Giceronigehen 
Fragmeate. Leipzig. Teubner. iV + 44 8. 8. ἢ. 8 ngr. 


Cornelius Nepos. Zum Uebersetzen aus dem Latein. ins Griechische f. 
obere Gymnas.-Klassen bearbeit. v. R. Volkmann. Leipzig. Teubner. 
X + 126 S. 8. 15 ngr. 


Corpus inscriptionum latinarum consilio et auctoritate academiae 
litterarum regiae borussicae editum. Volumen Imum; adiectae sunt tabulae 
lithographae. 

1) Inscriptiones latinae antiquissimae ad C. Caesarig morten ; 
edidit Theodorus Mommsen. Accedunt elogia clarorum virorum edita 
ab eodem, fasti anni luliani editi ab eodem, fasti consulares ad ἃ. ἃ. 6. 
DCCLXVI editi ἃ Guiielmo Henzeno. Berlin. G. Reimér. 1863. 
VI, 649 5. fol. 16 Rth. 

2) Priscae latinitatis monumenta epigraphica ad archetyporum 
fidem exemplis lithographis repraesentata edidit F, Ritschelius. Berlin. 
G. Reimer. 1862. VII S., 127 Sp., 96 Tavler, fol. n, 30 Rth. 


Demosthenis orationes contra Aeschinem de corona et de falsa legatione. 
Rec. J. Th. Voemelius. Leipzig. Teubner. XXVI - 742 5, 8. 
n. & Rth. 10 ngr. 


Egger, É., Observations sur le papyrus grec contenant des fragments d'un 
orateur inconnu. Paris. Durand. 4. 1 fr. 50 c. 

Euripides. — Hirzel, Heinr., De Euripidis in componendis diverbiis arte. 
(Dissertation.) - Leipzig. Hirzel. 1 ΒΙ., 97 S. 8. ἢ. 15 ngr. 

—. Petersen, Eugen, De Philocteta Euripidea. (Habilitationsskrift.)  Er- 
langen. Enke. 16 5. 8. | 

—. Schenkl, K., Die politischen Anschauungen des Sk ϑῶν Ein Beitrag 
zur griech. Culturgeschichte. Wien. Gerold. 56 S. 8. ἢ. 8 ngr. 

—. Schåmann, G. F., Schølia in lonis Euripideae parodum. Ind. lectt. 
Greifswald. 1861/2. 16 5. 4. 

Eusebii Pamphili Onomasticon urbium et locorum Sacræ Scripturæ. Græce 
cum latina Hieronymi interpretatione edid. F. Larsow et G. Parthey. 
Accedit Tabula geographica. Berlin. Nicolai. XV +- 443 S. 8. n. 3Rth. 

Florus. — Spengel, Leonh., Ueber die Geschichtsbucher des Florus. 
(I! Abhdlgn. d. bayer. Akad. d. Wiss.) Manghen 1861. Franz. 34 S 
4, 47 ngr. 


70 Philelogisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Flågel, G., Mani, seine Lehre u. seine Schriften. Aus dem Fihrist des 
Abu 'lfaradsch Muhammad ben Ishak al-Warråk, bekannt unter dem 
Namen ibn Abt Jwkub an-Nadim, im Text nebst Uebersetzg., Gomment. 
u. Index. Leipzig. Brockhaus. VIII + 440 S. 8. n. 3 Rth. 10 pgr. 


Gajus. — Påschmann, K. M., Studien zu Gaius. 3. Hf. Leipzig. Ross- 
berg. 16 S. 8. n. 6 ngr. 

. Grammatici latini ex recensione H. Keilii. IV, 1. Lefpzig. Teubner. 

n. 3 Rth. 20 ngr. 


Hegesippus de bello Judaico. Edid. C.F. Weber. Fasc. ὃ. et 6. Marburg. 
Elwert, S$. 221—328. 4. ἃ 15 ngr. | 


Herculanensium voluminum, 4086 supersunt, collectio altera. Tomus ]. 
fasc. 1. Neapel. Detken. 1861. 40 Kobbertavler. fol. ἢ. 4 Rth. 


Herodotos. F. d. Schulgebr. erklårt v. K. Abieht. 2, Bd.: Buch lfl u. IV. 
Leipzig. Teubner. IV + 325 S. 8. 21 ngr. 

—. Abicht, C., Curae Herodoteae. Gymn.-Pr. Lineburg. 16 8. 4. 

—. Classen, J., Herodotus. Lebensabriss. Abweichungen seines ionfschen 
Dialekts vom attischen. (Abdr. aus der 8. Aufl. v. Jacobs Attika.) Jena. 

— Frommann. 24 S. 8. 3 ngr. 

—. Erklårt von H. Stein. 5. Bd. Bueh Υ11]. ἃ. ΙΧ. Namenverzeichniss. 
Mit 2 Kårtchen von ἢ. Kiepert. Berlin. Weidmann. 262 5. 8. 18 ngr. 
(cpit.: 3 Rth. 117/2 ngr.) 

Hesiodos. — Petersen, Chr., Ursprung und Alter der Hesiodeischen 
Theogonie. (Aus d. Osterprogramm d. Gymnasiums.) Hamburg. Perthes- 
Besser ἃ Mauke. 46 5. 4. n. 15 ngr. 

Hesychii Alexandrini lexicon post Joannem Albertum fecensuit Maur. 
Schmidt. Vol. IV. Fasc. 2.—5. Jena. Mauke. SS. 73—360. 4. 
å n. 20 ngr. 

Hippocratis et aliorum medicc. vett. religuiæ. Ed. F. Ermerins. Vol. Il. 
Traj. ad R. Kemink. 4 + XCVH + 908 5. 4. f. 19, 80. 

Hitopadesa. By E. Arnold. Bombay. 296 5. 8. 12 sh. 


Homeros. — La Roche, ., Text, Zeichen ὦ. Scholien d. Godex Venetus 
zur Ilias. Wiesbaden. Limbarth. 79 S. 8. m. 2 Stentavler. ἢ. 20 ngr. 


Horatius Flaccus, Q., Carmina recensuit P. Hofman Peerikamp. Ed. 
altera. Amstelodami. Muller. XXXVI +- 416 S. 8. f. 5,60. 

Hyperides. — Westermann, Α., Index graecitatis Hyperideae.  Pars 5. 
Leipzig. Durr. 16 δ. 4. 6 ngr. — Pars 6. 21 5. 4. 4/2 ngr. (1.—6: 
1 Rth. 4||2 ngr.) 


Isocrate. Oeuvres complétes. Traduction, par le duc de Clermont- 
Tonnerre. I. Paris. Didot. 8. 8 fr. 


Judas, A. C., Sur un tarif de taxes pour les sacrifices en langue punique, 
trouvé å Carthage et Analog UB egl Ul de Marseille. Paris. Challamel. 8. 1 fr. 

Julii Africani, 8., Ὀλυμπιάϑων ἀναγραφή. Recensuit 4. Rutgers. Lugd.- 
Bat. Brill. 4, X, 170 5. 8. 


Kathå sarit sågara. Die Mårchensammlung des Somadeva. Buch VI. VII. 
VIII. Herausgeg. von Herm. Brockhaus. Leipzig. 'Brockhaus. 11] + 
236 S. 8. (Abhandlungen der D.M.G. Bd. IL Nr. 5.) n. 2 Rth. 


Kock, Theod., Alkåos und Sappho. Berlin. Weidmann. 98 5. 8. n. 16 ngr. 
Livius, T. Edidit Martin Hertz. Vol. III. 2 partes. Ed. ster. Leipzig. 
Tauchnitz. LXXIV + 472 S. 8. ἃ 6 ngr. (ἰ.-11: 1 Rth. 18 ogr.) 

— —, Udgave i 16. Vol. 11. 2 partes. Ed. ster. Sammesteds. CX +- 688 5. 

ἃ 71/3 ngr. (]. H.: 14 Rth. 3 ngr.) 
—, Erklårt v. Weissenborn. 8. Bd.: Buch 35.—38. Berlin. Weidmann. 
368 S. 8. 25 ngr. 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 1 


Lukianos. — Ε. Fritzschius rec. Vol. I. Pars 2. Rostock... Leopold. 
X + 212 5. 8. ἢ. 1 Rth. 20 ngr. 


—. Ausgewåhlte Schriften. F. d. Schulgebr. erkl. v. K. Jakobitz. 1.: Traum. 
Timon. Prometheus, Charon. Leipzig. Teubner. IV + 91 8. 8. 77/2 ngr. 


Minucii Felicis, M., Octavius. Ed. J. Kayser. Paderborn. Junfermann. 
1863. 58 5. 8.'.7'/2 ngr. | ᾿ 


Nala. — Die Geschichte von Nala. Versuch einer Herstellung des Textes 
von Charles Bruce. Petersb. Leipzig, γ8: in Comm. Χἧ + 47 S. 8. 
n.n. 8Sgr. + ᾿ 


Petronii Arbitri satirarum reliquiae ex recensjone Fr. Buecheleri. Berlin. 
Weidmann. L -F 237 5.8. n. 1 Rth. 24 ngr. ὁ 


—. Satirarum reliquiae. Berlin. Weidmann. VII + 127 S. 8. n. 12 ngr. 


Philostrate, Apollonius de Tyane. Traduit. du grec, avec introduction, par 
Α. Chassang. Paris. Didier. XVI - 496 8. 8. 7 fr. 


Philostrati, Flayvii, de arte gymnastica libellus. Recognovit, latine red- 
didit, illustravit C. H. Volckmar. Aurich. Spielmeyer. VI + 96 5. 8. 
n. 20 ngr. 


Pindaros. — Schmidt, Leop., Pindar's Leben u. Dichtung. Bonn, Marcus. 
VIII + 532 S. 8. π. 2 Rth. 25 ngr. 


Platon. — Volquardsen, C. R., Platon's Phådros. Erste Schrift Platon's. 
Kiel. Schråder. VI - 322 5, 8. ἢ. 1 Rth. 15 ngr. 


—. Schåne, Rich., Uéber Platon's Protagoras. Ein Beitrag "zur Låsung 
der platonischen 'Frage. Leipzig: Breitkopf u. ἐσ 1 Bk, IV, 99 5. 
8. 18 ngr. 


Plautus. — Bergk, Tlieod., De locis ju δ μαι i: comoediis Plautinis. 
Ind. lectt. Halle, 11 S. å. 


Plutarchos. — Dåhner, Theod., Quaestionum Plutarehearum part. Illia. 
Meissen. Leipzig, O. Klemm. 68 S. 4. n. 20 ngr. 


—. Klapp, Herm.,… De vitarum Plutarcheartum auctoribus Romanis part. ]. 
Bonn. Cohen ὦ. Sohn. 35 5. 8. n. 10 ngr. 


Ramayana i. e. Valmiki's Ramayana; with the commentary of Ragunatha, 
called Satakoti Pravistaram. 7 vols. Poona. 1560 8. 4. 73 sh. 6 d. 


Raverty, ἢ. G., Selections from the poetry of the Afghans, from the 16th to 
the 19th century, litterally translated 'from the original Pus'hto. London. 
Williams and N. 8. 16 sh. 


Ritschl, Fr., Priscae latinitatis epigraphicae, suppl. 1.  Inest tabula lith. 
Bonn. Marcus. 16 S. fol. ἢ. 15 ngr. 

Roth, Wilh., aus Basel ({ 13860), Leben und Erstlingsschriften. Aus seinem 
Nachlasse. (Deri: Examen libri de Atheniensium republica.) ᾿ Gottingen. 
Dieterich. 120 S. 8. n. lé6éngr, 


Seneca. — Hoche, Max, Die "Metra des Tragikers Seneca. Ein Beitrag 
zur latein. Metrik. Halle. Buchhdlg..d, Walsenbenses: 1 Bl., IV, 88 5. 
8. 15 ngr. . 

Sophokles. — Hasselbacb, K. F. Ν., Søphoklelsebed: Frankfurt a. M. 
1861. Sauerlånder. 316 S. 8. 1 Rth. 10 ng 

—. Meineke, Aug., Beitråge zur philologischen Kritik der Antigone des 
Sophokles. Berlin 1861. Enslin. 1 Bl., δά 5, 8. 10 ngr. 

—. Ritschl, Fr., De cantico Sophocleo Oedipi Colonei Prooem. aead. Bonn. 
Marcus. 14 5. 4. ἢ. 10 ngr. 

—. Schmidt, Fr. W., De ubertate orationis Sophocleae. pars altera. Neu- 
strelitz. Barnewitz. 1 Bl. + 35 5. 4. 7/2 ngr. 

Spiegel, F., Die altpersischen Keilinschriften. Im Grundtexte m. Ueber- 
setzg., Grammatik u. Glossar. Leipzig. Engelmann. Vil + 223 S. 
8. n. 3 Rth. . ἘΝ 


19 Philologisk og pædagogisk Bibliøographi for 1862. 


Suetonius. — Becker, Gust., Quaestiones criticae de Ὁ. Suetonii Tran= 
quilli de, vita Caesarum libris VIll. (E programmate gymn. Memelensis). 
Memel. Nurmberger. 20 58. 4. 

Térence. Théåtre complet de Térence, traduit en vers par de Belloy. 
Paris. Michel Lévy fråres. 12. 3 fr. 

Terenti Varronis, M., Eumenidum reliquiae. Rec. Th. Roeper. Part. Ill. 
Danzig. Weber. 42 S. 4. n. 15 ngr. 
Theophrasti opera quae supers. omnia. Ex recognitione Fr. Wimmer. 
Tom. Ill. Fragmenta continens. Leipzig. Teubner. XXXIlI + 330 5. 8. 

24 ngr. (cplt.: 2 Rth.) 

Thukydidés. Erklårt von J. Classen. (I Samml. gr. u. lat. Schriftsteller 
herausg. v. Haupt und Sauppe.) 1. Bd.: 1. Buch. Berlin. Weidmann. 
LXXXIV + 266 S. 8. 22/2 ngr. 

—. Recensuit ἡ. Gu. Donaldson. 2 voll. New-York 1861. Philadelphia. 
Schåfer ἃ Koradi. XXVIII + 603 5. 16. n. 1 Rth. 20 ngr. 

Xenophon. Historia graeca, in us. schol. emendav. C. G. Cobet. Amster- 
dam. Muller. ,VI ἡ Ὲ 803 3. 12. η. 20 ngr. 


—. Memorabilien. F. d. Schulgebr. erkl. v. R. Kåhner. Leipzig. Teubner. 
X + 214 S. 12 ngr. 

Vendidad Sadé, traduit en langue huzvaresk ou pehlewie, texte auto- 
graphié d'aprés les manuscrits Zend-Pehlewis de la Biblioth. impér. de 
Paris, et publié p. la prem. foig par les soing de M. Jules Thonnelier. 
Livraison 7. et 8. Paris. Duprat. fol., hver Lever. 20 fr. 

Vergili Maronis, P., opera rec. Ὁ. Ribbeck. Vol. ΠΙ. Aeneidos libri 
VII.— XII. Leipzig. Teubner. 449 S. 8. n. 2 Rth. 20 ngr. (1.—I11. : 
ἢ. 6 Rth. 28 ngr.) i 

Wagener, Α., Inscriptions Grecques recueillies en Asie Mineure. (Extrait 
des Mém. cour. et des sav. étr. XXX. 1861.) Bruxelles. IX + 47 S. 
4. m. 8 Tavler. ' 

Weber, A., Ueber den Vedakalender Nainens Jyotisham. (Aus den Abhdign. 
der k. Akad. d. W.) Berlin. Dummler. 130 S. 4. n. 4 Rth. 8 ngr. 


4) Andre ældre og nyere Sprogs Grammatik, Lexikographi 
og Litteratur. 


Ahlquist, A., Forschungen auf dem Gebiete der Ural-Altaischen Sprachen. 
' 1. Thl. (Versuch einer Mokscha-Mordwinischen Grammatik nebst Texten 
u. Woårterverzeichniss.) St. Petersburg 1861. Leipzig. Voss. ΧΙ + 
214 S. 8. ἢ. n. t Rth. 
Andeer, P. J., Ueber Ursprung und Geschichte der KiadlolRomenischsn 
Sprache. Chur. Hitz. 1 ΒΙ., Υ, 188 8. 8. ἢ. 16 ngr. 
Barth, H., Sammlung und Bearbeitung Central-Afrikanischer Vokabularien. 
1. Abth. Gotha. Perthes. CX + 141 5. 4. n. 3 Rth. 20 ngr. 
Baudrimont, Α., Vocabulaire de la langue des Bohémiens habitant les pays 
basques frangais. (Bordeaux.) Duprat. 8. 2 fr. i 
Berthold von Regensburg. Vollståndige Ausgabe seiner Predigten m. 
Anmerkgn. u. Worterbuch von Franz Pfeiffer. I. Bd. Wien. Brau- 
muller. XXXII + 2 Bl. + 576 5. 8. n. 4 Rth. 
Bonaparte, le prince Louis Lucien, Langue basque et langues finnoises. 
London, Williams & Norgate. Paris, Franck. 4. 25 fr. 
Brasseur de Bourbourg.  Grammaire de la langue quichée. Paris. 
Bertrand. 8. 23 fr. 
Bruchstucke mittelniederlåndischer Gedichte. Herausgeg. von Hoff - 
mann von Fallersleben. (Horæ Belgicæ. Pars Xil.). Hannover. 
C. Rumpler. 64 S. 1 Træsnittavle. 8. n. 12 ngr. | 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 73 


Brugseh, H., Recueil des monuments égyptiens, dessinés sur lieux. En 
2 parties.  Partie 1. Leipzig. Hinrichs. 50 Stentavler i 4. og fol., 
IV + 60 S. Text. 4. cart. n. ὃ Rth. 


Callet, P. M., Glossaire Vaudois. (Lausanne.) Cherbuliez. 12. 4 fr. 


Chabas, F., Mélanges égyptologiques, comprenant onze digssertations sur 
différents sujets.:- Chalons 5. δ. - Dejussieu. (Paris. Duprat.) 127 5. ὃ. 
m. 2 Kobbere. 8 fr. 50 e. 


Charencey, H. de, La langue basque et les idiomes de I'Oural. ier fase. 
Structure grammaticale οἱ déclinaisons. Paris. Chaillamel. 8. 2fr., 50 6. 


Chinese classics. With ἃ translation. By J. Legge. In 7 vls. Canton. 
8. — I. Confucian analects. 526 5. 42 sh. — Il. Works of Mencinus. 
634 S. 42 sh. 


Christmann, Aem., Theologumenon pøetarum lyricorum theotiseerum 8866. 
ΧΙ. et XI. selecta capita. Kånigsberg. 38 S. 8. 


Confucius et Mencius. Les quatre livres de philosophie morale et poli- 
tique de la Chine, traduits du chinois par M. G. Pauthier. Paris. Char- 
pentier. 12. 3 fr. 50 ὁ. . 


Dietrich, F., De inscriptionibus duabus runicis ad Gothorum gentem relatis. 
Marburg. Elwert. 20 S. 4. m. 1 Stentavle. 8 ngr. 


—, Bie Blekinger Inschriften, der Stein von Tune und andere deutsche 
Runen in Skandinavien entziffert u. erlåutert. Mit 1 Schrifttafel. Mar- 
burg. Elwert. 1863. 36 ὃ. 4. 12 ngr. 


Diez, Frdr., Etymologisches Worterbuch der romanischen Sprachen. 2 Thle. 
2. verb. ἃ. verm. Aufl. Bonn. Marcus. 1861—62. XXXII - 448 + 
474 S. 8. n. 4 Rth.' 15 ngr. 


Dillmann, C. F. A., Lexicon linguae aethiopicae. Pars prior. Leipzig. 
Weigel. 688 5. 4. n. 12 Rth. 


Esopus von Burkharå Waldis. (Første Gang trykt 1548.) Herausgegeben 
u. mit Erlåuterungen versehen von ἢ. Kurz. 2 Thle. Leipzig. Weber. 
XLVIII, 422; 320, 230 S. 8. (Deutsche Biblioth. 1. u. lå. Bd.) n. 4 Rth. 


Feifalik, J.. Studien zur Geschichte der altbåhmischen Literatur. VII. 
(Af Sitzgsber. 1861 d. k. Akad. d. Wiss.) Wien 1861. Gerold. 40 5. 8. 
n. n. 6 ngr. 


—, Untersuchungen ub. altbåhmische Vers- u. Reimkunst. Wien. Gerold. 
66 S. 8. n. 9 ngr. 


Firmenich-Richartz, Germaniens Vålkerstimmen. III, 8. Berlin. Schle- 
singer. S. 561—640. 4. n. 15 ngr. 


Ganeval, L., Grammaire raisonnée de la langue frangaise. V + 275 8. 8. 
Paris. Durand. 3 fr. 


Genesis und Exodus nach der Milståter Handschrift herausgeg. ν. J. Diemer. 
Wien. Gerold. 1. Bd.: Einleitung u. Text: Vil + 1 Bl. + XL.+ 168 5. 8. 
II. Bd.: Anmerkungen und Woårterbuch: IV + 288 5. 8. n. 4 Rth. 15 ngr. 


Godefroy, Fr., Lexique comparé de la langue de Corneille et de la langue 
du XVile siécle en général. 2 voll. Paris. Didier. ΟΧΧΙΠ + 880 5. 
8. 15 fr. 


Grein, C. W. M., Ablaut, Reduplication ἃ. secundaire Wurzeln der starken 
Verba im Deutschen. Gåttingen. Wigand. 76 S. 8. ἢ. 20 ngr. 


Grimm, ὅ. ἃ. W., Deutsches wårterbuch. Ill, 6—8 (ewig—forsche). Leipzig. 
Hirzel. 1861—62. VIL 5. + Sp. 1201—1904. 4. ἃ η. 20 ngr. 


d'Hargues, F., Die deutsche Orthographie im 19. Jahrhundert. Eine histor. 
Darlegung und Beurtheilung der verschiedenen Forderungen nach Um- 
gestaltung der deutschen Orthographie. Zur Orientirung fir Schulmånner. 
Berlin. Th. Enslin. Ill, 156 S. 8. n. 20 ngr. 


Hervey-Saint-Denis.  Poésies de Tépoque des Thang (Vile, Ville et 


TÅ Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


IXe siécles de notre ére), traduites du chinois, avec une étude sur Fart 
poétique en Chine. Paris. Amyot. 8. 7 fr. 


Heyne, Mor., Kurze Grammatik der altgermanischen Sprachståmme. 1. Thl. 
(Laut- und Flexionslehre.) Paderborn. Schoningh. X +-.342 5. 8. 
n. 1 Rth. 10 ngr. 


History of Zaneka, being, according to the Boodhistic faith, one of the pre- 
existences of Gautama. In Burmese language. Rangoon. 192 5. 12. 6 sh. 


Hjelm, Lipmanson, Witcomb och Fischer, Ny handbok får samtals- 
&fningar i danska, svenska, engelska och tyska språken. Berlin. Behr. 
XVI + 473 5. 16. cart. 25 ngr. 


Hunfalvy, P., Finn Olvasé-kånyv. (Finsk Læsebog.) 1. Pest. Det ungarske 
Akademis Forlag. 1861. 580 S. 8. 


Ibn Kutlubugå. — Flugel, G., Die Krone der Lebensbeschreibungen, ent- 
haltend die Classen der Hanefiten von Zein-ad-din Kåsim Ibn Kutlåbugå. 
Zum ersten Mal herausgeg. (Abhandl. f. die Kunde des Morgenlandes. 
II. Bd. Nr. 3.) Leipzig. Brockhaus. XVI + 192 S. 8. n. 2 Rth. 


Ka Moolelo hawaii. Histoire de VF'archipel hawaiien (1165 Sandwich). 'Texte 
et traduction, par Jules Remy (Lipalani). Paris. Franck. 12. 12 fr. 


Kappes, G., Lehr- und Uebungsbuch der spanischen Sprache. Dresden. 
Ehlermann. X + 380 5. 8. n. 1 Rth. 


Kehrein, J., Volkssprache und Volkssitte im Herzogthum Nassau. Weilburg 
1860—62. Lanz. I. Bd.: 1 Bl., XII, 464 S.; IM. Bd.: 296 S. u. Nach- 
tråge 64 5. 8. 2 Rth. 15 ngr. 

Koberstein, A., Laut- und Flexionslehre d. mittelhochdeutschen u. d. neu- 


hochdeutschen Sprache in ihren Grundzugen. .Zum Gebrauch auf Gym- 
nasien. Halle. Buchhandilg. des Waisenhauses. VI + 80 8. 8. n.12ngr. 


Latham, R. G., English language. Sth edition. London. Walton. 8. 18 sh. 


Le Héricher, E., Histoire et glossaire du normand, de Tanglais et de la 
langue frangcaise. 3 voll. (Avranches, Anfray). Paris, Aubry. 8. 21 fr. 


Lexer, M., Kårntisches Wérterbuch. Leipzig. 8. Hirzel. XVIII 5. + 340 Sp. 
4. n. 2 Rth. 20 ngr. 


Littré, E., Histoire de la langue frangcaise. 2 vols. LIX + 962 8. 8. 
Paris. Didier. 14 fr. 


Maerlant, Spiegel historiael, uitgegeven door de Maatschappij d. Nederlandsche 
letterkunde te Leiden. 1e deel. de en 6e afl. 26 deel. 16. en 2. ΔΗ͂. 
Leiden. Brill. S. 321—467 og S. 1—160. 4. ; 


—. David, 1., Giossarium op Maerlants rymbibel. Vervolg en slot van het 
deerde deel. Bruxelles. Bd. III. S. 399—552. 8. 3 fr. 


Mallouf, N., Grammaire turque. Paris. Maisonneuvé et Ce. 8. 5 fr. 


Miklosich, Fr., Lexicon palaeoslovenico-graeco-latinum emendatum auc- 
tum. (1 5 Fascc.) Fasc. 1. Wien. Braumuller., IV + 192 5. 8. 
n. 1 Rth. 15 ngr. 


Mircesco, V., Grammaire de la langue roumaine. Paris. Maisonneuve. 12. 
3 fr. 50 c. 


Mittelhochdeutschies Woørterbuch, mit Benutzung des Nachlasses von 
G. ΒΕ. Benecke ausgearb. v. W. Muller u. Fr. Zarncke. Il. Bd. 
1. Abth. M—R. (v. Zarncke.) Leipzig. Hirzel. 1863. VE + 825 5. 8. 
4 Rth. 10 ngr. 
Morand, Dictionnaire étymologique de la langue francaise. Livraisons 4 
ἃ 25. Paris. Dupont. δ. Hver Lever. 30 c. (Skal være 120 Lev.) 
Mort, la, de Garin le Loherain. Poéme du ΧΙ]. siécle, publié pour la pre- 
miére fois d'aprés douze mscers. par É. Du Méril. Leipzig. Franck. 
XCVIII + 260 S. 8. n. 2 Rth. 20 ngr. 

Mussafia, A., Beitråge zur Geschichte der romanischen Sprachen. 81 S. δ. 
Wien. Gerold. n. 5 ngr. 


Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 715 


Olinger, Nouveau dictionnaire flamand-francais et ΠΠΙ ΒΡ re se 2 vols. 
Malines. Dessain. 1861. 8. 10 fr. 


Paris, Gaston, Étude sur le råle de Y'accent latin dans la langue francaise. 
- Paris et Leipzig. Franck. 1 Bl. + 132 8. 8. ἢ. 1 Rth. 5 ngr. 


Pauly, T., de, Description éthnographique des peuples de la Russie. Publiée 
ἃ I'occasion du jubilé millénaire de 1'empire de Russie. St. Petersburg. 
(Leipzig. Hinrichs.) XIV «Ε 290 S. fol. m. 62 Chromolith., 1 Stentavle, 
1 chromolith. Kort og 1 Tavle. ἢ. n. 200 Rth. 


Pautex, B., Errata du Dictionnaire de I'Académie francaise, ou Remarques 
critiques sur les irrégularités qu'il présente, avec I'indication de certaines 
régles ἃ établir. 2e éd. Paris. Cherbuliez. 8. 6 fr. 


Pfeiffer, Franz, Der Dichter des Nibelungenliedes. Ein Vortrag, gehalt. in 
d. feierl. Sitzg. der k. Akad. der Wiss. am 30. Mai 1862. Wien. Gerold. 
48 5. 8. n. ἢ. 6 ngr. 


Pful, Serbski sfownik. Pod idbeskulkonknion Handr. Seilerja a Mich. 
Ηότηϊ Κα. — Wendisches Worterbuch. ὁ. Hft. (Wendisch-deutscher Th. 
S. 641—800. 8.) Bautzen 1861. Schmaler. (å) n. 20 ngr.' 


Przyborowski, v., Vetustissima adiectivorum linguae polonae declinatio, 
monumentis ineditis illustrata. Gymn.-Pr. Posen 1861. 26 S. 4. 


Rannay, T. S., The pocket companion of the student of the Burmese lan- 
guage: being an anglicized vocabulary. Rangoon. 364 5. 12, 7sh. 6d. 


Rochholz, E.L., Naturmythen. Neue Schweizersagen, gesammelt ἃ. erlåutert. 
Leipzig. Teubner. XVI + 288 5. 8. 2 Rth. 


Sanders, D., Woårterbuch der deutschen Sprache. 19.—22. Πρ. Leipzig. 
1861—62. Wigand. (2. Bd. S..401—720.) 4. ἃ n. 20 ngr. 


Scheler, Aug., Dictionnaire d'étymologie francaise d'aprés les résultats de 
la science moderne. Brussel. Schnée. IV + 340 5. 8. 4 Rth. 


Schwabenspiegel. — Ficker, J., Zur een 688 der Handschriften des 
Schwabenspiegels. (Af Sitzungsbericht. ἃ. k. Akad. d. Wiss.) Wien. 
Gerold. 34 S. 8. n. ἢ. ὃ ngr. 


—. Laband, P., Beitråge zur Kunde der Handschriften des Schwabenspiegels. 
Berlin 1861. Dummler. ΠΠ - 80 5. 8. 15 ngr. 


Soutcovoy, G., Vocabulaire frangais-japonais. Paris. Challamel. 8. 4 ἔτ. 


Stier, Ueber die Abgrenzung der Mundarten im Kurkreise,  Gymn.-Pr. 
Wittenberg. 20 5. 4. m. 1 K. 


Tafel, R. L., Investigations into the laws οἵ English orthography and pro- 
nunciation. Vol. I. Nr.1. New-York. Westermann and Co. 928S.8. 1 doll. 


Vaillant, J. A., Grammaire, dialogues et vocabulaire de la langue romane 
des Sigans, pour faire suite å SEE vraie des vrais bohémiens. Paris. 
Pilloy. 157 5. 8. 


Vilmar, A. F. C., Deutsche altertåmer im ἩδΙαπά als einkleidung der evan- 
gelischen geschichte. Beitråge zur erklårung des altsåchsischen Héliand 
und zur innern geschichte der einfåhrung des christenthums .in Deutsch- 
land. te ausg. Marburg. Elwert. I +- 94 S. st. 8. 15 ngr. 


Vonbun, F.J., Beitråge zur deutschen mythologie. Gesammelt in Churrhae- 
tien. Chur. Hitz. Ill + 137 5. 8. ἢ. 20 ngr. 


Wackernagel, W., Die Umdeutschung fremder Woårter. 2. verbess. ÅAÅusg. 
Basel. Bahnmaier. 63 5. 4. ἢ. 24 ngr. 

Walter von der Vogelweide nebst Ulrich von Singenberg und Leutold 
von Seven herausgeg. von W. Wackernagel und Max Rieger. Giessen. 
Ricker. XLVII, 2 Bl., 291 5. 8. n. 1 ἈΠ}. 

Weigand, F. L. K., Fr. Schmitthenner's kurzes deutsches Worterbuch, våll. 
umgearb. 3te Aufl. 8. Liefer.: (rabbeln — schmiegen.) Giessen. Ricker. 
S. 449—608. 8. 20 ngr. 


76 Philologisk og pædagogisk Bibliographi for 1862. 


Weinhold, K., Ueber deutsche Jahrtheilung. Rede. Kiel. (Homann.) 
20 δ. 4. n. 5 ngr. Å 

—, Mittelhøchdeutsches Lesebuch. 2. umgearb. Aufl. Wien. Braumuiller. 
Vil + 286 8. 8. 1 Rth. 

Westergaard, N. L., Zwei Abhandlungen: I. Ueber den åitesten ει πο τή 
der indischen Geschichte mit Rucksicht auf die Litteratur. Il. Ueber 
Buddha's Todesjahr und einige andre Zeitpunkte in der ålteren Geschichte 
Indiens. Aus dem Dånischen ubersetat. (Stenaler.) Breslau. Goso- 
horsky. I + 128 S. 8. n. 28 ngr. 

Winslow, Tamil and English dictienary. Part 1., 2. Madras. 688 5. 80sh. 


Wolfram. — Lucae, C., De nonnullis locis Wolframianis. Hade. Buch- 
handlg. des Waisenh. 1863. 1 Bl., 38 S. 8. Med 1 Tavle. 7/2 ngr. 

Zenker, Jå. T., Dictionnaire turc-arabe-persan. 1. οἱ 2. livr. Paris. Klinck- 
sieck. (Leipzig. Engelmann.) 80 S. fol, ἃ 6 fr. =.4 Rth. 10 ngr. 

Zingerle, J. V., Ueber die bildliche Verstårkung der Negation bei mittel- 
hochdeutschen Dichtern. Ein Beitr. z. deutschen Gramm. Wien. Gerold. 
5. 414—477. ὃ. (Af Sitzungsberichte d. k. Akad. d. W.) ἢ. 9 ποτ. 


5) Pædagogik og Philologiens Historie. 

Arnoldt, Jå. F. J., F, A. Wolf in seinem Verhåltniss z. Schulwesen ἃ. z. 
Pådagogik dargestellt. 2. Bd. Braunschweig. Schwetschke u. Sohn. 
VII + 415 S. 8. ἢ. 1 Rth. 22 ngr. (cplt.: n. 3 ἈΠ. 7 ngr.) 

Baumstark, A., Zur Neugestaltung d. badischen Schulwesens. Leipzig. 
Teubner. 60 S. 8. ἢ. 10 ngr. 

Curtius, Georg,, Ueber die Geschichte und Aufgabe der Philologie. Ein 
Vortrag. Kiel. Homann. 31 8. 8. n. 71,2 ngr. 

Dubner, F., Quelques mots sur la prochaine réforme de 1'enseignement des 
humanités dans nos lycées et colléges. Parig. 21 S. 8. 


Schick, dul., Aldus Manutius and seine Zeitgenossen in Italten und I Dettsch- 
land. Berlin. Dåmmler. ΥΗΙ +- 151 5. 8. 1 Rth. 


τ Dansk eg svensk. litteratur eg sprog Rg 
i anden halvdel af det l4de og i det Ide århundred. 


Coneurrence-forelæsning 8de, 946 og 10de juni 1863. 


ΑΓ JK. J. Lyngby. 


Litteraturen. 


D: den danske og svenske litteratur i denne periode ikke 
udvikler sig af et bjemligt. grundlag, men bestemmes .ved den 
almenevropæiske litteraturudvikling og'culturbevægelse; bliver det 
nødvendigt at kaste et blik over Évropas almindelige tilstand 
og litteraturens gang i' de lande, der især fik indflydelse på 08; 
men da tidligere tiders tilstande. og forhøld have indflydelse på 
de senere lider, og da desuden cultarens almindelige stråm- 
ninger først sent have nået os, bliver det det rigtigste i denne 
oversigt at gå noget længere tilbage i tiden. Vi ikdlede derfor 
betragtningen af dansk og svensk. litteratur med en oversigt' over 
den modsætning, der i Evropas cultur- og litteratur- 
historie finder sted imetlem 1216 og 1846 århundred på den 
ene side, låde og låde' århundred på: den anden. Det 1216 
og 13de-århundred er /ligesom det 16de en lysende periode i 
Evropas civilisationshistorie; det er riddertiden og korstogstiden ; 
der viser sig overalt store mænd; betragte. vi' dem, der 
sidde på thronerne, da finde vi i Tyskland Fredrik den. iste øg Zden, 
t Frankrig Philip Avgust og Ludvig den Øde, i Danmark Valde- 
"mar den Iiste og 246η, på pavestolen se vi Innocentius den 3dje. 
Det l4de og låde århundrede derimod viser på: næsten alle 
puncter afmagt og ulykker; Frankrig bringes. undergangen nær; 
England sønderslides åf indre krige, Tyskland er i den største 
forvirring, det byzantinske rige synker for halvmånen, Tatarernes 
overmagt nedsænker dét østlige Evropa i barbari; den 'sorte død 
går igennem landéne; kun sparsomt vise sig forbud om en 
anden tilstand; den nyere eéevropæiske ståtskunsts og krigskunsts 
udvikling, bogtrykkerkunstens opfindelse falde i denne tid. 
Litteraturhistorien fremviser en lignende medsætning imellem 
1216 og 1846 århundred på den ene side, [446 Ὃς iåde på den 
anden, når vi holde os til: dø lande,. der især ifik indflydelse på 
wor udvikling, næmlig Frankrig, Nederlandene: og Tyskland. 
[ 1216 og. 1846 årh. finde. Νὲ ἰ Frankrig og Tyskkahd -riddertidens 


Tidskr. for Philul. og Pædag. V. ᾿ 6 


78 K. J. Lyngby. 


romantiske poesi, dels i episk dels i lyrisk retning, i Frankrig 
med en geograpbisk fordeling, så at Nordfrankrigs poesi er episk, 
Sydfrankrigs, Provengcalernes, lyrisk. Den. episke poesi holdt 
sig med forkærlighed til visse sagnkrese, skånt den også gik 
uden om disse. Den ene af disse sagnkrese holder sig til 
Karl den store og hans helte; Karl omskabes til en apostel 
for kristendommen og udbreder af troen; han kæmper mod 
hedenskabet, hvortil Muhamedanismen regnes; thi Muhamed frem- 
stilles som en afgud, der dyrkes af Saracenerne; denne sagn- 
kres bringes fra Frankrig til Tyskland. En -anden sagnkres 
er den bretoniske, der handler om kong Årtus og hans rid- 
derskare, ridderne ved det runde bord; navnet tilhører en hi- 
storisk person, en konge i Wales i 6te årh.; selv træder han i 
fortællingerne ikke meget frem, og hans riddere ere. aldeles 
phantastiske skikkelser, der tænkes som idealer af ægte riddere; 
de jage efter eventyr for eventyrets egen skyld, de flakke vidt 
om, ere altid rede til at hjælpe de betrængte og ende gærne 
med at få et eller andet rige, man får ikke altid at vide, hvor 
det ligger i verden, ti disse riddere lade sig ikke binde af geo- 
graphiske bestemmelser. De handle mere enkeltvis, medens Karls 
helte optræde sammen,. samvirkende eller modvirkende hinanden. 
Med Artussagnene forenedes mythen om. den hellige Graal, hvori 
Kristi blod var opsamlet;, ved denne ville vi ikke opholde os, 
da den, ikke findes i de Artusromaner,. der ere komne til os. 
Også disse romaner vandrede fra Frankrig til Tyskland. En 
tredje kres danne de æmner, som man optog fra den klassiske 
oldtid; Troja og Alexander den store bleve genstand for mid- 
delalderens digtekunst, tildels på den måde, at oldtidens helte. 
omskabtes til middelalderlige riddere. I Tyskland beskæftigede 
man sig desuden med sagnene om Sigfrid og om Didrik af 
Bern; hertil hører der Nøbelunge liæet; senere trådte Sigfrid 
mere tilbage og Didrik af Bern i forgrunden. | 

I låde og 15de århundred daler litteraturen; ja denne dalen 
begynder tildels allerede i mitten af. det 1846, Riddertidens 
romantiske epopeer opløses i prosa; når .dette tidsrum er ude, 
synke de endnu dybere, de synke ned fra den dannede verden 
til almuehytternes hylder; almuens morskabslæsning , bøger 
trykte i dette år, udgår næmlig fra ridderlitleraturen. Træt af 
af at rime om-ridderverdenens digtede idealer kaster man sig 
over virkeligheden; således opstå i Nederlandene og Tyskland 
rimkrøniker. Endvidere træder didaktiken, allegorien, saliren i 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 79 


forgrunden. Mens schotastikken kløver”begreberne med stårre 
og stårre spidsfindighed, udvikler ,sig .em modsætning dertil i 
mystikken, der søger δὶ skue gud, der lægger vægt på den religiøse 
følelses inderlighed og kristendommens praktiske «anvendelse, ;.. i 
åben kamp med. scholastikken træder den ikke. I Tyskland få 
mystikerne vigtighed ved anvendelse af modersmålet; hos de 
Franske var modersmålet derimod tidlig; allerede ved tiden 1200, 
blevet anvendt til historieskrivning. Den lifteraturgren, som i Frank-= 
rig, England og Tyskland er, mest fremtrædende i de omtalte år- 
hundreder, er: dramaet, der viser sig i de kirkelige eller fra 
kirken udgåede skuespil, som kaldtes misterier (9 : ministerier 1); 
men dem ville. vi ikke få lejlighed. til at. omtale i Nordens litte- 
raturhistorie, -da det ikke sikkert kan hevises, at vi have haft 
dem; spor af dem synes rigtignok at findes i de. hellige tre 
konger, som ved juletid vandre. om med, en stjærne, som man 
for få år siden endnu kunde se i Jylland,; misterier menes- vel 
også med de Comedzer om helgha mén, som den svenske refor- 
mator Olaus Petri omtaler som, opførte af forfædrene 2). Der- 
imod fik både vi pg de Svenske ved. reformationstiden en senere 
af misterierne udviklet dramaform, skolekomedien. Ligesom 
følgerne af misterierne først i 16de-årh. vise sig i vor litteratur- 
historie, således er der også,,adskilligt andet, der udenlands 
træder frem i den tid, vi her behandle, men som først i 16de årh. 
viser sig i vor litleraturhistorie. :Dødedansen gennemløb som 
maleri Tysklands og Frankrigs kirker, især efter at den sorte 
død havde hærjet landene; til og kom den, såvidt vi vide, først 
il6de årh. og det.i litterair skikkelse… Den nedertyske. Reineke 
Voss tilhører 1δ46. årh., og denne anvendelse af dyrene går i 
grænseegnene imellem Frankrig og, Tyskland tilbage helt til ” 
10de århundred;, til os kom den, . såvidt vi vide, først 1555 8), 
til de Svenske 1621. τ 

Vi behandle den danske og svenske litteratur i det omhand- 
lede tidsrum i to afsnit: 1) behandle vi det, der har sit udspring 
fra de ling, som i den almenevropæiske litteraturhistorie tilhøre 
12te og 1846 årh., 2) det, som i retning tilhører selve det 
låde og [δ46 århundred. 


ἢ Wackernagel geschichte d. deutschen literat. ὃ 83 anm. 21. 
2) Fortale til Tobie komedia (1550.)1561, se Rydqvist, vitt. hist. antiqv. acad. 
hand! 19, 78. 79. 
3) Den nævnes rigtignok i et document 1507, Nyerup, Morskabslæsn. s. 25. 
θ᾽ 


80 K. δ. Lyngby. 


t) Det, der tilhører i2te ég 1816 ἄγ. retning. 

Af ridderromanerne behåndle vi først Evfemiaviserne. 
Dersom: vi blot havde beskæftiget os med Sverrigs. litteratur, 
skulde vi ikke haft dem med; i Sverrig fremtræde de næmlig 
tidligere end i den tid, hvormed vi her beskæftige os (1350-— 1500), 
men til Danmark kom de først fra Sverrig i den période, som 
vi nu give os af med. De ere 3 i tallet: Flores og Blanzeflor, 
Ivan Løveridder og Hertug Fredrik af Normandi; 'de findes alle 
i rimet form både på svensk: og på dansk; på dansk ere de 
oversatte eller omsatte fra svensk;' hovedhåndskriftet af de 
svenske er D 4 på det- kgl. bibl. i Stokholm, 'af de danske K 47 
i samme bibliothek. De have deres navn efter Evfemia, af 
fødsel en prinsesse fra Rygen, der 1299—1312 var Nørges dron- 
ning, gift méd kong Håkon 5. Mågriusson. "De sige'selv i sintningen, 
at hun har ladel dem oversætte, α vart maal (Ivan, Hertug Fredrik) 
eller ὁ swænska tungæ'(Hertug Fredrik); tillige anføre de årene, 
hvori de ere oversatte. - Da mån imidlertid fandt det besynder- 
ligt, at en norsk dronning skulde lade digte oversætte på svensk, 
hår man ment, at den svenske form kunde være en omsætning 
af en islandsk eller norsk, og at angivelsen om Evfemmia kunde 
mechanisk være løben med ved oversættelsen. De'2 findes πὰ 
rigtignok også på norsk eller "islandsk ,”men ikke i rimet form; 
den islandske form er prosa; at de have været til 'på islandske 
vers er ubevisligt. Desuden ere -de islandske oversættelser ældre 
end Evfemias tid; idetmindste vidner fvents saga; således som 
den findes i det islandske pergamentshåndskrift Ὁ. 4to' på det kgl. 
bibl. i Stokholm, at det var'Båkon Håkonsson, 'som lod den over- 
sætte (Ok Ἰόϊν hår sågu herra Ivent, er Håkonn πολιν gamlr let 
smaa år franzeisu £ norrænu!); på islandsk ere de altså sand- 
synlig allerede. overførte i fste-halvdel af 13de årh) De svenske 
angive årene, hvori de ere oversatte: Ivan 1303,' Fredrik 1309 3), 
sidst lod hun oversætte Flores ἐδ ἢ før æn hon. do2),; altså 
omtr. 1312: ;De angivne år falde alle i det tidsrum, hvori den 
svenske pritis,'hertug Erik Magnusson var forlovet med Evfemias 
datter Ingeborg, som han ægtede 1312; det såhdsynlige er der- 
for, at Evfemia har ladet dem oversætte'på- svensk til sin-sviger- 
sån Erik efter de samme udenlandske håndskrifter, som i 


mmm here 


1) Se Stephens" fortale til Liffmans udgave af den svenske Ivan 5. CXXXIIL 
2) V. 3219—3221 i afvigende læsemåder hos Ahlstrand: s. 143—147. 


ὌΝ ιν δ). V. 2106. 


Dansk og svensk litteratur og -sprog 1350 --- 500. δὲ 


Håkon Håkonssons. tid vare bragte til Norge. og hvorefter ἀ6. 18- 
landske oversættelser vare foretagne. Dette-bestyrkes ved følgende: 
Vi. kende. fra 1340. omtrent en fortegnelse af Magnus Niclissan 
på Magnus Smeks rørlige ejendele; Magnus Smek var en sån 
af den emtalte hertug Erik; denne fortegnelse nævner?) unum 
yvan; ligeledes: siger den: Ztem dedit dominus rex  daprfero 
ærlingo (en norsk drotsete) 7. kebrum de hærtogh fræthrik; disse 
te bøger ere rimelig netop de samme .exemplarer, som bleve 
skænkede hans: fader Erik. ἢ Det ældste håndskrift (D 4). hvori 
de nu findes, er sandsynlig fra.1430, da nogle chronologiske 
optegnelser på latin gå til dette år; det danske håndskrift K 47 
henføres til 15de årh. eller bagyndelsen, af 16de årh. . | 
Flores øg Blanzeflor. "Den svenske text er udgiven af 
klemming 1844, den. danske text er, men med forandret ret- 
skrivning, udgiven af Brandt 1861. Indholdet er følgende. En 
hedensk konge fra Apulien (Naples i .den franske text) drager 
ud at hærje Spanien, angriber pilegrimmeé, dræber en kristen 
ridder og fanger "hans .datter, der får sm mands død håvde 
lovet ham en pilegrimsrejse til St. Jacobs grav; denng dame giver 
han til sin drønning; på den samme. dag føder den. hedenske 
dronning en sån Flores og den kristne kvinde en datter Blanze- 
flor. Disse børn epdrages. sammen og, da de blive voksne, for- 
elske. de sig i.hiaanden. Da kongen og dronningen opdage det, 
sende de Flores. bort og sælge, mens han er borte, Blanzeflor 
til købmænd fra Babilonia. . Da Fiores kommer tilbage, bilder 
man ham ind, at Blanzeflor er død. Men da forældrene frygte 
for at han vil dræbe sig selv, åbembare de håm sammenhængen. 
Han drager derpå hen: for at finde hende. Digteren lader ham nu 
stadig træffe de samme folk, som have truffet sammen med 
Blanzeflor, og. han. finder hende således let. . Hun er bleven 
solgt til kongen af Babilonia: Flores: finder hende, men over- 
rumples sammen. med: hende af kongen; kongen vil dræbe dém; 
der holdes ret over dem; Flores: forsvarer sig med, at Blanzeflor 
var frastjålen ham og får lov til at; afgåre. sagen ved. tvekamp ; 
Flores går af med sejren. og sejler hjem 'med Blanzefior. - Hans 
fader og moder ere: imidlentid døde og han bliver konge. 


ἡ Schråder, Nova acta βού. scient. Upsal. vol. VII 1821. 5. 323. Svenskt 
diplomatarium IV 8. 710. 

2) Om sammenhængen med Evfemiaviserne se Stephens i fortalen til Lifr- 
mans udgave af Ivan, Ahlstrand i efterskriften til Hert. Fredrik s. 223—225. 


82 K. 2. Lyngby. 


Senere rejse de til: Frankrig, hvør han antager. kristendommen, 
som han derpå indfører i sit rige; i" deres alderdom gå de i 
kloster. — Digtet findes i de fleste evropæiske sprog; man 
plejer at henføre det til Karlskresen; men forbindelsen dermed 
er meget løs; den beror derpå, at det franske digt siger, at 
Karl den stores møder Berte as-grans-pies var deres datter 
eller ætling. Du Méril, som 1856 har udgivet det franske digt 
Floire et Blanceflor, har ment, at det kunde være af græsk. 0ρ- 
rindelse og således danne en forbindelse imellem den græske 
eller byzantinske roman og den gammelfranske.; det skulde 
så være en bearbejdelse efter en græsk original; det græske 
digt, som nu haves i Wienerbibliotheket”), er. imidlertid af 
vesterlandsk oprindelse. Han slutter det. af tonen, der ej synes 
ham ganske at være det franske ridderskabs; galanteriet mangler. 

Ivan Løveridder. Den svenske text er udgiven af Liffman 
(1845—)1849, af den danske text ere kun brudstykker udgivne i 
Brandts gammeldanske læsebog ἢ). Vi gåre her bekendtskab 
med en langt eventyrligere digtning, med Artuskresen. Ivan 
Løveridder findes i de fleste evropæiske sprog; den franske forfat- 
ter eller bearbejder er Chrestien de Troyes; på tysk bearbejdedes 
denne roman af Hartman von Aue. . Digtet begynder med at 
rose Karlamagnus og ÅArtus, der stilles. ved siden af hinanden. 
Dernæst fortælles om en fest i Karidol, Artus' residens, ved 
pinsedagstid; en af ridderne fortæller, hvorledes han red ud, 
han spårger sig for, hvorledes han kan komme til eventyr; han 
får besked at vide om en vidunderkilde; ved den står en stolpe 
og hænger et guldbækken; slår man vand af guldbækkenet på 
stolpen, da kommer hagl, sne og uvejr; han prøver det nu; 
men kildens ridder kommer for at hævne det og overvinder 
Årtusridderen. Ivan drager nu: ud for at hævne dette nederlag 
på hans frænde; han går det samme, som den anden, men 
kilderidderen må såret trække sig tilbage; Ivan kommer ind i 
hans slot, får en usynlighedsring af en dame og bliver ved dens 
bjælp på slottet, hvor han omsider bliver gift med kildens frue; 
at han har dræbt hendes første mand, generer ikke en Årtus- 
digter, dog ser hun ej gærne at nogen får det at vide. Ivan 
bliver nu selv kildens ridder. Da han senere med Gavian 
drager ud på eventyr, glemmer han at vende tilbage inden den 


1), Du Méril s. LXXXIV. 
2) S. 123—135. 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 83 


af hans kone fastsatte tid; han mindes først derom derved, at en 
beskyttelsesring, han havde fået, afkræves ham; hans frue vil 
ej vide af ham at sige; han bliver afsindig; afsindigheden 
læges; han drager nu omkring i verden og frelser alle betrængte, 
han støder på; han har næppe tid til at udføre den ene red- 
dende handting for at haste til den anden. Navnet løveridderen 
får han af, at en løve, som han befrier fra en slange, senere 
stadig følger ham og hjælper ham på hans eventyr. Ukendt 
kæmper han med sin stalbroder Gavian og tilsidst forsones han 
med sin frue. — Underet og eventyret søges planløst for deres 
egen skyld; Ivan flakker vidt om i verden, men hvor det er, 
få vi ej at vide. 

Hertug Fredrik af Normandi. Såvel den svenske som 
den danske text er udgiven af Ahlstrand 18583. Medens de 
to foregående digte findes i de fleste evropæiske sprog, findes 
dette kun på svensk og dansk. Det angiver selv, at en kejser 
Otto havde ladet det oversætte fra valsk på tysk, fra tysk blev - 
det overført a vart maal (v. 3209), 2 stwænska tungæ (v. 3207) ἢ. : 
Det synes at høre til Artuskresen. Hertug Fredrik kaldes af : 
dvergekongen Malmerikt til hjælp mod oprørere i vere 
kongens rige; han får til beldnning en ring, hvorved han ka 
gåre sig usynlig; ved hjælp af denne ring bortfører han æn 
prinsesse af Irland, med hvem han derpå holder re: 
dvergekongen indbydes til BEN up DeE Geographien er miadre 
svævende end i Ivan. ᾿ 

I samme håndskrift som de danske Evfemiaviser findes 
flere andre digte; deriblandt Percenober d. e. Parthenopex 
og jomfru Constantionobis; indholdet er omtrent det samme, 
som i den bekendte fortælling om Amør og Psyche, kun er det 
her damen, der er usynlig. Digtet er i' sin: danske form 
fra 1484 2). 

I hovedhåndskriftet af de svenske Evfemiaviser findes også 
et digt om køng Alexander, hvis forsvenskning blev bekostet 
af den svenske drotsete Bo Jonsson Grip, der levede.på-kong 
Ålbrekts tid 3); det skal være oversat. fra latin, dog næppe fra 
den flanderske gejstlige Philippus Gualterus' Alexandreis (1216 årh.), 
som ligger til grund for den islandske Ålexanderssaga, udgiven 
af Unger 1848. 


1) Den danske text har aff tysk och i danskæ twænge (v. 2407). 
ἢ Et brudstykke Brandts gammeldanske læsebog 8. 221—228. ᾿ 
3) Ahlstrand har begyndt at udgive det. 


84 Κ' J. Lyngby: 


Vi gå mu over til -prosa-romanerne. 

Karl Magnus" krønike. Efter forskellige franske sange 
sammenarbejdede man i 1846 århundrede i Norge eller på Island 
Karlamagnus saga, som fornylig (1860) er udgiven af Unger. 
Denne islandske bearbejdelse er grundlaget for den danske, der 
i sin ældste skikkelse findes i et håndskrift på det kgl. bibl. 
i Stokholm, der er kommet fra Bårglum og er skrevet. 1480 ");. 
den har svenske eller brigittinske spor (blsfuen!. Brandts læse- 
bog 195”). Bogen blev trykt af Ghemen 1501; genere blev 
den i en noget moderniseret skikkelse udgiven af Kristen Pe— 
dersen, Malmø 1534. Også Svenskerne havde en Kariamagnus- 
krønike, men den skal være forskellig. . 

Didrik af Berns saga. På Island eller i Norge bear— 
bejdede man i 13de årh. efter tyske kilder fartællingen om Didrik 
af Bern, ον! ρθη går tilbage til Didriks forfædre; forskel 
lige helte samle sig om den ungdommelige Didrik; Didrik for- 
drives senere fra sit rige, men vender tilbage. Sagaen findes 
også på .svensk prosa. Den islandske saga er 1853 udgiven af 
Unger efter et håndskrift, der i mange århundreder har været i 
Sverrig, og netop dette samme håndskrift ligger til gruad for 
den svenske form. Den svenske saga er udgivet 1830—54 af 
Hyltøn.- Gavallius. Den svenske bearbejdelse forkorter stundom 
den norske, stundom følger den den ordret. Den mærkeligste 
afvigelse findes eap. 158%; dér har den svenske, hvør Sigurd ind- 
smårer sig i slangeblodet: et Jønnaløff lag mellom hans hærdar ; 
det svarer til Nibelunge liet 909? (Holtzmanns udg.): . 

do gehafte im zwischen herten ein lindenblat vil brert. 

På enkelte steder vise navnene en mere tysk form,.sqm. Didrik: 
van bern (cap. 18519), Heym de kleyne (cap. 1122), At den svenske 
bearbejdelse er foretagen efter det samme håndskrift af den is- 
landske, som endnu findes i Sverrig, ses deraf, at, på steder, 
hvor en linje er oversprungen eller nøget er glemt i den 
islandske bearbejdelse, forekommer just summe fejl også i den: 
svenske ; hvor f. ex. ved opregningen ,-af Didriks og hans. 
kæmpers skjoldmærker det islandske båndskrift, hvorefter Unger 
har udgivet, tilfældig glemmer det tredje skjold, glemmer 
den svenske bearbejdelse det også, men. den søger at rette 


ly Brandt i Christiern Pedersens skrifter V 523—530. Unger, Karlamagnus- 
saga 8. ΧΙ, 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 85 


fejlen ved at forandre. tallene.1) i Sverrig opfattede mar 
Didrik af Berns saga som historie, og man optog kanger af den 
i den svenske kongerække; da spor heraf først vise sig ved 
mitten af det 15de årh., har man sluttet, at sagaen og hånd» 
skriftet ere bragte til Sverrig af en af dem, som hørte til Karl 
Knutssons følge på det tog til Norge, . hvorved. han ' kronedes 
i Trondbjem ?). | 

Forsåvidt vi αἱ δὰ linke forfølge vidderpoesiens veje til ο8 
— vi tale her blot owm litteraturen, ikke om folkevisen — viser 
det sig, at den fra Norge er kommen til Sverrig og Danmark. 
Norge havde fra kristendommens indførelse. stået i forbindelse 
med England, men ved dette riges erobring af Normannerne af- 
løstes den oldengelske cultur af den nordfranske; således kom 
bekendtskabet med nordfransk litteratur til at ligge nær for Nor- 
mændene. Håken Håkonsson yndede i håj grad den nord- 
franske romantik; hans berøring med Ludvig den 946 i Frankrig og 
Henrik den 3dje i England kunde let gåre den tilgængelig for Nor- 
mændene. ?) Fra Norge kommer i 1446. århundreds begyndelse 
Evfemiaviserne til Sverrig øg senere til. Danmark, fra Norge 
kommer i i5de århundreds mitte den fra tyske kilder stam- 
mende Didrikssaga til Sverrig, fra Norge er også Karl. den storeg 
krønike kommen til Danmark, måske over Sverrig. Men den 
islandske sagaskrivning. blev ikke overført på svensk, ene med und- 
tagelse af, at dén Olav den helliges saga, som Munch og Unger 
have udgivet 1853, blev, forkortet, bearbejdet i rimkrønike- 
manér; den udelader. meget, den tilféjer stundom noget. for ri- 
mets skyld, og da altid" galt. Denne bearbejdelse er sandsynlig 
foretagen ved samme tid og lejlighed som Didrikssagaens, ἢ) 
Den er udgiven af Hadorph 1675. 


2) Skrifter, der tilhøre 
flåde og 1846 århundreds retning. 


[ler tages blot hensyn til den udgivne literatur, da erfaring 
viser, at efterretningerne om uudgivne ting ikke ere at stole på; 
et svensk håndskrift, der indeholdt Bonaventuras meditationes, 
let pergamentshåndskrift på univers.-bibl. i Lund) gik for at 


ἡ Unger i hans udgave 3. V—XI. Hyltén-Cavallius i hans udg. 5. XXXV—XLI. 

2) P. A. Munch, Om Kilderne til Sveriges Historie i den fårehristelige Tid, 
Annal. for nord. Oldkynd. 1850 s. 331—336. 

3) Keyser og Unger, Strengleikar 8. IX—XIL.: 

4 Munch, Annal. for nord. Oldkynd. 1850 8. 339—342. 


86 K. 4. Lyngby: 


være en evangelieharmoni, indtil Reuterdåbl opdagede, hvad det 
var 1); en dansk bog, der indeholdt et passionale og ligeledes 
noget af Bonaventura, (Kgl. bibl. i Stokh. Α 81) gik under 
navnet sældste jærtegns -postil« 2). 

Vi begynde med mye ne 8 Mes med den hellige Bir- 
gitte: Hun er født 1304 og + 1373; hendes levetid falder 
altså sammen med den tid, da paverne residerede i Åvignen; 
hendes levetid falder omtrent sammen med Petrarcas: (1304—74) 
og Boccaccios, men medens disse bane overgangen til den nyere 
tid, tilhører hun, skånt også hun tilbragte en stor del af sit liv 
på Italiens grund, helt og holdent den tid, hvori hun lever, det 
låde årh. Hendes fader var lagmanden Birger Persson, der 
havde stor indflydelse på Uplandslovens affattelse; hendes moder 
var af Folkunge-æt. " Hun blev gift med Ulv Gudmarsson, lag- 
mand i Nærike; ham fødte hun 4 sånner og 4 døtre. Hun og 
hendes mand foretoge med hinanden med ét stort følge en 
pilegrimsrejse til apostelen Jacobs grav i Compostella i Spanien; 
han blev syg på hjemrejsen, kom til Sverrig, gik i Alvastra 
kloster og døde der 1344. Efter sin mands død besluttede hun 
at' helge sit liv til bods- og andagtsøvelser. Diarium Vastenense 
siger, at efter hendes: mands død tog' Christus hende til brud 
(quam Christus in suam sponsam assumpsit post mortem viri 
su27). Samme år skal hun have haft sine første åbenbaringer. 
2 år efter drog hun — efter frelserens befaling, troede hun — til 
Rom, hvorfra hun aldrig vendte tilbage; i Italien tilbragte hun 
hele sit øvrige liv i omgang med usynlige magter; året får sin 
død foretog hun en pilegrimsrejse til Jerusalem; vendt tilbage 
derfra døde hun 1373. Hun stiftede en ny munkeorden, 
St. - Salvators - ordenen, sædvanlig kaldet Brigittinerordenen, en 
orden, der i begyndelsen og indtil mitten af låde årh. nød stor 
anseelse. Paven tillod stiftelsen af klostret i Vastena; i begyn- 
delsen af 15de årh, anlagdes derfra klostre i Maribo og Mariager, ” 
i Norge omdannedes Munkelivs kloster ved Bergen fra Benedic- 
tiner- til Brigittinerkloster. Denne forbindelse mellem de nordiske 
lande har fremkaldt skrifter med et særegent udseende af 
sproget, som man kalder Brigittinersproget, hvorom senere. 


. ἢ Vitt. hist. antiqv. acad. angik 18, 9—11. Bågivet af Rietz 1842, af 
Klemming 1859. 
2) Brandt, Gammeldansk ἐπκεεῦσε 8. 134—155, sml. 244 fl. 
É Petersen, sproghistorie 1 148. ἘΝ 
ὁ), Script. Rer. Svec. I,-1 8. 100. 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 81 


Særegent for disse klostre er det, at nonner og munke leve i samme 
kloster, 60 søstre og 25 brødre. I forbindelse med. mystikernes 
forkærlighed for modersmålet står den bestemmelse, at præste» 
munkene hver søndag skulde udtyde evangeliet 7 syno modher 
maale"). Såvel bestemmelsen om optagelsen af munke og non- 
ner i samme kloster, som Birgittes mod pavemagten tit- fjendt- 
lige åbenbaringer bleve udsatte for stærke angreb; kun mod- 
stræbende tillød paven 1391 hendes canonisation. Εἰ farligt 
angreb måtte klostrene og åbenbaringerne udholde på kirke- 
mødet i Basel 1484: kong Erik af Pommern og det nordiske 
præsteskab måtte opbyde-hele deres indflydelse for at aflede uvejret. 

Birgittes åbenbarelser ere i sin latinske form optegnede, 
for største delen, af prioren i Alvastra, Petrus Olai; der led- 
sagede hende på 'hendes pilegrimsrejse. Den latinske text blev 
tidlig: udgivet; de bleve for lang tid siden trykte . på tysk 
og på fransk; men den svenske text har Klemming først 
for nylig begyndt at udgive; den svenske text er sandsynlig en 
senere i et Brigittinerkloster foranstaltet oversættelse af den 
latinske; også på dansk" have de været til; i AM. 79 8vo findes 
næmlig brudstykker af dem 3. De ere mærkelige ved hendes 
klager over kirkens dybe fornedrelse, hvorved hun bliver en 
slags overgang til reformationen, så at f. ex. Povel Eliesen, der 
ikke vilde gå så vidt som Luther, men nok så, at kirken kunde 
trænge til reformer, kunde beråbe sig på hende. Åbenbarelserne 
fremstille hendes syner; den, der taler, er snart Kristus, snart 
hans moder, snart en hellig; snart tiltale de Birgitte, der kalder 
sig Kristi brud, snart samtale de indbyrdes, De tale om Kristi 
håjhed, om syndens vederstyggelighed, om fromhedens skånhed, 
mest i egne ord, sjælden i bibelens. Sproget er billedrigt, men 
billedet er tit meget tvungent. 'Som exempel skal jeg anføre 1,7 
i den svenske text, hvor jomfru Maria foreskriver Birgitte, 
hvilke klæder hun skal bære; de to sko ere viljen til at bedre 
sine synder, og til at gore det gode, men holde sig fra det 
onde; kjortelen er håbet til gud; ligesom kjortelen haver to ær- 
mer, således være retfærd og miskund i håbet, så at du håber 
på guds miskund, således at du ej glemmer hans retfærd, og 
så at du tænker således på guds retfærd, at du ej glemmer 
hans miskund.  Mantelen er troen, fordi den omslutter alt, 


1) Vadstena kloster-reglor, utg. af Lindstråm, s. 72. 
7) Brandt, Gammeldansk Læsebog 8. 102—104. 


88 K. δ. Lyngby. 


Som et exempel, hvor billederne forekomme mig heldige, skal 
jeg anføre 4,.49. En. skingende sol viser sig og to prædikestolg 
i'et kor; .to solstråler gik fra solen til stolene; - på den venstre 
side udgik en røst: evige konge, dim embedsmand førte sit 
sæde tilbage. til det gamle sted, hvor Petrus sad. Fra den 
håjre stol siges: hvor kan paven indgå i den hellige kirke, 
hvor dåraksjernes borer ere fulde af jord og dårakslerne ere 
båjede ned .il jorden; i børerne er ingen sled, hvor krogene 
kunne fæstes, og dårhagerne ere ikke bøjede til at holde dåren; 
gulvet er opgravet i dybe grave uden bund… Ved dårakslerne 
betegnes paven og ydmygheden, der skal være fri for al hof- 
færdighed; nu ere borerne, eller ydmygheden opfyldte med over- 
flødighed og rigdom; derfer er paven nedbåjet, til de verdslige 
ting. Paven opfordres til ydmyghed i, dragt og klæder, i guld 
og sølv. …… Ved dårhagerne betegnes cardinalerne; paven op- 
fordres til at tage hammer og tang og bøje cardinalerne efter 
sin vilje; han båje dem først med tangen, d. 6. med lette erd 
og råd og faderlig kærlighed; ville de ej lyde, da tage han 
hammeren og vise dem sin grumhed, og gåre det han. formår, 
dog. det som ej er mod retfærd, til de båjes efter hans vilje. 
Med gulvet betegnes biskopper og klerke, hvis begærlighed er 
bundløs. Dette kan paven forbedre i mange henseender, — 
Den 8de hog er rettet mod kongerne, især mod Magnus Smek, 
den svenske: bearbejdelse kalder den kongebogen. — Af Birgit- 
tes. datter, St. Katharina, forfattedes et mystisk skrift, s2æ/2nna 
trøst, ikke .udgivet. — Eftersom mystikken fremtrådte i Norden 
med så stor origiualitet, kan det ikke forundre, 08, at vi også 
have oversættelser af fremmede mystiske skrifter, f. ex. af Suso 
og andre i AM. 783 4to!"). 

I forbindelse - med Birgitte og mysticismen må vi betragte 
forsøgene på bibeloversættelse; i det. mindste de svenske 
stå bevislig i forbindelse med Birgitte og Brigittinerklostrene. 
Også i denne henseende viser mysticismen sig som overgangs-— 
led til reførmationen. .Vi have en efterretning om, at Birgitte 
har ladet. biblen oversætte. på svensk. Koag Magnus Smek 
var .1340. efter Magnus Niclissons væd Eufemiaviserne anførte 
fortegnelse. i….Besiddelse. af. unum. grossum -librum biblæe an 
stvenico. -Vi. have på det. :kgl. bibl. "her (cod. Thoit. -4 410). et 
håndskrift, der indeholder en glosseret Pentateuch. Det er sand-— 


!) Henrik Susos Gudelig Visdoms Bog i dansk Oversættelse fra det 1886 Årh. 
udg. af Brandt, Kbhvn. 1858. Smil. hans læsebog 8. 154—-162 og 166—180. 


Dansk og svensk litteratur eg sprog 1350—1500. 89 


synlig alt sammen det sammen arbejde. Y Man tillægger Birgittes 
skriftefader, kaniken i Linkøping,' Mathias, det. Det købens 
havnske båndskrift er udgivet af Klemming. Foran den glossereade 
pentateuch er en svensk afhandling, indholdet :er' dels! historisk; 
dels dogmatisk; den historiske del handler om de. vigtigste til- 
dragelser i det gamle testament; den 'døgmatiske ;del besvarer 
bSpidsfindige spårgsmål om verdens- skabelse, synden, Jesu πᾶ’ 
turer, forsoningen 0. s. ἡ. Til genesis- tilfojes oplysninger i 
middelalderens spidsåndige stil; efter genesis' ophør finder 
sammendragning sted. Et yngre håndskrift, .der findes :i Stok= 
holm, indeholder desuden andre bøger af bibelen, der senere 
ere oversatte på. svensk; ved de fleste føre angivelserne om 
oversætterne 05 dels til Vastena, dels til Nådendals kloster i 
Finland, også et Brigittinerkloster,. — På dansk have vi en 
oversættelse af det gamle testaments 12 første bøger: (cod. Thott. 
8 fol.), hvoraf Molbech har udgivet de 8; man -har også villet 
henføre denne oversættelse til et Brigittinerkløster, næmdig 
Mariager kloster. Den danske og svenske bibeloversættelse ere 
uafhængige af hinanden; den danske er ang mere ΘΜ: "og 
ængstelig nåjagtig end den svenske?) ' 

Som modsætning til mystikernes iiede retning ville 
vi betragte den politiske og legislative retning, der i 1406 år» 
hundred, strængt' taget få år får den tid, hvor vi be- 
gynde, viste sig i Magnus Erikssons (Smeks) lands- 
lag. Den er for nylig udgiven af -Schlyter, der dermed 
har afsluttet sin udgave.af Sverrigs. game love. Denne. lov blev 
forelagt rigsdagen i Ørebro 1347, 'men flere' gejstlige proteste- 
rede imod den; den blev derfor ikke forsynet med' kongelig 
stadfæstelse. Efterhånden skaffede den sig indgang alligevel. 
1442 trådte den frem som Kristoffers landslov. Magnus' lands= 
lov har stor betydning derved, at de enkelte landskaber, der. 
tidligere rettede sig hver efter sin lov, ved fællesskab. i FONBINE 
ningen forenédes og sluttede sig fastere sammen. ᾿ 

Sammen med lovgivningen ville. vi omtale et skrift, ne be= 
skæftiger sig: med den.kunst at styre et rige, så meget mere 
som det er muligt at .det tilhører låde årh., skånt det rigtignok 
ikke kan siges for sikkert. Dette skrift erKonnunga styrilse 
och håfdinga.. Det blev udgivet af Bure 1684: åto, senére 
af Scheffer 1669 fol. Man har nu intet” håndskrift, ' Bure havde 


!) Svenska medeltidens bibel-arbeten, utgifna af nem bDe: iIsta andet 1848— 
1855 5. 575—586. : 
2) Reuterdahl, vitt. hist. antiqv. acad. handl. 18,-27—31, 


90 ο Κι J. Lyngby. 


blot et. eneste exemplar, som rigsråden Johan Skytte ejede; 
bogen var: bleven førevist Gustav 'Adolf, der syntes godt om 
den, eg. anbefalede den som lærebog i de almindelige skoler. 
Da man ikke har noget håndskrift, har man mistænkt. bogens 
authenti. Man har henkastet den beskyldning, at Skytte skulde 
have lavet. .den og. Bure -radbrækket den på gammel svensk. 
Men det. synes at modbevises deraf, at Bure ej godt kan have 
skrevet, hvad han ej selv har forstået. Mange af de umulige 
former kunne næmlig blive. forståelige ved en let anbragt let- 
telse, f. ex. 2, 14, 38 skyntr bår rettes til skyutr 9: skiutr 
(isl. skjétr, hurtig).  Sprogformen ser rigtignok tit underlig ud, 
men det beror vist blot på, at udgiveren ej. har kunnet magte 
håndskriftet.1) I liste balk siges, (6. 8) at manden er.skabt midt 
mellem engle og dyr; med engle har han sjæl og liv, med 
dyrene liv og legeme; (c; 4) manden kan nu betragtes på tre 
måder, efter sin lighed med englene, efter sin ligbed med 
dyrene, og som han er af sig selv, midt imellem disse to. 
Derved opstår et tredobbelt levned. (ὁ..5) Det første lignes 
ved englenes liv, det er renlives folk; de bryde sig blot om det 
åndelige; (c. 6) ved dyrene lignes deres liv, som blot bryde sig 
om at æde og drikke; (c. 7) mellem dem ligger det egentlige 
verdslige liv. (Cc. 8). Dyrene have af sig selv det, hvormed de 
kunne hylle sig. og værge sig og få deres føde; (c.9) dette er 
ej tilfældet med menneskene, der derfor må leve i samfund; 
(ὁ. 11) han påberåber sig bibelen og (c. 12) Aristoteles, der havde 
sagt, αἱ mannen år samwistelikt dur; (c. 14) da hver vil fremme 
sin vilje, kommer let uenighed; derfor behøves styrelse; den 
valgte kaldes konge, (c. 15) fordi han skal være af god slægt. 
(c. 16) Nu kan man spårge, om det mest er almuens tarv at 
have én konge eller at flere styre; (c. 17) nogle mene, at flere 
kunne lettere finde et godt råd, ligesom rebet er stærkere, når 
det sammensnas af flere strænge (totter); (c. 18) alle vise mestere 
sige, at det er almuens. gavn at have en. enevældig konge. 
(c. 19) Enevældet forsvares med, at der er én gud. (ὁ. 20) Der 
spårges nu, om en konge efter byrd eller valg er bedst. Alle. 
vise mænd foretrække det første. Kongen skal nu betænke, 
hvorledes han skal styre sig selv med dyd og ære (2den balk), 
hvorledes han skal styre sit hærskap 9: hof (3dje balk), 
hvorledes han skal styre land og almue (446 balk). 


ἢ Rydqvist, Svenska språkets lagar I s. XXXI—XXX VII. 


ἘΠΕ 


Dansk og svensk litteratur pg sprog 1350—1500. οί 


Bogen går, som man ser, i.monarchisk retning: Forfatteren har 
kendt og benyttet, måske næsten oversat, -scholastikeren Ægidius 
Romanus (Colonna), der til brug for Filip den åde af Ærankrig, 
hvis lærer han var, skrev de regimine principum libri III!). 
Den svenske forfatter er imidlertid ikke så dunkel som Ægidius. 

Vi forlade nu det låde årh. og gå over til låde. Vi tage 
først de gejstlige, der have været. forfattere, dernæst ord- 
sprogene, endelig rimkrønikerne. | 

HerMichael. Hvad vi véd om ham, indskrænker sig til, hvad 
der står i den gamle udgave af det ene af hans skrifter 1515, at han 
var præst i Odense ved St. Albani kirke, og at han skrev om 
jomfru Mariæ rosenkrans efter opfordring af Hanses dronning Kri- 
stine 1496. Hans rimværker ere tre: 1) Om jomfru Mariæ . 
rosenkrans, 2) om verdens skahelse og om syndefaldet, 3) om 
menneskets liv. Til grund for det første skrift ligger et 
skrift af AZanus de Rupe (Alain de Roche), en sværmer, der 
rundt om i Evropa virkede for anvendelsen af paternosterbåndet 
aller perlesnoren til at tælle bånner på, en uklar, vild sværmer, 
der kaldte sig jomfru Mariæ sponsus novellus. Her Michael slutter 
sig i det førstnævnte skrift til denne sværmer, men skærer det 
ufornuftigste bort. Hr. Michael, en mand med betydelige digter- 
gaver, står som et mærkværdigt overgangsled imellem katholicis- 
men og protestantismen. Til katholicismen hører han derved at. 
han har bearbejdet .et skrift af en forvirret sværmer, ved sin 
tillid til Maries magt, der, for at. hendes tilhængere ikke skulde 
blive fordåmte, vilde anmode gud om at skabe en ny himmel 3). 
Men på den anden side er han i den grad forløber for reforma- 
tionens psalmedigtning, at man i reformationstiden tildannede 
flere psalmer af vers, man fandt hos ham ὃ. På svensk findes 
»om radbandet» i Linkøping gymnasium 3). 

Biskop Thomas af Strengnås,(f. 1443) har skrevet et. 
allegorisk digt om tro (d. 6. ordholdenhed); efter en bemærk- 
ning i håndskriftet er det skrevet i anledning af Erik Pukes af 


1) (Augsb.) 1473 fol. 
ἢ Før then sculdhæ bliffuæ fordømpt met allæ, 
om Gud mwnæ mig syn moder kallæ, 
deg sætther mig mellom them baadhæ, 
Och bedher at han en himmel gør ny, 
som han haffuer sckapt baadhæ iord och sky, 
swo frælses mynæ tiæneræ aff waadhæ, Molbechs udg. s. 20. 
3) Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Historie I s. 60—66. 
ἢ) Dietrichson, Læredigtet i Nordens poet. Litt. s. 21. 


92 ΝΗ K. 1. Lyngby. 


Karl Knutsson foranledigede henrettelse. 1437, hvor Thomas skal 
huve gået i borgen for at intet ondt skulde tilfåjes Puke. 
ΟΝ ἀῶ . Fhet slædde + frord, Troo gjorde eth mord, 
' "7 Ἥρῃ 'rymde swa bort. 
. ες Hon sitter oc grater, hon komber seen οὐδὲ β 
τὺ Thet hauer jåk sport"). 


HE "Biskop Henricus Tidemanni i Linkøping (+ 1500) skal 
foruden andet have skrevet et digt mod paven og hans aflads- 
handel; det findes i de Palmskåldske samlinger, men er ej 
udgivet ? ). 

Peder Låles ordsprog. Vi have en dansk ordsprogsam- 
ling, der blev trykt 1506 sammen med latinske ordsprog; som auctor 
et compilator angives Petrus de Laale, som kaldes Zegifer på 
titelbladet; det er igrunden alt, hvad vi vide om ham. Men 
en lignende svensk samling hår Reuterdahl fundet i de Palm- 
skåldske samlinger, og udgivet 1840. Latinen i begge samlinger 
stemmer nåje; de danske ordsprog ere ikke meget ulige de 
svenske; ordenen er den samme; i begge samlinger bestemmes 
pladsen for hvert ordsprog af latinens begyndelsesbogstav. Den 
latinske oversættelse i den svenske ordsprogsamling stemmer, hvor 
den svenske og danske text afvige, alligevel med den danske text. 2) 
» Rimkrønikerne. Den danske rimkrønike blev trykt 
hos Gotfred af Ghemen 1495, optrykt af Molbech 1825; ældre 
er et stokholmsk håndskrift, udgivet med forandret retskrivs 
ning af Brandt 1858. Den plattyske oversættelse opgiver broder 
Niels i Sorø som forfatter; der er ingen grund til at tvivle 
derpå. Den går til Kristian den første. Kongerne tale i første 
person,, ligesom i den mindre svenske rimkrønike. Særegen for 
den danske ere de" hyppig indflettede ordsprog. Sålænge Sakse 
går, er den mere indholdsrig, senere mere trættende. Den 
mindre svenske rimkrønike, der oprindelig går til 1449, 
kan omtrent betragtes som en omsætning i rim af den 
gamle prosaiske krønike, der også kaldes Messenii Chronica. 
Den prosaiske, der går til 1449, har udvidet kongerækken ved benyt- 
telse afJornandes (Årdan kalder den ham) eller Rodericus Toletanus ; 
den har også benyttet en dansk krønike (Annales Lundenses 
eller Ryenses); ligeledes har den benyttet Adam af Bremen. Af 
Adams ord om templet i Upsala Thor .. cum sceptro Jovem simulare 


1) Script. Rer. Svec. II, n 8. 166. 
2) Dietrichson, Læredigtet (1860) 8. 24. 
" 3) Reuterdabl, Gamla ordspråk (1840) s. III og ΧΙ. 


΄σ 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 93 


øtdetur har han (vel fordi en forkortning οἷ spt?zous er bleven 
dæst cum septentrione juvenem) fået en underlig historie ud, om 
at Thors billede lignede et nøgent barn og sad på Karlsvognen 
og havde syv stjerner i hånden.) Den mindre rimkrønike 
har yderligere udvidet kongerækken ved benyttelse af Didrik 
af Berns saga ὃ). Den har kun korte bemærkninger om hver konge. 
Den store rimkrønike handler væsentlig om folkungeætten. 
Den er vidtløftigere og langt mere episk end de andre. Den 
skal oprindelig have gået til 1319, men har fået flere fortsæt- 
telser, så at den når unionens ophør. Alle de trykte udgaver udgå 
middelbart eller umiddelbart fra det sletteste håndskrift (kgl. bibl. 
i Stokh. D 5); det bedste skal være D 2 i samme bibliothek 2). 

Desuden findes fra denne tid legender og båonnebøger. 
Lucidarius omtaler jeg ikke, é&a den vel er ældre. 

Runstene satte man endnu på Gutland i [δ46 årh., ja 
ånd i 16de. F. ex. 1449 en runsten over en, sum skutin warp 
ihel πε en biirsu sten”). 

Ved overgangen til den nyere tid vise sig universi- 
teterne og bogtrykkerkunsten. I Italien og Frankrig 
tilhøre universiteterne allerede den egentlige middelalder; i 
Tyskland tilhører dereg stiftelse overgangstiden, de stiftes i 
1446 og låde årh.; i Norden træde de først frem så kort får 
reformationen, at de må regnes før et forbud om denne. 
Allerede 1419 havde Martin den Ste tilladt oprettelsen af et 
nordisk universitet; Upsala-universitet oprettedes af Sten Sture den 
ældre 1477; universitetet i Kbhvn. blev indviet 1479. Kort tid 
efter kom bogtrykkerkunsten til 08, til Danmark 1482, til Sver- 
rig 1483. Den første bogtrykker i Kbhvn. var Ghemen; den 
første danske bog, han trykte, var rimkrøniken (1495). I begyn- 
.delsen trykte man, hvad man ellers plejede at skrive: skole- 
bøger, lovbøger, legender, ridderromaner; bogtrykkerkunsten 
gjorde altså for det første ikke synderlig forandring. Men da 
reformationen kom, forefandt den et våben, som den forstod at 
benytte til at fremkalde omvæltning i alle forestillinger. 


Sproget. 
Da vi her beskæftige os med sprog, der ikke længere tales 
i denne form og for så vidt ere døde, bliver det nødvendigt 


1) Munch, Annal. f. nord. Oldkyndigh. 1850 5. 315—329. 
3) Samme sted 8. 331—336. 
3) Rydqvist, Svenska språkets lagar I 85. XXIV—XXVII. 
4) Såve, gutn. urkunder nr. 123. 
Tidskr. for Phil. og Pædag. V. 7 


94 ΝΝ Κ. J. Lyngby. 


under sprogundersøgelsen at behandle adskilligt, der i og for 
sig ikke kommer sproget ved. Sproget er uafhængigt af. ret- 
skrivningen; men ved beskæftigelse. med en. sprogformation, der 
ikke længere tales, må. man under sprogbetragtningen også .0op- 
tage undersøgelse af retskrivningen, da vi ellers ikke kunne finde 
lyden; folk, der ikke kende til tidligere tiders dansk, trø f. ex. at 
skriffue virkelig betegner en udtale; lidt kendskab til retskriv- 
ningen lærer, at det er galt, at.det hed som nu. Ligeledes er 
det i og for sig sproget. uvedkommende, -om en. dårlig oversæt- 
ter radbrækker det; men. ved en spreøgformation,.… der  forelig- 
ger os som. død eller ikke længere brugt, bliver det nødvendigt 
at overveje: sagen, fordi man ikke altid djeblikkelig kan se, hvad 
der virkelig: er: blevet sagt og hvad der kun skyldes: en over- 
sætters ubehændighed; hertil kommer, at en sådan læmpelse 
efter det fremmede stundom kan være karakteristisk for en vis 
side αἵ. litteraturen eller. undskyldelig ved "BROKE ΠΡΤΕΕ: på 
udtryk f. ex. for abstracte begreber. 

Sprogets ιν Fr RS PERKER fremmed indflydelse 

οὐ oversættelser. 

I de ældste skriftlige mindesmærker, især de åraske: som 
vi have, er retskrivningen mønsterværdig; der siger sig 
beslræbelke efter. at udtrykke lyden; der er ingen overflødige 
bogstaver; der viser sig orden og sammenhæng. Men i det 
1546 årh. viser — i det mindste det. dånske — en overordent- 
lig stør forstyrrelse i retskrivningen; dénne: forvirring i retskriv- 
ningen har flere. grunde. 1) beror den på fremmed indflydelse; 
brugen af y i betydningen { (gwynne) er fremkaldt ved tysk 
indflydelse, da Tyskerne slet ikke anvendte y i den betydning, 
hvori det brugtes i Norden,. altså: kunde. bruge ὁ og y som 
tegn med lige betydning; 2) beror. den på, at en slet. smag 
gjorde sig gældende; man . søgte at dynge så: mange bogstaver 
som muligt oven på hinanden (. faffæcer); 8). beror den på, at de 
i sproget selv foregåede: lydovergange bragte forvirring i tegne— 
nes betydning; da th var blevet til ὁ i forlyden, medførte det, 
at man skrev tå for,t, f. ex. ,enesthe (Brandis læsebog 279 8), 
korsfesther 0. |. , 

Ved oversatte skrifter sporer man tit indflydelse af det 
sprog, hvorfra der er oversat. 1) Flores og Blanzeflor er 
oversat fra fransk; vi finde derfor deri ord som amur. 
2) Fredrik af Normandi er oversat fra tysk, vi finde derfor 


Dansk og svensk litteratur og sprog [350---ἴ 500. 95 


(i den danske) v. 156' dwerigelin, v. 247 portelin, 951 fingerlin 
(mht. vingerkn: ring). Dette er af mindre betydning; langt 
stårre udstræknitg: har 3j-det knudrede i sproget, som viser 
sig i meget af det; der er oversat fra latin. Som exempel 
kunne : vi tage: den gamle. dånske: bibeloversættelse' efter vul- 
gata (Thott. håndskr. 8 fol.). Den latinske nødvendighedsform 
gives ved en sådan omskrivning: Ex. 30, 18 ad lavandum: ἐϊ 
at tooskullændæ, en omskrivning, der er:meget udbredt i den 
tids skrifter, men naturligvis abtdrig har existeret i det danske 
sprog, som det lød i talen. Ἐχ. 19, 7 convocatis majoribus 
natu populi: tkn tidh han haffde sæmmenkallet størrere Israels 
folk af føtzell. Lev. 10, 1 arreptisque Nadab et Abihu hlii 
Aaron 'thuribulis imposuerunt ignem et incensum desuper: Nadab 
ok Abywth Aurons søner ti tagnæ røgælse kar thes sættæ eldh ok 
brennendhe offer owenpa. artifex ærarius gengives ereligh. konste- 
ligh man, herbæ. agrestes agghærlighe yrtær.  Afledningen har 
stundom indflydelse på oversættelsen: Gen. 26, ὅ oversættes 
ceremoniæ: høktidhe giordhe mz woæ-som ær woxlyws, et an- 
det sted woæeltghe ok andre gudelighe logh. ἢ) 


Fremtræden af dialekterne; spirer, til skriftsprog. 

Fjærne: vi disse fremmede indflydelser .og betragte så igen 
sproget, viser. sig i denne periode endnu stærk.frømtræden af 
dialekterne, skånt man også er på -veje. til. at danne skrift- 
sprog; nærmest kan man måske betragte dausk og svensk i 
denne periode som udgårende: en enhed,, men opløste i dialek- 
ter, der dog gensidig påvirke hinanden, når sproget anvendes 
til skrift. Tage vi for det første hensyn til dialekterne, vise sig 
spor af følgende. 

1) Af jysk dialekt viser der sig spor i det danske hånd- 
skrift af Evfemiaviserne: fæk v. 341 Fredrik af Norm., affther 
1101 (atter); dog er dialektens fremtræden begrænset;, første 
person hedder aldrig æc eller ac, som tidligere (jyske lovs ældre 
håndskrifter ?); -æ. i endelsen kastes så godt som aldrig bort. 

2) Dansk ømål viser sig hos hr. Michael og i rim- 
krøniken. ; 

3) Skånsk fra denne tid viser sig. i Cod. Rantzovianus 
(Β. U. Η. ex den. var. 186 410), der indeholder skånske lov, 


ἢ M. Woldike, Kiøbenh. Selsk. Skr. II (trykt 1746) 8. 16. 17. 9. 
2) Antiqv. tidskr. 1858—60 5. 245. 


7; 


96 K. 2. Lyngby. 


vederlagsretten og mere. Endelsen -a skiller dette håndskrif's 
sprogform fra egentlig dansk, d for ἐ fra svensk; den skriver næmlig 
lada τα låta, (men rath — råd) 
brydir = brytr, (men duth —= bod) ἢ). 

4) Gøtisk eller østgøtisk bliver det meste svensk fra 
deune periode; det er kendelig ved at flertal hankån ender på 
a (orma) ?); 

5) hvor derimod ar forekommer, må vi have øvresvenske 
(måske også vestgøtiske) forfattere eller afskrivere. 

Men sammen med denne spaltning efter sprogarter. ind- 
træder i sprogets skrevne form en stærk indflydelse af den ene 
sprogart på den anden; der er 'en bevægelse efter at skabe 
endog et dansk-svensk skriftsprog; kun er der to retnin- 
ger i denne bevægelse og disse retninger modvirke hinanden : 
Brigittinerklostrene virke i den retning, at de lade svenske for- 
mer træde frem i det, der skal være dansk; den danske rege- 
ring og dens æmbedsmænd virke i den retning, at det svenske 
bliver stærk farvet af dansk. 

Det sprog, som viser sig i visse i Brigittinerklostrene for- 
fattede bøger dels i Danmark dels i Norge kalder man Brigit- 
tinersproget; derved må dog ikke forstås noget bestemt 
sprog; det beror blot derpå, at en svensk munk i Maribo eller 
Munkelivs kloster vilde skrive dansk eller norsk, men ikke 
magtede sproget og lod svenske former løbe ind, eller det be- 
ror på, at en dansk munk afskrev et håndskrift, der var bragt 
fra Vastena og, idet han afskrev det, beholdt enkelte former, 
som stode i originalen. Det er hyppig kendelig på endelsen π 
i Zden person f. ex. bydemåde, som Zøsen (Brandts læsebog 96 8). 
Også i Norge finder man sådanne brigittinske spor, f. ex. i 
Munkeliv klosters brevbog 8. 29? brødromen for brædrunum ; 
471,18 monnum, tweem; nogen lighed hermed har sprogformen 
i et brev fra dronning Margrete til hendes mand omtr. 1370, 
Dipl. Norveg. I s. 312; det er næsten helt svensk: åelsar γαΐ .. 
scrtuin (2. pers. fl.) . . fik, men derimod ower eino. 

Omvendt viser sig danske former i Sverrig i det, 
der udgår fra regeringen, og denne anvendelse af danske 
former forsvinder ikke endnu ved unionens ophør. Mest frem- 
trædende er brugen af endelsen e f. ex. i navneformen, der må 
være dansk. Gammelsvensk har rigtignok hyppig ὦ for ai navne- 


OM. 1) Det bærer årstallet 1430. 
" ådfr. min afhandl. Antiqv. tidskr. 1858 —60 s. 260—262. 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 97 


formen, men det er dog ikke rimeligt, at e blot skulde være op- 
stået ved retskrivningsforandring for ὦ. Det varede længe, 
inden de svenske fik bugt med dette 6: man kunde træffe det 
endnu på Karl den 9465 tid"). De danske bløde medlyd i ind- 
lyden kan man træffe endog efter unionens ophør hos Gustav 
Vasu selv (Ser. rer. svec. Il 11 1525 Røjge). Medens Brigittinerne 
bragte det svenske en i person fl. ind i Dansken, er omvendt 
den danske endelse er kommen ind i Gustav Vasas bibel (gefver) 
og derved i det svenske kirkesprog ?). 

De, der omsatte skrifter fra svensk til dansk, have måske 
næppe selv betragtet det som en oversættelse; thi de bare sig 
omtrent ad på samme måde, som når f. ex. en Jyde afskrev et 
sjællandsk håndskrift; de afskreve det, som de selv talte det, 
men lode endel blive stående. Var unionen vedbleven, vilde sand- 
synlig det svenske sprog haft samme skæbne, som det norske. 
Endogså længe efter unionens ophør læste almuen i Sverrig 
danske bøger; det ses af Stjernhjelms Hercules 1668, hvor 
Vellysten anbefaler Hercules at læse Naso 

I sign Giltare-konst; Amadis, Marcolfus, och andre, 

Som ὃ gemeen åre tryckte på Dansk; Melusina. 

Keyser Octavian, Finck Riddare, skon Magelona ὃ). 

På reformationstiden mente den katholske biskop Hans Brask, at 
det var farligt at oversætte bibelen på svensk; han havde set hele 
årets evangelier oversatte på dansk; disse, som let forstodes på 
grund af sprogenes lighed, kunde man gåre tilgængelige ved bog- 
trykkerkunsten, og dermed havde man, hvad man behøvede, uden. 
fare for den svenske kirke ἢ. Her synes rigtignok dansk at være 
valgt for at bibeloversættelsen ikke skulde være alt for forståelig. 

Unionens ophør gav sagen en anden vending; der blev to 
indbyrdes og fra dialekterne fåst adskilte skriftsprog. I Sverrig 
vandt det øvresvenske overhånd over det gøtiske, der var stær- 
kest fremtrædende i foregående periode; det ses tydeligst deraf, 
at endelsen ar i ha. fl. nu fortrænger a (håstar for håsta) 5); det 
havde sin grund deri, at reformationens ledende mænd for det 
meste vare fra det øvre Sverrig, Olaus og Laurentius Petri 
f. ex. fra Nærike, mens tidligere klostrene i Østergøtland, som 


ly Ibre de mutationibus linguæ sueo-gothicæ 8. 27. 

2; Rydqvist, Svenska språkets lågar I 379 --383. 

3) V. 135—137. Anført af Nyerup, Morskabslæsn. s. XXVI. 

+) Handl. τὸν. Skandin. hist. 18, 301. 302 i brev til Peder Galle. 
5, Se Antigv. tidskr. 1838—60 5. 260—262. ͵ 


98 K. J. Lyngby. 


Vastena, havde stor literair betydning. Men derved, at det øvre 
svenske således sejrede over det gøtiske, blev svælget mellem 
svensk og dansk endnu stårre. 


Sprogets forandringer, når det sammenlignes 
. med de foregående tiders sprog. 

Sammenligne vi svensk og dansk i denne; .periode med 
svensk og dansk ved overgangen fra 13de til 1486 årh:, viser 
der sig for danskens vedkommende en væsentlig forandring i 
lydforhold, for begge sprogs veckom mende; en væsentlig 
forandring i ordforrådet. 

Forandringen i lydforhold i dansk "består deli; » at i efter- 
lyden de hårde medlyd ὦ ὁ p bleve bløde g ἃ ὅ.. En slig lyd- 
forandring er en sprogudvikling, der foregår i sproget selv ved 
dets egen bevægelse. Umiddelbart beror den ikke på fremmed 
indflydelse; middelbart kan den derimod nok bero derpå, da 
den fremmede indflydelse kan have bragt lydbevægelsen til at 
gå hurtigere og derved kan have fremkaldt denne øevergang. 
Herved fik det danske sprog sin nyere skikkelsé og den 
rette inddeling af den danske sproghistorie ver derfor efter 
min mening den: 

gammel dansk; det deler sig i 3 sprogarter: skånsk, 

ømål, jysk; (uden forskel på skriftsprog ag almue- 
dialekt) ; 

nyere dansk; her have vi 1 an αν δὲ og ved siden 

deraf SD FO Rak GE dog bliver skriftsproget først 
efter reformationen fuldkommen fast. ' 
Adskillelsespunctet er den omtålle overgang k ὁ p tig ἃ ὃ. 

Forandringen i ordforråd gælder både i dansk og svensk. 
Medens sproglæren bestemmes ved sprogets oprindelige grund- 
lag og dets senere indre bevægelse, altså er national, kan ord- 
forrådet påvirkes stærkt udenfra og optage stof fra helt forskel- 
lige kilder; medens altså sprogets kilde kun er én, kan ordfor- 
rådet have overordentlig mange kilder; det bestemmes næmlig 
for en del ved de culturhistoriske stromninger, der ikke holde 
sig til nationernes slægtskab. Vi have i litteraturen set, at 
fremmed, almenevropæisk, indflydelse, eller parallelisme med 
den fællesevropæiske udvikling, gjorde sig stærk gældende i 
denne periode. Men hvad vi således have set i litteraturen, er 
dog ikke noget mod det, der i denne periode gjorde sig gæl- 
dende i livet. Tyskland gennemgik efter ridderperioden en 


Dansk og svensk litteratur og sprog 1350—1500. 99 


borgerlighedens periode; men denne tyske borgerlighed kastede 
sig netop med rovbegærlighed over os; hansestæderne borede 
sig ind allevegne. . Dels derved, dels ved vore øvrige forbindel- 
ser med Tyskland .skete det, at sproget i denne periode kom 
til at optage et meget stærkt nedertysk stof. Allerede tidligere 
havde det danske øg svenske: sprog modtaget en ikke ubetyde- 
lig fremmed indflydelse på sit, ordforråd;. men den kom ikke 
fra tysken, den kom næppe nok fra de romanske sprog, den 
kom fra latinen, næmlig med. kristendommens indførelse. 
Tage vi landskabslovene for: os,. finde. vi ordforrådet næsten 
fuldstændig oldnordisk,. dog, der er en undtagelse, der findes 
ikke så ganske få latinske ord,. f. ex. prøuæ τε probare, scrzuæ 
— scribere. . Men i denne periode stråmme nedertyske ord 
ind i mængde, også få vi enkelte romanske, men de ere vel 
bårne til os over plattysk”). Håjtyske ord må vi ikke vænte at 
finde; altså ikke ord som træffe (= håjt. treffen, isl. drepa), 
ikke et ord som en krebs (mht. krebez; samme ord som kræft, 
der er nedertysk, hall. kreeft en krebs). 

Jeg skal exempelvis gennemgå nogle ord af dem, som denne 
evropæiske, særlig nedertyske, indflydelse har tilført os; lydregler + 
må der tages hensyn til, men sproget følger dem ikke ved op- 
tagelse af fremmed stof med den nåjagtighed, som i sine egne ord. 

Fra nedertysk. 

Fastelavn hedder fastelawind i Odense skomagersvendes 
skrå 1406 (Brandt 90 31); hollandsk har vastenavond eller vastel- 
avond; avond er aften; svensk har gjort det til fast/lag med 
urigtig anvendelse af lydlove og ved at opfatte -en som kendeord. 

høvisk af hof; høwske snak Fred. af Norm. v. 1212, Det 
tyske hiibsch er det samme ord (mht. hobesch). 

stråle betyder endnu på reformationstiden (Dialogus om 
messen) pil; Ivan 2084 ok tok honum fra badhe bogha ok strala; 
mht. stråle pil. 

kese, keise (forekommer f. ex. i ἡ εδα δα er den neder- 
tyske form af isl. kjésa; nedert. ὁ — isl. jø, f. ex. déf = oldn. 
Bjøfr. Hollandsk har krezen koos gekozen. 

Endelsen svensk, -Aet, i tidligere dansk åeth, hert, er 
egentlig et eget ord, got. ὙΠ τρόπος, oldeng. hdd, tilstand; 
formen er mærkelig derved, at nedergermanisk der opfattet som t. 


ἢ Jfr. min afhandl. Ann. f. nord. oldkynd. 1859 8. 266. 


100 Κ. 1. Lyngby. Dansk og gvensk litteratur og sprog 1350—1500. 


sachtmodigheed, hr. Michael hos Molbech s. 80 stroph. 5. 
Nedertysk sacht er — håjl. sanft; nedertysk har tit overgangen 
ft til cht; derfor er luft og lugt samme ord; Michael 131, 3 
Fuglæ + luchten (holl. lucht, luft). Michael har 131,2 allæ yrthers: 
dygd och k(a)racht, sml. holl. kracht kraft. 

Stundom er et ord omdannet efter nedertysk mønster; så- 
ledes er oldn. βό omdannet til dansk dog (svensk dock) efter 
nedertysk. 

Fra romanske sprog. 
Dyst. Ivan: ræddara oc swena the giordho ther gaman 
mz dtost oc bohordh ther the komo saman v. 45. 46. 
til torney ok dtwst var han een man, v. 4213. 


Et turneringsord, mht. gost; af romansk, f. ex. ital. g2usta, 
gammelfransk oste (af zuæta eller af zusta pugna, se Diez Rom. 
worterb. Iste udg. s. 176). Ordet er mærkeligt ved den måde,. 
hvorpå romansk 7, gt er gengivet. . 

rund, f. ex. Fred. af Norm. (den danske) v. 1574 

aff then taffelrwndæ skaræ, men 

Ivan (den svenske) v. 1999 ἐλφξ sifuala bordh. Af fr. ronde: 
af lat. rotundus. i 

Det nedertyske element i sproget var tilstede får reforma-- 
tionen; man går reformatorerne uret, når man tror, at de i be—- 
tydelig grad skulde have fortysket sproget; et og andet enkelt. 
ord kunne de have optaget; men de fleste nedertyske ord, som 
vi bruge i daglig tale, have været til i sproget forinden. Siden 
denne revolution i ordforrådet i låde og låde årh. kunne de 
nordiske sprog nok enkeltvis have gjort forandringer i deres- 
ordforråd, men ingen betydeligere, når undtages senere tiders 
uddannelse af udtryk for abstracte begreber, der i dansken for 
en stor del først uddannedes i 18de århundred. 


Jeg har altså søgt at eftervise følgerne i litteraturen og 
i sproget af den stærke udenlandske indflydelse, som 
i låde og [δ46 årh. gjorde sig gældende i Danmark og Sverrig ; 
jeg har søgt at eftervise den enhed i literatur og i sprog, 
hvortil unionen var nær ved at bringe disse lande.  Virk- 
ningerne af det: første vise sig endnu i sproget; virkningerne 
af det sidste ere forsvundne. 


101 


Forøgelsen eg udviklingen af det danske spregs erdforråd 
efter Holbergs tid. 


Concurrence-forelæsning 16de juni 1808 1). 


Af Α΄. J. Lyngby. 


I et af de foregående foredrag, hvori jeg søgte at skildre 
sprogets tilstand i det låde og låde århundred, omtalte jeg 
den omvæltning, der i den periode foregik med det danske ord- 
forråd, og jeg tilfåjede, at en sådan fuldstændig rystelse af ord- 
forrådet aldrig senere var indtrådt, men at ordforrådet ganske 
jævnt forandrede sig hele tiden senere, samt at en stårre for- 
andring var foregået i mitten af foregående århundred, derved 
at der skabtes udtryk for en hel del begreber, der tidligere ikke 
havde haft faste navne på dansk. Jeg omtalte, at sproglæren 
nødvendig var ensartet, at alle dens former måtte føre tilbage 
til én oprindelse, der bestemtes ved folkets afstamningsforhold, 
men at ordforrådet farvedes på mange måder ved de culturhi- 
storiske berøringer. Sproglæren viser os folkets herkomst, ord- 
forrådet viser stærke indtryk af dets historie. Ordet præst eller 
biskop minder os om, at kristendommen er kommen til os i 
latinsk skikkelse; ordet dyst, som jeg har forklaret i en fore- 
gående time, minder os om riddertidens turneringer; ordet 
pebersvend om hansestædernes indflydelse i norden; ordet vaje 
(hollandsk waarjen blæse) om vor forbindelse, med Hollænderne. 
Vi skulle nu beiragte ordforrådets udvikliugshbistorie efter Hol- 
berss tid, altså i lidt mere end et århundred. Detle er for- 
bundet med vanskeligheder. Tiden mellem Holberg og os er 
så kort, at forskellighederne blive så små, αἱ der hører måje 
til at få ὅ]6 på dem. Sammenligne vi f. ex. skånske lovs sprog 
med det nuværende, frembyde der sig forskelligheder for hver 
linje, vi læse; anderledes forholder det sig allerede, når vi læse 
noget fra reformationen; af Holberg kunne vi, når vi én gang 
have vænnet os til hans mange franske ord, læse hele sider, 
uden at noget bliver os påfaldende; af J. S. Sneedorff, der står 
05 endnu nærmere, kunne vi læse hele ark uden at finde noget 
afvigende. Men når så en afvigelse fra vor sprogbrug viser 


ἢ) Opgaven lød: I almindelige Omrids at skildre, i hvilke Retninger og af 
hvilke Kilder det danske Sprogs Ordforraad er forøget og udviklet ἀν 
Holbergs Tid. ᾿ 


102 K. J. Lyngby. 


big, så jædtræder. der. rigligsok οἱ forbold., som ikke indtræder 
ved læsningen af skånske lov. Skånske lovs sprog vil ikke let 
blive stødende for os; dens afvigelser fra vor sprogbrug ville ikke 
støde 08; anderledes forholder det sig, når vi finde noget hos 
Holberg eller især hos.Saeedomf; dar afviger fra vor talebrug; 
da er det vanskeligt at få det til at stå klart for sig, at forskel- 
len har historisk grund, og at de følge deres tids sprogbrug; 
da opfatte vi let afvigelsen som ligefrem sprogfejl eller kejtet 
udtryksmåde, og tvinges, når vi dvæle derved, let til at trække 
på smilebåndet. På den måde føle vi imidlertid, hvilke hol- 
bergske ord der ere vor tid ubekendte eller have antaget en 
anden brug, men langt vanskeligere er det at finde ud af det 
omvendte spårgsmål, hvilke af vore ord der have været Holbergs 
tid ubekendte; for at vide det måtte man egentlig først have en 
ordbog for den holbergske tid; nogen støtte i vor under- 
søgelse have vi imidlertid deri, at de ny ord til sine tider ere 
komne ind under en heftig modstand, hvorved vi underrettes 
om, at ordet er nyt. Ved adskillige af de senest optagne ord 
kunne vi selv historisk erindre, når ordene ere optagne, og de 
ældre iblandt os ville kunne erindre et og andet, som vi yngre 
ved måjsommelig sammenligning må slutte os til. 

Kilderne, fra hvilke ordforrådet forøges ere dels sproget 
selv, dels andre sprog.  Ordforrådet kan .udvikles fra den 
samme kilde, hvorfra sproglæren altid og alene udvikler sig, 
fra sproget selv; ny ord kunne danne sig af det stof, som alle- 
rede er tilstede i sproget, og efter de love, hvorefter de andre 
ord ere dannede. Men. ordforrådet kan også optage stof uden- 
fra; ifølge vor beliggenhed og vor stilling kunne vi vænte ord 
optagne fra tysk, ja fra fransk, og på den anden side fra vore 
sprogarter, fra svensk og fra oldsproget. En egen art af ud- 
vikling af eget stof er det, når denne udvikling finder sted ved 
efterligning af et fremmed mønster; en slig efterligning kan 
stundom være heldig, stundom slavisk. Til ordforrådets udvik- 
lingshistorie hører også forandring i ordenes brug samt det til- 
fælde, at et ord fuldstændig kastes bort. 

Der er flere veje, ad hvilke bevægelserne i ordforrådet 
finde sted; disse veje stå i nær forbindelse med de begrebs- 
kredse, hvortil de vedkommende ord høre. De forandringer, 
som ordforrådet har været underkastet i det tidsrum, vi be- 
handle, ere indtrådte dels ad den folkelige vej, dels ad den 
videnskabelige, dels ad den digteriske vej. Ad den første vej 
indtræder forandringen — hvad enten den nu består i optagelse, 


Det danske ordforråds udvikling siden Holberg. 103 


udstødelse eller betydningsovergang — ubevidst, uden nogen 
viljesytring, af sig selv. Ad de to andre veje indtræder foran- 
dringen således, at der er stårre bevidsthed derom, og at en 
vis vilje til forandring er tilstede; det står. ikke i den enkeltes 
magt at forandre spoget, men det står i hans magt at gåre 
forslag, at forsøge indførelsen af et ord, og. erfaring viser, at 
det. tit er indtruffet, at medborgere have antaget disse ord. 

Gangen i det følgende vil nu være den, at vi 

1) betragte de forandringer, der er ere indtrådte ad den 
folkelige vej, . 

ες 2) dernæst dem, der ere indtrådte ad den videnskabelige 
vej, især ved at danne ord for :abstracte. begreber, 

3) dernæst de ord, der ere indførte i det håjere digtersprog. 

4) Særlig ville vi til. slutning omtale ny navne til' genstande, 
man før jikke kendte, aliså omtale forandringer i ordforråd, 
fremkaldte ved forandringer i de reale forhold; man kunde sige, 
at disse ord vare indkomne ad den praktiske vej. 

1) De forandringer, der ere indtrådte ad den folkelige 
vej, ad den mere ubevidste vej, bestå dels i, at visse tyske 
ord ere udstødte, dets i, at ny ord ere dannede af sproget selv, 
og endelig deri, at visse ord have skiftet betydning; et enkelt 
fremmed ord kan være optaget. 

ἃ) Udstødie. ord. Holberg og hans samtid bruge visse helt 
eller delvis tyske ord, som vi nu ikke kende. 

bovendal. Falster siger i satiren »det daarlige Giftermaal« v.18: 

imidlertid for Bovendal 

Gaar Mandens Gods og Penge. 

Da sættes alting ud til fal, 

Ja Dynen med af Senge. (Thaarups- udgave 8. 118.) 
&ovendal kommer af hollandsk eller plattysk doven oven og 
plattysk dål ned, altså op og ned, det vil: her sige til 
alle sider. 

gau. Holberg i Diderich Menschen-Skræk: Er den Tienere 
ellers noget gau (scene 7). I Ilte Juni: et ungt Menneske, men lige 
saa gau som Faeren (act 1, scene 2). gau vil her sige behændig, 
snild. Hollandsk har gaaxwo, hurtig, snu, etymologisk samme 
ord som tysk 2. Sammenlign gavtyv og sønderjysk: ζάιοί. 

dolhus galehus, dårekiste. Forekommer hos Holberg, Epistel 486 
(V? side 38: Dollhuus); en satire af Falster hedder: Verden søm 
Et Doll Huus. 

b) Ny ord ere dannede af mener selv, som foran (an er 
jo rigtignok, men tidligere, kommet fra tysk). Håjsgård be- 


104 Κ. 1. Lyngby. 


klager sig derover, da an var et biord og ej kunde bruges tik 
at danne et forholdsord !); ordet foran mangler i Moths ordbog. 

c) Enkelte ord have skiftet betydning. 

mådelig betegnede får: som holder måde. Holberg siger i 
Moralske Tanker 8. 61: Maadelig Lærdom og brav Arbeide giør 
viise og dydige Indbyggere udi et Land. 

nedrig betegnede får blot lav og kom somme tider til at: 
betegne ydmyg. Bibeloversættelsen fra 1799 har Rom. 12, 16: 
Værer de, som have eet sind imod hverandre; som ikke tragte 
efter de høie ting, men holder eder til de nedrige. Bibelover- 
sættelsen fra 1819 har: holder Eder til de lave. Derimod står 
der endnu 1859 i Ordspr. 16, 19: Det er bedre, [at være] nedrig 
i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hov- 
modige. Hos J. 8. Sneedorff, Samtlige skrifter 2, 417: 1 Hen- 
seende til Stilen begaaer man ofte den Feil, at vanhelde 
de ædleste Ting med nedrige Lignelser. Derimod hos Evald: 
Men denne Maade at blive hevnet paa, ο I retfærdige Guder! hvor 
nedrig, hvor feig! (Rolf Krage, s. 189 i Liebenbergs udgave). 

besynderlig betydede tidligere særegen. I universitets- 
fundationen 7de maj 1788 cap. 4 ὃ 1 foreskrives »en besynderlig 
Examen for Skole-Lærere«. 

I alle disse ord er betydningen fra almindeligere bleven 
speciellere, hvorved blot den slette side af sagen er bleven til- 
bage. Noget lignende finder sted i brugen af ordet creatur; 
J. 5. Sneedorff kalder damerne for »deilige Creature« (Samt. 
skr. 1, 208) 9: skabninger; overgangen til den nuværende betyd- 
ning ser man hos Eilschow, der i sine Philosophiske Breve (1748 s. 4) 
havde omtalt Creatur-Sygen, hvorom Stenersen, der skrev imod 
ham,. påstod, at det så ud, som om hele skabningen var bleven 
angreben (s. 65); Eilschow blev vred, han så ikke sammen- 
hængen (Giensvar s. 53. 54). 

Ordet kæreste brugtes fordum, foruden som nu, også i 
håjere krese for hustru; derfor siger Geske i »den. politiske 
Kandestøber« til en »Raads-Herrinde«: hvad vi kand være hende 
og hendes Kæereste til Tieneste skal ikke mangqvere. (act 4, 
scene 9). Som nu Erasmus Montanus act ὃ, scene 6. 

På en anden måde har ordet fruentimmer skiftet betydning. 
Ordet er kommet fra Tyskland, hvor begrebsudviklingen har 
været 1) fruerstue; 2) fruerstuens beboere, fruentimmer, som 
samlingsord; 3) deraf udviklede sig den nuværende betydning, 


1) Første Anhang til den Accentuerede Grammatika (1769) 8. 84. 


Det danske ordforråds udvikling siden Holberg. t05 


da ordet fra at være samlingsord gik over til at betegne det 
enkelte individ"). Den første betydning har måske aldrig været 
til på dansk; i den anden betydning, som samlingsord findes 
det endnu hos Eilschow, Beviis, At Naturens Lov ikke forbyder 
den Respect imod Fruentimmeret, som Moden har indført iblant 
08 (1747 åto), s. T4: Henrichus Auceps . . erklærede den Ridder 
for u-ærlig og forbød ham at indfinde sig ved nogen Turnering, 
som havde opført sig u-høflig imod Fruentømmeret og nægtet en 
Dame eller Jomfrue sin Hielp . .. i 

2) I sidste halvdel af forrige århundred have vi fået sproget 
beriget med en hel del ord for abstracte begreber. Hol- 
derg var imod denne sprogrensning. Han bruger, som bekendt, 
fransk-latinske eørd: den store Confusion, Affection, det førstes 
Eæecution. Eilschow søgte i en disputats (1747) 3) at give danske 
navne for en hel del philosophiske udtryk; Stenersen skrev der- 
imod (1148) 3), dog ikke som egentlig modstander af sagen; 
J. S. Sneedorff virkede for sprogets berigelse .i philosophisk 
retning eller for indføre!sen af danske navne ved sin »Patrio- 
tiske Tilskuer« (1761—63); jomfru Biehl. spottede de ny ord i 
en Komedie »Haarkløveren« (1765), hvor elskeren ikke bliver 
forstået, fordi han bruger disse ord; de Sorøske Samlinger (1765) ?) 
recenserte den, og de Sorøske Samlinger recensertes igen af 
Jac. Baden i hans afhandling om sprogets berigelse bag ved 
hans oversættelse af Tacitus" Agricola 1766. Endnu i Minerva 
1793, 1 findes i et stykke af Elert om videnskabernes selskabs 
ordbog polemik imod et par ord, som vi nu alle bruge. Den 
måde, hvorpå de fleste af disse ord ere dannede, er den, at 66. 
ere dannede af sproget selv ved afledning eller sammensætning; 
men denne dannelse har rigtignok for største delen fundet sted 
under indflydelse af det tyske som mønster. I et par tilfælde 
brugte man omskrivning med to ord, der først senere ere 
smæltede sammen. Kun et enkelt ord er optaget fra svensk; et 
andet ord, der kan regnes til denne kreds, er sat i brug igen, 
æfter at det havde været nær ved at tabe sig i dansken. 

Man var i stor forlegenhed for at få et ord for affectus; 


ἡ G. K. Frommann, Die deutschen Mundarten II (1855) 8. 28. Schmeller, 
Bayerisches Worterbuch I 8. 597. 598. 

2) Cogitationes de scientiis vernacula lingva docendis cum specimine ter- 
minologiæ vernaculæ. 410. 

3) Critiske betænkninger over Mag. F. C. Eilschows prøve paa en dansk 
kunstordbog med et critisk brev over samme fra Misotyphus. 8vo, 


4) Samling af adskillige Skrifter til de skinne Videnskabers og de 
Sprogs O'pkomst og Fremtarv. 8vo. 


106 i K. J. Lyngby. 


Eilschow siger (nr. 30) Sænds-Bevægelse og siger om en, der 
havde brugt Lidenskab: Male ex Germanico Leidenschaft, Liden- 
skab corrupit. Ligeså var man i forlegenhed med at finde et 
ord for objectum; Eilschow siger Øye-Merke (nr. 582); andre 
havde, siger han, sagt Modstand, som han fraråder; som be- 
kendt, har genstand sejret, men i videnskabernes selskabs ordbog er 
det mellem .dem; der forvises, som »nygiorte Ord af fremmed 
Herkomst« (Elert, Minerva 1793, 1, 177). Distantia oversættes 
af Eilschow ved Borteværelse (245). Fints 9. scopus oversættes af 
Eilschow ved. Adsigt, Øyemeed (3888), han fraraader Hensigt. 
Amphibolta oversættes af Eilschow ved Tvetydighed (66); Stenersen 
gjorde indvendinger. Præteætus hos Eilschow Forevending (634), 
altså var pdskud ikke i brug endnu. Activitas Virksomhed (36), 
nogle havde søgt Szælens levende (Geskæftighed. Super fioses Over- 
Flade (807), hvormed Stenersen .er meget misfornåjet (s. 62). 
Zelotypiå Kierlighede Nidkrerhed (894), Holberg har brugt Skind- 
syge (ifølge Eilschow, Giensvar. 5. 52). Bevidsthed udtrykkes af 
Kraft: Medvidenhed : med δὲ selv. 1 »Haarkløveren« spottes: 
beundre, overdreven, Fordomme, (ienstand, .Bedømmelses: Kraft, 
Vinde-Syge, Lidenskaber , . Bestræbelser, . Ærefrygt, Bisager. 
Ordene beundre og besynge. havde fornåjet folk meget, inden 
de omsider optog dem, siger Sneedorff"). 

Motivum oversætter: Eilschov ved. to ord: ἜΗΝ Grund 
(484), som også. bruges af Sneedorff 2, 19, Kraft siger bevægende 
Aarsager ;nu sige vi bevæggrund. Atheus oversættes af.Eilschow (38) 
en Guds Nægtere, her ere ligeledes to ord. senere smæltede 
sammen i ét (gudsfornægter). Af skriøn Aand (bel esprit) har 
man dannet skåndnd. Ligeledes. er. de. Fattiges Væsen (Kiøb. 
Selsk. Skrifter, 1.816 del, 1745, fortegnelsen over forfatterne) blevet 
til fattiegnæsen, Holberg skriver, i det mindste se egen Nytte, 
lige Vægt, høyeste feet 3). 

" Stundom. har . i, sådanae abstracte :ord απ ειπι αν δα εγεδε 
forandret sig. Sneedorff skriver Ærfarenhed: .»saa fornødent er 
det.., at man bygger alle sine Slutninger paa.-klare Grunde og paa. 
Erfarenhed« 2, 10 2), ligeså Evald. Sneedorff:siger Undersøgninger: 
»Charon overbragte engang til de Dødes Rige .. Lærde, som vare 
døde midt i Undersøgninger . .« 2, 58. Evald skriver: »din Forvir- 
relse, da du blev mig vaer« (Rolf Krage, Liebenbergs udgave s. 162). 


1) Samtlige skrifter I s. 214. 215. 
2) Liebenberg, Betænkning over den holbergske Orthographi 5. 17. 
3, Derimod: vigtige Erfaringer 2, 11. Sml. Eilschow nr. 290. 


Det danske ordforråds udvikling siden Holberg. 107 


Nær beslægtet med disse abstracte ord er forfatter og dig- 
ter, der ligeledes ere komne ii Prag, idét; mindste i almindelig 
brug, i den omhandlede periode. 

J. Baden mener, at ef kildent Spørsmaal som oversættelse 
af det tyske udtryk" »ewne kutzliche Fragée« ej vilde blive forstået, 
og at man heller burde sige et lekkert Spørgsmaal"). Et og an- 
det, der er dannet efter tysk, som ejendommelig, er måske yngre. 

Fra svensk er i denne periode ordet æmne optaget 
(Sorøske samlinger .2,..169),.og gåde er, fra.daåansk bragt i brug 
igen (sammesteds); Gram . gede: SUD ss ἀΕΊΡΗΘΒΙ, Selskabs 
Skrifter. 2, 41)... 3 

3). I ἡδενηϑ δὶ δὴ: af; daliå πρυπ ῥα αὐ τᾶ ἀκ ὐπεν οι δι δὶ 
ved Øhlensechlåger og Grundtyig,,en. del: ord. fra oldnordisk: 68 Ὁ 
gammel dansk, som hal, == olda. håll, drot,;— oldn. drottina ; 
oldn. drøtt er. ellers skare, men man. forstod f. ex. dyrt er drot- 
tens ord som. om -en var kendeord, .Dannis blev brugt af dig= 
terne, egentlig duganda2)… [ farbindelse hermed ;står,. at adskil- 
lige gammeldanske ord, måske, allerede tidligere vare komne, i 
omløb igen,.derved at J, Baden havde (1780) givet en fortegnelse 
på ordstof til at. berige modersmålet 2); deri findes Avindskrold, 
faur, Hiemlov,… Hafdiæg, Idræt (der ellers, allerede findes .hos 
Sneedorf), Kaar, kaare. til. Kønge, Bager + Øster-Leeden, Tærne, 
Varetægt ; værne; Baden..kan, hetragtes. som mægleren. imellem 
den foregående retning, og» denne; havde "han tidligere. været 
med til at.berige medersmålet,. ved hjælp; af ταν så (negle 
han senere at berige,.det af ældre dansk. τ᾿ 

I nær. forbindelse:med optagelsen af mordiake. rd. ved dig« 
terne står. Rasks,. virksomhed, for... al. skaffe sprogvidenskaben, 
Ørsteds for δὲ. skaffe. naturvådenskaherne ans kR: ΠΡΟ seen 
sammensatte.,, . .. SEER i 

4) Når ny genstande ere; RES REESE ἫΝ man. ἘΠΕ Ε 
vis skullet skaffe .navde til dem, f..ex.,gjærrbane, dampskib 
(navne, der exe, ,efteglignågger af; .andre: sevropæiske: landes 
navne); førnylig. bybød. . En. særegen. klasse, udgåre de politiske 
navne. Efter 1830 £k. vi stændeniastitalianen - med fremmede 
benævnelser,: præsidanden, cemiiéer, amendaemenrter, interpellationer ; 
siden 1848 bleve disge benænnelser eng Seed med danske: 
formænd, udvalg, :ændrægsforslag, PNSDAY SEES | 


1) Forsøg til en Oversættelse af Tacitus (Agricola! 8. 124. 

3 Rydqvist, Svenska språkets lagar II's. 425. 426. 

2) Symbola ad augendas linguæ vernaculæ' copias e Saxonis Grammatici 
interpretatione Vellejana. Åto. 


108 


Den opdragende Skole. 
Et Bidrag til pædagogisk Orientering. 


(Brudstykker af en Afhandling af 2, Lange.) 
(Sluttet.) 


Dicendum enim est sæpius. 
Clic. 


| renere denne den almindelige Dannelse, som vi ogsaa 
med et fra den videnskabelige Systematik hentet Udtryk træf- 
fende kalde den ethiske Dannelse, netop fordi den efter sin 
Natur samler sig om og slutter sig til det, som baade hos det 
enkelte Menneske og i det menneskelige Samfundsliv over- 
hovedet er det Inderligste og Væsentligste, ligeoverfor denne 
Dannelse, sige vi, staaer Kulturdannelsen, der efter sin Natur 
opløser sig i, eller ligesom udstraaler i en bestandig større og 
større Mangfoldighed af aandelige Virksomheder. Thi idet Kul- 
turlivet fra en ringe Begyndelse af bestandig bliver sig alle sine 
højere og lavere, sine aandelige og materielle Interesser og 
Fornødenheder mere og mere bevidst, optager det efterhaanden, 
i Aarenes og ÅAarhundredernes Løb, den ene efter den anden 
af disse indenfor Kredsen for sin planmæssige Forsorg og Pleje, 
Statens og Kirkens, Videnskabens og Kunstens, Industriens, 
Haandværkets, Landvæsenets, Handelens, Skibsfartens 0. s. v. 
Fornødenheder og Interesser, og det omgiver dem alle med 
Love, Hjelpemidler, Forskoler, ja med Opmuntringer og Beløn-- 
ninger for baade at sikkre sig selv, for at dets almindelige [ἰἢ- 
teresser blive .varetagne med stedse større Indsigt og Dygtig- 
hed, og for til samme Tid at komme den Enkelte til Hjelp i 
hans Bestræbelser for at finde sin Plads i Livet, sin Virkekreds 
og den Løn, det Velvære, det vil sige den'Andeel i det alminde- 
lige Velvære, som han efter sia Medvirksomhed for det Hele er 
berettiget til at fordre. Saaledes blive Kulturdannelsen overalt, 
hvor Livet er friskt og i sin Udvikling, et altid rigere Indbegreb, 
en altid fyldigere Sammenhobning, Aggregat, af de manszfol- 
digste og indbyrdes mest forskjellige Dannelser eller Arter af 
Dannelse, der alle ere berettigede, ja i en vis Forstand alle 
ere lige berettigede til at erkjendes som Dannelser, den kirke- 
lige og politiske Dannelse, den theologiske og juridiske, den 
medicinske, philosophiske, philølogiske, mathematiske, physi- 
kalske, militære, industrielle, agronomiske, og mange flere, idet 


Ν 


Den opdragende Skole. 109 


der ikke er noget Fag, til hvilket: Kulturlivet ikke stiller nogen 
Opfordring, eller før hvilket det ikke tilbyder sin Forberedelse, 
eller i hvilket det ikke har en. egen Dannelse. Hvilken og hvor 
stor en Betydning denne Kulturdannelse i det Hele har for: det' 
aandelige Livs Udvikling overhovedet, er et Spørgsmaal, som 
det her ikke er Stedet til at gåae ind paa i alle dets Enkelt- 
heder. Men sammenligne vi ganske i Almindelighed begge 
disse Dannelser med hverandre, saa viser: det sig strax, at Kul- 
turdannelsen i og før sig er speciel Dannelse, er Fagdannelse, 
og δὶ der indenfor. dens Omraade aldeles ikke kan være Tale 
om nogen almindelig Dannelse, og det. hverken i den subjective 
eller i den objective Retning, som vi ovenfor håve viist, at den 
ethiske Dannelse omfattede, idet: Fagdannelsen som såadan 
hverken berører den Enkeltes hele aandelige Liv, men kun 
sætter enkelte af dets Kræfter i Bevægelse, og ikke heller paa 
den anden Side som speciel Dannelse. er istand tilat: hæve den 
Enkelte op til et almindeligt og almeengyldigt ideelt Standpunkt 
ligeoverfor ham selv: og for Livets almindelige Indhold over» 
hovedet. Og her træde nu de Misligheder tydeligt frem, med 
hvilke vi ovenfor have antydet, at; den ethiske Dannelse har at 
kjæmpe. Det er Kulturlivets ejendommelige Væsen og tillige 
dets ejendemmelige Fortjeneste, at det overalt deler og adskiller 
Hivet i dets enkelte Bestanddele. Kun paa denne Maade bliver 
Livet istand til efterhaanden mere og mere at forsvare sig selv 
og ligesom at blive sig selv mægtigt, idet det atter kun paa den 
Maade bliver muligt for Livet at faae-alle sine Anliggender og 
Interesser optagne med under én omhyggelig og alsidig Pieie, 
og paa den anden Side at faae alle sine Individuer dragne ind 
i de fælleds Interesser og den fælleds Virksomhed. Thi det er 
netop Kulturlivets Idee, at Alt: og Alle komme med, og saa- 
længe der ere: Anliggender tilbage, der ikke ere tagne under 
Betragtning, og hvis Betydning for Livet ikke er anerkjendt, 
eller saalænge der ere Individuer, eller i det: Mindste Klasser af 
Individuer, eller Slægter, der ikke ere vundne for en bevidst 
Deelagtighed i Livets fælleds Virksomhed, saalænge er Kultur- 
livets Opgave ikke løst. Men medens vi-saaledes: erkjende Κα]- 
turdannelsens store Betydning for Livet og erkjende Kulturlivet 
som en høiere Form for Tilværelsen, maae vi: ikke oversee de' 
Misligheder og Farer, som ere uadskillelige fra den Maade, 
hvorpaa den eensidige Kulturdannelse, eller Kulturdannelsen som 
saadan, udvikler sig. Thi idet Kulturdannelsen 'stadigt opløsemå 
Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 8 


110 Ε. Lange. 


sig mere og mere i Fagdannelsen, og fra sit Standpunkt af 
med stedse større og større Bestemthed stiller og maae stille 
den Fordring til Individuet, at det, efter at have truffet sit Valg. 
og bestemt sig for det ene eller andet af Kulturfagene, skal 
erhverve sig — og gødtgjøre, at det har erhvervet sig — den størst 
. mulige Dygtighed i det enkelte Fag, saa kan det ikke være 
Andet, end at Individuet, hvad enten det i sit Valg af Faget 
lader sig bestemme af sin blot naturlige Tilbøjelighed og den 
Tilfredsstillelse, som er forbunden med at følge denne, eller 
det maaskee overvejende tilskyndes af en egoistisk Trang til at 
være med og gjøre sig gjældende, eller selv om det i sit Valg 
lader sig lede af højere, mere ideelle Sympathier, dog altid 
staaer Fare for at blive Specialist, eensidig Fagmand, fagmæssig 
Kapacitet, og det desto mere, jo mere det hestræber sig for at 
fyldestgjøre Kulturdannelsens Fordringer og fuldstændigt at gaae 
op i sit Fag. Thi Kulturdannelsen som saadan, i og for sig, er liig 
med intellektuel Dannelse, med »Intelligens«; med den religiøse 
Dannelse og med den sædvanlige Dannelse, der aldrig kan være 
sand uden paa Grundlaget af den religiøse Dannelse, har den 
Intet at gjøre. Den omsætter Alt i Erkjendelse, Kundskab, 
Viden. Den religiøse Dannelse bliver for den til Theologie, 
den sædvanlige Dannelse til Moralphilosophie. Men saaledes 
staaer Individuet i Fare for at opløses og søndres i sil inderste 
Væsen og under den eensidige intellectuelie Udvikling ligesom 
at blive fremmed for sig selv, det vil sige fremmed for den 
hele. Fylde, der ligger i dets menneskelige Natur, en Fylde, 
ligeoverfor hvilken det vilde være ligesaa formasteligt af Individuet 
at ansee sig for berettiget til efter eget Tykke at udhæve og 
udvikle den ene Side deraf, og at tilbagetrænge og ignorere 
en anden, som det vilde være taabeligt at troe, at en enkelt, 
hvilkensomhelst, Evne i Virkeligheden kan faae en sand og 
sund Udvikling uden i og med en samtidig og harmonisk Udvik- 
ling af alle. Og heri ligger nu den naturlige Forklaring af de 
tilsyneladende Modsigelser, som møde os indenfor Dannelsens 
Omraade, naar vi f. Ex. see, at Individuer, der, som det hedder, 
staae paa Dannelsens, Kulturdanmelsens, Højdepunkter, eller 
æres som selve Kulturdannelsens Heroer, til samme Tid kunne 
vise sig raae, usædelige, irreligiøse, eller naar vi see, hvorledes 
Livets Dannelse overhovedet, trods Kulturdannelsens overordent- 
lige Fremskridt og ubestridelige Fortjenester af Livet, dog, be- 
tragtet fra det ideelle Standpunkt af, bestandigt ligesom skrum- 


Den opdragende Skole. 111 


per sammen, og mere og mere faaer Præget af en. egennyttig 
beregnende Forstandighed, en nygtern realistisk, ja materialistisk 
Travihed, og naar vi som en Følge heraf føle, at vi ikke kunne 
værge os for at erkjende,. at der er noget Beretliget i .den 
Anklage, som saa ofte, og ikke mindst i vore Dage, er reist imod 
Dannelsen overhovedet, naar det nemlig hedder, at den vel gjør 
Mennesket klogere, men ikke gjør det bedre. Men om det.end 
er aabenbart, at denne Anklage kun da er berettiget, naar den 
reises mod Kulturdannelsen og ikke mod Dannelsens Sag over- 
høvedet, saa' er det paa den anden Side ikke mindre aabenbart 
baade af Anklagen selv og af de Kjendsgjerninger, hvortil den 
støtter sig, i hvilken Grad Billedet af den sande menneskelige 
Dannelse er blevet forvirret og fordunklet, eller i bvilken Grad 
Kulturdannelsen ved at adskille sig fra den ethiske Dannelse, 
Fagdannelsen fra den almindelige Dannelse, har svækket den 
ideelle Trang og den ideelle Troe, den Troe paa Idealiteten, 
der er Dannelsens og med den Livets inderste Kjærne. Vi 
sige altsaa, at den 'sande' menneskelige Dannelse, den sande 
Humanisme, er en Forbindelse af den. ethiske Dannelse og Kul- 
turdannelsen, af den almindelige Dannelse og Fagdannelsen. 
Den er ikke et Enten-Eller, saa at Mennesket skulde være be- 
rettiget til vilkaarligt “αἱ bestemme, sig for den ene eller den 
amden af dem. Men den er heéller ikke et Baade-Og. i den 
Forstand, at den skulde omfatte og sammenholde tvende for- 
skjellige, sig samtidigt og jevnsides udviklende Retninger.: For- 
bindelsen imellem dem bliver først da sand, naar de smelte 
saaledes' sammen, gaåe saaledes ind i hinanden, at de tilsam- 
mentagne gaae ;op i et: højere Tredie, en ny Eenhed, i hvilken 
enhver af dem kun bliver Moment, men netop som saadant, 
eller ved at opgive at være Νόμοι for sig selv, kommer baade 
til sin sandere og fuldere Betydning, og tillige til en rigtigere 
Forstaaelse af'sig.sélv, nemlig som Måment. Méd andre Ord, 
den ideelle Fordring til Individuets Dannelse er ikke udtømt 
dermed, at det skal være ethisk dannet, have almindelig Dan- 
nelse.  Fordringen er ligesaa fuldt den, åt Enhver skal have 
speciel Dannelse, skal være Fagmand,.- skal kunne overtage en 
Gjerning i og for det fælleds Liv. Men naar det fremdeles er 
en nødvendig Betingelse for énhver Forbindelse mellem flere 
Momenter, at den, for at overvinde al Dualisme, og blive til en. 
sand, organisk Eenhed, maae være en saadan, hvori det ene 
Moment er overvægtigt over det andet, eller har Kraft, ikke 4il 
8" 


112 Ε. Lange. 


αἱ tilbagetrænge og underkue det andet, men til at beherske og 
léde det, saa bliver det i den Forbindølse, hvorom vi her tale, 
nødvendigviis kun den ethiske, almindelige Dannelse, der er 
istand til at overtage dette ledende Hverv, fordi det kun. er det 
Almindelige, der kan forstaae det Specielle, medens det Specielle 
som saadant ikke kan forstaae det Almindelige. Med andre 
Ord, naar den styrende og ledende Kraft, der er Betingelsen 
for, at der kan komme en Eenhed tilveje i det Sammensatte og 
Mangfoldige, ikke kan tænkes uden et Centrum, et ideelt Midt- 
punkt, hvorom Mangfoldigheden leirer sig, og hvori. den, skjønt 
udstraålende i de meest forskjellige Retninger, dog føler, at den 
har sit egentlige Støttepunkt, saa er det kun den ethiske Dan- 
nelses Moment, med sit Alt emfattende ideelle Synspunkt, der 
er istand til at danne det fælleds Midtpunkt. Thi om. end Fag- 
dannelsen ifølge den Trang til Udvikling og til en: fuldstændigere 
og alsidigere Forstaaelse og Begrundelse af sig selv, der ligger i 
ἃ] Erkjendelses Væsen, altid gager ud paa at drage andre, 
nærmere og fjernere staaende Erkjendelser ind under sig, saa 
at der saaledes fremkommer Grupper af Fag, Systemer, med 
deres Ovér- og Underafdelinger, Hovedfag og Bifag eller Hjælpe- 
fag, og altsaa virkelig højere Eenheder, hvori det enkelte Fag 
indtager en Centralstilling og forholder sig til de andre Fag i 
Gruppen som fælleds Midtpunkt, hvortil de: alle referere sig, saa 
maae vi ikke oversee den støre, specifiske Forskjel, som her er 
tilstede. Thi Individuet kan, i Førhold til som Naturen har ud- 
rustet det med aandelige Kræfter, lægge Fag til Fag, System 
til System, og [666 til idee, og dog -derfor aldrig komme ud 
over Fagdannelsens Enemærker. Det kan ad denne Vei komme 
til en fuldstændigere, alsidigere, og, hvis man vil, almindeligere 
Dannelse, men aldrig til den almindelige ethiske Dannelse, der 
som saadan ikke har noget med Fagdannelsen at gjøre, og 
hvori vi vel, for den fulde Forstaaelses Skyld, kunae udsondre 
og udhæve de enkelte Momenter, men ikke uden den fuldstæn- 
digste Misforstaaelse 'kunne betragte dem, eller den religiøse, 
sædelige, intelléktuelle Dannelse: som særskilte Fag og Fagdan- 
dannelser, medens. enhver af dem .i Virkeligheden er et Liv, det 
vil sige en særegen Retning,” δὴ ejendommelig Yttring af det 
ene; almindelige og centrale Liv i Ideen, eller detideelle:Liv. Med: 
andre Ord, den. almindelige Dannelse 'er det: almindelige, al- 
meengyldige Standpunkt, hvorfra Livet skal' føres, den ideelle 
Aand, der skal gaåe igjennem alle' Livets enkelte Gjerninger. 


Den opdragende Skole. 113 


Hvem er altsaa dannet, human dannet, i Besiddelse. af en 
fuld, reent menneskelig Dannelse? Kun Den, der forbinder .den 
ethiske Dannelse med Kulturdannelsen, den almindelige Dannelse 
med den specielle Dannelse, og.forbinder dem saaledes, at de 
ganske smelte sammen til Eet, eet Liv, hvori der ligesaalidet 
kan være Tale om nogen Adskillelse. eller noget Grændseskjel, 
som i Forbindelsen mellem Sjæl og Legeme, eller mellem Aand 
og Materie. .En abstrakt almindelig Dannelse som Noget i og 
for sig bestaaende, er eneUmulighed, ligesaafuldt som en ab» 
strakt Idealitet, en -abstrakt Fornuftighed, en abstrakt Frihed 0. 8 v. 
Det Almindelige -er' kun ,forsaavidt til, som det aabenbarer sig i 
det Specielle. Men eftersom. hu Forbindelsen af hine tvende 
Momenter i den humane Dannelse, eller ligesom af dens Inder- 
lighed. og dens Udvorteshed, som al menneskelig Gjerning, 
fordrer Kræfter, Anstrengelser, Kampe, Held, og alt Dette kun 
bliver Individuet tildeet i meget forskjelligt Maal, saa følger 
deraf, at der i Virkeligheden ikke kan være Tale om nogen ab» 
selut human Dannelse, nogen. normal: Dannelse, der skulde gjøre 
alle Dannede lige, men altid kun om en relativ Dannelse, og mång- 
foldige- individuelle Afskygninger af Dannelse. Thi ligesom vi alt 
ovenfor. have søet, at det Naturlige og det Enhver Medfødte. gjør 
sig gjældende i det Kald, hvorved det drager den Enkelte hen til de 
forskjellige Dannelsesfag, eller at: det er "Naturen, som gjør In- 
dividuet til Kunstner, Videnskabsmand 0. s. v., saaledes hævde 
ogsaa her de.naturlige Gaver deres Betydning, idet.det netop 
er deres forskjellige Styrke og forskjellige Væsen, som er Be- 
tingelsen for, at den humane Dannelse bliver større eller mindre, 
rigere eller fattigere. Ομ det stadfæster sig ΠΕΡ. hvad .vi alt 
tidligere: have udhævet, at det ikke er Dannelsens Opgave at 
ophæve eller. tiliatetgjøre Naturen, men tvertimod at bevare den 
ved at hæve den op til sin egen højere'Ret og Sandhed. |Dan- 
nelsen er Individuets anden Natur. Altsaa naar Individuet med 
det ideelle Syn for sid øg hele Livets. Opgave forbinder et. saa- 
dant Maal af naturlige Gaver, en saadan Begavelse, som sætter 
det. istand til. gjennem' de Anstrengelser. og Kampe; hvortil: dets 
ideelle Anskuelse -af Livet bestandigt opfordrer det, at erhverve 
sig Indsigt og. Dygtighed, ikke blot i det enkelte Fag, hvortil 
han nærmest øg først -føler sig héndragen, men ogsaa-mére og 
mere at udvide den til'de andre.Fag, der staae i nærmere 'eller 
fjernere Berøring med: hans Hovedfag, og fra alle Sider at 
hente Næring- for dette, saa erkjende vi lettelig Alle, at et saa- 


114 F. Lange. 


dant Individuum staaer paa et højere… Trin af Dannelse, end 
det, der med ringere naturlige Kræfter og mindre Energie er 
nødsaget til at blive staaende ved,. og indskrænke sig til Det, 
som er det nærmest fornødent… Men. .den sande. Grund. til, at 
vi sætte hiin højere, end denne, ligger ingenlunde deri, at den 
fleersidigere Dannelse gjør det muligt at fyldestgjøre det enkelte 
Fags Fordringer paa en fuldstændigere og fuldkomnere. Maade, 
ibvorvel ogsaa dette, fra et andel Standpunkt af .betragtet, har 
sin Fortjeneste. Berettiget bliver Dommen først da, naar den 
gaaer ud fra den Erkjendelse, at jo større de naturlige Gaver 
ere, og jo større den Fagdannelse er, som stiller sig til det 
ideelle Livs Tjeneste, desto større og desto betydningsfuldere 
for hele Livets ideelle Opgave .er den humane Dannelse, der 
er den højere Eenhed af alle her samvirkende Momenter. Paa 
samme Maade og med den samme Berettigelse sige vi frem- 
deles, at det Individuum, der af en ejendommelig ideel Retning 
i sin Natur, eller dens særegne Sympathie med og Modtagelig- 
hed for Livets ideelle Indtryk, ligesom født Idealist, fortrinsviis 
føler sig hendraget til de Fagdannelser, der indeholde de fleste 
og mest umiddelbart fremtrædende ideelle .Momenter, saaledes 
som. Tilfældet er med de Fag, der. nærmest og umiddelbart be- 
skjæftige sig med Menneskelivet selv, og dets aandelige og 
sjælelige Interesser, staaer højere i Dannelse, eller maaskee 
hellere, at hans Danaelse er en højere, en rigere, fyldigere, 
skjønnere, end det Individuums Dannelse er eller kan være det, 
der, som født Realist, af sin Natur drages hen til at beskjæftige 
sig med Livets realistiske og materielle Anliggender, eller til 
Natursiden af Livet. Det er herved ingenlunde vor Tanke at 
ville føre Ordet for en Rangordning af Iadividuerne. eller deres 
Fagdannelse. Vi vide meget vel, at fra et absolut Standpunkt 
af alle. Dannelsesfag ere lige og ligeberettigede, fordi de alle 
ere nødvendige for den alsidige og fuldstændige &jennemførelse 
af Livets ideelle Opgave, og at Ingen i og for sig forraader 
"denne Opgave eller bliver til Materialist, fordi. han beskjæftiger 
sig med Livets materielle Anliggender, eller at det ikke er Ind- 
holdet af eller Gjenstanden for det hvergang overtagne Hverv, 
der bestemmer Individuets eller Fagets Værd og Betydning, men 
altid kun. den Aand, hvori det drives, og at selv det. Fag, der 
efter sit Indhold er det mest ideelle, ligesaafuldt kan drages ind 
i Materialismens Kreds, som paa den anden Side den mest ma- 
terielje Gjenstand kan behandles i en reent ideel Aand... Vi ind- 


Den opdragende Skole. 1135 


rømme Sandheden af alt Dette, betragtet fra et absolat Standpunkt. 
Men vort Standpunkt er ikke et absolut, men et relativt, idet vi'her 
gjennem Betragtningen af det, vi have kaldet den humane Dannelse, 
eller Forbindelsen, Eenheden af det naturlige og ideelle Menneske, 
ikke kunne have til Opgave at see denne ideelle Eenhed som 
færdig og afsluttet, hvad den efter sit Væsen aldrig kan være, 
men kun som tilblivende eller som Bestræbelse. Og naar det 
fra dette Standpunkt af nødvendigviis maae komme til en Rela- 
tivitet mellem Individuernes forskjellige Standpunkter og der maae 
blive Tale om Grader og Trin i Dannelsen, saa kunne vi ikke Andet 
end ansee det enten for en fuldstændig Misforstaaelse, eller en 
Fejghed ligeoverfor Materialismens anmassende og højrøstede 
Paastande, om vi ikke vilde fastholde, at de Fag, de fagmæssige 
interesser, der ved deres Indhold og Gjenstand ligesom staae 
Livels ideelle Midtpunkt nærmere, have en højere Betydning for 
den hele ideelle Udvikling, og maae ansees for de egentlige 
Bærere af denne, idet det kun er fra dem af, at den ideelle 
Åand forplantes til de andre, fjernere fra Midtpunktet liggende 
Regioner, og det kun er ligesom gjennem deres Paamindelse og 
stadige Understøttelse, at alle hine realistiske og materielle 
interesser lidt efter lidt kunne lære at forstaae sig selv i dereg 
hele og sande Betydning, nemlig som Medarbeidere i og for det 
ideelle Liv. 

Men ogsaa paa et andet Punkt viser sig den Relatlivitet, 
som vi her søge at gjøre gjældende, som berettiget og sand. 
Thi ligesom Forbindelsen af den ethiske Dannelse og Kultur- 
dannelsen, eller, som vi ligeoverfor Individuet hellere ville kalde 
det, Forbindelsen af det ideelle og det naturlige Menneske, 
fordrer en Kamp udadtil, en Kamp, der gaaer ud paa at be- 
mægtige sig det ydre Livs Indhold og at virkeliggjøre Ideen i 
og paa det, saaledes udfordrer den ogsaa en Kamp indadtil, en 
Kamp mellem Mennesket og sig selv, hvori Individuets Opgave 
er den at beseire Raaheden i sin egen Natur, dens Sandselig- 
hed, Lyster, Lidenskaber, Letsindighed, Træghed 0. 8. v., og ved 
saaledes at bemægtige sig sig selv heell,; eller at faae Herre= 
dømmet over sig selv, at blive istand til at virkeliggjøre Ideens 
Fordringer i og paa sig selv. Og netop her viser det sig tyde- 
ligst, med hvad Ret vi forlange, at den humane Dannelse, som 
en Menneskeliggjørelse af den abstrakte ideelle Fordring, for at 
forstaaes i sin Sandhed, maae betragtes fra Relativitetens Stand- 
punkt af, ikke som den færdige, men som den, der er i Færd 


1 6 F. Lange. 


med og:bestræber sig for at blive til. Thi naar det kunde sy- 

nes som en berettiget og nødvendig Fordring, at denne 
Kamp i Menneskets Indre først maatle være afgjort, eller at 
Mennesket først maatte bave vundet sig selv og alle sine na- 
turlige Kræfter for Ideens Tjeneste, forinden det kunde tænke 
paa al føre Ideen ud i Livet og at gjøre Erobringer for den 
udenfor sig selv, saa er denne Opfattelse psychologisk usand, 
fordi den gaaer ud fra en Adskillelse af Det, der i Virkeligheden 
falder sammen og er Εἰ, og fordi den ikke erkjender, at de 
tvende Opgaver, som Dannelsen har, nemlig at gjøre det men 
neskelige Liv ideelt og at gjøre Ideen menneskelig, ikke er 
tvende forskjellige Opgaver, men kun tvende Sider af den 
samme Opgave, og at ingen af dem kan komme til sin Sandhed 
undtagen i og med den anden. Men saaledes vises vi ogsaa. 
her tilbage til en relativ Betragtning og komme til at sige: I. 
samme Grad, som Individuet har vundet Herredømme over sig: 
selv, og er blevet enig med sig selv om at ville tjene Ideen, i. 
samme Grad er det ogsaa skikket til at føre Ideen ud i Livet, 
eller at idealisere delte; ligesom omvendt: I samme Grad som 
Individuet gribes af og igjen griber de ideelle Momenter, der 
møder ham i Livet udenfor ham, i samme Grad faaer det ogsaa. 
Kraft til at befæste sit Herredømme over sig selv. Med andre 
Ord, ligesom vi paa de foregaaende Punkter af vor Betragtning 
have fastholdt, at den ideelle Dannelse, skjønt i sit Væsen een, 
dog i sin Udvikling hvergang staaer paa et højere eller lavere 
Trin, og med Hensyn paa det Mere eller Mindre af Livets Ind- 
hold, som den omfatter og gjør til sit, bliver mere eensidig 
eller mere fleersidig, mere riig eller mere fattig, kort sagt, har sine 
Mangler og sine Forlrin, saaledes maae vi ikke. oversee, at det 
Samme nødvendigviis maae være Tilfældet her, hvor Spørgs- 
maalet er om Dannelsens inderlighed, eller den reent personlige 
Eenhed af det ideelle og det naturlige Menneske. Og naar den 
Kamp, som. hvergang maae gaae forud for Eenheden, snart er 
mere, snart mindre beftig i Forhold til som den Natur, dør skal 
bekjæmpes, er mere mild og medgjørlig, eller mere trodsig og 
ubændig, og Sejeren altsaa bliver snart lettere, snart vanske— 
ligere, snart mere, snart mindre fuldstændig, men aldrig saa al—- 
deles afgjort, at Striden ikke skulde kunne blusse op paany, saa 
komme vi saaledes til; at indrømme, at Inderligheden kan være 
ikke blot overhovedet en større eller mindre, men at den ogsaa hos 
de forskjellige Individuer, de: forskjellige Naturer, kan være ud 


Den opdragende Skole. 117 


præget paa en meget forskjellig Maade, og være snant. en mere 
rolig, ligevægtig, og i og. paa sig selv sikker, snart mere ujevn, 
vaklende, gjærende, eller snart mere mild, snart møre alvorlig 
og streng, selv indtil Askese.  Altsaa ligesom vi i det fore- 
gaaende have hævdet, at den sande humane Dannelse hverken 
er bundet til eller afhængig af et vist konventionelt Omfang af 
Fagdannelse, eller af visse Klasser af Dannelsesfag, saaledes 
hævde vi ogsaa her, at.den Inderlighed, eller rettere den Stræben 
efter Inderlighed, der er den humang Dannelses egentlige Bærer, 
ikke gaaer ud paa at tilvejebringe en ydre Eensarlethed. eller 
Eensformighed i Dannelsen, dannede Klasser, dannede Stænder. 
Dannelsen har ingen Manerer, er ikke Tvang. Den er: Fribed 
eg Mangfoldighed. Og selv da, naar der skeer et Brud paa 
Inderligheden, og den dannede Mand lader sig enten overliste 
eller overvælde af reent naturlige Tilskyndelser, saa begrunder 
dette ikke nogen Anklage mod Dannelsens Væsen i og for sig, 
men kun mod den Enkeltes Standpunkt i Udviklingen. 

Altsaa, idet vi saaledes udhæve Naturlighedens Berettigelse 
i og Betydning for Dannelsen, forraade. vi ikke ,Dannelsens 
Væsen som Idealitet, men: gaae ud påa at hævde den sande 
humane .Dannelses Væsen som Bestræbelse for at gjøre Ideen 
og Idealet gjældende i Naturligheden, saa at vi maae sige, at 
den humane Dannelse baade er desto lykkeligere og rigere og 
fortjenstfuldere, jo fyldigere og kraftigere den Naturlighed er, 
som den har førmaaet αἱ vinde for det ideelle Liv. Kun da 
begaae vi et Forræderi mod Dannelsen, hvis vi adskille det 
ideelle fra det Naturlige, og. opstille Kulturdanaelsen og. den 
etbiske Dannelse som tvende forskjellige og i og for sig lige 
berejtigede Dannelsesarter, eller hvis vi påa den anden Side 
indenfor den ethiske Dannelses Omraade adskille den intellek- 
duelle Dannelse fra den sædelige, og troe, at. Nogen i Sandhed 
kan være dannet uden tillige at være sædelig god. ne 

Naar iøvrigt . Udtrykkene . human Dannelse, "Humanitet, 
Humanisme baade ofte forben ere. blevne brugte, og ogsaa i 
vore Dage bruges til at betegne et Dannelsesbegreb, .der er 
mere eller mindre. forskjelligt fra. det, som vi her have søgt at 
gjøre gjældende, saa ligger det aabenbart udenfor disse Betragt- 
ningers Opgave og. Fornødenhed i Almindelighed at gaae ind 
paa en Sammenliguing. Kun ved en enkelt, mere og mere om 
sig gribende Retning i vor Tids. Livsanskuelse. og ved det Udtryk, 
hvortil denne Retning er kommet, nemlig en vis »moderne 


118 F. Lange. 


Humanisme«, ville vi et Øjeblik dvæle, fordi Modsætningen mellem 
.denne og vort Standpunkt kan tjene til end yderligere at tydeliggjøre 
dette. . Der gives altsaa en "Humanisme, der, som et Foster af 
Tiden og baaret af dens i alle Retninger udvidede Erkjendelse 
af det physiske Livs Love og Kræfter og dens overvejende 
realistiske Interesse, vistnok aabenbarer sig i meget forskjellige 
Skikkelser og snart under ædlere, snart under lavere Former, 
men dog i alle Tilfælde fastholder det som sin ejendommelige 
Sandhed, at den forlanger den reale Erkjendelses Væsen og 
Fordringer, de reale Videnskabers Aand og Methode, overført 
ogsaa paa Erkjendelsen af det ideelle menneskelige Liv. For 
den har Intet Gyldighed uden Det, som kan bevises, og idet 
den ligesom i Naturens Liv, saaledes ogsaa i Menneskelivet, kun 
seer Kræfter, Kjendsgjerninger, Love, Nødvendighed, men ikke 
Hensigt, Ideal, Frihed, kommer den ganske følgerigtigt til at 
afvise alle Spørgsmaal om det Hinsides og om Menneskelivets 
Forhold til dette, Spørgsmaalene om det hele Gudsforhold, om 
Livets Ophav, om dets Formaal, om en Verdensorden og en 
Verdensstyrelse. Thi da Videnskaben som saadan ikke kan be- 
svare noget af disse Spørgsmaal, har den ikke blot Ret til at 
forholde sig aldeles ligegyldig ligeoverfor dem, men ogsaa til 
at frakjende dem al reel Betydning. Fra dette Standpunkt af er 
der altsaa ikke længere Tale om religiøst Liv eller religiøs Dan- 
nelse, idet de religiøse Forestillinger blot kunne have en aldeles 
subjektiv Berettigelse for de Individuer eller Slægter, der ere 
for svage og for hildede i Fordomme til at de kunne undvære 
dem, eller endnu ikke have lært at hæve sig over dem. Paa 
en objektiv Gyldighed som en integrerende Bestariddeel af det 
menneskelige Væsen kunne de ikke gjøre Fordring. Men idet 
denne Humanisme afviser den menneskelige Naturs Trang til at 
forstaae sig selv i sit Forhold til det Evige og Uendelige, som 
en vilkaarlig og uberettiget, og frakjender al Erkjendelse "paa 
dette transcendente Omraade enhver Realitet, kan den fra sit 
Standpunkt af heller ikke komme til et virkelig sædeligt Liv, en 
sand sædelig Dannelse. Thi idet denne i sit inderste Væsen 
bæres af Samvittigheden, der ikke er en erhvervet Viden om, 
men en umiddelbart givet Samviden med det ideelle Livs evige 
og uforanderlige Love, eller med det Godes Idee, er ogsaa den 
en Transcendens, og som saadan utilgjængelig for den reale 
Humanisme, hvørom vi her tale. | 


Den opdragende Skole. 119 


Medens derfor den sædelige Handling fra vort ,.den ideelle 
Humanismes Standpunkt er en Samvitlighedssag, og Individuet 
altsaa hvergang befinder sig ligesom i selve Midtpunktet af det 
sædelige Liv, hvad enten han er i Overeensstemmelse med 
dettes Fordringer, eller ikke, er derimod den reale Humanismes 
Sædelighedsbegreb og sædelige Liv kun et udvortes. Det vil 
sige, det er et saadant, som udgaaer fra en Viden om, eller en 
gjennem forstandig. Overvejelse erhvervet Erkjendelse af, at 
;Samfundslivet og Samfundsordenen, for at kunne naae sit For- 
maal, nemlig at betrygge og fremme Alles Oplysning og Vel- 
være, maae have en ubestridelig Ret til af alle sine Individuer 
at forlange et sædeligt Hensyn til og Respekt for Andres lige- 
berettigede Fordringer, og en sædelig Underkastelse under de 
Love og Vedtægter, som den finder hensigtsmæssige til at sikkre 
-og befordre Alles Ret og fælleds Vel. Med andre Ord, istedet- 
for Samvittigheden træder Samfundsbevidstheden, og Selvbe- 
herskelse, Selvfornegtelse, Selvopoffrelse blive til politiske Dyder, 
eller til Udtryk af en forstandig Indsigt i, at Det, som er i det 
Heles, tillige ogsaa .er i den Enkeltes velforstaaede Interesse. 
Den sædelige Handling bliver en Forstandssag, det sædelige Liv 
Resultatet af.et sikkert og alsidigt begrundet, og netop derfor 
ægsaa ligeoverfor Andre imødekommende og velvilligt, humant 
-Omdømme. Men naar den reale Humanisme just stiller sig en 
saadan paa almindelig Oplysning og Forstandighed grundet 
… sædelig Samfundsorden som sit Formaal, og naar den, for at 
fremme dette, kalder Mennesket tilbage fra alle transcendente 
Grublerier, alle Bekymringer om det Hinsidige, og opfordrer det 
til at samle. alle sine Kræfter. om den intellektuelle Udvikling, 
den vidende Erkjendelse, den intelligente Dannelse, saa skuffer 
den sig selv baade med Hensyn paa sit Maal og sine Midler. 
Thi den indseer ikke, at hiin Trang, fra hvilken-den vil drage 
Mennesket bort, Trangen til at forstaae sig selv i Forhold til 
det Hinsidige, Evnen til at søge og troe paa den evige og ufor- 
anderlige Fornuftigheds Love, Sandsen for det Ideelle, netop er 
det, som gjør Mennesket til Menneske, medens den censidige 
Udvikling af de intellektuelle Kræfter, eller den intelligente Dan- 
nelse i og for sig, hvis den. ellers. var mulig, vel vilde kunne 
berige Aanden med Erkjendelser, Kundskaber, Færdigheder, ja 
selv i mange Retninger ved at hæve den til de højere, reent 
widenskabelige Standpunkter, vilde give den ideer og kalde den 
dil ideelle Bestræbelser, men aldrig være istand til at lære Men- 


190 F. Lange. 


nesket at forstaae sig selv, som ideelt Væsen, eller: til at givé 
ham det Syn for en fornuflig Verdensorden, og den Troe paa 
den, uden hvilken han aldrig kan komme til at forstaae sit per- 
sonlige' Ansvar og Forpligtelse ligeoverfor denne. Med andre 
Ord, idet den reale Humanisme tager Troen eller den umiddel- 


bare ideelle Hengivelse bort af Livet, borttager den ogsaa Tro- 
skaben og dens umiddelbare ideelle Følelse af Ansvar og Pligt. 


Og naar den til Erstatning herfor giver os Kriticisme, Raisonne- 
ment, Discussion, Debat, såa indgeer den ikke,. at. alle disse 
Affødninger af den intellektuelle Dannelse ganske vil bave dem 
største Betydning for Udviklingen og Forstaaelsen af den umid- 
delbart givne Troe paa en ideal Verdensorden, saalænge de ar- 
beide i dens Tjeneste og bæres af den; men at de løsrevne 
fra den, og i og for sig tagne, ikke ere istand til -at kunne er— 
stalte det faste og trygge. Grundlag, som Livet, saavel den En- 
keltes som Samfundslivet, kun kan finde i det umiddelbart Givne 
og i den ideelle Hengivelse til dette. 

Dersom vi med et Blik paa det aandelige Livs historiske 
Udviklingsgang tør antage det for tydeligt, at hele den .senere 
Periode i Slægtens. Liv, den Periode, hvori vi ogsaa nu befinde 
os, ligesom nærmest og fortrinsviis har faaet det Kald at udvikle 
den praktiske, reale, materielle Side af Livet, og saaledes paa 
en Maade at fuldstændiggjøre Livet ved at gjøre. alle. de Interes— 
ser gjældende, sem i en tidligere Periode vare forsømte og 
trængte tilbage af en eensidigt overvejende Interesse for den 
religiøse og kirkelige Idealisme, dersom vi, som sagt, tør ansee 
dette for givet, saa er det ikke vanskeligt at forstaae, hvorledes 
en saadan Tid i Følelsen af sin Berettigelse og i Glæden over 
sine Fremskridt, der tilmed bringe Livet saa mange synlige og 
.haandgribelige. Goder, en saa rig Løn af Nydelser og Tilfreds— 
stillelser, atter paa sin Side kan komme til at gjøre sig skyldig 
i et eensidigt Overgreb, og istedetfor at forstaae sig selv og sin 
Gjerning som et Forarbeide og en Overgang til en fuld og heel 
human Tilværelse, kan bilde sig ind, at den selv, Brudstykket, 
er det hele og fulde Liv, er det egentlig Nye, .som skal komme, 
og at den, i sin Iver for at faae dette virkeliggjort endog kan 
gaae saa vidt,” at. den med- den. reale Humanisme. kan troe sig 
forpligtet til: at bekjæmmpe ikke blot de forrige. Tiders religiøse 
og sædelige Fordomme, men selve de. religiøse og sædelige 
.Forestillingers: Reålitet overhovedet, eller deres Betydning i og 
for Livet. Vi: kunne forstaae alt Dette, forstaae. det: som Misfor- 


Den opdragende Skole. 121 


staaelse. Men vi kunne paa den anden Side intet Øieblik tænke 
os, at en saadan Misforstaaelse, der tilsidst gaaer ud paa intet. 
Mindre, end paa at løsrive det menneskelige Liv fra defs ideelle, 
Rod og at stille det: hen paa Grundlaget af de blot naturlige 
Kræfter, nogensinde skulde kupne faae Magt til fuldstændigt og 
endeligt at beherske den menneskelige Aand, eller: tvivle paa, at 
Jo denne i sit ideelle Ophav vil finde Kraft til at gjøre sin 
Trang og sin Ret til en fuld Tilværelse og til en harmonisk. 
Udvikling af alle sine Kræfter gjældende, og at den med stedse 
større Overbeviisning vil fastholde, at den religiøse og sæde- 
lige Udvikling eller Livet i Troen og Samvittigheden, ere. nød- 
vendige Betingelser for en sand og sund. menneskelig Tilværelse. 


Vi have i det Foregaaende betragtet Dannelsens tvende. 
Momenter, den almindelige eller ethiske Dannelse, og, den 
specielle eller Kulturdannelsen. Hiin var Dawunelsens aandelige 
Substans, denne dens materielle. Vi betragtede Forbindelsen af 
begge disse Momenter til en højere Éenhed, der, ved at slutte 
sig til Individuets Naturgrund, til det Individuet hvergang umid- 
delbart Givne, først blev til en virkelig Menneskeliggjørelse af 
Dannelsens ideelle Fordringer, og til en naturlig, individuel, 
human Dannelse. Vi paaviste endelig, hvorledes denne ideelle 
Humanisme nu, mere maaskee end, nogensinde før, truedes af 
"Tidens realistiske Retning, og den reale Humanisme, som den 
opstiller som Dannelsens endelige Opgave. Gaae vi nu over. 
til Skolen, og til Spørgsmaalet om, i hvad Forhold denne — 
den almindelige Skole, Børneskolen — staaer baade til Dannel- 
sen i det Hele taget, og til Dannelsens enkelte Momenter, saa 
tjener netop den Betragtning, hvormed vi afsluttede det fore- 
gaåaende Afsnit, nemlig Betragtnigngen af Modsætningen og Kam- 
pen mellem den ideelle og den realistiske Livsanskuelse, til at 
kaste et fuldt Lys over Skolens hele Opgave og Betydning. 
Thi om det end er saa, at vi i Troen paa en.fornuftig Verdens- 
ærden ag Verdensstyrelse kunne være trygge for det endelige 
Udfald af hiin Kamp, saa er det tillige tydeligt, at denne Tryg- 
hedsfølelse ikke berettiger Nogen til at undslaae sig, for at tage 
Deel i Kampen, eller til blot at være Tilskuer;,og paa den 
anden Side er det atler tydeligt, at Skolen, seet i denne Belys- 
ning og som en af. Livets betroede. Institufioner, endnu mindre 


- 


192 Ε. Lange. 


end Individuet kan undlade at gjøre sig Rede for, hvorom og 
hvorfor der kjæmpes, eller at tage Deel i Kampen med fuld Be- 
vidsthed om sin Opgave og sine Midler. Med andre Ord, naar 
Dannelsén ikke er en exklusiv Sag, der kun angaaer de mere- 
Begavede eller mere heldige Individuer, men er et Verdensan— 
liggende, er Alles fælleds Interesse, saa kunne vi vistnok kaste- 
Sorgen og Bekymringen for dens Virkeliggjørelse fra os over 
påa en højere Styrelse, et evigt Forsyn; men ikke desto mindre- 
er Kampen vor, en reent menneskelig Kamp, hvori den men— 
neskelige Natur netop viser sig i bele sin Værdighed og Adel, 
eller som den, uden hvis Medyrkning og Tjeneste selve den- 
guddommelige Verdensorden ikke kan komme til Gjennemførelse,. 
og hvori paa den anden Side den Enkelte har saa meget desto- 
større Fortjeneste, jo større den Bevidsthed og den Følelse af 
Ansvar er, hvormed han udfører sin Tjeneste. Men naar vi 
saaledes sige, at der er udgåaet et Kald til Alle, og at Alle 
have et Ansvar, saa gjælder dette naturligvis i særegen Forstand: 
om de Institutioner, der i og for sig. allerede ere Yttringer af 
og Udtryk for Livets Bevidsthed om sit Formaal og den Kamp, 
gjennem hvilken dette kan opnaaes. Thi alle disse Institutioner: 
— Kirken, Staten, Skolen — forstaae sig kun da fuldkomment selv,… 
naar de forstaae sig som Støttepunkter for og sem Ledere af" 
det aandelige Livs Udviklingskamp, forstaae sig selv som kjæm-- 
pende, og det ikke for at hævde og bevare den Stilling, som- 
de nu engang have indtaget, eller den Magt og Højhed, som 
de engang have erhvervet sig, men for, enhver fra sin Side og 
paa sin Maade, at understøtte og fremme Kampen mod alt det,. 
der truer med at berøve Livet dets Troe paa og dets Tillid til 
sin Opgaves Idealitet. 

Vi sige altsaa, at Skolen ikke forstaaer sig selv, naar dem 
ikke forstaaer sig som en af Forkæmperne for Idealiteten, den- 
ideelle Humanisme. Men her indtager den nu igjen en ganske- 
særegen Stilling til Livets øvrige ideelle Institutioner. Thi idet. 
Skolen henvender sig og kun henvender sig til Barnet, til den. 
Umyndige, kommer den til at indtage den første, eller dog den. 
forreste Plads i Rækken i Kampen, og faaer en særegen Betyd— 
ning, ligesom ogsaa et særegent Ansvar derved, at den i ethvert. 
enkelt menneskeligt Liv er det første, tidligste Udtryk af Livets- 
højere Bevidsthed, som træder det imøde, og virker paa det… 
Man indvende os ikke her, at vi ved at stille Skolen saaledes- 
overgsee, at Familien, Familielivet, modtager og paavirker Barnet: 


Den opdragende Skole. 123 


længe før Skolen. Vi oversee iagenlunde dette, og erkjendé 
tvertimod fuldkomment, at den Paavirkning, som Familien gjen- 
nem sin Opdragelse øver paa Barnet, baade efter Naturens Orden 
er en tidligere, og under heldige Omstændigheder, det vil sige, 
dersom Familielivet selv er baaret af en ideel Livsanskuelse, et 
religiøst og sædeligt Sindelag, tillige paa em ganske ejendom- 
melig Maade har en saa stor og velgjørende Indflydelse paa 
Barnet, at hverken Skolen eller nogen anden af Livets idéelle 
Institutioner, senere fuldkomment kan erstatte Manglen af en god 
huuslig Opdragelse. Vi erkjende fuldkomment alt Dette, men 
Tingen er ikke desto mindre den, at den huuslige Opdragelse 
og Familielivets Indflydelse paa Barnet er en Tilfældighed, er 
afhængig af Omstændighederne. Den kan være god, men den 
kan ogsaa være slet. Og ligesaa vanskeligt, som det er nogen- 
sinde at erstatte den gode, ligesaa vanskeligt er det paa den 
anden Side fuldkomment at overvinde Følgerne af den slette. 
Og da den huuslige Opdragelse fremdeles efter sin Natur er og 
altid maa være en aldeles særlig, prival, hvori ingen Andre har 
Ret til at indblande sig, men som hvergang gjennemføres efter 
den Enkeltes Skjøn, vil den altid komme til at undvære den 
Kraft og den Sikkerhed, som ligger i at den Enkelte er sig be- 
vidst og føler, at han er i Overeensstemmelse med Livets al- 
mindeligere og højere Erkjendelse, er i et Samvidens Forhold 
med Livets ideelle Institutioner, ja selv under en Kontrol af 
dem. Med andre Ord, Familien er ligeoverfor Barnet ingen 
Institution, men Skolen er det, og det er som saadan vi for- 
lange, at den skal være sig sin Stilling bevidst som forrest i 
Rækken, eller som det forreste Led i den Kamp, som Livet 
bar organiseret for Idealiteten og mod Raaheden. 


2. Opdragelse-Underviisning. | 

Fra dette almindelige Standpunkt af har altsaa baade Fa- 
milien og Skolen væsentlig den samme Opgave. De staae 
begge ligeoverfor Barnet med den samme Formynderskabets Ret, 
og gaae begge ud paa at lede den opvoxende Slægt, Livets 
Tilvæxt i den ideelle Retning, til det ideelle Standpunkt, at be- 
stemme den, forinden den endnu er istand til at bestemme sig 
selv, til at ville følge denne Retning, fastholde dette Standpunkt, 
med andre Ord, paa at forberede Barnet til i en modnere Alder 
selv at overtage sin Dannelse med aile de Forpligtelser, og 
hele det Ansvar, som denne lægger paa det. Men naar Fami- 


124 F. Lange. 


liens og Skolens Forhold til den fælleds Opgave, deres særegne 
Vilkaar og Midler, strax vise sig som højst forskjellige, hvorledes 
dele de da Arbeidet imellem sig? Den almindelige Forestilling,: 
eller i alt Fald den almindelige Talebrug, kalder Familien ΟΡ-- 
dragende eg Skolen derimod undervisende. Men i hvilket For- 
hold staaer Opdragelsen og Underviisningen til hinanden ind- 
byrdes? Hvor er Grændselinien, der paa eengang adskiller og 
forbinder? Hvor er det Særlige, og hvor er det Fælleds? 

Hvis vi altsaa, forat tydeliggjøre os Opdragelsens Væsen og 
Betydning, betragte den i dens Virkninger, dens Resultater, og 
agte paa, hvem det er, som vi kalde opdraget, velopdraget, i 
Modsætning til, eller dog til Forskjel fra, hvem vi kalde velop- 
lært, saa opdage vi let, at de samme aandelige Træk, der i den 
modnere Alder betegne Manden som den dannede Mand, 
allerede ere komne frem hos det velopdragne Barn, om end 
naturligvis svagere og undertiden som Tilløb til og Antydninger 
af det senere Udviklede. Naar derfor Barnet under et religiøst 
og sædeligt Huuslivs Paavirkninger er blevet opdraget til Agtelse 
for Lov og Regel, til Lydighed mod Bud og Forbud, opdraget 
til Artighed, Anstændighed, Sømmelighed, Beskedenhed, ligger 
der allerede heri, endnu længe forinden det er istand til at 
danne sig nogen egentlig Forestilling om Livets Formaal og sin 
egen Bestemmelse, en ejendemmelig Kraft til at bøje dets Sind 
mod det Højere og at forberede det til at ville underkaste og 
underordne sig Livets ideelle Fordringer. Og naar fremdeles 
Familielivet, det: sande og fulde Familieliv, med sin religiøse og 
sædelige Dannelse tillige forbinder den intellektuelle Dannelse, 
Interesse for Livets Gjerninger og Forstand derpaa, en Kaldsop- 
gave, og Flid og Troskab i dens Tjeneste, har det paa den 
anden Side tillige en Kraft til ikke blot at kalde Barnet til Op- 
mærksomhed paa Livet, og til Sands for det og til Glæde over 
det, men. ogsaa til at udvikle og levendegjøre dets naturlige 
Trang til. at ånde sin Plads i Livets Gjerning, sit eget Kald, og 
at gjøre sig dygtig dertil, og selvstændig at overiage dets 
Forpligtelser og Ansvar. Men medens Familielivet saaledes i 
samme Grad, som det selv er sandt og fyldigt uddannet, har 
en Kraft i sig til at forberede og ligesom foreløbig at udvikle 
begge de Momenter, hvoraf den fulde humane Dannelse be- 
staaer, den ethiske og Kulturdannelsen, eller den. almindelige og 
Fagdannelsen, saa er det naturligt, at dets Kraft: er størst til at 
forberede den religiøse og sædelige Side af Dannelsen. Thi da 


Den opdragende Skole. 125 


det, som det her gjælder om, er at føre Barnet til et alminde- 
ligt aandeligt Standpunkt og til en almindelig Fornemmelse, en 
Totalfølelse af sig selv fra dette Standpunkt af, vil Familielivet, 
hvis det virkelig selv indtager et saadant Standpunkt, i Alminde- 
lighed ogsaa have Kraft til at udøve en bestemmende Indflydelse 
paa Barnet i denne Retning. Og det er ogsaa heraf forklarligt, 
at Opdragelsens Begreb saa ofte bliver opfattet som eenstydigt 
med religiøs og sædelig Dannelse, eller selv i endnu snævrere 
Forstand, med sædelig Dannelse allene. Ganske anderledes for- 
holder det sig med Familielivets Stilling til Barnets intellektuelle 
Dannelse. Thi idet denne i sig indbefatter en Mangfoldighed 
af Retninger og kræver en Mangfoldighed af Hjælpemidler, bliver 
Familien her afmægtig. Den maae tye til Skolens Hjælp, til 
Skolens. Underviisning, og det er derfor altid med Føje blevet 
betragtet som en væsentlig Deel af Familiens opdragende Om- 
sorg, og som en uafviselig Fordring til den, at den sørger for, 
at Barnet kommer i Skole, eller, som det hedder, bliver op- 
lært, vel oplært. 

Hvad er Underviisning? hvem kalde vi vel underviist, vel 
oplært? Forfølge vi Gangen i den i det Foregaaende begyndte 
Betragtning, saa see vi strax, at Livet, Familien, idet den fører 
Barnet til Skolen, påa eengang stiller tvende Fordringer til den 
og dens Underviisning. Den forlanger påa den ene Side, at 
Skolen skal meddele Barnet den intellektuelle Udvikling, som 
den ikke selv er istand til at give det, og paa den anden Side, 
at Skolen gjennem de Kundskaber, som den meddeler Barnet, 
skal forberede Fagdannelsen og gjøre det dygtigt til i en mod- 
nere Alder at indtage sin Plads i, overtage sit Hverv for Livet. 
Her er altsaa paa eengang tvende Fordringer, tvende samtidige 
Fordringer, men her er tillige en fuldkommen Berettigelse til- 
stede til at stille Fordringerne saaledes, og det ikke blot en 
reent subjektiv Berettigelse, fordi Livet fra sit blot umiddelbare 
Standpunkt af ikke kan Andet, end see begge Fordringer under 
Eet, men ogsaa i reent objektiv Forstand, fordi begge disse 
Fordringer i Virkeligheden ere af den Natur, at de ikke kunne 
fyldestgjøres undtagen i og med hinanden. Og ligesom den 
intellektuelle Dannelse, eller Udviklingen af Barnets Evne og 
"Trang til at tænke, kun kan gaae for sig over og ved Hjælp af 
de positive Kundskaber, saaledes bliver igjen Tilegnelsen af 
disse nelop i samme Grad sand og sikker, som Tænkningen 
bliver udviklet og styrket. Men medens Familien udøver sit 

Tidskr. for Philol. og Pædas. V. 9 


120 F. Lange. 


opdragende Hverv aldeles umiddelbart, ligesom ved blot at 
være det, som den er, og netop udøver det saameget desto 
bedre, jo mere naivt og ureflekteret den gjør det, saa viser sig 
allerede her Betydningen afDet, som vi ovenfor udhævede, at Skolen 
er en Institution; thi som saadan kan den ikke være naiv, ikke 
handle umiddelbart ud af sin givne Situation, og den vil lige— 
overfor de samtidige Fordringer, som Livet her stiller til den, 
hverken kunne fyldestgjøre Dette eller overhovedet hævde sin 
Plads, dersom den ikke efter bedste Evne har søgt at forstaae, 
i hvilket indre Forhold de saaledes stillede Opgaver staae til 
hinanden, og hvorledes enhver af dem maae behandles, saa 
at de gjensidigt gribe ind i og understøtte hinanden. 

Al Underviisning har et dobbelt Moment i sig. Paa den 
ene Side gaaer den ud paa at faae Lærlingen ind i en vis be- 
stemt Kreds, et Fag af Forestillinger, Begreber, Ideer — den 
theoretiske Underviisning —, eller af Øvelser og Færdigheder 
" =— den praktiske Underviisning. Men saaledes bliver den nær- 
meste og meest umiddelbare Virkning afUnder- Viisningen, lige- 
som af Opdragelsen, at den kalder Lærlingen til Underordning 
under Faget, berøver ham Umiddelbarhedens Frihed og Vilkaar- 
lighed og binder ham til Fagets Love og Vedtægter. Skolen 
begynder ligesom Opdragelsen med at være Tvang, Indskrænk- 
ning, Begrændsning, og fra denne ene Side betragtet er det 
den bedste Lærling, er Den bedst oplært, der ligesom opgiver 
sig selv, for ganske at gaae op i Faget, blive til Een af Faget, 
beredt til at »sværge paa sin Lærers Ord«. Men paa den anden 
Side ligger der i selve Faget, Underviisningsstoffet, Indholdet af 
de meddelte Kundskaber, en ejendommelig Kraft til at ophæve 
Underviisningens Tvang, og til at vække og frigjøere Lærlingens 
aandelige Væsen. Thi idet Underviisningsstoffet som saadant er 
deelagtigt i, er en Deel af den objektive Fornuftighed, et Brud- 
stykke af Livets fornuftige Substans, maae det altid, naar det 
kommer i Berøring med Individuets subjektive Fornuftighed, og 
kommer til dets Bevidsthed, kalde Lærlingen til en Fornemmelse 
af sin egen Fornuftighed, eller sit aandige Slægtskab med det 
Almeen-Fornuftige. Underviisningen er først da sand, naar den 
forstaaer at omfatte begge disse Momenter, og gjennem sin 
Tvang, der under mange forskjellige Former snart. gaaer ud paa 
at nøde, snart paa at tilholde, tilskynde, opmuntre, vejlede Lærlingen 
til at give sig hen til og sætte sig, eller lade sig sætte ind i 
det tilbudte Lærestof, forstaaer at vække Lærlingens egne aande- 


Den opdragende Skole. 127 


lige Kræfter og hans egen Naturs Trang til Selvvirksomhed. 
Og Lærlingen er først da vel underviist, vel oplært, naar han 
fra sin Underviisning ikke blot medbringer velordnede, grundige, 
nøjagtige, pesitive Kumdskaber i de forskjellige Fag, hvori han 
er bleven underviist, men tillige har lært at bruge sig selv, 
bruge Haand, Øie, Øre med 'Fænksomhed, lært at stille Fordrin- 
ger til sig selv, og naar han saaledes har faaet en Følelse af 
sin egen Trang og Evne til at gaae videre paa egen Haand. 
Med andre Ord, Underviisningens Formaal er opnaaet, naar . 
Lærlingen påa een Gang er blevet forberedet til at kunne slutte 
sig til og følge Kulturlivets Bevægelser og Udviklingsgang, og 
tillige til at blive sig selv og udvikle sig paa sin egen Maade 
og i sin egen Retning, idet den intellektuelle Dannelse, ligesom 
enhver anden Dannelse, kun da er sand, naar den er individuel, 
ejendommelig, personlig. 

Men naar vi ovenfor have sagt, at det er i selve Kund- 
skabsstoffet, i selve Umderviisningsfagenes Indhold, at Kraften, 
som bærer Barnets intellektuelle Udvikling, ligger, saa er det 
ganske vist, at Underviisningen i og for sig, eller uden den 
Kraft, som ligger i Indholdet, vilde være aldeles afmægtig; men 
det er paa den anden Side ogsaa vist, at denne Indholdets Kraft 
først faaer sin fulde Betydning, forsaavidt som, eller i samme 
Grad som, Underviisningen, Læreren, forstaaer at drage den 
frem og gjøre den gjældende. Hvis derfor Læreren, Børnesko- 
lens Lærer, ikke: er sig denne Side af sin Opgave bevidst, ikke 
har Øie derfor, men treer at han, naar han med Dygtighed og 
Samvittighedsfuldbed har underviist i sit Fag, har fyldestgjort 
sit Hverv, og er berettiget til at antage, at Barnets intellektuelle 
Udvikling vil gaae for sig af sig selv, og som en nødvendig 
Virkning af selve dets Indhold, hvori Underviisningen fører Bar- 
net ind, saa misforstaaer han aldeles det Ejendommelige i βίῳ 
Opgave og forvexler Børneskolens Standpunkt med Fagskolens, 
Specialskolens Standpunkt. Thi fra dette sidsté Standpunkt af 
er Lærerens, Faglærerens, hele Opgave den, at føre Lærlingen 
ind i sit Fag, meddele ham Fagdannelsen. Og idet han er beret- 
tiget til at forudsætte, at Lærlingen ikke blot medbringer Lyst 
og Anlæg, men ogsaa saamegen intellektuel Udvikling, som er 
nødvendig for at kunne følge Underviisningens,Gang, bliver den 
Frihed, den aandelige Frigjørelse, hvortil ogsaa denne Under- 
viisping fører Lærlingen gjennem Fagkundskabens; Videnskabens, 


Systemets Tvang, kun en Frihed i det enkelte Fag, en fagmæs- 
9" 


128 F. Lange. 


sig aandelig Frigjørelse, hvorved Lærlingen kommer til frie 
Raadighed, til Herredømme over de ham meddelte Kundskaber, 
det givne System, medens derimod Spørgsmaalene om den in- 
tellektuelle Udvikling i Almindelighed, og dens psychologiske 
Forudsætninger, Betingelser og Midler betragtes af Faglæreren, 
Specialskolen, som sig ikke vedkommende, Ganske anderledes 
forholder det sig med Børneskolen, der i Reglen modtager 
Barnet i en Alder, hvori hverken Lysten til, eller Anlæget for 
et bestemt Fag, et specielt Kald, endnu er vaagnet, men hvori 
det, i det lykkeligste Tilfælde, medbringer en reent almindelig 
Trang til aandelig Udvikling, og i Forbindelse dermed ligesom 
en instinktmæssig Lyst til at blive aandeligt beskjæftiget, til at 
bestille Noget, faae Noget at vide, lære Noget, forstaae Noget. 
Naturen selv leder det hen til de Midler, hvormed dets Trang 
til Udvikling ene kan tilfredsstilles. Det forlanger Underviisning, 
længes efter Skolen. Men ligesom Fagskolen ikke har noget 
andet Middel til at imødekomme den Voxnes og Modneres Trang 
til Uddannelse i et bestemt Fag og for et specielt Kald, end 
sin Underviisning, saaledes er ogsaa Børneskolen for at tilfreds- 
stille Barnets Trang til almindelig intellektuel Udvikling, netop 
henviist til sin Underviisning. Børneskolen er ligesaafuldt som 
Fagskolen undervisende, og intet Andet end undervisende; men 
det forskjellige Formaal giver begge Skolers Underviisning en 
forskjellig og ejendommelig Charakter. Vi samle saaledes her, 
hvad der i det Foregaaende paa flere Steder og paa flere Maader 
er blevet udhævet og antydet. Og naar det da om Fag- eller 
Specialskolen,, men ogsaa kun om den allene, med fuldkommen 
Ret kan siges, at det er dens Opgave, at føre Lærlingen ind i 
Kulturlivet, Kulturstrømmen, og den saaledes staaer som det 
direkte og umiddelbare Overgangs- og Forbindelsesled meliem 
Individuets Ønske og Valg paa den ene Side, og paa den anden 
Side Kulturlivets Anskuelser og Fordringer, saa har den Intet 
at gjøre med, intet Ansvar for, om Individuet maaskee har taget 
Fejl i sit Valg af Faget, har misforstaaet sit naturlige Kald, eller 
om det maaskee mangler ham paa Flid eller paa Evner til at 
kunne følge med og bruge Fagunderviisningen. Ansvaret herfor 
hviler ene paa Lærlingen selv. Ingen vil forlange af Faglæreren, 
ja Ingen vil indrømme Faglæreren Ret til at læmpe eller ned- 
stemme Fagets Fordringer efter Lærlingens Fatteevne. Han 
vilde kun derved i lige høj Grad skuffe Lærlingens Forventninger 
og forraade de Interesser, som Livet har betroet ham at vare- 


Den opdragende Skole. 129 


tage. Men saaledes vil Forholdet mellem Faglæreren og Fag- 
lærlingen, om det end overalt, hvor det er sandt, omfatter alle 
Tillidens, Agtelsens, Velvilliens og Deeltagelsens Følelser, dog 
altid have en vis Charakter af Upersonlighed. Faglæreren er 
først og fremmest den rationelle Fordrings, Fagets, Videnskabens, 
Systemets Repræsentant, og kun derigjennem, eller kun ganske 
indirekte, Repræsentant for de individuelle Bestræbelser, Ønsker 
og Hensigter. Og Faglærerens Underviisning, den højere saa- 
velsom den lavere, eller ligefra Haandværksskolen til den ab- 
strakte Videnskabs Skole, faaer Charakteren af at være Over- 
levering, Meddelelse af Kundskaber, Erkjendelser, Færdigheder. 
Det er disse, som her i og for sig blive Maalet for Lærerens 
Underviisning; thi det er kun gjennem Tilegnelsen af dem, at 
Lærlingen kan optages med i Kulturlivets Udviklingsstrøm. I 
Modsætning hertil faaer i Børneskolen saavel Forholdet mellem 
Læreren og Lærlingen som overhovedet den hele Underviisnings- 
maade en ganske forskjellig Charakter. Børneskolen indtager i 
Rækken af Dannelsesmidlerne en Plads mellem Familien og 
Specialskolen. Ingen forlanger af den, at den direkte og umid- 
delbart skal føre Barnet ind i Livet, eller at de Kundskaber, 
som den meddeler eller kan meddele Barnet, i og for sig skulle 
kunne være tilstrækkelige til at danne Grundlaget for en senere 
Livsvirksomhed, og ogsaa i"den almindelige Bevidsthed betrag- 
tes det ligefrem som givet, at Barnet, for at gjøre sig dygtig 
for Livets Gjerning, efterat have forladt Børneskolen, maae 
gjennemgaae en Specialskole, erhverve sig Fagdannelse. Børne- 
skolens nærmeste Opgave bliver altsaa den at forberede til 
Specialskolen. Men til hvilken? Hverken Skolen veed dette, 
naar den først modtager Barnet, og ikke heller Barnet selv 
veed det, naar det først fra Familielivet gaaer over i Skolen. 
Og dog er det netop Barnet selv og ingen Anden, som kan og 
skal bestemme det. At bestemme over det eller forlods at af- 
gjøre dets tilkommende Fag og Kald, er et ligesaa farligt som 
voldsomt Indgreb i dets naturlige Ret. Men Barnets Trang til 
at lære er i Begyndelsen kun en ganske almindelig og ube- 
stemt. Det lærer for at lære, for at blive aandeligt beskjæfliget. 
Først efterhaanden, og-i samme Grad som dets naturlige Evner 
og Kræfter udfolde sig, og jo naturligere og friere de faae Lov 
til at udfolde sig, bliver Barnet sig selv mere og mere bevidst, 
og dets almindelige Trang faaer en bestemtere Retning, bliver 
til Interesse, eller til en Forudfølelse, Forudbestemmelse for 


sen 


180 F. Lange. 


det, hvortil dets egen Natur kalder og bestemmer det. En 
sand Forberedelse til Fagskolen bliver altsaa Børneskolen først 
da, naar den forstaaer at lede og fremme Udviklingen af Bar- 
nets naturlige Evner og Kræfter, og derigjennem at sætte det 
istand til at forstaae sig selv, og selv at bestemme sig. Men 
naar Børneskolen her ikke har noget andet Middel til at bevirke 
dette, end netop sin Underviisning, sine Fagkundskaber, saa 
viser det sig strax, at Underviisningen her maae antage en 
ganske ejendommelig, og fra Specialskolens Underviisning for- 
skjellig Charakter. Thi det, som Specialskolen efter sin Natur 
ikke kan og ikke skal indlade sig paa, men som den maae 
overlade lil sig selv, til sin egen Gang, nemlig den Kraft, som 
Fagets Indhold, Underviisningsstoffet i og for. sig, har til at 
vække og udvikle Lærlingens aandelige Væsen overhovedet, 
bliver i Børneskolen netop en særegen Gjenstand for dens Kunst, 
og den løser ikke sin Opgave, hvis den ikke forstaaer i ethvert 
af de Fag, hvori den underviser, at udhæve netop det, drage 
det frem, eller ligesom at vende den Side ud, som netop er 
den fyldigste og frugtbareste for den aandelige Udvikling, for- 
staaer at bearbejde, tilberede, tillempe Stoffet paa den Maade, 
paa hvilken det bedst og naturligst kommer til Barnets Be- 
vidsthed, forstaaer den psychologiske Udviklings naturlige Gang 
og de Hensyn, der overalt ere at tage til det forskjellige Trin i 
Udvikling og aandelig Modenhed, hvorpaa Barnet hvergang staaer. 

Men i Sammenhæng med denne Børneskolens ejendomme- 
lige Underviisningsmaade, eller rettere, som en nødvendig Følge 
af den, faaer nu ogsaa det hele Forhold, hvori Læreren kommer 
til at staae til Lærlingen, en ganske anden Charakter i Børne- 
skolen end i Fagskolen. Thi Børneskolens Lærer kan ikke gaae 
ind paa hiin Underviisningsmaade, hvis han ikke besidder en 
særegen Sands for den barnlige Natur, et Blik, ikke blot for 
dens ejendommelige psychologiske Betingelser i Almindelighed, 
men ogsaa for den Maade, hvorpaa de træde frem hos den 
Enkelte, en Gave til at sætte sig ind i den Enkeltes Natur og 
forstaae saavel dens stærke, som dens svage Sider, og en aldrig 
trættet Beredvillighed til ikke blot at arbejde for Barnet, men 
ogsaa arbejde med det, stige ned til det, og komme dets ejen- 
dommelige Mangler og Svaghed til Hjælp. Men saaledes faaer 
Forholdet mellem Læreren og Barnet en aldeles personlig 
Charakter, ja Charakteren af et personligt Omsorgs- og Forsorgs- 
Forhold, aldeles forskjelligt fra det Forhold, som vi ovenfor 


Den opdragende Skole. 131 


saae herske og maatte herske mellem Fagskolens Lærer og 


£ærling. Dersom — om -- - -- -- 
3. 
Den opdragende Skole. — Den almindelige Skole- 
dannelse. 


Hvis vi allerede her, hvor Talen hidtil kun har været om den 
intellektuelle Dannelse, og de ejendommelige Betingelser, hvortil 
Børneskolens Virksomhed for den er bundet, vilde kalde Børnesko- 
åen den »opdragende« Skole og dens Underviisning sopdragende« 
Underviisning, saa vilde.vi efter Alt det Foregaaende troe, at en 
saadan Benævnelse maatte vise sig som fuldkommen berettiget 
og vel skikket til paa den korteste og klareste Maade at 
Charakterisere Børneskolens Forskjellighed saavel fra Fag- 
skolens Underviisning, som fra Familielivets Opdragelse. 
Thi i Udtrykket »opdragende Skole« ligger paa een Gang 
Betegnelsen af, at Børneskolen er Skole, er undervisende, 
og som saadan ikke har andre Midler til at fremme Barnets 
intellektuelle Udvikling, end netop sine Fagkundskaber og sin 
Underviisning i disse, men tillige ogsaa en Betegnelse af, at den 
bruger saavel sine Kundskabsfag, som sin Underviisning i dem, 
paa en ejendommelig, fra Fagskolens forskjellig Maade, idet den 
almindelige intellektuelle Dannelse, som den gaaer ud paa, 
netop saaledes betragtes som et Supplement til Barnets Opdra- 
gelse, en integrerende Deel af Opdragelsen, taget i videre For- 
stand, end den blotte Familieopdragelse, og som den, der lige- 
saafuldt som denne sidste ganske hviler paa Formynderskabets 
Grund, og har Charakteren af en reent personlig Deeltagelse i 
og Omsorg for Barnets Udvikling. Men vi blive ikke staaende 
ved den intellektuelle Dannelse allene, og en fortsat Belragtning 
af Skolens Virksomhed vil, troe vi, yderligere retfærdiggjøre 
Valget af den Betegnelse, for hvilken vi her føre Ordet. Thi 
maar Skolen modtager Barnet, er dettes religiøse og sædelige 
Dannelse, dets Opdragelse i mangfoldige Tilfælde forsømt, i 
intet Tilfælde færdig og afsluttet. Under alle Omstændigheder 
fortsætter Familielivet, hvad .enten nu Aanden og Tonen i det 
er god eller slet, sin Paavirkning, sin Indflydelse paa Barnet 
ogsaa under dets Skolegang, og understøtter enten Skolens 
Virksomhed ved at holde Barnet til Sædelighed, Orden, Flid, 
Lydighed, eller vanskeliggjør, ja umuliggjør den undertiden ved 
at nære Barnets Vildskab og Raahed. Saaledes bliver altsaa 


132 F. Lange. 


Barnet påa samme Tid paavirket baade af Familiens Opdragelse 
og af Skolens Underviisning. Men naar Betingelsen for det. 
lykkelige Udfald heraf nødvendigviis bliver den, at de to sam- 
tidige Virksomheder forstaae hinanden, fordi de kun saaledes: 
ogsaa kunne komme til at forstaae sig selv, saa bliver Fordrin- 
gen til en saadan Forstaaelse her naturligviis nærmest og for- 
trinsviis rettet til Skolen. Familien har, som Udtryk for det 
naive Liv, mange Undskyldninger for sin Misforstaaelse af Sko- 
lens Gjerning. Men Skolen, som bevidst Institution, har ingen 
Tilgivelse, dersom den ikke forstaaer Opdragelsens Væsen, og 
ikke indseer, at Betydningen af det Samtidighedsforhold, hvori 
den stilles til Opdragelsen, ingenlunde er fyldestgjort derved, at 
Skolen arbejder paa Barnets intellektuelle Dannelse paa samme 
Tid, som Opdragelsen gaaer ud paa Barnets religiøse og sæde- 
lige Dannelse, idet der da vilde fremkomme et blot udvortes Sam- 
tidighedsforhold, en Supplering udenfra, medens Forholdet i sin 
Sandhed fordrer, at begge de samtidige Kræfter skulle gribe ind 
i og understøtte hinanden; eller naar Skolen ikke forstaaer, at 
den intellektuelle Dannelse, hvorpaa dens Underviisning gaaer ud, 
i og for sig er en nødvendig Bestanddeel af Opdragelsen, og 
kun bliver .sand,.naar den underordner sig det med denne 
fælleds Formaal. Med andre Ord, naar det vistnok med Rette kan 
siges, at Skolen ligesom ifølge en Arbejdets Fordeling nærmest 
og fortrinsviis har overtaget Barnets intellektuelle Dannelse, 888 
maae vi vel vogte os for at overføre de Love for Arbejdets For- 
deling, der gjælde i Livets reent materielle Sphærer, ogsaa paa 
det aandelige Arbejde. Thi den menneskelige Aand er ikke et 
sammensat Noget, et Aggregat af Kræfter og Færdigheder, der 
voxer udenfra ved reent mechaniske Tilsætninger og Sammen- 
hobninger. Aanden er ligefra det første Øjeblik af sin Til- 
værelse en Enkelthed, en Heelhed, der kun kan voxe indenfra, 
i Kraft af sin egen Organismes Love, og som vel kan udarbejde 
sit Indre i forskjellige Retninger, udfolde og ligesom aabenbare 
sig i forskjellige Evner og Egenskaber, men aldrig kan paavirkes 
udenfra, eller virkelig fremmes i sin Udvikling ved nogen frem- 
med Indflydelse, med mindre denne forstaaer at berøre den i 
dens Heelhed eller som Totalitet. Det kan derfor ved alle ma- 
terielle Arbejder, eller i Værkstedet og Fabriken, være en fuld- 
kommen riglig Anvendelse af Loven for Arbejdets Fordeliug, at 
den ene Arbejder, eller den ene Klagse af Arbejdere, udelukkende 
beskjæftiger sig med en enkelt Deel af det mechanisk sammen- 


Den opdragende Skole. 133 
satte Arbejde, den anden udelukkende med en anden, saa af 
f. Ex. i Knappenaalsfabrikken den ene blot gjør Stilken til Naa- 
len, den anden blot Hovedet, uden at den enkelte Arbejder har 
noget Begreb enten om den andens Arbejde, eller om Arbejdet. 
selv i dets Heelhed. Thi det er kun ved denne Begræudsning 
af den Enkeltes Gjerning og den derigjennem vundne Færdighed 
og Sikkerhed, at det bliver muligt i den korteste Tid og til de 
billigste Priser at levere et, om ikke kunstnerisk, saa dog brug- 
bart og de almindelige Fornødenheder tilfredsstillende Produkt. 
Men naar det ogsaa i Livets reent aandelige Opgaver ofte er 
en Nødvendighed, at Flere arbejde med paa det samme Værk, 
og altsaa dele Arbejdet imellem sig, idet Enhver overtager den 
Deel deraf, hvortil han nærmest føler Kald og Evne, saa bliver 
Arbejdsdelingens Væsen og den Enkeltes Stilling dertil en ganske 
anden. Thi idet det ligger i den aandelige Gjernings Natur, 
at den, skjønt sammensat og delelig, dog ingenlunde kan op- 
løses i skarpt, mechanisk udsondrede Dele, men tvertimod er 
desto fuldkomnere, jo mere den er en Heelhed, er et Værk 
ligesom af een Støbning, saa bliver Fordringen til den Enkelte 
her netop den, at han, paa samme Tid, som han forstaaer at 
begrændse sig, og at tage .sin Deel af Arbejdet paa sig, tillige 
skal forstaae Arbejdet i dets Heelhed, forstaae, hvortil det Hele 
stræber hen, og at gjøre sin, den Enkeltes, Gjerning i det Heles 
Aand. Isolationen gjør her afmægtig, og Samtidighedsforholdet 
bliver kun da stærkt og sandt, naar det forstaaer sig selv som 
et aandeligt Fælledsskab, hvori Alle have det samme aandelige 
Formaal, medens Enhver arbejder derfor med sine egne, sær- 
skilte Midler. Dersom Skolen altsaa troer at vinde i Styrke 
ved at udsondre sin Opgave fra Familielivets, eller ved at drage 
en skarp Grændselinie mellem sin intellektuelle og Familielivets 
religiøse og sædelige Dannelse, saa misforstaaer den ganske Be- 
tydningen af det Samtidighedsforhold, hvori Livet stiller den til 
Familieopdragelsen, og indseer ikke, at den, om den end har 
andre Midler, end Familien, til at virke med, dog har en fælleds 
sidste Opgave med denne. Ingen benægter, at Skolen er under- 
visende, og udelukkende undervisende; og Ingen forlanger af 
den, at den skal trænge sig ind paa Familielivets Omraade eller 
tragte efter at tilegne sig de Midler, hvormed Familien, og kun 
den allene, kan virke opdragende, eller at Skolen skal opgive 
sin Selvstændighed og underordne sig Familielivets opdragende 
Formaal. Men det, som vi forlange af Skolen, er, at den skal 


134 F. Lange. 


forstaae, at baade Fåmiliens og dens egen Virksomhed for Bar- 
nets Dannelse omfattes og indbefattes under den højere og al- 
mindeligere, eller for Begge fælleds opdragende ldee, der, idet 
den har Barnet som Eenhed og Heelhed for Øje, ligesaalidet 
kjender til en mechanisk Udstykning af Barnets Evner, som 
til en mechanisk Sammenstykning af dets Dannelse, eller fra 
hvis Standpunkt af hverken den religiøse eller sædelige Dan- 
nelse er sand, naar den ikke er forbundet med den intellektuelle 
Dannelse, eller denne sidste har Berettigelse eller Værd, med 
mindre den er gjennemtrængt af den religiøse eller sædelige 
Dannelses Aand. Med andre Ord, det, som vi forlange af Sko- 
len, er, at den ikke mindre skal betragte sig selv som en reli- 
giøs og sædelig, end som en intellektuel Institution, og at den, 
om end den intellektuelle Dannelse med sit sammensatte og 
forskjellige Apparat af Hjelpemidler efter Sagens Natur nødven- 
digviis maae optage det forholdsviis støsste Omfang af dens Tid 
og Kræfter, dog tillige skal erkjende det for en væsentlig Deel 
af sin Opgave overalt al benytte den Mangfoldighed af ideelle, 
aandeligt vækkende Indtryk, der ligger i selve Lærefagenes [ηἀ- 
hold, til at føre Barnet til, drage ham op til det højere, ideelle, 
det religiøse, sædelige Standpunkt, som er det eneste, hvorfra 
den udviklede og frigjorte Tænkning kan komme til et paa een- 
gang omfattende og klart Blik påa Livet og paa sig selv i For- 
hold til dette. Men naar vi i det Foregaaende have udhævet, 
at Skolen ikke forstod sig selv, naar den ikke forstod sig som 
Idealitetens, den ideelle Humanismes Forkjæmper, og tillige paa 
et andet Sled have efterviist, at den ifølge sin Stilling mellem 
Familien og Specialskolen nærmest maatte forstaae sig selv som 
Forberedelse til Specialskolen, saa kommer her den højere Een- 
hed af disse to hinanden tilsyneladende modsigende Fordringer 
tydeligt frem, idet det saaledes bliver' indlysende, at selve For- 
beredelsen til Specialskolen, naar den er sand, det vil sige, 
naar den tager Barnets hele og fulde Væsen med, og ikke vil- 
kaarligt kun en enkelt 1)66] deraf, påa eengang lærer Barnet at 
forstaae dets egen Natur, dets eget naturlige Kald og Evner, og 
tillige at forstaae den menneskelige Naturs Idealitet og at be- 
stemme sig til at følge dens Kald, eller til at gjøre sin natur- 
lige Gjerning i ideen, den idelle Humanismes, Aand. , 
Der er i alt Dette aldeles ikke noget Nyt; ingen nye Op- 
dagelse eller nye Opfindelse, intet Forsøg paa at stille nogen 
nye og hidtil uhørt Fordring til Skolen. Familielivet har til alle 


Den opdragende Skole. 135 


Tider i god Troe betragtet Skolen som sin Medarbejder i Op- 
dragelsesværket, og i Skolen selv har det hverken i ældre eller 
nyere Tider manglet paa Dem, der enten som reent praktiske 
Mænd have været sig deres Underviisnings pædagogiske eller 
opdragende Betydning fuldkommen bevidste, eller som Theore- 
tikere have advaret Skolen for i sin Stræben efter Selvstændig- 
hed at oversee sit naturlige Fælledsskab med Familielivets op- 
dragende Formaal, og forsøgt, enhver fra sine Forudsætninger 
af, at betegne, og ligesom fastholde Skolens ejendommelige 
Virksomhed i visse bestemte Formler. .Men ligesaa vist, som 
det er, at ogsaa dette skal gjøres, og at der i Formlen, naar 
den paa eengang er korrekt og fyldig, ligger en stor Kraft til at 
bære og lede den praktiske Virksomhed, ligesaa vist er det og- 
saa, at det ligger i enhver Formels Natur som ÅAbstraktion og 
Schemå, at den netop kun betyder saa Meget, som vi selv 
lægge i den, saa Meget, som vi selv forstaae ved den. Den 
ene og samme Formel kan bruges i ganske forskjellig Aand, og 
det bliver da ikke længere muligt at sige, hvad den i og for sig 
betegner: Vi.kunne kun sige, hvorledes den bruges. Forlange 
vi et Exempel herpaa til Oplysning, saa ligger ingen Formel os 
nærmere end netop den, hvorfra hele vor Betragtning først er 
gaaet ud, og hvortil den nu igjen skal vende tilbage for at af- 
"sluttes; vi mene den Formel, der betegner Skolens Opgave som 
den at give Barnet almindelig Dannelse. At sige, hvad almin- 
delig Dannelse er i og for sig, eller ganske absolut og ideelt 
" taget, er, som vi i det Foregaaende have viist, ikke vanskeligt. 
Saalænge der har været Mennesker til, har den almindelige 
Dannelses Idee altid værét den samme. Men almindelig Dan- 
nelse er ikke det Samme som almindelig Skoledannelse, og 
naar vor. Formel netop kun har, og kun skal have denne for 
Øje, saa viser det sig strax, at den ikke staaer paa en reent 
ideel Grund, ikke er almeenforstaaelig og almeengyldig. Thi 
idet den, som al Formel, har en praktisk Opgave og gaaer ud 
paa at ordne en Virksomhed, der til forskjellige Tider har højst 
forskjellige Forudsætninger og høist forskjellige faktiske Betin- 
gelser, bliver den hvergang kun gyldig og forstaaelig i og ved 
disse. Saaledes bliver Spørgsmaalet om, hvad almindelig Skole- 
dannelse er, først og nærmest et historisk Spørgsmaal. Vi 
spørge om, hvilken ideel Forestilling er oprindeligen forbundet 
med denne Formel, eller hvorledes har senere den ene eller 
den anden Tid. forstaaet den, det vil sige, hvilket Indhold har 


136 F. Lange 


enhver Tid lagt ind i den, med hvilke Læremidler og paa hvilke 
Maader har den stræbt at virkeliggjøre det, som den vilde. 
Men ved denne historiske Side af Betragtningen, der, uden at 
kunne beskyldes for at være ligegyldig og indifferent, dog netop 
som historisk har det Charakteristiske, at den anerkjender en- 
hver Tids Ret til at forstaae og forfølge sin Opgave paa sin 
Maade og efter sine Forudsætninger, ved denne ene Side af 
Betragtningen — sige vi — kunne vi dog ikke blive staaende. 
Thi saasnart Spørgsmaalet rykker os nærmere paa Livet, det vil 
sige, saasnart vi opfordres til at spørge om, hvorledes vor egen 
Tid, eller hvorledes vi selv forstaae Formlen om den alminde-- 
lige Dannelse, bliver Betragtningen tillige en kritisk og ideel 
Betragtning, idet vi ogsaa spørge om, hvorvidt den Maade, hvor-- 
paa vi forstaae den overleverede Formel, er den rette, det vil 
sige, hvorvidt den stemmer overeens med vor Erkjendelse af 
Dannelsens, den almindelige Dannelses Væsen overhovedet, og 
med den hele Livsanskuelse, hvorfra denne Erkjendelse er 
gaaet ud. Vi bestemme os altsaa ogsaa her ideelt, eller i Kraft 
af en højere, almeengyldig Anskuelse. Men saaledes er da 
Spørgsmaalet om, hvad almindelig Skoledannelse er, draget ind 
med i Kampens Omraade, hvor de modsatte Livsanskuelser, 
Idealismen og Realismen, den ideelle og den reale Humanisme, 
stride med hinanden. Her maae Skolen altsaa tage Parti, tage 
sit Parli, og vide med sig selv, hvad den vil, hvad den kjæmper 
for, og hvad den kjæmper imod. Og dette er saameget desto 
nødvendigere, som vi her have det Særsyn, at begge de kjæm- 
pende Parter tilsyneladende følge den samme Fane og tjene 
det samme Formaal. Saavel den idealistiske, som den realistiske 
Lærer arbejder, eller troer at arbejde for den almindelige Skole- 
dannelses Sag, og troer det saa meget desto mere, som han 
har netop de samme Underviisningsmidler, det samme Læreap- 
parat, som den anden. Men dersom han ikke indséer, at 
Formlen i og for sig ikke siger Noget, og at hans Virksomhed, 
skjønt tilsyneladende den samme, dog i Virkeligheden bliver 
ganske forskjellig efter den Maade, hvorpaa han forstaaer den, 
og det Indhold, som han selv lægger ind i den, saa despotiserer 
Formlen ham, og idet han følger den blotte Ordlyd af Formlen, 
og uden at gjøre sig Rede for, i hvilken Hensigt det fornuftige, 
ideelle Liv har stillet det rige og mangfoldige Apparat af Lære- 
midler til Skolens Raadighed, blot betragter det som Skolens 
Opgave, at undervise saa meget, som muligt, i saa mange 


Den opdragende Skole. 137 


Discipliner, som muligt, driver han Afguderi med Formlen, og 
gjør sig selv til et ufrit og villieløst Redskab for de Fordringer, 
som Tilfældet, Omstændighederne, med eet Ord, den i det ene 
eller andet Øjeblik herskende Tidsaand, har lagt ind i Formlen, 
og derved søgt at stemple som de eneberettigede. Vi sige 
altsaa, at Begrebet almindelig Skoledannelse i og for sig er et 
flydende Begreb, et Tidsbegreb, som ikke blot før har været 
forstaaet paa forskjellig Maade, men ogsaa endnu stedse kan 
blive forskjelligt opfattet, et Begreb altsaa, som hvergang kun 
kan komme til en foreløbig, forbigaaende, temporær Gyldighed, 
og som kan have mere eller mindre Sandhed i sig, men som 
ikke kan blive fuldkomment sandt eller komme til almindelig 
Gyldighed, forinden det underordner sig den almindelige eller 
ethiske Dannelses Idee overhovedet, og erkjender, at den al- 
mindelige Skoledannelse kun da kan føre Barnet til sand Kul- 
turdannelse og sand human Dannelse, naar den med alle sine 
Underviisningsmidler gaaer ud paa at forberede Barnet til sélv 
at ville underordne sig den almindelige Dannelses ideelle For- 
dringer. I Modsætning til denne ideelle, ethiske Anskuelse af 
den almindelige Skoledannelses Væsen staaer en realistisk An- 
skuelse, der sætter Skoledannclsens Væsen i Barnets Forberedelse 
til Kulturdannelsen. Imellem disse modsatte Anskuelser, der 
ikke ere blotte Tankeexperimenter, men som i Virkeligheden 
kjempe med hinanden, og dele Skolerne i tvende Leire, skal 
Skolen, som bevidst Institution, træffe sit Valg, tage sit Parti. 
Men naar den ikke kan det, med mindre den har gjort sig selv 
fuldstændig Rede for, hvori Modsætningen hviler, og i hvilken 
Grad, i hvilket Omfang den griber ind i hele Skolens Virksom- 
hed, saa have vi allerede i det Foregaaende givet Bidrag til en 
saadan Forstaaelse, idet Alt, hvad vi der have sagt om Fagsko- 
lens og Børneskolens Underviisning ogsaa har sin Anvendelse 
her; og vi skulle derfor endnu kun til yderligere Forstaaelse af 
Modsætningen forsøge paa at samle Billederne af begge i nogle 
faa, almindelige Grundtræk. — — 

Ovenstaaende Afhandling, der har været foranlediget ved mundtlig åg 
skriftlig fremkomne Misforstaaelser af det, som Forfatteren erkjendte som det 
sande Begreb af »den opdragende Skole«, blev afbrudt ved hans pludselige 
Død. Haandskriftet fandtes fuldkommen vel ordnet i den Tilstand, hvori det 
her er trykt, og det er sikkert, at det Brudstykke, som fandtes aftrykt i fore- 
gaaende Numer af dette Tidsskrift er afsluttet før ovenstaaende Brudstykke. 


Der kan altsaa ikke herske nogen Tvivl om Brudstykkernes indbyrdes og 
πάτο Orden. Øerimod er det ikke ganske klart, hvorledes Forf. har villet 


138 F. Lange. Den opdragende Skole. 


inddele sit Skrift. S. 121 har han sat som Overskrift »Andet Capitel«, uden 
nogensteds at have sat »Første Capitel«, ligesom ogsaa den til de mindre 
Overskrifter 5. 123 og 131 svarende mangler. Om derS. 131 skal antages at 
være en Lakune er tvivlsomt; det er efter Haandskriftet at dømme vel mu- 
ligt, at Dersom. bør udgaae og at Afsnittet slutter med det forudgaaende 
Punktum. — Den fælles Overskrift, som her er givet Brudstykkerne, »den 
opdragende Skole«, findes ikke paa Haandskriftet; men Udg. frygte ikke for 
at have givet disse Betragtninger et feilagtigt, eller med Forf.s Hensigter 
stridende Navn. 


Anmeldelse. 


Græsk Læsebeg af C. Berg, Overlærer ved Metropolitan- 
skolen. Første Afdeling. Tredie Udgave. 1863. 


I Aaret 1843 udkom: »Græsk Læsebog for de første Begyu- 
dere af C. Berg«. Denne Bog indeholdt en temmelig stor Samling 
af græske Exempler, bestemte til successivt at indøve Formlæren og 
indrettede saaledes, at de, efterhaanden som man skred frem i Læs- 
ningen af Grammatiken, bestandig optog de nye Former, men ikke 
andre, saaat ingen Form behøvede at staae uforklaret hen eller 
modtage en foreløbig eller utilfredsstillende Forklaring. ΤΊ de 
græske Exempler sluttede sig danske Stykker, indeholdende Sætnin- 
ger, byggede paa samme Maade og bestaaende af omtrent de samme 
Ord, som de forndgaaende græske.  Disciplen skulde yderligere ind- 
øves i Formerne ved selv at oversætte disse og kunde have sin 
Opmærksomhed henvendt paa Formen alene, da Sætningsforbindelse 
og Gloser vare ham bekjendte. Rigtigheden af det i Bogen an- 
vendte Princip har i Praxis bekræftet sig ved den Udbredelse, som 
den efterhaanden har faaet ved vore Skoler, og ved den Optagelse 
deraf, som er gjort i andre Bøger til lignende Brug. I Aaret 1853 
udkom »Græsk Læsebog af C. Berg, første Afdeling, anden for- 
bedrede Udgave« i en noget forandret og betydelig forkortet Form, 
hvorved den netop fik et saadant Omfang, at den med Lethed kunde 
gjennemgaaes i et Aar eller lidt derunder og derhos gav tilstrække- 
ligt Stof til Indøvelse, saaat man fik en i alt Væsentligt brugbar 
og god Skolebog. 

Da den 3die Udgave udkom, ventede jeg, at den paa enkelte 
Punkter var omarbeidet for at svare til den af samme Forf. forrige 
Aar udgivne græske Formlære, men jeg ventede ikke, at den med 
det Samme havde faaet andre mindre heldige Forandringer og ikke 
faa Pletter. Det synes, som om Forf., der samtidigt med Udgivel- 
sen af et græsk Lexikon har besørget en fuldstændig Omarbeidelse 
af sin Grammatik og en ny Udgave baade af sin græske Læsebog 
og af den af ham i Forbindelse med R. Møller udgivne latinske 
Læsebog, ikke har havt Tid til at anvende den ved slige Arbeider 
nødvendige Omhu og Nøiagtighed i det Enkelte. 


P. Petersen. Anmeldelse. 139 


Samtidigt med Omarbeidelsen har Bogen paa flere Punkter 
modtaget en ikke ringe Udvidelse, navnlig det første Afsnit, ikke 
blot det ganske forandrede Capitel om Navneordene (Pag. 5), specielt 
Stykkerne II og Ill (den lukkede Hovedart, tredie Declination), men 
ogsaa det følgende om Tillægsordene (Pag. 12). Stykket 1, som i 
2den Udgave kun omfattede πᾶς, πολύς, μέγας og πρᾶος; har nu 
ogsaa optaget de mere almindelige og regelmæssige Former (ος — 
nel. ἃ — ονὶ υς — διὰ — V; ὃς — ον; ἢς — ες; ὧν --- ΟΝ 0. 8. v.). 
Meningen hermed maa være, at disse Adjektivers Bøining ikke, som 
før, skal læres samtidigt med Substantivernes, men bagefter. Man 
maa da foreløbig kun bøie de i Stykket om Substantiverne anbragte 
Adjectiver af 3die Declination i Masc. og Fem. og lade den i Ord- 
fortegnelsen tilføjede Neutrumsform af Ord, som εὐδαίμων — ov, 
ἀμαϑής — ἐς, πᾶς --- πᾶσα --- πᾶν, der ei "har tilsvarende Sub- 
stantiv, staae som uforklaret Antecipation. Til at udsætte Bøiningen 
af Ådjestiver efter 1ste og Zden Declin., indtil 3die er læst, er der 
slet ingen Grund, og Exemplerne derpaa ere i Stykket om Tillægs- 
ordene ganske overflødige. Istedetfor et Exempel med det tidt fore- 
kommende χαλός havde et med πᾶς, som mangler, været mere paa 
sin Plads. Ogsaa Stykket Il om Comparationen er betydelig udvi- 
det, og desuagtet mangler det græske Exempler paa Comparativer af 
Adjectiver paa øv, μέλας og μαχαρ, som stod i 2den Udgave, 
ligesaa af δᾳδιος ο. Ἃ medens χρδέττων og μέγεστος findes 4 Gange, 
ja et helt Exempel (ὁ “4γησίλαος ἰσχυρότατος ο. 8. v.) er benyttet. 
2 Gange i samme Stykke (Pag. 14 og 15). — Capitlet om Prono- 
mina er forøget med to Exempler, det sidste af dem for at gjøre 
Begyndere bekjendte med Formen omacmvocovr (Pag. 19) 1). — 
Det første Afsnit er saaledes voxet fra 12 til 19 Sider, langt ud 
over hvad Forf. tidligere ansaa for passende, og er dog mindre. 
fuldstændigt end forhen. 

Ved Omarbeidelsen af dette Afsnit har Forf. gjort sig skyldig 
i flere Antecipationer, som anden Udgave var ganske fri for. Saa- 
ledes findes nu en Comparativ (analwirspa, Pag. 9) allerede i Capit- 
let om Substantiverne, Pronominet ἄλλος (Pag. 12) blandt Adjecti- 
verne og οὐδείς 4 Gange i Stykket om Comparationen (Pag. 14 og 15). 
Paa det Sted, hvor det hører hjemme (Pag. 19), finde vi det ene af 
disse 4 Exempler igjen. 

Det forøgede Antal Exempler gjør det let ved Forbigaaelse at: 
undgaae saadanne, som indeholde Antecipationer eller Gjentagelser.… 
Men en anden i practisk Henseende væsentligere Ulempe er kom- 
men ind ved Omarbeidelsen. Det falder altid Disciplen vanskeligt 
at oversætte fra Dansk til Græsk, men saa godt som umuligt bliver 
dette, naar ban skal anvende sin Kundskab til Formlæren paa Ord, 
som ikke iforveien ere ham bekjendte og staae i nye Forbindelser. 
Dette var i den 2Zden Udgave saa temmelig undgaaet, men er i den 
3ådie meget hyppigt. Saaledes forekommer foruden Egennavne i det 


ἢ) Pag. 19 burde τρόκερω og τετράχερω være rettede til resæs9« og τετρά- 
κερα i Overensst. med Forfi Gr. åg 8], 8, ἔλεως og sammes Fortale Pag. III. 


140 P. Petersen. Anmeldelse af 


første omarbeidede danske Stykke (1, Pag. 7) ikke mindre end 
16 nye Gloser paa 8/2 Linie, i det næste 17 paa 11 Linier. 

I andet Afsnits første Capitel (Pag. 20), som omfatter den aabne 
Hovedart eller første Conjugation (verba pura), ere Stykkerne ikke som 
før ordnede efter Genera, men efter Tempusstammer i Overensstem- 
melse med den nye Udg. af Gramm., saaat vi have (I) Præsens- 
stamme d. e. (1) Præs. og Imperf. Act. (2) Præs. og Imperf. Med. 
(II) Futurumstamme ἃ. 6. Fut. Act. og Med. 0.s.v. Jeg skal her ikke 
gaae ind paa den hele Lære om Tempusstammer, men kun be- 
mærke, at Forf. ved verba pura har optaget denne Opstilling, men 
ikke ved verba muta og liquida, at der ved verba pura opstilles en 
Aoriststamme, skjøndt den der er ens med Futurumstammen (παεδευσ) ἦ), 
og det først er ved verba muta og liquida, at der kan blive Tale 
om en særegen Aoriststamme (φαν»ν-ὦ — ἔ-φην--α)ὐ, ligesom vi 
ogsaa først der faae at gjøre med den oprindelige Stamme i det 
Aorist. Men ved disse Verber og Verberne paa us er den gamle 
Opstilling bibeholdt. Bogen indeholder ingen Fortale, altsaa ingen 
Oplysning om Grunden til denne Inconsequents. 

Den 3die Afdeling af Exempler paa verba pura (C Pag. 28) 
indeholdt i 2den Udg. kun saadanne Verber, som indskjød c foran μ 
eller τ (9) og beholdt Stammens Vocal uforandret i alle eller nogle 
Former, idet disse i den ældre Udg. af Grammatiken vare opstillede 
som i1ste Conj.s 3die Classe. Nu betragtes de som særlige Afvi- 
gelser derfra, og Læsebogen har foruden disse ogsaa medtaget andre 
af lignende Art, der ere omtalte paa samme Sted i Grammatiken, 
saasom ϑέω, ja endog αἰνέω og καλέω, ved hvilke Forf. dog selv 
(Gr. 8 82, 2 Anm.) henviser til Fortegnelsen (over de uregelmæssige 
Verber), endvidere χέω, καίω og κλαίω). Det er neppe heldigt 
her allerede at optage disse Verber, som havde deres naturlige 
Plads blandt de uregelmæssige Verber paa ὦ i Slutningen af dette 
Afsnit (Pag. 46 B). Forf. siger selv i Fortalen til liste Udg. 
Pag. V i en lignende Anledning: »Jeg anseer det. for bedre, at 
Disciplen bliver vel hjemme i de mere regelrette Verber, inden han 
føres ind i de større Anomalier«. 

I Exemplerne paa Verber af den lukkede Hovedart eller anden 
Conjugations første Afdeling (A Pag. 30) er optaget Verberne τρέπω. 
πέμπω og λείπω. Grunden hertil er, at i den sidste Udg. af Forf.s 
Forml. τρέπω er opstillet som første Paradigma paa v. muta istedet- 
for τρίβω. Dette har ved første Øiekast noget Tiltalende. Anven- 
delsen af Omlyd som regelmæssig Tempusbetegnelse kommer til sin 
Ret, og Verbet har virkelig alle 6 Aorister. Men ved nærmere Be- 


1), Hos Curtius, fra hvem Læren om Tempusstammer er tagen, forholder 
Sagen sig anderledes, idet Aoriststammen er παιδευσα, Ved Verberne 
af iste Conj.s den Afdel. (B Pag. 25) har Forf. ogsaa skilt Præsens og 
Imperf. ad og opstillet (1) Præs. Act. og Med. (2) Imperf. Act. og Med. ; 
men det er vel kun en Uagtsomhed. 

7) Ligesaa ζάω og χράω; Exemplet med ypdw indeholder en Antecipation: 
ἀρχομένῳ (Pag. 29). Ligesaa Passiven »vil blive bestyret« (Pag. 22). 


C. Berg. Græsk Læsebog,; iste Afdel , 3die Udg. ΦΥ͂ 


tragtning turde. det dag, og dét ikke blot frå et .practisk Stand: 
punct, vise; sig: som mindre heldigt,… Τρέπω. er seiv fra. det; i Gramr 
matiken . taghå:Syhspunet uregelmæssigt; Det: hedder nemlig ($ 87), 
at af Yerher. med.:.P- eller. K-Lyd. tid "Kjendebogstav dannes, (andet) 
Perfectum i Activ uden. at indskyde x, idet enten Omlyd finder 
Sted, sagat ἢ, ἔπ. δ μον. til- ὁ “(σεέργ-ω. "--- ἐστοργ-α), eller 
Stammens; Ὁ Endecensonant beaandes f-.Ex. βλάπεω. —- βέτβλαφα, 
og bemærkes saa i Anm, at χῤόπεω, πέμπω og τρέπω 'have baade 
Beaanding .og iOmlyd,.. Man ,maa saaledes strax sige Dfsciplen, nt 
det lærte, Paradigma er uregelmægtigt, ja. at egentlig intet "andet 
græsk Verbuwn- bøies ;som det, 4}: σερέφω og τρέφω, der ikke findes 
i Læsebogen, mén bedet kunde. bæuges, have allerede Beaandingen 
i Stamæeti ,; χλόπεω: og πέμπω 'håve ikke. αὐ i Perf. Med, 1).: - Man 
fristes til at lade Diaciplen''forbigase τρέσπτω i Grammatiken og læse 
τρίβω, som ved en heldig Uagtaombed af: Farf. er: blevet .staaande 
fra forrige Udg. i-den almindelige Oversigt aver Verbå. pan ὦ (Pag. 113), 
overspringe Exemplerne med ἐρέπω,. πόμτπιω' og λείπω i Læsehogen, 
og naår man -siden. kommer til. dem, - henvise til Hortegnelsen: over 
de uregelmæssige Verber';, det vil siges vende tilbage til det Gamle. 

Andet Afsnits tredie Capitél em" de. uregelmæssige Udsagnsord 
(Pag- 88) indbefattede i de ældre Udgaver kun de 4 fuldstændige 
Verber paa μὲ samt εἰμί) εἶμι, ἔημι og φημί, og dermed sluttede 
Bogen. Am: dens, Byg: udtalte Kort: sig: i: Bantalen; til :2Zdeu Udg. 
saaledes: »Jeg troer, at man, ιδίσαῃὰχ efter at denne Bog er læst, 
d.v.s. efter, et halvt: Aars Foxløb,. bør begynde: præ mere sæpmen- 
hængende, Stykker — Aisops: Fabler, eller. de mythiskø Stykker i 
anden Afdeling (ἢ. e.- Græsk; Læsebog for andet: Aars ' Carsus af 
C. Berg, 1844), hvor 48, Afvigelseærne, i. Formerne efterhasaden 
kunne indøves. 1 Slutpingen, af Asægt ; vilde da .det særegne Afsnit 
i Begyndelsen af. 2den Afdeling, som. indeholder Anomalierne i, Ver- 
ballæren, med gode Frugter læges jævnsides. med Formlæren«. Dette 
særegne Afenit har Førf. »u averført:i sin nye Udgaves .iste Afder 
ling i en noget forandret, Form,-—, de øvrige Verber paa μα slutte 
sig til.de fornævnte, derpaa de aregelmæssige Verber paa æ(Pag, 46 B) 
— og endelig sluttet Begen med. nagle Smaafortællinger, der for- 
modentlig- skulle træde istedetfor , Aisops Fabler eller de mythbiske 
Stykker, saaat Bogen skal svare til et helt Agrs.Cursus; Det har 
imidlertid . vist. sig, at. Skølerne ikke have været i Stand Δ] at faaeg 
gjennemgaagt:gsaa- Meget i et Aar, og det vil være endnu vanskeli- 
gere nu, da Bogen er udvidet; . nogle have kun læst 2άθῃ Udgaves' 
første Afdeling - eller det Meste. deraf, andre tillige af anden Afdeling 
(andet Aarg Caursus) .nogle af Fablerye eller de. mythiske Stykker; 
ku en. sjelden Gang, istedet derfor. nogat af det særegne" Afsnit om 
Ånomalier i 'Verballæren, som- vistnok kunde undværes. 

I Ordførtegnelsen har jeg bemærket den Synderlighed, at υὐὰ 
de contraherede Egennavne pa2 ἧς. Genitiven' er angiven paa. tre 
Maader;. ved 4: dass RD (Dags. 18), τ κοδεῖς ὑπ for 


1, I Fortegnelsen over de fede .Verba Ἰρδιξηδξα Πέμπω som regelmæs- 
sigt;: men ikke τρέπω, formodentlig med Hensyn til Omlyden fra δ til α. 
Tidskr. for Philvl. og Pædag. V. 10 


142 P. Petersen. Anmeldelse. 


Ννεοκλῆς; Pag. 74), Σοφοκλῆς (Pag. 74) og Ἡρακλῆς (Pag. 77) som οὖς, 
ved 1: Νικοκλὴς (Pag. 126) som οὔ og kun ved 1: Περικλῆς (Pag. 98) 
rigtigt som govgs. Enkelte Ord mangle f. Ex. » Olympisk « Pag. 80, 
»God« (ἀγαϑός) Pag. 88, »utig« Pag. 89; Phrasen αἀγώγεμος πρός, under 
αγωγιεμος (;0v) (Pag. 80) er oversat »ugyldig, som ikke gjælder bose, 
foranlediget ved, at der i Texten staaer οὐκ ἀγωγιμος. Istedetfor : 
»Åovæ bader, vasker, er i Bad« burde hellere staae υλούω bader, 
vasker, Med. er i Bad«, og da i Texten λέλουχεν rettes til λέλουται. 
Af Trykfeil , som ikke ere rettede, er jeg stødt paa ὅκατον 
for ἑκατὸν (Pag. 76), 5 for 30, som Oversættelse af τριάχοντα 
(Pag. 77) og i selve Trykfeilslisten βαβίλεια for βασίλεια. 

Jeg har gjennemgaaet næsten alle foretagne Forandringer, paa- 
vist, at nogle af dem indeholde Feil og Mangler, som tidligere ikke 
fandtes, at andre vare af tvivlsom Værdi og idetmindste efter min 
Mening ikke Forbedringer. Jeg var ved fleraarig Brug af 2den Ud- 
gave bleven overbevist om dens Brugbarhed og ønskede at udtale 
win Anerkjendelse heraf; jeg har allerede i dette Skoleaar følt 
Ulemperne ved Forandringerne i første Afsnit af den nye Udgave, 
og følte mig opfordret til at bidrage Mit til, at den saa vidt mulig 
kunde vende tilbage til sin ældre Skikkelse. 

P. Petersen. 


Oplysende Bemærkninger til foregaaende Anmeldelse. 
Af €. Berg. 

Da jeg hurtigt læste ovenstaaende Anmeldelse igjennem, 888 
jeg vel strax, at den var noget famlende med Hensyn til 
Hovedpunkter, men blev dog betænkelig, da den paa den 
anden Side syntes ved den ugeneerte Sikkerhed, hvormed 
Paastande og Domme fremførtes, at maatte indeholde nogle 
væsentlige Sandheder. Og den stærke Anerkjendelse, Anmel- 
deren ydede to foregaaende Udgaver, forekom mig at love god 
Villie. Vel havde jeg modtaget baade skriftlige og mundtlige 
Udtalelser af Tilfredshed fra Lærere, om hvis Dygtighed til at 
bedømme saadanne Arbeider og om hvis gode Villie til at sige mig 
Sandheden jeg ingen Tvivl nærede. Men selv havde jeg i over et 
halvt Aar ikke havt Læsebogen i Haanden. Jeg begyndte derfor 
omhyggeligt at sammenligne Anmeldelsen og den anmeldte Bog. 
Idet jeg nu meddeler Udbyttet heraf, beder jeg Læseren undskylde, 
hvis et eller andet haardt Ord skulde minde vel stærkt om det Ind- 
tryk, som jeg modtog ved anden Læsning. 

Det er ikke blåt Theorier fra Studeerkammeret, som jeg har 
søgt at gjøre gjeldende i mine græske Læsebøger, men det er 
ogsaa Resultater af Forhandliuger med Medlærere om, hvorledes 
Disciplene paa den simpleste og sikkreste Maade kunde bringes til 
at læse Græsk. Jeg har ikke kunnet beqvemme mig til at komme 
nogle Læreres maaskee med nogen Grund fremførte Forlangende 
imøde at optrykke mine Bøger ved hver ny Udgave saa godt som 
uforandrede. Det er naturligt, at et vist Slags Lærere, naar de I 
en Række af Aar have underviist efter en Bog, efterhaanden have 
fanet en saadan Vane i, og erhvervet sig en saadan Dygtighed i at 


C. Berg. Gjenmæle. 143 


benytte en vis bestemt Orden af Phænowener, at de ansee enhver 
anden Fordeling og Formerelse eller Formindskelse af Stoffet, som 
en unyttig, ja skadelig Udskeielse, som slemme Pletter, som PFeil 
istedenfor Forbedringer. Jeg vil kalde diese de Conservative. Andre 
Lærere, der ere af en livligere Natur, gaae stadigt paa Opdagelser 
forat finde nye og neminere Veie for Disciplene og ere aldrig rig- 
tigt tilfredse med det forkhaanden Værende. Begge Slags ere lige 
nødvendige for et sundt Liv i Skolen. Hvis Talen paa dette Sted 
var om Bøger, der hvert andet Aar udkom i nye Udgaver, da vilde 
jeg indrømme, at der kunde næres stærk Tvivl om det Rigtige i 
ved hver Udgave at komme de Sidstes Ønsker imøde. Den tilbørlige 
Ro og Fasthed i Meddelelsen vilde derved let kunne tabes. Naar 
det derimod gjelder Bøger, der udkomme i nye Udgaver med Mel- 
lemrum af et Decennium (den første Ulgave af Læsebogen udkom 
1843, den anden 1853, den tredie 1868), vilde man ved at føje den 
første Slags Lærere let bidrage til at hemme Livet og fremme det 
Maskinagtige og Haandværksmæssige i Underviisningen. i 

Hvad nu denne Deel af min græske Læsebog angaaer, da 
maa det fremfor Alt bemærkes, at den kun uegentlig kan kaldes 
en Læsebog. Det er en Samling af tillempede græske og danske 
Exempler, der i Anordningen slutte sig til Formlæren og have til 
Hensigt at indøve bestemte Partier af denne, at skaffe Disciplene et 
Glosseforraad og vænne dem til at oversætte græske Sætninger (eg 
endelig at føre dem lidt ind i den græske Tankegang).  Digse tre 
eller, om man vil, fire Opgaver har jeg havt for Øie ved alle Ud- 
gaver. Anmelderen mener, at de ere heldigt løste ved de to første, 
men ikke ved den tredie. Lader os altsaa betragte hans Beviser, 
ordnede efter den Vægt, som de vilde have, hvis de vare rigtige. 

1) Bogens Udvidelse,  SDenne tredie Udgave omfatter 
liste Deel af anden Udgave + de tre første Afsnit af anden Deel, 
det vil sige, paa 63 Sider Text indbefatter den dun ældre Udgaves 
64 Sider (uemlig 82 af iste eg 32 af anden Deel). Det er da ikke 
en Forstørrelse. Hvorledes kan da Anmeld. klage over, at Bogen 
er bleven større? Jo, han har blot seet paa de Stykker, der ere 
blevne udvidede, men ikke paa dem, der ere formindskede. Det er 
saa begvemt kun at see det, man vil see. Jeg er ved Anordningen 
gaaet ud fra den efter min Mening rigtige pædagogiske Erfaring, at 
vore Disciple for eensidigt det første Aar øves i at bøie Former, 
men faae for lidt af det Lexikalske, af Ordbetydning, af, Sætninger. 
Forat bringe et rigtigere Forhold tilstede ere derfor de senere Af- 
delinger formindskede, de tidligere udvidede. Paa hvilken Maade 
Forandringen er skeet, vil sees af det Følgende. 

2) En Ulempe er kommen ind ved de danskeStykker, 
nemlig ukjendteGlosser og nyeForbindelser(S.139,L.7f.n. 
o. fl.). Sagen er den: i den nye Udgave af Grammatiken er der givet en 
simpel og klar Fremstilling af den lukkede eller tredie Declinations for- 
skjellige Afdelinger. Det er af Vigtighed, at Disciplene, medens de lære 
denne Declination i Grammatiken, faae de vigtigste af disse Phæno- 
Inener tillige indøvede og befæstede i Læsebogen.  Forat dette 
kunde skee uden at formere de græske Exempler altfor meget, og 

[0" 


ἐ44 C. Berg. 


forat Glosseforraadet . efterhaanden kunde tudvides,-” blev der. $ de 
danske Stykkør f: Ex. sagt »Geder« for »€icxdere, da derved Ordet 
αὐξι blev "bøjet; -istedenfor - det i det "græske Stykke. lærte 
øéink; for i MYG; (μύρμηξ) og »Ræven« (ολωπηξ) blev sat 
»Trompet« (σα λγεγξ)ὴ) og »Kjød«e (σάρξ) 0. θα. v. De nye Forbin- 
delser er f. Ex. »Glenternes Kløer: og Smigrermes Pale: ere ofte 
skadelige - ἔστ΄ Menneskene« ; "»Cicadens: Sang 'og Lyrens Toner ere 
kjære for Digterne« ; »1I Libyen 'er”der underjordiske sAarer af -Guld 
og Sølvu for .ven-Abøs Vrede og én Smigrers ”Trusel: ere lige« ; 
bpas nogle' δὲ Øerne ere der hverken Ræve eller Ørne«;  » Vellugt 
er Aarsag: tib. Døden for Glenterne«; Kan : det: virkelig kaldes nye 
Forbindelser: for 'Diséiple, der have dæst Tysk" i! 3: Aar, Fransk 
i.2' Aar, Latin: i'et Aar? Med de mye Glosker førbolder det sig 
saaledes. -ἴ anden Udgave udgjorde samtlige danske Stykker til 
ϑάϊο "Deklinåtion "16: Linier;: i: første Udgave 74: ikke faa: Lærere 
harde bestemt suket over, οὐδεν før den nye Udgave af Gramma- 
tiken udkom, sæt "Antallet ;af Exemplerne 1 ander Udgave' var saa 
midskrænsket; at: ikke engang 'de' allerhyppigste Phænomener kunde 
bre indøvede: dermed. "Da jeg erkjendte Sandheden heraf; forøgedes 
Antallet :i: Idle Udgave. og det, som jeg” troer; med ρον instruetive 
Exemplér :end' i iste Udgave; Men tror en Lærer; at ban kan 
indøve tilfredsstillende denne DecNnutiol med 16: Elnier, da vil kan 
særdeles'let- kunne udsøge-af de 60 Tinisr- saadanne 186, ᾿ hvori 
det ikke: er nødvendigt at kjende: flere- Glosser eller »nye Forbin- 
delåer«, end. der- fordredes efter. den. forrige Udgave. Ὁ 
,» 48)" Særlige Exempler pwa'Adjectivernes Devlination 
ere overflødige: ($: 189,1. 176 σὴ f.). ;I første Udgave vår der iritet 
særligt: Afsnit om Fillægserdene (udenfor 'Comparativiog Sapeurlativ); i 
anden Udgave medtoges "et" lille Afsnit; ' indeholdende 'Exempler 
påa'' nogle turegelmæssige : Aujectiver. "Da Grammatiken " inde- 
holder «οἴ ' temmelig udførligt Afsnit : om: Adjectivarnes Bøjning 
efter :Kjøn :og Dectination (Gram. :5$8: 37—47), δὲ det " Ønske 
udtalt, "at der: ogsua i Læsebogen: mastte "findes “σὲ tilsvarende 
Stykke, fordi Disciplene vet under Substantiverhes "Davlination' væn- 
nedes' itil at bøje καλὴ før sig; derefter: ναλὸς; sam xælov, vel 'opsas 
ἁπλῆ, ἀτελόϊς; ἁπλοῦν; εὔνους, εὔνϑωμ, ἑκών, (σῦσα, ὅν), μέλας 5..5.Ὲν.; 
dog. :blot enkeltviis!), .vmeu ikke; kunde indøves ἃ tten fuldstændige 
Lære: om de forskjellige Eudelser efter Kjøvnet fobværd, rov, men 
ἀσιλοῦς" ἢ» οὔνο. 8. ν.). ” »Det-har:derfår, maur manzkom. til det 
størlige Afsnit om 'Adjectiverne, været: ἱησἀνοκαϊμε. énten blot: at Jade 
Disviplene Jæde Gtammatik eller τίνα, tilbage. "tit ἢ ϑεθάο : inndøvede 
Exempler« ?) Jeg -trøer' dérfor. at: Udtrykket ugemske : "oboen ediess 
er: moget for ak sagt: tilmed af et; sfleersatig«” bør. . 
1 δ τς λώλπ οι το,’ 2 

"Med deh ånden Malvdeet af Anmeldtlsen , 'der berører  Verbal- 
lbren ; er rjeg noget i Forlegenhed, 5". den dreiår' sig ligesaameget 


11) "men baade ἢ Han-, Hun- og me SEE ἧς τὸ pen? 
"2) Dette er een åf de fra forskjellige Lærete τὰ ἀππεηαι Bemitrkriinger, da 
jeg arbeidéde paa 3die Udgåve. ς᾽ Se da 


Gjenmæle. 145 


om Grammstiken ;spm om "Læsebogen.. "Der tales. mystisk Fe Tem: 
pusstammerne;. forvirret om; første Aprist. 0... REE 

. 1) Bestemt: har. Anmelderen udtalt. sig: (8. 140, L. 16 0. Ὁ. om eet 
Punkt iGrammatiken, nemlig: om. 59670 .som. Paradigma. Lader. os. be 
tragte Sagen lidt almindeligt, For ikke ret lange siden brugte mamat 'op- 
stille et enkelt;Mønsterverbum; hvor) Grammatikerne tidlig havde valgt 
τύπτω; der, nu, :blev. bøiet saaledes, .. δ᾽ vel: nogle. Former, . som - det 
virkelig bar, fremførtes ; andre, sem … det ligesaa”. virkelig har 
( Εχ. τυπεήσω, ἐτύπτησα, τεεύπαημαι) udelodes, og :der. opstilledes 
en heel Række tillavede, Farmer, i Φφέφρορα, τέτυτεα 0.8. 0,8. ν. Da 
det. syntes, vel stærkt .at;læge, Dåscåplen Mønster. Qrdformer, der ikke 
vare græske; slog. man ind. paa…en; syndere, men.i pædagogisk Hen- 
seende. noget forstyrrende Vei. - Man opførte paa: eet Sehema hele 
Rækken ;af, Tider og udfyldte Pladsen med forskjellige. Verbalstam- 
mer, altban .præs. παεδούω, apr. 2 ξλιπρν, λιπύμην, perf. 2 πό- 
πραγα,. 30r,, 2, ppss. ἐπλαάχην ον θεν. -Curtius foretog en: Deling af 
Verbalformerne og behandlede hver Tempugsetamnme.for sig. Denne 
Adskillelse, som jeg anseer. for ean δῇ, ἀφ- vigtigste. Berigelser, " dem 
græske. Formlære, opg. det, ikke mindst i pædagogisk Henseende har 
faaet i dette Aarhundrede,. har jeg tildeels benyttet, men jeg har ikke 
anvendt den uden videre. .Jeg bar ikke som, Gurtius. behandlet, hver 
Tempusstamhe . for, sig, men. først .deelt ἀρ. regelrette . Udsaguserd 
omtrent. som, Tregder og. . dernæst ,afdeealt. ἀφ. emkelte Udsagnsords 
Former efter Tempusstammer. στρ Naar der i. Grammatiken ; begyndes 
paa 2Zden Conjugation | eller .dem. lukkede Heokedart,. har. Diseiplen 
næsten alle Udgange fuldstændigt inde ;.des,; der især møder, ham, sem nyt, 
er foruden Præsensforstærkelsen, de saakaldte Temp, secanda. ΤῊ. at 
give strax fra. Begyndelsen af,,et anskuealigt Billede. ,af disse Tider 
brugte jeg, φρέπω,. πλέκω,, πραττω,. . Hvorfor:.Anmeld., har vendt. sit 
Angreb mod det første, og, ikke. tillige mod de ta andre, er ikke let 
at indsee. Ogsaa de indeholde Særegenheder ($xAaxgy og åmdbænv, 
πέπραχα og πέπρογο)λ, ogsaa om dem læses deri Anmærkningerne, 
ogsaa Ομ dem maa. Anmeld. efter sin Mening sige til sine Disciple, 
at:de ere. pregelmægssige.. , Jeg kan ikke andet end. betragte Valget 
af τρέόπω som heldigt. Det tjener til at forklare, paa den ene Side 
Udsagnsord som. χλξπτω,͵ 716, λέγω, ἡνέγκον, paa,,den, anden, Side 
saadanne s0oM TS 7.03, στρέφω. 0. 2., og Disciplen faagr her, tydelig indøvet 
den vigtige Qvergang af,X4 .δ.. ἃ (sml. Gr. 8 9). : Man maa vel erindre, at 
i Græsk indeholde pæsten. alle Verber, af denne Classe, der, have 
nogen hyppig Brug og; nogen. Rigdom paa Former, større , eller 
mindre Afvigelser. Anmeld, ønsker at, bruge, for zeéjræ det, i, forrige 
Udgave benyttede τρίβω... Jeg, beder, ham dog for vore. fælles 
Disciples, Skyld. ikke at, gjøre det; thi. han har her, ved en, lidet 
"heldig. Uagtsomhed « ikke. lagt. Mærke til, ;hyorfor mietøp, τρίβω er 
blevet. ombyttet. med et andet. Verbuin. . I dette Udsagnsord. er nemlig 
foruden tempera, secundå ogsaa Præsensforstærkelse tilstede, Jota er 
langt i præs., men korti Stammen 1) Men at lade ”Discjplene, naar 
de første Se: læse verb. ΕΝ ΓΤ med et ΠΡ ΕΡΡΗΙ, der 


ἐπ πὰς 
' I = 


1) Hvad Anmeld: Burde have seet i Gr. ἃ. så, 2 2 


væ? 


146 C. Berg. 


ikke blot har Tpp. sec., men ogsaa forstærket Præsensstamme, og 
det en Forstærkelse, der ikke ligger klart for dem, det vilde være 
en slem pædagogisk Feil ifølge det System, som er opstillet i den nye 
Udgave af Gr. Jeg vil ikke tale om, at det er en sjeldnere Forstærkelse, 
sml. λείβω, λείπω, στείβω. Αἱ den derimod med velberaad Hu er 
bleven staaende i »almindelig Oversigt« og under en opmærksom 
Lærer der kan gjøre Nytte, troer jeg, man maa indrømme. 

2) Om Aoriststammen (8. S. 140, L. 3 0. f.) er jeg ikke istand 
til at fatte, hvad Anmeld. egentlig mener. Ja jeg veed ikke en- 
gang, om han gjør Løier eller taler alvorligt. Da han siger, at 
Curtius har opstillet Aoriststammen παιδευσα og ikke som jeg σταν- 
dåsvo”), maa jeg antage, at han er inde i det, hvorom han taler, skjøndt 
han næppe fortjener denne høflige Antagelse ?). Vilde det ikke være 
Tegn paa en slem Uagteomhed at betragte c i γένος, ἐλπίς og 
πόλις som det samme? Vilde det ikke være Galskab i Latin at 
behandle Dativ og ÅAblativ i Enkelttallet særligt i Syntaxen, men 
de samme Casus i Fleertal under eet, fordi de -netop lyde eens? 
Veed Anmeld. ikke, at Spørgsmaalet om α ikke vedrører Spørgs- 
maalet om Futurums og Aorists 0?  SHavde Anmeld. sat sig paa 
G. Hermanns Standpunkt, at Futurum havde udviklet sig af Aorist 
conj., 888 kunde der til Nød være Mening i hans Tale, vel at 
mærke, naar den ikke gjaldt min Grammatik. Men hvorledes kan En, 
der gjør sig til Dommer over en græsk Grammatik, i samme Aandedrag, 
i hvilket han yttrer: »hos Curtius forholder Sagen sig anderledes, idet 
Aoriststammen er παιδεῦσακ«, hvorledes kan han sige, at det i min Gram- 
matik først er ved verba muta og liqvida, at der kan blive Tale om en 
særegen Aoriststamme 7)? Havde .han blot sagt verba liquida og ikke 
taget muta med, saa kunde man dog finde en Undskyldning, da 
disse Bogstavers (4, 2, μη v) næsten (sml. ἔχϑλσα, ἔφυρσα, ὄχερσα 0. a.) 
fuldkomne Uforligelighed med 0, gjør deres Aoristform noget særlig. 


ἢ Grunden til, at παιδευσ betragtes som Aoriststamme hos mig, er blandt 

andet den allerede hos Curtius gjorte lagttagelse, at hos Homer har 

& endnu ikke fæstnet ΞΕῚ i aor. 1, sl ἄξετε, ἐβήσετο, ἐδύσετο, ἕξε, 

λέξεο, οἷσε, ἀείσετο. 

Thi naar han uden videre siger: »GCurtius, fra hvem Læren om .Tempus- 

stammerne er tagen«, saa kan man let lédes til at troe, at han ikke en- 

gang har sat sig ind i, hvorledes jeg har benyttet denne Lære. 

%) Futurummærket er med Hensyn til Oprindelsen væsentlig forskjelligt 
fra Aoristmærket, skjøndt begge stamme fra Roden ἐσ (i sZur). Futurum- 
mærket har nemlig forøget c med et j, som paa Græsk i Alminde- 
lighed maatte bortfalde, men Spor af det viser sig 1 de doriske Former 
for Fut. πραξίομες, φυλαξίομες, χαριξιόμεϑα, βοαϑησίω, προλειψίω. 
Ja selv den attiske Sprogførm har 'et Spor af dette 1 i Futurumformerne 
φευξοῦμαι, χλαυσοῦμαι, πλευσοῦμαι, πνευσοῦμαι, Former, hvis οὗ, er 
opstaaet af £0, 88, ἐξ, hvor ε igjen er opstaaet af j (sml. Curtius, gr. Etymo- 

" Jogie II, 5. 181); Futurummærket i disse Former (σε) er altsaa ikke væsentlig 
forskjelligt fra den særegne Dorismes Former (σε for 47) eller fra det alminde- 
lige Fut.-mærke (6 for 67), men blot en anden Udtale deraf (sml. Curtius, Tem- 
pora u. Modi 5. 311 og Erlåuterungen, z. griech. Grammatik 5. 99). 


2 


ar 


Gjenmæle. | 147 


Men tages muta med, bliver det Hele, jeg vil ikke sige hvad. — 
Fra den praktiske Side stiller Sagen sig ligesaa forstyrret, som fra 
den grammatiske Videnskabs Side. Der er blandt de 5 Tempusstam- 
mer opstillet en særegen ÅAoriststamme i Indledningen til Afsnittet 
om Verbalbøiningen. Ére vi nu (jeg siger posito, at vi ere, thi det 
vakler under Fødderne) enige om, at 6 i Futurum er noget andet 
end 6 i Åorist, ere vi fremdeles enige om, at det er fortrængt med 
Erstatning i verba liqvida, vilde det da ikke være et stygt, usandt, 
Eleven intet hjælpende, men snarere forstyrrende Kneb at slaae 
Futurum- og Aoriststammen sammen pan nogle Steder, men adskille 
dem paa andre. Det sees dog let, at det vilde være en reen 
Umulighed, naar Fut. og Aorist i 2den Hovedart skulde behandles 
som to Stammer, da i den I1ste Hovedart at bringe Aorist ind under 
Futurum-Stammen, hvorved hele Tempuslæren var bragt i complet Forvir- 
ring. Nu angiver, som ovenfor bemærket, $ 74 i (sram. det System, der 
er fulgt hele Verballæren igjennem, fra Begyndelsen til dens allersidste 
Dele, Tabellerne 8 109 figd. Tale vi dog ikke altid om Dativ og Ablativ 
i Fleertal, om perf. conj. og fut. ex. conj. i Latin, uagtet disse ikke 
engang ere virkelig Formforskjelligheder. —— Jeg maa nu gaae over 
til Læsebogen, thi paa dette Punkt af Anmeldelsen ere begge Bøger 
filtrede ind i hinanden. Anmeld. klager over, at medens Tempus- 
stammerne ere bestemt adskilte i [1616 Conjugations Iste Afdeling, 
dette ikke er skeet i den følgende Afdeling og følgende Conjugation. 
deg havde nok kunnet ønske endnu ved Verber paa &, δ2 0 at 
epstille særlige Stykker, hvert med Exempler paa de 5 Tem- 
pusstammer, men disse 15 Stykker vilde have forstørret Læsehogen 
med 7 til 8 Sider. Da der altsaa kun turde anvendes et Stykke 
til hver Afdeling, forsøgte jeg ikke inde i Stykket en Adskillelse, 
der vilde blive haltende og ufuldstændig, idet der f. Ex. i første 
Stykke intet Exempel er hverken paa futur. eller plqpf. i act., eller 
påa aor., futur. 0. s. v. i med. og pass., hvad forresten enhver Læser 
med nogen Agtpaagivenhed let selv vil blive opmærksom paa. Det 
samme gjælder i. endnu høiere Grad om de følgende Stykker. 

ὃ) Exempler paa særlige Afvigelser i første Conju- 
gation ere næppe heldigt stillede; de have deres natur- 
lige Plads blandt de uregelmæssige Verber paa ὦ i 
Slutningen (8.140 L. 19 0. f.). Hvad Anmeld. mener med »naturlige 
Plads« i den græske Læsebog, det er, efter hvad ovenfor er belyst, ikke 
let at afgjøre, ikke heller om hans Udtryk ogsaa gjælder Grammatiken, 
Forstaaer han derved »deres rette Plads«, skal jeg tillade mig at 
eplyse de Læsere af Anmeldelsen, der ikke kjende min Læsebog og 
Grammatik om Følgende, som Anmeld. selv kunde have godt af at 
lægge sig paa Hjertet… I Grammatiken. er bestemt adskilt; 1) »sær- 
lige Afvigelser« til den regelmæssige Conjugation og 2) »Classer« 
af »uregelmæssige« Verber. Der er her en væsentlig Forskjel til- 
stede. Foruden 2 Classer af Verber paa μὲ ere fire bestemte Clas- 
ser af uregelmæssige Verber paa ὦ opstillede, hvoraf de tre inde- 
holde nye Maader, hvorpaa Præsensstammen adskiller sig fra Verbal- 
stammen, den fjerde indbefatter de Verber, hvis Tempusstammer 
dannes af forskjellige Verbalstammer.  »Afvigelserne« derimod 


{48 CC. Berg." 


indeholde saadanne Grupper af Verber, der vel have en bestemt; 
regelmæssig Afåelings: Hovedsærkjende; men dog afvige noget: med 
Hensyn. til visse Tider. Det, der mulig. kan: forstyrre! denne .tyde- 
lige Forskjel, troer jeg ikke σοῦ i Systemets Mangel paa: Klarhed, 
thi en' Discipel, der ikke” har lært nøgen anden græsk Grammatik, 
vil næppe tage feil deraf, i men: har.….sin "(Grund i.Noget, "der. egentlig 
ikke hører til. Grammatiken. Fra 8.183 til S. 176 er nemlig givet 
en lexikalsk Fortegnelse over saatidt muligt hvert: enkelt Verbum; der 
har en eller anden :Afvigelse fra' de to:Conjugationer eller hører ind 
under .de uregelmæssige Verber. Det er. en -alphabetisk: Opstilling; 
der kun har at: gjøre med Grammatiken, forsaavidt det paa dem 
Maade. har vævét muligt: at meddele Disciplene. de' vanskelige Dialekt- 
former i. Verballæren, der, hvis de stilledesi Classerne, let kunde 
forhindre en: klar: og bestemt Opfattelse. af disse,.: da der netop ved 
disse Former: ofte kunde hlive Spørgsmaal, om; det'og det: Verbum, om 
den . og den Form af Verhet.. hørte. til. denne: eller hin Classe. 
Medeus jeg. altsåa: mener, at: Classerne af -uregelmæssige -Verber bør 
efterhaanden 'jæres. udenad af Disciplene, trøer jeg det vil. være et 
stort Misgreb, hvis den alphabetiske. Fortegnelse blev brugt til andet 
end. til δἱ' eftersee:. et enkelt. under. Læsnimper: af Forfatterne fore- 


kømmende:Verbum,: hvis Former. ikke. vare præsente for Disciplen eller 


som indeholdt specielle Afvigelser.  Naarnu Anmeld. klager over den 
Plads.»Afvigelserne« indtage; :maa jeg vel antage, at han alene mener i 
Læsebogen. Jeg veed nok, at navnlig nogle tyske .græske-Læsebøger 
ere 'indrettede : saaledes, .at Læreren ikke "har andet.at gjøre' end 
læse (fort.! Nogen Overveielse' fra hans Side, om han vil gjemme 
visse - Partier: indtil. noget Følgende er læst, behøves ikke, eller, ret 
tere sagt, οὐ. efter Bøgernes hele  Plan..umulig, . Han maa: følge .Ov- 
dene .Stykké for'Stykke, Sætning-for Sætning. …… Uagtet Stoffet ofte: er 
ordnet efter et,j;aldeles subjectivt: $kjøn, f... Ex. et,Stykke om Prono- 
mener et Sted, et Stykke. om samme etandet Sted; ligeledes ved 
Tålord., .for ikke at tale om den fegelmæssige Verballære.; der ofte 
er fordeeli' paa fire. eller fem Steder, :adskilte ved selvstændige 
Smaafortællinger. . Jeg. har ordnet Exemplerne i Overeenstemmelse 
med" Grammatiken. Hvis en 'Lærer, naar Disciplene første Gang 
læste Nominernes Peclination,… lod. dem lære ' Afvigelserne ' sammen 
med':de'iregelmæssigt bøiede/Ord, da- vilde detté være: et /Misgreb? 
Hvis han derimod ved Repetitionen' tager .saabekjendte' Ord med som 
γυνή! VÆV; ναῦς. οὖς; χείρ ὁ. ἃ. og. indøver dem! ved» Hjælp: af 
Stykket ΗΙ (5.11) 1. Læsebogen ; 588 troer jég”han vil: 'gavne! sine 
Disciple;=x.Ogin saaledes "ogsaa ved: ode under. Omtale værende Ud- 
sagnsordon Ved Repetitronen vilnDiseiplen »'derved" bliver ' bekjendt 
med " såå gængse Θεὰ βοίη γλαως "αἰδέομαι. τελέω, 'δέω, πλέω: 
ῥέω ο. ἃ." Detzser:jo!'kekjendt, og πορίοῦ, som" Anmeld;…dog'i vel maa 
have vlagtu Mærke {1}. vat nogles'af ode allermeest gængse Niominer" og 
γοερὸν have! enkelte -Særegenheder ἃ Bøjning. " 'Alt for længe dt 
holde «disse DOrdiobortev'er ikke heldigt;> αὖ faae dem indbragt» der; 
hvor … deres lille7Uregelmæssighed 'bedst kan læres,” og» deres! øvrige 
Regelmæssighed bedst kun sees, det em Opgaven. "Derfor disseStyks 
ker med Bxempler paa. Afvigelser —: Dery er: ;en Side af! Læsebogens 


Gjenmæle. {44 


Indretning, som .jeg troer passendé her ;at kunne minde om. -οά 
de fire Slags Ordfortegnelser,- dør findes-bag i Bogen, er det blévet 
muligt at læse -eller forbigaåe, hvilke Exempler en-Lærer finder pas- 
sende, idet Disciplene i "den-alphabetiske Ordfortegnelse let ville 
finde .den eller ἀθ. Glosser, som ikke: stage påa det Sted, hvor "de 
nærmest. :ere. at. søge. . Jeg. anseer' dette for ᾿ overmaade vigtigt: 
. Thi enhver Lærer, der har οἵ aabent "Øie for 86. skiftende -Classers 
Personligheder dom jeg maa udtrykke mig: sahledes),; maa jo stadigt 
mærke, δὲ ;et Hold af Disciplé træriger til-atter og atter at repetere 
det Gamle,. et: andet- fæstnes bedst i det Gamle ved at læse noget 
nyt; et tarveligt Hold. maa lade sig nøje med 'dét mindst mulige 
Antal af Exempler: for at fade Formerne nogenimide indprentede, ét 
begavet Hold kan og bør man byde lidt mere; et Hold hovedsagelig 
bestanende af Oversøddere- maa. forfriskes: lidt ved nye Exempler. 
Er nu. Læsebogen saa tarveligt forsynet med Stof. til: Indøvelse af 
den regelmæssige Formlære, som Tilfældet var med 2den Udgave, 
er Læreren — det er ikke min Erfaring, mén Læreres, pad hvis 
pædagogiske Takt-jeg kan stole — ligefrem "forladt af Lærebogen. 
Skulde da virkelig 9 Sider være saa farlige, naar man ikke antåger, at 
hver Stump, :der staaer i Læsebogen,” skal læges af' hvert Held 
Disciple? Jeg kunde jo sagtens, jeg' har seet Sligt-i andre Læse- 
bøger, have opstillet to: paralelløbende Stykker til: hver Afdeling. " Men 
jeg synes det vilde være en AÅnmasselse moden virkelig Lærer, hvis 
jeg antog ἃ priori. δ kånne indrette θη: Læsebøg saaledes, at 'dens 
Ezempler. passede baade i Antal og Indhold til saavel det flinke'-som 
det maadelige Hold. Mig forekommer. det, at jeg i denne Udgave 
har. truffew. nogenlunde det Rétte ved at-give tredte Declination og 
Verballæren en saadan Udstrækuing, at baade den tarveligt begavede 
Discipel og den flinke kan skee sin Ret. 

4) Det særegne Afsnit om Anomalier i Verballæren 
kan vistnok undværes(S:141£.200.f).' Der er her enFlothed i Ud- 
trykket, som man helst gøk forbi med et 'Skuldertræk,' fordi der let kom- 
mer noget Fornærmeligt frem, naar man stiller sig ligeoverfor den og paa- 
viser dens Beskaffenhed. Jeg vil ikke forklaré mig Anmelderens Yttringer 
her (og et. Par andre Steder) som fremgaaede af 'et utilladeligt Haab 
om, at jeg ikke: vilde -vhave Tid til i det: Enkelte« at imødegaae 
hans. Paastande; og 'at Én og Ånden: vilde lade 'demm gade ind af 
det ene Øre og ud af' det sandet," men at det dog nok ved denne 
Gjenuemgang vilde hærge et og andet fast, som kunde skade min 
Bogs gode Navn og Rygte. “ Men vil jeg ikke dette, saa staaer kun 
den anden Figesaa ubehagelige Søde af Dilemmaet tilbage: Anm. har 
manglet den: Indsigt i den anmeldte Bog ”og den Side af Underviis- 
ningen, hvorom den dreiler 'sig',; der' ene” ktnde berettige ham til 
offentlig at afgive sin Mening. Det er jo' enhver nogenlunde sag- 
kyndig bekjendt, at der ikke gives een -græsk Læsebog, hvori der 
ikke er stræbt efter gjennem meer elfer mindre: systematiske Exemp- 
ler at faae de saakaldte  »uregelmæssige« Verber indøvede, eller at 
der kæppe gives een »Lærer« i Græsk; der ikke: veed, at Verbal- 
læren baade er det vanskeligste og "det ' vigtigste at faae tidligt 
klaret for Disciplene, - hvis 'ikke ethvert Skridt længere hen i- Under- 


150 C. Berg. 


viisningen skal mangle .enhver Sikkerhed. Ved den Sondring, som 
er foretaget i min Grammatik mellem enkelte Afvigelser og Classer af 
Uregelmæssigheder, er det blevet muligt, idet alle Specialiteter og 
enhver Dialectform ere udsondrede, at faae en Oversigt bragt istand, 
der uden særdeles stor Besværlighed kan læres, men som forat be- 
vares nødvendigt maa fæstnes gjennem en Række af Exempler. 
Det, der har forstyrret Elskeren af den anden Udgave af min Læse. 
bog eller givet ham Leilighed til at blotte sin Mangel paa Indsigt 
i, hvorledes en jævn og nøgenlunde sikker Gang i det græske 
Elementær-Cursus. bør fremmes, er en Feil i Anordningen i den tid- 
ligere Udgave af Læsebogen, hvorfor Skylden vel tildeels er min. 
Men den græske Formlære har fra 1844, da den anden Deel ud- 
kom, gjort saa store Fremskridt, ikke mindst i pædagogisk Hen- 
seende, med Hensyn til en klar Fordeling af Stoffet, Udsondring af 
Specialiteter og Samling i Grupper af det Sammenhørende, at det 
vel kan tilgives, at jeg dengang ikke var istand til at bringe den 
rette Orden tilveie. Da anden Udgave af Iste Deel udkom, var 
endnu saamange Exemplarer tilbage af 1816 Udgave af anden Deel, 
at jeg maatte indrette lste Deel med Hensyn til, hvad der urigtigt 
var optaget i 2Zden Deel. Først da jeg for lidt over et Aar siden 
begyndte paa Bearbeidelsen af den tredie Udgave af l1ste Deel, vår 
Forholdet saaledes, at jeg frit kunde lægge Planen for begge Dele. 
Derved blev det muligt at benlægge hele det egentlige Elementær- 
Cursus, d. v. 8. alt Det, der ligefrem tjener til at indøve Grammac- 
tiken, til 1810 Deel. Saaledes blev Afsnittet om de »uregelmæssige « 
Verber stillet paa sin rette Plads; men vel at mærke ikke overført 
ligefrem fra Zden Deel, men omordnet og renset fra alle Enkelt- 
heder, saaat kun Hovedgrupperne repræsenteredes !). 


ἢ) Uagtet jeg har anseet det for rigtigt ikke at tvinge nogen Lærer til ved 
den Maade, hvorpaa Stoffet i Enkelthederne var fordeelt, at følge een. be- 
stemt Vei i sin Underviisning, da en saadan kun kunde beroe paa et 
subjectivt Skjøn fra min Side og maaskee kunde passe eet Aar, men ikke 
et andet, troer jeg dog nok at have en almindelig Anskuelse af den 
rette Methode, som jeg skal tillade mig her at meddele i Anledning af 
Anmelderens Yttringer om, hvad der kan og ikke kan læses. Jeg vilde 
saaledes lade mine Disciple læse omtrent det halve Antal af Exemplerne 
indtil Side 11 Nr. Ill; naar jeg var kommen dertil, vilde jeg lade dem 
repetere SS. 5—11, saaledes at nogle nye Exempler efter Disciplenes 
Standpunkt toges med; derefter'Stykket lil, Tillægsord og Talord, ligeledes 
kun med en Deel af Exemplerne, derefter saa godt som alle Exempler i 
Stykket om Stedørd. Medens Disciplene indførtes i Verballæren efter 
Grammatiken, vilde jeg tillige lade dem repetere SS. 12—20 i Læse- 
bogen. Derefter vilde jeg lade dem læse Stykket ἃ (SS. 20—25) 
af Verberne, saaledes at næsten alle de danske Stykker læstes, forat skaffe 
dem Sikkerhed især i Udgangene, som lettere læres ved Reproduction, end 
ved de græske Exempler; dernæst omtrent det Halve af Exemplerne i Β 
(55. 25—28); men lade dem aldeles overspringe ( (SS. 28—30). Endnu 
vilde jeg ikke lade dem repetere det Læste af Verballæren, men fortsætte 
Læsningen af omtrent Halvdelen af Læsebogens Exempler indtil 5. 36, 


Gjenmæle. 151 


Jeg kan endelig komme til at indrømme Anmelderen noget. 
Han har efterviist følgende Feil: 1) Gjentagelse af to Erempler; 
9) at ἀγαθός og μῦς ere glemte; 8) at λέλουκεν (maaskee mindre 
rigtigt) er sat for λέλουτπε: 4) at ἀπλωτέρα, et Ἐπί. pass. og 
(maaskee) οὐδείς og ἄλλος komme for tidligt; 5) τρέ(ετετρά- χερώ 
for -xspa; 6) følgende Trykfeil: ved 4 Ord paa ἧς er sat 
οὗς for ἕσυς, ved eet od for ove; ἀγώγιμος πρός for 
οὖκ &. π., ἕκατον for ὅχατον) 5 for 80, βαβίλεια for βασί- 
λεία 1). Hvor faa og i det Hele ubetydelige disse Feil end ere, maa 
jeg dog meget beklage, at de findes. Især Trykfeil i en saa- 


jævnsides med Grammatiken. Derefter skulde hele det læste Parti af 
Verballæren repeteres, idet man efter Omstændighederne tog flere eller 
færre af de oversprungne Exempler med. Disse 33 Sider (med de Forhbi- 
gaaelser som jeg har hentydet til) kan, troer jeg, et jævnt Ilold læse 
med 5 Timer ugentlig i et halvt Aar. I det øvrige af Skoleaaret skulde: 
læses Stykket C 8. 28 og Verberne paa με SS. 36—46, ligeledes med 
Forbigaaelse af en Deel af Exemplerne. Naar dette Afsnit var repeteret, 
skulde den Tid, der var tilovers, benyttes til at læse nogle af Smaafor- 
tællingerne SS. 59—63, saaledes at de forekommende uregelmæssige 
Verber blot læstes enkeltviis. Til Aarsprøven vilde jeg kun lade 
Disciplene repetere SS. 36—46 og hvad de havde læst af Smaafortæl- 
lingerne, da baade Nominal- og den regelmæssige Verballære tilstræk- 
keligt kunde styrkes derved. I det andet Aar vilde jeg dele Underviis= 
ningen saaledes, at Disciplene i 4 ugentlige Timer læste Æsops Fabler 
og de mythiske Stykker i et noget større Omfang, end det er, som nu 
findes i anden Deel; i 1 Time atter og atter læse de uregelmæssige 
Verber i Grammatiken og i Læsebogens iste Deel, og det baade de 
græske og danske Stykker. Jeg troer da, at Disciplen med Lethed vilde 
kunne i 6te Classe læse 2 Bøger af Xenophons Anabasis og 2 Bøger 
af Homer. 

Maaskee vil en Læser sige, at Anmelderen dog har. paaviist enkelte andre 
Feil af samme Slags. Ja et er raskt at komme med Sigtelser, et andet 
at bevise dem. Det sidste er ulige vanskeligere. Saaledes hedder det 
5. 140: »Exemplet med γρέω indeholder en Antecipation: ἀρχομένῳ“; et 
andet Sted i Anmeldelsen siges det, at anden Udgave var fri for »Antecipa- 
tioner«. Men i den rare 2den Udgave staaer der 5. 7 ἐπιχδέμενος. Sagen 
er, at hverken disse to eller μέλλων, ἄρχων ο. Il. efter Grammatikens 
System ere Anticipationer. Jeg regner det heller ikke for Antecipation, 
at der staaer et πόντῳ 0. 1. under Substantivernes Declination, hvad An- 
melderen heller ikke har betragtet saaledes, men conseqvent burde have 
gjort. Naar Anmeld. siger (5. 139 L. 21), at der i Stykket II under Tillægsord 
mangler græske Exempler paa wv, μέλας, μάκαρ, saa er dette at for- 
staae saaledes, at der ikke mangler Stof til deres Indøvelse, men at 
Exemplerne ere paa — Dansk (»sorteste«, »meest afholdne«, slykkeligste«). 
Hvad πᾶς angaaer staaer det vel ikke i første Stykke af Afsnittet om 
Tillægsord, men derimod flere Gange i andet Stykke, og, hvad get ikke 
burde, 5. 9. Hvad der siges om »olympisk Pag. 804 maa bero paa 
en Skrivfcil. 


— 


152 C. Besg…. .Gjenmæle. 


dan .Skolebøg. ere i højeste Grad forstyrrende. Men betænker man, 
at .de. hovedsagelig findes i Ordregistret, hvor vel et Par Tusinde Ord 
ere. opstillede, thi det samme Ord stader paa to Steder, betænker 
man, at. denne Opstilling først udgjør én Samling af smaa Afdelinger, der- 
næst en fortløbende alphabetisk Fortegnelse, 888 troér jeg nok at 
turde sige, at .der .vanskeligt skal visea mig, en Bog af samme Be» 
skaffenhed, hvori der er færre af dette Slags Feil. Forresten, har jeg 
ikke "Dristighed til at sige, at der ikke skulde findes flere, skjøndt 
jeg ved, nu .atfiter at løbe Bogen igjennem ikke er stødt paa andre 
end et y for: w.(S. 8.L. 12). .: Ὡς ἀπ ἢ πος, ἦι 

Det havde været min Pligt, jeg erkjender det nu tilfulde, at 
have ledsaget min Læsebog med en Fortale, hvor Forandringerne 
vare angivne ég Grunde derfor. fremførte. Men: Straffen ' for denne 
Forsømmelse har i Sandhed været Åke at maatte. besvare en 
saadan Anmeldelse, 


"Blandinger. 


«1 krig are 


" legale β 130. 17]. 
γι, Af.J. 22. Thaasen. 


᾿Αντίνο᾽ , οὔ Πῶς ἔστι δόμων ἀεξέχουσαν ἀπῶσαι, 
2 IDA 2 Rf" ἔϑῥεψε" πατὴρ δ’ ἐμὸς ἄλλοϑε γαίης, 
ζώει ὃ γ᾽ ἢ 7 τέϑνηχε" χαχὸν dé με πόλλ᾽ ἀποτίνειν 
Γικαρίῳ, εἴ κ᾽ αὐτὸς ἐγὼν ἀπὸ μητέρα πέμψω. | 


ly γὰρ τοῦ i πατρὸς κἀχὰ πείσομαι; x. τ᾿ 1. 


Idet jeg staar 1 færd med at besvare Cand. Nutzhorns SER RER SS DE: 
jf Ste aarg. 8. 53 flgg.) til min behandling af Od. 8 130—137 (i 446 aarg. 
. 95 figg.), beder jeg redactionen og læserne undskylde, om jeg kommer til 
ig gore mig skyldig 'i nogle gentagelser, da ἘΠ ΒΕ af mine: ὙΡΕΘΒΕΒΙΒΕΕΙ 
af' Cand; Nutzhorn ere ladet upaaagtede.: 

Da jeg skrev mine indvendinger mod stedet, var det. mig ikke αὐοβεπῆξ, 
at det af Voss oversættes 8816 668: I ἐσ, νὰ 

- Nimmer, Antinoos, kann ich mit gwang aus dem hause verstossen, 

Die mich gebur und Res en vater sei in der fremde lebend, 

oder auch todt. ' ΟΣ 
Ἐπ’ oversættelse, hvis urigtighed- — ΠΕ br 0. 8. τῇ. let AE i 


binene, nåar'man interpungerer. derefter: 
, Σ Best FE SEE 


“ πατὴῤ δ' ἐμὸς ἄλλόϑι γόης. 
᾿ ζώει ΠῚ γ᾽ : i Ἐν γηχεῚ 


τ. πὰ 


thi subjectet kan ikke i samme sætning være udtrykt forst ved πατὴρ. ἐμός 
og, dernæst, uden at noget afbrydende, led, er kommet imellem, ved ὅ SE, 
For at sen saadan oversættelse skulde kunne være tilladelig, maatte altsaa & 
γε enten være udeladt, eller ialfald. være stillet hen. til τέϑνηχε. Da jeg 
troede, at denne bemærkning af sig selv maatte frembyde sig for enhver, 


1. Ε. Thaasen. ØOdyssæn β 130—137. 153 


fandt jeg det ikke fornédent at. anfåre og modbevise Voss's forstaaelse. Jeg 
86} imidlertid nu, at jeg heri har taget feil; thi Cand. Nutzbortn har slaat 
ind påa den samme vei: »Min fader lever i fremmede lande, :eller maaske 
kar han der fandet 'sin død.« Jeg har derved . vundet den .erfaring, ' at mån 
ikke skal ringeagte nogensomhelst rer Rene, naar det SELE: om: ét 
fortvilet sted. .΄ 

Jeg fandt vidøre, at skulde der. være nogen rige for stedet i Bram 
matisk henseerde, 588 maatte man interpungere det med. Fåsi: 


i ᾿ πατὴρ δ' ἐμὸς ἄλλοϑε γαίης, 
᾿ξώει δ γ', ἦ τέϑνηχε" 


og forstaa det med ham saaledes, at ἔστί underforstaas i den første linje, 
og ἦ i den anden forstaas τς εἴτε — εἴτε: »Min fader er andensteds paa 
jorden, hvad enten han lever eller han er dåd,« Men med denne gram-= 
matiske forstaaelse reiste sig en real vanskelighed, som Cånd. Nutzhorn kort 
og correct gengiver saaledes, at det er besynderligt at sige om en afdød, at 
han efter at være død er paa et andet sted af jorden. Denne reale 
vanskelighed falder naturligvis ganske bort, dersom Cand. Nutz- 
horns aldeles forskellige grammatiske forbindelse af ordene er den rigtige. 
Imidlertid udtrykker han sig, som om der ogsaa mod hans oversættelse var 
reist eller kunde reises en lignende real indvending: »Meri jeg kan dog nok 
forstaa, at man kan sige, at Odysseus er død i fremmede låndé.« Et 
dette alvorlig tale? og finder Cand. Nutzhorn det virkelig nådvendigt at for- 
tælle, at han kan forstaa det? Ja, thi han tilføjer endog οἱ bevissted derfor: 
«Nærede jeg tvil, vilde jeg udtrække den ogsaa til Mentes' ord 1, 196: 

οὐ γάρ πω tidvnxer ἐπὶ χϑονὶ δῖος Ὀδυσσεύς. ᾿ 


Men egsaa dette vers. finder jeg ganske forstaaeligt: »Thi endnu har Odysseus 
ikke fundet sin -dåd her paa jorden«, Er det mod mig og min indvending, 
at Cand. Nutzhora har fundet det formådent.at anfåre og farsvare dette sted? 
da, thi conclusionen gælder mig: »De ta.steder forsvare og. forklare 
hinanden, saa at-man ikke er bepettiget. til at forkaste noget af 
dem, hvis .de ellers passe i deres -sammenhæng.« . Hvad Cand. Nutzhorn 
skulde hate, gjort, var at forsvare den af ham antagne grammatiske forbin- 
delse, og ikke fjerne en real vanskelighed, som med denne forbindelse aldeles 
ikke existerer. 

Gard. Nutzharns ovenindtagne. forsvar for, at Homer kan. alger, mi en 
mand ser død i fremmede. lande«, er det eneste, fundament, hvorpaa 
han. har bygget sin ovenanfårte conclusion: »at man ikke er berettiget 0. 8. v.« 
Derimed nævner han ikke en omstændighed, som jeg gjørde opmærksom paa, 
at sætningen ζώεν ὅ γ᾽ ἦ τέϑνηχε hårer til det episke formelsprog, saafremt 
man tor dåmme af ὃ steder (σ᾽ 110..837 4 464), men at faormelen paa hine 
3 steder lørugtes i en constant forbindelse og betydning, medens den paa 
vort sted brugtes paa en afvigende maade (hvilket ogsaa er tilfældet efter 
Cand. Nutzhorns forstaaelse). For dem, der kende det episke formelsprog, 
lurde dog denne indvending ikke være uden al vægt. Jeg tillægger nu, at 
formelen- paa. vort sted, ligesom paa de 3 andre, staar i .spidsen af verset: 
den ydre lighed er fuldstændig. | . 

Derimod er det rimeligt nok, at Cand. Noizhorn ikke har dvælet ved den 
af mig opkastede tvil, om 7 kunde bruges i betydning af &re — εἴτε, da 
han med sin opfatning ikke har behoy for denne betydning. Under min 


154 ὁ. E. Thaasen. 


senere lægning er hin tvil bleven endnu stærkere, men jeg har endnu ikke 
kunnet foretage den hele undersågelse. Jeg bemærker derfor her kun, at 
Duntzer i sin nys udkomne udgave gaar ud fra, at hin betydning er umulig, 
idet han siger, at +der savnes et foregaaende οὐκ olda.… Duintzer sletter 
derfor de to vers 132—133 (Cwøes — πέμψω), hvilket jeg ikke kan bifalde, 
idet jeg fastholder mine indvendinger mod ordene πατὴρ δ' ἐμὸς ἄλλοθ: 
γαίης (åde aarg. 5. 95), og fremdeles finder sætningen χαχὸν δέ μὲ πόλλ᾽ 
ἀποτένειν 0. 8. Υ. i enhver henseende fortrinlig (samst. 8. 99). Den reale 
indvending, som Duntzer går mod denne sidste sætning, at der ikke gaves 
medgift ved en datters fårste ægteskab, er ikke bevist og er vel ogsaa van- 
skelig at bevise. Det er heller ikke let troligt, at udtrykkene ἑδνυῦσϑαι 
ϑύγατρα (8 53) og ἑδνωτής (N 382) blot skulde sigte til en datters andet 
ægteskab, og paa det sidstanforte sted maa der ligefrem være tale om første. 

Cand. Nutzhorn fastholder Nitzschs og Fåsis forstaaelse af rov πατρός om 
Penelopes fader Ikarios af to grunde. Den fårste er grammatisk: »han, 
faderen: τοῦ er demonstrativt pronomen.« Det er visselig ikke min ærede 
modstander ubekendt, at han her ikke går andet end nåiagtig at gentage 
Nitzschs paastand, kun med udeladelse af Nitzschs grund: at »artiklen hos 
Homer aldrig betegner det blotte possessivforhold.« Denne grund anførte jeg, 
og jeg tror ogsaa, at jeg modbeviste den, idet jeg henviste til adskillige ste- 
der, bl. ἃ, ἃ 492, hvor Achilleus begynder at spårge efter sin sån med τοῦ 
παιδός. Jeg bemærkede derved udtrykkelig, at Neoptolemos ikke i det 
foregaaende var omtalt. Hvorledes vil saa Cand. Nutzhorn oversætte 
tov nædos? dog vel ikke: »ham, sånnen«? Af de dvrige steder vil jeg 
atter udhæve π 149, hvor Telemach betegner sin fader med τοῦ πατρός, 
uagtet den forangaaende tale ikke gælder Odysseus, men Laertes, saa at man 
ikke kan oversætte »ham, faderen«, men »fader« eller »min fader«, eller, som 
vi paa norsk sige, »han fa'er«. Men er Nitzschs grund bevist at være uhold- 
bar, saa tænker jeg, at den paastand, han bygger derpaa, staar ubevist, selv 
efterat Cand. Nutzhorn har gentaget den uden nogensomhelst grund og uden 
et ord om min modbemærkning til Nitzschs grund. Jeg benegter naturligvis 
ikke den i sig selv ubestridelige sætning, at »zow er demonstrativt pronomen « ; 
jeg benegter den kun, naar man netop deri vil have lagt, at τοῦ (i udtryk 
som τοῦ πατρός, τοῦ παιδός), nådvendigvis maa henvise til en om- 
talt person. i 

Cand. Nutzhorns anden grund gælder meningen og lyder: ντοῦ πατρός 
betyder naturlig Penelopes fader, naar der er tale om en fader, der skal 
hævne Penelopes bortjagelse«. Dette er en paastand, som jeg udfårlig har 
sågt at modbevise; meu Cand. Nutzhorn, der viser mig den opmærksomhed 
at imødegaa mig, går det paa den eiendommelige maade, at han ignorerer 
hvert eneste ord, som jeg har sagt. Det laa vistnok nær, imod min ærede 
modstanders paastand at stille en anden paastand, der skulde klifige accurat 
ligesaa naturlig. Men da dette ikke vilde såmme sig i en videnskabelig dis= 
cussion, og jeg allerede engang har behandlet sagen paa videnskabelig 
maade, saa har jeg nu kun ét af to at gåre, enten blot at henvise til det, 
jeg dengang sagde, eller at forsåge paa at gåre mig end tydeligere. Jeg 
vælger det sidste. Dersom τοῦ πατρός betyder Ikarios, staar der: »og haardt 
bliver det at udrede meget gods til Ikarioa, i tilfælde af at jeg selv sender 
min moder bort; thi Ikarios vil tilfbie mig ondt« (χαχά). Det onde, som 
Ikarios vil tilféie Telemach, maa enten være det samme, som er omtalt i 


Odysseen β 130—137. 155 


det foregaaende (altsaa at han vil bringe ham til at betale), eller noget der- 
fra forskelligt. Men det samme kan det ikke være; thi det almindelige kan 
ikke fåies som nærmere udvikling til det specielle. Telemach kunde vel sige: 
»jeg vil lide ondt af Ikarios; jeg vil nemlig komme til at betale ham meget«, 
men ikke omvendt: »jeg vil komme til at betale ham meget, jeg vil nemlig 
lide ondt af ham«. Da jeg skrev mine bemærkninger, gik jeg derfor ud fra, 
at ingen vilde forstaa xæxæ om den i det foregaaende omtalte betaling, men 
om en ny slags hævn, som Ikarios vilde tilfåie Telemach, og sågte at godt- 
gåre, at det heller ikke kunde forstaas saaledes. Til det, jeg i den anled- 
ning anførte (åde aarg. nederst s. 98 og 8. 99), har jeg intet at tilfåie; jeg 
tillader mig blot at gåre opmærksom paa partiklen γάρ og citatet af 
lliadens 946 bog. 

Til slutning havde jeg en længere bemærkning til belysning af det hele 
sted. Jeg har maaske forudsat for meget, ved ikke udtrykkelig at tilfåie, at 
ogsaa denne maatte forstaas som en modgrund mod de to halvvers. Jeg tår 
derfor maaske her bede den velvillige læser at tilfåie fålgende slutningsord: 
De indskudte to halvvers skæmme stedet ganske, og gåre 
det navnlig utydeligt, at γάρ henviser til den fårste sætning 
alene). 

Da den af Cand. Nutzhorn antagne forbindelse — πατὴρ ἐμὸς Cwss 
0 γε — er grammatisk umulig, torde det være mindre nådvendigt at omtale: 
hans derpaa byggede forstaaelse af det hele sted. Men da jeg dog vilde be- 
breide mig det som en uhåflighed, om jeg forbigik noget væsentligt af det, 
som Cand. Nutzhorn har vist mig den opmærksomhed at anfåre mod mig, 
skal jeg, uanset grundlaget for forstaaelsen, såge at belyse denne for- 
staaelse selv. 

»OQversættelsen« af v. 131 flg. lyder: »Hun har jo fådt mig, og hun har 
opfostret mig, medens miu fader lever?) i fjerne lande eller ogsaa der 
har fundet sin dåd. « i 

Og «meningen« heraf er den: »Min moder har fådt mig, og hun har 
opfostret mig, medens min fader har levet?) i fremmede lande (eller maaske 
endog er død der borte), saa meget mere skylder jeg hende 0. 8. v.« 

Jeg tilstaar, at jeg efter dette er bleven tvilsom, om ζφώεν skal betyde 
lever, eller det skal betyde har levet, og at jeg ikke rigtig véd, om jeg 
skal holde mig til »oversættelsen« eller til »meningen«. Da det imidlertid 
fremgaar af en længere udvikling hos Cand. Nutzhorn om bibestemmel- 
sens (parataktiske) tilfåielse ved hjælp af δέ hos HomerZ), at han 
ikke vil have medens opfattet i betydning af men (han går nemlig netop 
gældende, at δέ, men, her maa oversættes medens), og det altsaa maa 


ἢ Med det samme maa det være mig tilladt at bemærke, at jeg nu skulde 
onske bemærkningen om zeugma 4 aarg. 8. 103 (notengs 4 sidste linjer) 
udeladt. 

2, Udhævelserne tilhåre mig. 

3) Jeg benytter her en almindelig betegnelse af Båumlein, som i sine 
»Untersuchungen tåber griechische partikeln« 8. 97 har behandlet 
phænomenet. Flere interessante special-tilfælde findes behandlede hos 
Cand. Nutzhorn. Nogle bemærkninger dertil undertrykker jeg, da den 
hele afhandling efter min formening for det omtvistede sted af Odysseen 
hverken gør fra eller til. 


156 - J. E. Thansen. ᾿ 


forstaas om virkelig samtidighed, og da enhver tvil om denne samtidig- 
hed hæves ved det sidste »aldeles parallele« exempel med hosfåiede over- 
sættelse, — saa bekender jeg, at jeg finder »oversættelsen« («hun har op- 
fostret mig, medens min fader iever i fjerne lande«) meningslås, og 
jeg tår' med. saa meget større tryghed udtale en saadam anskuelse, som 
Gand. Nutzhorn selv, da han skulde give stedets mening, pludselig fandt 
sig befåiet til at sige har levet. Jeg holder mig saaledes til -meningen«, 
og antager, at ζωώεν paa dette sted er at forstaa om fortiden. Men det havde 
da været at ånske, at Cand. Nutzhorn havde fundet sig foranlediget til at 
anfåre ialfald ét overensstemmende tilfælde, samt derhos at forklare, hverledes 
imidlertid τέϑνηχα. (som er den ligefremme modsætning til Cwes, og 
er sat i ligefrem modsætning dertil) alligevel har kunnet beholde sin egent'- 
lige tidsbetydning. Det kunde vel ogsaa forlanges, at der skulde være taget 
hensyn til formelens betydning paa de tre, dvrige steder, hvor den farekom- 
mer. « Cand. Nutzhorn' anfører vistnok ét sted, som skal være »aldeles 
parallelt med vort«, nemlig β. 312—313: 


n οὐ εάλες, ὡς τὸ πάροιϑεν ἐκείρετε πολλὰ καὶ ἐσθλά 
χτήματ᾽ ἐμά, μνηστῆρες, ἐγὼ δ' ἔτι νήπιος ἦα; 


men begge sætninger staa her i præteritum, den sidste er ikke sat i præ- 
sens. I hint præsens fandt jeg (åde aarg. 8. 96: »hans nuværende uvisse 
skæbne«) en væsentlig modgrund mod den af Cand. Nutzhorn senere antagne 
grammatiske forstaaelse, og finder den ikke svækket derved, at Cand. Nutzhorn 
stiltiende har gengivet meningen med præteritum. 

Til forklaring af de to sammenligninger Τ' 374 figg. fremsætter Cand. Nutz- 
horn til slutning den formodning — om jeg tår bruge et saa svagt udtryk — 
at naar Homer fortæller om et skjold, »hvorfra der langt hen stod et skin 
som af maanen«, 888 har han ikke tænkt paa den blege maane, men paa 
den råde, saadan som man sér den paa havet, naar den hæver sig bag 
fjeldet. Da imidlertid intet tilfoiet ord antyder enten farve eller situation, og 
åltsaa maanens råde farve fårst kan sluttes af den efterfålgende sammen- 
ligning med ilden paa fjeldet, der 868 af somændene paa havet, saa vil vist 
Cand. Nutzhorn selv ved nærmere overveielse finde, at ingen læser af sig 
selv vil komme til denne forestilling, med mindre han specielt bestræber sig 
for at forene de to sammenligninger. Og i dette tilfælde vil han ogsaa 
forst komme til den efter at have læst den anden sammenligning 
med ilden, der nåder ham til igen at gaa tilbage til den fårste sammen- 
ligning for der at corrigere sin oprindelige forestilling. Jeg forbigaar det 
Ossiånske vers, da det vel neppe har været meningen at anfåre det som bevis. 

Den skarpe irettesættelse, som Cand. Nutzhorn i anledning af mine be- 
mærkninger til Homer i de samme slutningsord tildeler philologerne i almin- 
delighed med G. Hermann i spidsen, at »Homers text betragtes. som 
herrelåst land, hvor man frit kan gaa paa jagt efter interpola- 
tioner og rhapsodetilsætninger«, er muligvis fortjent, jeg afgår intet 
derom. Men i ethvert tilfælde vilde den paa dette sted have.gjort en slårre 
virkning, dersom den, der udtalte den, havde været ligesaa skarp, da det 
gjaldt at imådegaa grunde og fremsætte en selvstændig forklaring. Der 
kunde maaske være nogen, som vilde gengælde en saadan irettesættelse med 
en ligesaa overlegen bemærkning om dem, der bestemt fastholde texten 
saadan som den nu engang er bleven os overleveret. Men jeg indsér ikke, 


Odysseen 8 130—137. - 157 


hvortil saådant skulde tjene. Jeg tænker, man går bedst i at indråmme en- 
hver undersågelsens frihed, selv. om undersøgelsen skulde fåre i modsat ret- 
ning af denne eller hin forudfattede mening. Hvad der tilsidst skal bringe 
sandheden frem, er grundenes vægt, .og der. spørges ikke efter; hvem der har 
brugt de stærkeste udtryk om mMollstanderne. 


hl BENS: br BET gt re BSN εν το 
Besvarelser. påa Væren i forrige Heftee 
É rn ἃ ἢ : 


Α. Græske Opgaver. 


Ti Besvareker ere blevne Redaktionen tilsendte i Anledning af de kon- 
jekturalkritiske Opgaver, som. Konferentsraad Madvig fremsatte forrige Hefte 
af dette Tidskrift. Tre af disse, .den ene fra »Semibarbarus« , i Christiania, 
den anden fra Adjunkt Bang i Bønne og den tredie fra, Adjunkt, Bøggild i 
Horsens omfatte alle Opgaverne; medens 46 andre syv samtlige give Løsningen 
til det langt overveiende Antal. af dem; disse Besvarelser ere indsendte af 
Studenterne Christensen, Hauch og Wimmer. i Kjøbenhavn, af Candidatus 
philologiæ V.:,Voss,. Bestyrer for Borgerskolen i Frederikstad i "Norge, af C.J. 
C. E. P. og ἡ. Ε. W. 

Opgaven Nr. 1 har Madvig tænkt sig last saaledes, at eg skulde ἠβένι 
χαλλιστα χεὐτεχνώτατα. Den er løst af 4. af Indsenderne. (Bang, Bøggild, 
J. E. W. og Semibarbarus). hvoraf de 3 foreslaae det Samme som Madvig, 
den åde (Bang) vil læse χεὐχτεχνμώτατε. Bøggild har imidlertid været i stor 
Tvivl, om εὔτεχνος, der i Almindelighed betyder: avet i Kunst, kunstfærdig, 
virkelig kan bruges = εὐτέχνητος,. saaledes som det maatte være Tilfældet, 
naar der skulde læses χεὐτεχνώτατα. ἤδη vilde foretrække χεὐτεχνωώτατε 
(sideordnet med ἔχων, medens χαάλλεστα stad substantivisk), hvis det blot gik 
an at tillægge Priamos dette Epitheton. Semibarbarus mener, at det ingen 
Vanskeligbed vil have at bruge εὔτεχνος i passiv Betydning, ifølge den Maade, 
hvorpaa det er, sammensat, ligesom man bruger εὔλογος. eller artificiosus 
baade i aktiv ag å passiv Betydning. . 

Ved Nr. 2 vil Madvig læse ἡμβεῖα δ' εὔχαρις, og deri samstemme alle 
de 8 Indsendere, der have løst denne Opgave (Semibarbarus. Bang, Bøggild, 
Christensen, Hauch, Wimmer, ἃ 4. og C. E. P.). Eg | 

I Nr. 3 retter Madvig Βάχχαις til Βάχχαι, saaledes ogsag de 8 Men 
der havde løst den foregaaende Opgave, og desuden | Voss. 

Ved Nr. 4 læser Madvig Fortar μ᾽ ἔχει og henviser til sin ἀν τῆν ἘΠΕ 
tax 3.179. Saaledes løser ogsaa Bang Opgaverr og. henviser til de i Papes 
Lexikon under ἔχω citerede Steder. Hesiod. Opera v. 42 eg Euripides's Medea 
V. 33. Bøggild øg Christensen, [ογεϑίδαθ ταράσσομαι, den Sidste, idet han 
henviser, til Madv. Gr. Syntax αὶ 27, medens Hauch. foreslaaer ϑρᾶξιε μὲ 
de, og J.E. Ν, πρᾶγμα μ᾽ ἔσει. uSemibarbarus bemærker ,Følgende, em. 
Opgaven: Den af Madvig krævede Mening kan man mulig faae, frem ved at 
læse ϑρᾶξαν, u'tye. Men jeg maa tilstaae,, at jeg ikke har kunnet avertyde: 
mig om, at den almindelige Text (ΘΓ. meningsløs, og at; den Tanke, som 
Madvig vil have udtrykt, er den eneste rimelige; { Hanbcom videre Belærelse 


158 Besvarelser paa Opgaverne i forrige Hefte. 


vover jeg at tilføje min Forstaaelse. Først siger Agamemnon: Det er for- 
færdeligt for mig at vove (udføre) dette; herefter følger ingen Begrundelse, 
thi det er naturligt, at Agamemnon, naar han, som han selv siger (v. 1256), 
elsker sine Børn, gyser for at offre Iphigenia. Han vedbliver: »men ogsaa 
forfærdeligt ikke at vove dette«; hertil slutter sig Grunden: »thi dette (det, 
som det her gjælder nemlig at offre Ipbigenia) bør jeg gjøre; Agamemnon føler, 
at det er hans Pligt at offre sin Datter, og derfor er han ogsaa ræd for ikke 
at gjøre dette; i det Følgende udvikler han videre, hvilket Ansvar han paa- 
drager sig ved Undladelsen af Offringen. Rigtignok bliver det paafaldende, 
at der i 1258 staaer τοῦτο, medens den foregaaende Linie har ζσαῦτα. 

Nr. 5 have 9 Indsendere løst (Bang, Bøggild, Christensen, Hauch, Semi- 
barbarus, Voss, Wimmer, C. J. og C. E. P.), og Alle foreslaae ligesom Mad- 
vig at læse: τοῦϑ' ὅρα. 

Nr. 6 er af 9 Indsendere (Bang, Bøggild, Christensen Hauch, Semibar- 
baras, Voss, C J., C. E. Ρ. og J. Κι. W.) føst, saaledes som Madvig har 
tænkt sig det; de foreslaae ἕχαστοι ἕξ, ὀλίγοι δὲ δέχα; nogle Enkelte dog 
uden δὲ foran δέχα. Madvig bemærker, at der ogsaa kan have staaet et χαὶ 
imellem δὲ og δέχα. Efter hvad Bang anfører er denne Rettelse (0: uden δὲ) 
allerede foreslaaet af Sintenis i hans Udgave af Plutarchs vitæ, Fortalen til 
δία Bind p. V, 1. Wimmer foreslaaer ἐς ὀλίγον. 

— Ved Nr. 7 læse 7 Indsendere (Bang, Bøggild, Christensen, Hauch, Semi- 
barbarus, Voss og J. E. W.) ligesom Madvig ἀναπεφυχὸς τῆς πεδιεα dos. 
Semibarbarus bemærker, at han først havde tænkt paa at læse πλαχος, 
men at han antager, dette Ord i !etydningen Slette mere tilhører Digter- 
sproget og desuden fjerner sig lidt mere fra Haandskrifternes Spor. Wimmer 
foreslaaer dette Ord, idet han henviser til Soph. Ajas 1220; C. E. P. τῆς 
ὁμάλης (scil. γῆς). 

Om Nr. 8. ἃ. have Indsenderne været temmelig uenige. Den Læsemaade, 
Madvig antager for rigtig, nemlig at læse πτοιοῦσιν, er kun foreslaaet af 
Wimmer; derimod ville Bøggild, J. Ε. W. og Voss læse πονοῦσι (trans.), 
Semibarbarus og C. E. Pi nsidovørv, medens C. J. foreslaaer Ὑπλοθσι 
(αἴ ἠπιόω). 

Ved Nr. 8. b. foregslaae Bang, Bøggild, Christensen og Wimmer ΓΕ 
Samme som Madvig, nemlig at læse ἕποιτο; men den Første tilføjer, at han 
har nogen Tvivl, da han ikke finder, at det er nogen let Rettelse af Haand- 
skrifternes Læsemaade. Christensen er i Tvivl, om der maaskee ikke kan 
have staaet ἕἔποιντο (cfr. Madv. Gr. Synt. & 1 ἃ. Anm. 1), og denne Læse- 
maade er ogsaa foreslaaet af Voss.  Semibarbarus foreslaaer men med 
Tvivl &nsonosto, J. Εἰ. W. ἕσποιτο og C.J. χηλοέΐτο. 

Om Nr. 9 har der været Eenstemmighed, idet alle 9 Indsendere, der 
have løst denne Ὀρβῆτε (Bang, Bøggild, Christensen, Hauch, Semibar- 
barus, Wimmer, C. J., Ὁ. Ε΄. P. og J. E. W.) læse ligesom Madvig ὠντιδοξεὶ δὲ. 

Nr. 10 er løst af 6 Rall. Bøggild, Christensen, Hauch, Semi- 
barbarus og C. J), der ålle læse φιλομαϑήσοντας ligesom Madvig. | 

Nr. 11 havde Madvig tænkt sig løst saaledes, at der skulde læses Συμαίϑον 
χαὶ Πανταχίου. idet han tilføjer: om Πανταχίας eller Πανταχύας see Cluv. 
Sicilia ant, Fortolkerne til Virg. Æn. ΠΙ, 689. Denne Læsemaade er ogsaa 
foreslaaet af Bang, Semiibarbarus og C. E. P. Bang henviser med Hensyn 
til det sidste Flodnavn til Thucyd, VI, Å. Den første Deel af Læsemisden 


“ 


ἂ- 


Besvarelser paa Opgaverne .i forrige Hefté. δῦ 


Συμαΐϑου er ogsåa fundet af Andre (Christensen, Haach, Voss og Wimmer); 
men som det andet Flodnavn tænker. Christensen sig Τηρίαντος (of. Strabo VI, 
p. 272 og Thuk. Vi, 50); Hauch er i Tvivi, om hvilket Navn der skal staae, 
og tænker nærmest paa "Adeabov, skjøndt det ikke tilfredsstiller ham; Wim- 
mer foreslaaer Δμενίένον, medens Vo8s's - Rettelse indskrænker sig til det 
første Flodnavn, . Bøggild bemærker om Opgaven, at han ikke kjender de 
lokale Forhold. tilstrækkeligt til med nogen Sikkerhed at kunne løse den; 
men ved at eftersee Bergs Kaart over italien, er han kommet til at tænke 
sig Muligheden af, ut der kunde have staaet ΠΝ γε) συνελϑύντων καὶ τῆνον 
χαταῤδεόντων. x: τ. λ. 

Ne. 12 .er af 7 indsendere (Bang, Christensen, Hauch, Semibarbares 
Vess, Wimmer og J, ΕΚ. W.) løst saaledes, at de' læse tå msi Γαυγάμηλα, 
den samme Læsemaade, Madvig foreslaaer. ἃ E.: På vil læse nei Γασγαμήλῃ 
og €. J. παρὰ Γαυγαμήλῃς Bøggild foreslaaer τῶν περὲ ταῦτα ἀναληφϑέντων. 


Β. Latinske Opgaver, 


᾿ς Om Nr. I have alle ikdsender: der have løst den (Bang, Bøggild, Hauch, 
Semibarbarus, Voss, Wimmer og C. då.) været enige, eg de ville ligesom 
Madvig læse Sese arvet. 

Ved Nr. 2 er den Læsemaade, Madvig. anseer for rigtig, foreslaaet af 
9 Indsendere (Bang, Bøggild, Christensen, Semibårbarus, Voss, Wimmer, 6. J., 
C. E. P. og ὁ. E. W.); eg der skal derfter læses: refseta mora. Christensen 
tænker sig tillige Muligheden af, at der kunde have staaet refota. Hauch 
læser Zingua fere remera. 

Den tredie Opgave havde Madvig tænkt sig løst saaledes, at der skulde 
læses pro re- -indignande, én Læsemaade, hvormed ingen. af Indsendernes 
Løsninger ganske stemmer. Wimmer, Bøggild og J. E. W. læse pro re- 
mdignate, de to Sidste med Tilføielse af, at indignate da skal tages i passiv 
Betydning. Bang er i Tvivl, om der skal læses pro re (efter Fortjeneste) eller 
per me indignate. Christensen og Semibarbarus foreslaae pro/ mi satis 
indigmate, den Sidste idet han tilføjer at mi da skal tages —= πιέλὲ —= α me og 
indignate i passiv Betydning... C. Ε, P. vil forklare den almindelige Læse- 
maad'e saaledes, at pro me skal tages æ pro mea parte: 0 Du, over hvem jeg 
for min Deel aldrig har harmet mig nok, ”ellér == efter min Beskaffenhed, 
efter min Tilstand, i Forhold til den Nød, Du volder. mig. 

Ved Nr, å have ὃ af Indsenderne (Bøggild, Christensen, Semibarbarus. 
Wimmer og C. J.' foreslaaet at læse beldes,- hvi.ken Læsemaade Madvig ogsaa 
anseer for den rette. C.E. P. vil læse: 83 valeas, og Bang δὲ valles, idet 
han som Parallelsteder henviser til Juvenal 8, 247—248 og Tac. Hist. 4, 2 

Nr 5 er begvaret af alle 10 Indsendere og det paa den Maade, ogsaa 
Madvig foreslaaer; der skal da læses eonvenit.  Semibarbarus føler sig 
imidlertid ikke tilfredsstillet derved. 

Den 6te Opgave er af Bang, Bøggild, Christensen , Hauch, Wimmer, 
C. E. P. og C. J. løst saaledes, at de ville læse Priamis eller Priameis; 
Semibarbarus og J. E W. foreslaae Priamei. Madvig er enig med de to 
sidste indsendere og han bemærker, at Priamei skal læses i tre Stavelser 
ligesom Nerei i to af Nereis hos Statius Achill. JL, 527, jvnf. Orpher ὁ s. v. 
Der tænkes ved dette Navn naturligviis paa Cassandra. 


fe Dre 


160 Besvarelser paa Opgaverne i forrige Hefte. 


Nr. 7 have Bang, Cliristensen, Semibarbarus, Voss, "Wimmer,: €. å. dg 
J: E. W. løst saaledes, at de læse proditores vindicem, en Læsemaade, Mad- 
vig ansøer for den rette. Bøggild og Hauch mette paa samme Maade, men 
indskyde et mm foran proditøres. . 

Nr. 8 tænker Madvig sig løst saaledes, at re skal. læsed «rerum Serre 
(rum auctoritas) etc.; en Løsning. ingen af Indsendérne har fereslanet. 
Væsentlig stemmer imidlertid Semibarbarus med Madvig, naar han efter 
først at have erklæret, at han giver sig. paa Naade og Unaade ligesvérfor Op- 
gaven, derpaa: tilføjer: Eller før jeg nævne følgende løse Indfald: Skulde der 
i restum judicata stikke rerum judicatarum sanctitas? Bew Omstændighed, 
at begge de paa higanden følgende Ord indeholdt Stavelsen ta, kande have 
bevizket, δἱ : sangddtsom hele :Ordet sanetitås faldt ud. ,' Bang læser rerum 
eupitalium judicia, idet han tænker "sig Ordet capitaliom udfaldet (εἴτ. Beg. 
af. eap: 80),. Bøggild rérum judicia, Christensen ;reerum judiéla, Hauch recu- 
peratorum judicata, C. E. P. rerum judicatum og J. E. W. res tum judicatæ. 

Den 9de Opgave er af 8 Indserdere (Bang,«Bøggild, Christensen, Hauch, 
»Semibarbarus«, Voss, C. E. P. og J. E. W.) løst saaledes, at der foreglaaes 
læst 'enten afore eller alitore; Madvig læser altore, og sættér alitore til 
i Parenthes.. Wimmer har tænkt sig, at der havde staaet PrGctPpatore 
(ον. Cic. de orat. I, 58, 249). 

Ved Nr. 10. ἃ. læse Bang, Christensen, Hauch, Semibarbarus δὰ C.J. 
ligesom Madvig si videtær tibi, Voss det Samme, blot med et sic indskudt 
foran videtar;. J. E. W. less quid videtur εἰδὲ; Boggild og €. ΒΕ. P. sicut 
videttr tøbi. 

Nr. 10. b. er løst af alle Indsendere, og det paa samme Maade, Madvig 
foreslaaer: nemlig saaledes, at der læses 60 tendit. 

Ne. 10. ἃ. ville Bang, Bøggild, Christensen, Hauch, Semibarbarus, Wim- 
mer, ὦ. E. P. og J. ΒΕ. ἮΝ. ligesom Madvig læse gns amet; €. ἢ. foreslaaer 
gud sit eller gquidnam sit. 

ΝΥ. f1 er løst af alle iIndsenderne undtagen af C. )., og dal paa samme 
Maade, Madvig har tænkt sig den løst, nemlig saaledes, at der skal læses 
animatto. 

"Ogsaå om 12. ἃ. har der været fuldstændig Enighed hos de 9 EVER SES 
der .have løst den (Bang, Bøggild, Christensen, Hauch, Semibarbarus, Wim- 
mer, Ὁ. Ε. P., €. J. ἐπ RER E. W.), de mene ligesom Madvig, at der skal 
læses quod. ἀν ἡ 

(2. b. er løst af de samme 9 ᾿᾿πάβοπήογο; de 8 af dem læse ligesom 
Madvig projici me adjeetis, den 966 (C. J.) projici me additis. 


Daniæ 
Regem suum. augustissimum 


Fredericum VII mortuum 


pie lugenti. 


Qvia ferunt crebros gemitus volantes 

Per fretum sensim Zephyri? Propinqvæ 

Daniæ — qvæso ᾿- qvid in hoc acerbi 
Accidit ævo? 


Exstat immensus dolor. En, amatus 

Rex repentine moritur; manuqve 

Labitur sceptrum, qvod amore ductam, 
Struxit amorem. 


Hinc ferunt tristes gemitus ad oras 
Per fretum nostras Zephyri. Gementis 
Daniæ toto dolet universa 

Natio corde. 


Tota, si posset, comes esse vellet 

Funeri Regis. Per ågros, per urbes 

Consonæ voces — »bone Rex, valeto« — 
Nube feruntur. 


Terminos regni dolor ille transit. 
Jam fretum transit. Soror et sororis 
Daniæ luctu simul ipsa luget 

Svecia concors. 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 11 


En, suum qvantis studiis honorant 
Principem Dami! Decus est utrisqve, 
Mortuo Regi, populoqve serta 

Pulchra ferenti. 


Vixerat mire popularis usqve; 

Vixerat dives bonitatis auro; 

Gesserat summis simul infimisqve 
Pectus amicum. 


Patriam, sedes patrias amavit, 
Insulam bellam Gefionis, atqve 
Ceteras partes. Voluit salutem 
Omnibus æqvam. 


At fremunt hostes; vehementer urgent ; 

Invident pacem populo dolenti. 

Unda fert undam, tumor et tumorem 
Prorsus inanem. 


Nesciunt, qvare strepitent minaces. 

Suscitare ignem tamen haud verentur 
Ebrii. Num qvid sapient, per orbem 
Igne voluto? 


Scandici rebus populi molestis 
Usqve stent junctis animis; amorqve 
Inde fraternus struat inter ambo 
Litora pontem. 


Te — precor — te, gens generosa, servet, 
Qvi regit terras hominumqve fata; 
Detqve Victoris tibi Waldemari 


Vincere signo. 
4. Hedner, 


Svecigena. 


163 


Om Epikharms Liv. 


(Brudstykke af et større Arbeide.) 
Af Α͂. 0. F. Lorenz. 


1, 


Der fattedes i Oldtiden ikke Skrifter, som handlede om 
Epikharms Liv og Virken. Saaledes havde Neanthes fra 
Kyzikos, en RØhetor og Historieskriver, der levede under Attalos I, 
blandt sine talrige Værker ogsaa efterladt et περὲὸ ἐνδόξων 

. ἀνδρῶν, hvori han havde omtalt Epikharm (Steph. Byz. s. v. 
᾿ Koactog, see nedenfor); Tyrannen Dionysios den Yngre havde 
skrevet περὸ τῶν ποιημάτων Ἐπιχάρμου (Suid. s. ν. Διονύσεος); 
"og en vis Alkimos havde forsøgt at udlede platoniske Dogmer 
"af Læresætninger, som stode i Epikharms Komoedier: Diog. 
: Laert. ἃ, 12,9: Πολλὰ δὲ καὶ παρ᾽ Ἐπιχάρμου τοῦ κωμῳδιοποιοῦ 
ἦ προσωφέληται (ὁ Πλατων), τὰ πλεῖστα μεταγράψας, καϑα φῆσιν 
"ἰἄλχιμος ἐν τοῖς πρὸς ᾿Αμύνταν, & ἐστε τέτταρα. ἔνϑα καὶ ἐν 
᾿ τῷ πρώτῳ φησὶ ταῦτα" »Φαίνεται δὲ καὶ Πλάτων πολλὰ τῶι 
' Ἐπιχάρμου λέγων" σκεπτέον dé.« Νὰ følger en Række Exempler, 
. tilsidst ( 17) hedder det: καὶ ταῦτα μὲν χαὶ τὰ τοιαῦτα διὰ 
, τῶν τοττάρων βιβλίων παραπήγνυσιν ὁ Γάλχειμος, παρασημαίνων 
τὴν ἐξ Ἐπιχαρμου Πλάτωνι περιγινομένην ἀφέλειαν. Hele 
Værket handlede altsaa om hiin foregivne Overeensstemmelse Ἶ). 
Men den vigtigste Forfatter synes dog den bekjendte Apollo- 
doros fra Athen at have været: blandt hans til" Litteratur- 


ἢ) Denne Alkimos er iøvrigt ubekjendt. Det er umuligt at afgjøre, om han 
er identisk med den Alkimos, der havde skrevet Σιχελιχάώ, s. Athen. 7, 322, ἃ: 
eller med den Sikuler Alkimos, hvis Bog Ἰταλιχή citeres Athen. 10, 
Å4l, ἃ og vel ogsaa 12, 518, b; paa første Sted anføres deraf fabelagtige 
Fortællinger om Herakles, ligesom Festus 8. v. Romam (ed. Mull. p. 266) 
af samme Kilde anfører lignende Historier om Roms Oprindelse. Endeligen 
nævner Diog. Laert. 2, 11, 114 en Alkimos, Discipel af Stilpon, ἁπάντων 
πρωτεύοντα τῶν ἐν τὴ Ἑλλάδι ῥητόρων. — Leopold Schmidt formoder, 
at vor Alkimos, Forfatteren til Skriftet πρὸς Muuvrtav, har hørt til 
Ncoplatonikerne, hvis Bestræbelser, overalt hos de ældre Philosopher at 
opdage platoniske Læresætninger, ret vel stemmer med hans Forklaring 
af Epikharms Vers. 


11" 


164 Α. Ο. Ε΄. Lorenz. 


historien henhørende Arbeider vare Skrifter baade om Epikharm 
og om Sophron. De faae Brudstykker heraf ere samlede i 
C. G. Heyne's Apollodori Bibliotheca et Fragmenta, vol. 1, 
p. 438—441. Han havde efter Porphyrios, vita Plotini cap. 24, 
inddeelt Epikharms Digte i 10 Bøger, formodentligen var derfor 
Commentaren ogsaa i 10 Bøger, smlgn. Suid. 5. v. χκαρϑδιωττεεν: 
᾿ἡπολλόδωρος ἐν ἕχτῳ περὶ Ἐπιχάρμου x. τ. Δ. Til denne Com- 
mentar sigter vel ogsaa Alhenaios, naar han, for at bevise Uægt- 
heden af en Epikharm tillagt Komoedie, beraaber sig paa Apol- 
lodor, 8. 14, 648, 6: ὁμοίως δὲ ἱστορεῖ καὶ ᾿Ἱπολλοδωρος. 

I disse her opregnede, for os tabte Skrifter fandtes upaa- 
tvivleligt mange Efterretninger om Epikhbarms Liv, ja denne maa 
selv i sine Værker have meddeelt Εἰ og Andet derom, som man 
kan slutte af Diogenes' Ord i det nedenfor anførte Sted: æc 
φησι καὶ αὐτὸς ἐν τοῖς συγγράμμασι. Υἱ kunde derfor være 
"berettigede til at vente, at Diogenes, da han i ottende Bog 
af sin φιλόσοφος ἱστορία beskjæftigede sig med Pythagoreerne og 
gav Epikharm en Plads blandt dem, havde med Omhu benyttet 
det rige Material, hvoraf dog vist en [)60] stod til hans Raadig- 
hed, til derefter at udkasle en interessant Skildring af Digterens 
vistnok bevægede og paa Erfaringer rige Liv, af hans Aandsud- 
vikling og hans Værkers deraf betingede Rækkefølge. Men 
Diogenes skuffer her, som paa mange andre Steder, aldeles vore 
Forventninger: hans Efterretninger ere yderst tarvelige og spar- 
somme, ja i den Grad, at man uvilkaarligt spørger om Grunden 
til en saa kort Affærdigelse. I de andre βίοι af mere bekjendte 
Philosopher veed han jo dog altid en heel Deel, meer eller 
mindre paalidelige, Efterretninger, og pleier dertil at føje en 
Række af Vedkommendes eiendommelige Læresætninger og be- 
rømte Udsagn; smilgn., for blot at tage det nærmest Liggende, 
hans vita Empedoclis. Selv om nu de Kilder, han benyttede til 
Epikharms Levnetsløb, kun vare magre, bliver det dog høist 
paafaldende, at han ikke har tilføjet en Samling af de i hele 
Oldtiden saa berømte Gnomer og Sententser af Epikharm, 
som han ganske sikkert havde liggende for sig, s. Citatet af 
Alkimos i 3die Bogs 12te Kap. og hans egne Ylttringer i βέος 
Ἐπιχάρμου nedenfor. Jeg er derfor tilbøielig til at antage, at 
Texten er ufuldstændigt opbevaret. Og dog er denne vor til- 
forladeligste og bedste Kilde. Thi saa sandt det end er, at 
Diogenes påa Grund af sin Kritikløshed kun maa benyttes 
med Forsigtighed , (smlgn. den af Menage fældede Dom over 


Om Epikharms Liv. 165 


ham), saa er han dog ligesaa ofte paa Grund af sine 
gode, nu tabte Kilder meget værdifuld for os. Dette er 
netop Tilfældet her. Diogenes er vor ældste Hjemmelsmand, 
og vi ere bereltigede til at antage hans Kilder for gode, selv 
om de have været sparsomme, eller han kun har givet os et 
ringe Udbytte af dem. Fremdeles bærer hans korte Overlevering 
i og for sig et vist Præg af Sandhed: den indeholder Intet, som i 
sig selv er utroligt, den stemmer med Tidsforholdene, og den 
lader sig let bringe i Harmoni med de faae andre Efterretninger 
hos paalidelige Forfattere. Af disse Grunde troer jeg, at 
Diogenes i alt Væsentligt bør danne Grundlaget for Under- 
søgelser angaaende Epikharm; støttede til ham og benyttende 
de andetstedsfra bekjendte Tidsforhold, maae vi søge at udbrede 
Klarhed over Hovedpunkterne af Digterens Liv: videre kunne 
vi ikke komme. Thi Beskaffenheden af de øvrige Efterretninger 
nødvendiggjør en nøie kritisk Prøvelse, der kun sjeldent levner 
et positivt Resultat. Suidas kaster som sædvanligt de fra for- 
skjellige Kanter samlede, ofte indbyrdes modstridende Efterret- 
ninger mellem hinanden, uden at sondre og prøve dem. Eudokia, 
der Ord for Ord afskriver Suidas og tildeels Diogenes, er 0a- 
turligviis uden al Betydning og derfor i det Følgende ganske 
tilsidesat. De enkelte Notitser hos sildige Samlere (som 
Plutarkh og Ailian) og Grammatikere (som Diomedes og 
Ånonymus περὶ χωμῳδίας, 8. Bergk's AÅristoph. prolegg. no. 3) 
ere deels uviglige, deels upaalidelige, undertiden ligefrem opdig- 
tede. Da Diogenes nævner Epikharm som Pythagoreer, kunde 
man ogsaa i Nyplatonikernes Skrifter søge Efterretninger om 
ham, og virkeligt findes hos lamblikhos de vita Pythagorica 
3 Gange Epikharm nævnt og nogle Bemærkninger om ham. 
Men denne saakaldte lamblikhos er en yderst uordentlig og 
kritikløs Samling af forskjellige Beretninger, uden al indre Sam- 
menhæng, opfyldt af Feil, Modsigelser og Gjentagelser. Med 
Retle betragtede derfor Kuster hele Bogen som et sildigt, 
maaskee af Iamblikhos' Samlinger sammenflikket Makværk, og 
Meiners (Gesch. der Wissenschaften in Grchld. u. Rom, 1, S.270 ff.) 
søgte at udfinde de Kilder, hvorfra de enkelte Afsnit stamme; 
Kiessling har sluttet sig til hans Resultater. Nu kunne -jo 
rigtignok selv i et saadant Værk enkelte Partier, der grunde sig 
påa nu tabte gode Kilder, indeholde noget Brugbart, men vi 
ville faae at see, at dette netop ikke er Tilfældet med tvende af 
de antydede Steder, medens det tredie ikke lærer os noget Nyt. 


166 Α. 0. F. Lorenz. 


Nøiagtigere Undersøgelser over Epikharms Liv og Skrifter 
ere først fremkomne i vort Aarhundrede, thi Fremstillingerne i 
de ældre Compendier ere deels meget, ufuldslændige, deels feil- 
fulde. Saaledes, for blot at nævne dem, jeg hidtil har havt 
Leilighed til at gjennemlæse, Mongitor i dzblæoth. Sicula, 1, 
p. 180 ἢ, G. I. Voss, de poetis Græcis, tom. 3, cap. 6 (begge 
ikke saameget feilfulde, som ufuldstændige); C. G. Harless i 
Anmærkn. til Fabr. bibl. Gr. 2, p. 298 fi. har derimod mange 
Misforstaaelser. — I den nyere Tid forsøgte først Hermann 
Harless en Monographie: De Epicharmo, Essendiæ 1822, 8%, 
(her er den ældre Litteratur samlet i en Anm. p. 10); men 
hans Fremstilling er saa forvirret og uklar, og opfyldt med 
saadanne Urigtigheder, at han med Rette dadles af de Følgende. 
— Carl Joseph Grysar udgav 1828 i Kåln: De Dortensium 
comoedia qguæstiones, vol. prius, hvis anden og tredie Afdeling 
alene handler om Epikharm. Andet Bind, som skulde indeholde 
en Fragmentsamling af de sikeliske og italiske Komikere, udkom 
ikke, og vi savne endnu en saadan Samling, der kunde danne 
et Appendix til Meinekes Fragm. comicorum Græcorum.  Grysars 
Bog har hidtil været Hovedskriftet; alle følgende Fremstillinger 
(Tiritto undtagen) ere meer eller mindre byggede herpaa. Den 
indeholder en temmelig fuldstændig Materialsamling, men lider 
af overvejende, store og væsentlige Mangler. Grysars Hovedfeil 
erMangel paa rigtig Vurdering afKilderne: i de senere 
Samlere synes han ikke at see skjødesløse, ofte uvidende og 
uredelige Compilatorer, hvis sparsomme Optegnelser maae be- 
nyttes med yderste Forsiglighed, men derimod grundige Lærde, 
der skreve med dyb Nøiagtighed og lagttagelse af stundom 
meget fine Hensyn. Saaledes holder han fast ved den Tro, at 
Diogenes har gjort en streng Sondring mellem Philosophen og 
Komikeren Epikharmos, kun talt om den første i sit Galleri af 
Pythagoreere og om den sidste i 3die Bogs 12te Kap. (hvor 
han efter Alkimos nævnes som Platons Forbillede!); derfor blev 
Philosophens Levnetsbeskrivelse saa kort, thi Alt, hvad han 
vidste om Komoedieskriveren, var han nødsaget til i hiin vita at 
nægte sine Læsere. De følgende Undersøgelser ville tilstrække- 
ligt vise, til hvilke forkeerte Combinationer et saadant System 
fører. Dernæst gaaer Grysar meget for vidt med at opstille en 
… Mængde løse og vilkaarlige Hypotheser, grundede paa et util- 
" strækkeligt Fundament, ja stundom paa slet intet; denne Be- 
stræbelse, der navnligen rammer Komoediernes Indhold (hverom 


Om Epikharms Liv. 167 


vi som oftest Intet vide, og af Titlerne, de eneste Levninger, 
Intet kunne slutte), har vel bidraget til at opmuntre de Følgende 
"til at gaae videre og videre i grændseløs Vilkaarlighed, indtil 
Billedet af den simple Epikharmiske Komoedie, den burleske og 
kunstløse Farce, er blevet saa fordreiet og taaget som muligt. 
Endeligen viser Grysar en utilladelig Ligegyldighed for rigtige 
og nøiaglige Citater, flere ere ligefrem falske og have, mærke- 
ligt nok, forplantet sig fra de ældre Skrifter til de nyere, som 
et edictum tralaticium, hvorpaa man uden Videre skulde troe. — 
Grysars Skrift blev bedømt af Welcker, i »Schulzeitung» for 1830, 
Nr. 53 f.; denne Recension optoges, med nogle Tillæg, i For- 
fatterens »Kleine Schriften«, 1, p. 271—356. Welcker har den 
Fortjeneste at have paaviist nogle af Grysar's Feil, omend langt- 
fra alle; han har ikke omhyggeligt nok gjennemgaaet Kilderne, 
for derved at faae Vished om Hovedpunkterne, men foretrukket 
at bygge videre paa de af Grysar paabegyndte Phantasibygninger, 
navnligen angaaende Komoediernes Indhold; man kan ikke Andet 
end beundre hans sjeldne omfattende Læsning (hvilken vi maae 
takke for endeel nye Citater) og hans undertiden virkeligt træf- 
fende og aåandfulde Tanker — men man kan umuligt komme 
til en blot nogenlunde tydelig Idee om den doriske Komoedie 
ved saaledes at overlade sig til sin Phantasi og glemme de i 
den daværende Kulturperiode og i den doriske Folkekomoedies 
Charakteer givne Forudsætninger. — Langt bedre, omend ikke 
feilfri, erBernhardy's Artikel »Æpicharmus« i Ersch og Gruber's 
" Encyclopædi, Sect. 1, Bd. 35, p. 342—356, hvor der med Rette 
udtales en skarp Dadel over Bode's »overfladiske, med Misgreb 
opfyldte og derhos vilkaarligt udsmykkede« Compilation i Gesch. 
der hellen. Dichtkunst, ὃ, 2, p. 36—86. En lignende Dom for- 
tjener Faustin Colin (skal være Prof. i Strassburg), der i en 
Bog med den lokkende Titel: CZef de Phistoire de la Comédie 
Grecque (Paris 1857) har udskrevet. Grysar's Resultater, uden. 
mindste videnskabelige Prøvelse og egen Dom, samt udsmykket 
dem videre i et affekteert, svulstigt Sprog. En mærkværdig Bog 
er den af Luigi Tiritto: ϑασφίο storico sulla vita di Epicarmo 
con frammenti delle di ἐμὶ opere, Palermo 1836, der indeholder 
høist besynderlige Misforstaaelser og vilkaarlige Anvendelser af 
Kildestederne, som dog finde deres Forklaring deri, at Forfat- 
teren ikke synes at have kunnet Græsk. Han citerer Kilderne 
aldrig efter den græske Text, men efter den i gamle Udgaver 
gængse latinske Oversættelse, uden at kunne rette dens Feil; 


168 Α. 0. F. Lorenz. 


disse latinske Citater, samt G. I. Voss og Fabricius ere hans 
vigtigste Kildeskrifter. Fragmentsamlingen er aftrykt efter den 
ældste, der findes, nemlig den af Meursius (i Anm. til Hel- 
ladios), der er saa feilfuld og opfyldt med ἐμευδεπιχαρμεια, at 
allerede Herm. Harless søgte at revidere den. — Den fuld- 
stændigste Fragmentsamling er af H. P, Krusemann, Harlemi 
1834, et godt og omhyggeligt Arbeide; en kritisk Revision (men 
ikke af alle Fragm.) findes hos AÅhrens, de dzal. Dor. Ap- 
pendix I. — Efter Grysar og Welcker har Ingen foretaget nøiere 
Undersøgelser angaaende Epikharms Liv og Virken, og deres 
Resultater ere derfor endnu de almindeligt antagne, selv C. O. 
Muller afviger ikke meget derfra i sin Gesch. der griech. 
Litt. 2, 259 ., hvor iøvrigt den doriske Komoedies Kjendetegn 
findes kort, men meget klart og smukt angivne. Endeel tid- 
ligere Hypotheser, fremsatte i »die Dorier, Buch 4, Kap. 7«, 
synes Forfatteren senere selv at have ladet falde. — En lille 
Bog af Leopold Schmidt: Quæstiones Epicharmeæ, spec. I, 
Bonnæ 1846, indeholder blot Undersøgelser angaaende de af 
Alkimos opbevarede Brudstykker af Epikharm, men Behandlingen 
synes især i metrisk Henseende at være temmeligt uheldig; 
Forf. (nu Prof. i Marburg) slutter sig hovedsageligen til Welcker. 
— I »Rhein. Mus.«, »Philologus« og »Jahns Jabrbåcher« har jeg 
hidtil blot kunnet finde enkelte Brudstykker af Epikharm kritisk 
og exegetisk behandlede, saa at der endnu stadigt savnes en 
grundig kritisk Behandling af Efterretningerne om hans Liv og 
Virken; til en saadan har jeg i det Følgende søgt at levere 
nogle Bidrag. 


II 

Som allerede antydet, ville de følgende Undersøgelser navn- 
ligen blive baserede paa Diogenes, hvis Beretnings Rigtighed i 
alt Væsentligt synes at blive bestyrket ved Overveielse af Tids- 
forholdene og ved kritisk Prøvelse af de andre Vidnesbyrd. 
Hans βίος Ἐπιχάρμου, 8, ὃ, 78 lyder saaledes (Texten er efter 
Huebner. og Cobet aldeles sikker, påa τοῦ ζῆν nær): Ἐπίχαρμος 
Ἡλοϑαλοῦς Κῶος" καὶ οὗτος ἤκουσε Πυϑαγόρου. τριμηνιαῖος 
δ᾽ ὑπάρχων ἀπηνέχϑη τῆς Σικελίας εἰς Μέγαρα, ἐντεῦϑεν δ᾽ εἰς 
Συρακούσας; ὥς φησι καὶ αὐτὸς ἐν τοῖς συγγράμμασι. καὶ αὐτῷ 
ἐπὶ τοῦ ἀνδριάντος ἐπιγέγραπται tods' 


Om Epikharms Liv. 169 


Εἴ τι παραλλαάσσει φαέϑων μέγας ἅλιος ἄστρων, 
καὶ πόντος ποταμῶν μείζον᾽ ἔχει δύναμεν,. 
paul τοσοῦτον ἐγὼ σοφίᾳ προέχειν Ἐπίχαρμον, 
ὃν πατρὶς ἐστεφανωσ᾽ ἀδε Συρακοσίων. 
Οὗτος ὑπομνήματα καταλέλοιπεν, ἐν οἷς φυσιολογεῖ, γνωμολογεῖ, 
ἰατρολογεῖ. καὶ παραστιχίδεα ἐν τοῖς πλείστοις τῶν ὑπομνημα- 
τῶν πετοίηχεν) οἷς διασαςρεῖ, ὅτε αὐτοῦ ἐστι τὰ συγγράμματα... 
βιοὺς δ᾽ ἔτη ἐνενήκοντα κατέστρεψεν [τοὺ ζῆν]. 

Allerede den første Efterretning her, om Epikharms Føde- 
sted, giver en let og sikker Forklaring af de afvigende An- 
givelser hos andre ingenlunde upaalidelige Forfattere, og netop 
derved anbefaler den sig som den rigtige. Ved sin Fødsel til- 
hørte Epikharm vel Koerne, men allerede som et Barn paa 
3 Maaneder blev han af sin Fader, der af en eller anden Grund 
forlod sin Hjemstavn, bragt til det sikeliske Megara. Dette blev 
hans andet Hjem: her maa han have modtaget sin Opdragelse 
og Uddannelse, i det Mindste for største Delen; thi der gives Spor, 
som hentyde paa en personlig Omgang mellem Helothales og 
Pythagoras og altsaa lade formode, at den Første en Tidlang 
har opholdt sig i Storgrækenland. Det Samme fremgaaer for 
Epikharms Vedkommende af de følgende Ord hos Diogenes: xæi 
οὗτος ἤκουσε Ilvdayogov. Men om han end modtog en Deel 
af sin Dannelse der, saa er det dog aldeles vist, at hans Virk- 
somhed som Forfatter, og atter navnligen som Komoedie- 
digter, knyttes til de to sikeliske Stæder: Megara (hvor hans 
Komoediedigtning maa have udviklet sig) og Syrakusai (hvor den 
naaede sin højeste Blomstring). Thi Ingen af de Gamle veed 
Noget om andre Stæder, hvor Epikharm i længere Tid skulde 
have opholdt sig, og der behøves intet Beviis for den, Paastand, 
at den Digter, der først bragte den i Megara gængse doriske 
Folkekomoedie i fastere og regelmæssigere Form, længe maa 
have dvælet der.  Staaer det altsaa fast, at han har tilbragt 
Størstedelen af sit Liv fra sin spæde Barndom af deels i Megara, 
deels i Syrakus (hvilket sidste talrige Vidnesbyrd bevise), — 
ὑν Under da, at man derover glemte det betydningsløse 
Faclum, at han egentligen var født paa Kos, men kun 
havde været der 3 Maaneder? Heraf er det forklarligt, at selv 
kundskabsrige Mænd kun kjende ham som Sikuler: en saadan 
kaldes han af Cicero (Tusc. 1,8, 15; ad Att. 1, 19, 8) og af Horats 
(Epist. 2, 1, 58); hos Columella 7, 3, 6 hedder han en Syrakusaner 
og hos Aristoteles (poet. ὃ, 3, smilgn. 5, 3) en sikelisk Megarer. 


170 Δ. 0 F. Lorenz. 


I Suidas' Compilation finde vi, foruden de nævnte, endnu 
to andre Angivelser af Epikharms Fødested. Artiklen lyder saa- 
ledes: Suidas 8. v. Ἐπίχαρμος" Τιτύρου ἢ Χειμάρου καὶ Σικίδος, 
Συρακούσιος, ἢ ἐκ πόλεως Κραστου τῶν Σιχανῶν' ὃς εὗρε τὴν 
χωμῳδίαν ἐν Συρακούσαις ἅμα Φορμῳ᾽ ἐδίδαξε δὲ δραματα 
νβ΄, ὡς δὲ “ύκων φησὶ, λε΄. τινὲς δὲ αὐτὸν Κῶον ἀνέγραψαν' 
τῶν μετὰ Καόμου εἰς Σικελίαν μετοικησαντων. ἄλλοι Σαμιον" 
ἄλλοι) Μεγάρων τῶν ἐν Σικελίᾳ. nv δὲ πρὸ τῶν Περσικῶν. 
ἔτη ἕξ, διδάσκων ἐν Συρακούσαις" ἐν δὲ ᾿Αϑήναις Εὐέτης καὶ 
Εὐξενίδης καὶ ύλλος ἐπεδείκνυντο: καὶ Ἐπιχάρμειος λΌγος, 
τοῦ Ἐπιχαρμου. | 

Angivelsen, at Epikharm er fulgt med den Koiske Tyran 
Kadmos, der efter Herodot 7, 164 frivilligt nedlagde sit Herre- 
dømme og med de Samiske Flygtninge indtog den Sikeliske Stad 
Zankle, kort efter Slaget ved. Lade og Milets Ødelæggelse af 
Perserne, altsaa 494 eller 493, klinger i og for sig slet ikke 
utrolig, og blandt de Nyere slutte baade Bernhardy og C. O. 
Muller sig dertil. Bernhardy (Anm. 6 til Artiklen i Ersch og 
Gruber's Encyclop.) antager vel ikke, at Epikharms Indvandring 
til Sikelien daterer sig fra Kadmos' Tog, men holder i denne 
Henseende Diogenes' Fortælling for rigtig; derimod tilføjer han: 
»Epicharm mochte durch Verhåltnisse zum ehemaligen Regenten 
von Kos bewogen werden, mit demselben sich den Samiern in 
Zankle anzuschliessen«. Muller, Gesch. der griech. Lilt. 2, 
5. 262, foretrækker derimod aabenbart Suidas for Diogenes: 
»Epicharm war nach glaubwårdigen Nachrichten von Geburt ein 
Koer, der mit dem Koischen Tyrannen Kadmos, als dieser um 
Olymp. 73 (v. Chr. 488) die Herrschaft uber seine Insel nieder- 
legte und nach Sicilien æg, eben dahin gekommen war und 
eine kurze Zeil im Sicilischen Megara wohnte.« Fer er for det 
første den khronologiske Feil at rette, der strider mod Herodots 
klare Ord, 7, 164: (Kaduoc) μετὰ τῶν Σαμίων ἔσχε τὸ καὶ 
κατοίχησε Ζαγχλῆν, og dernæst boede Epikharm ikke »en kort 
Tid« i Megara (hvad intetsteds siges), men snarere den største 
Deel af sit Liv, indtil han kom til Syrakus (smign. Diogenes); 
ellers havde man ikke kunnet gjøre ham til en sikelisk Megarer, 
og ellers vilde en Hovedbetingelse for hans digteriske Production 
fattes, smign. Åristot. poet. ὃ, 8. Fremdeles maa det bemærkes, 
at Herodot, der dog veed saa Meget om Zankle og Kadmos og 
ikke skyer Digressioner angaaende en interessant Person eller Be- 
givenhed, slet ikke nævner Epikharm; at ingen Forfatter veed 


Om Epikharms Liv. 171 


Noget om Epikharms Ophold i Zankle eller omvendt Kadmos' 
i Megara, hvorved en nøiere Forbindelse mellem dem kunde 
tænkes hidført. Endeligt, — og det er Hovedsagen, — bærer 
Suidas' Version, sammenlignet med den sikkre Fortælling hos 
Diogenes, aldeles Præget af en senere Grammatikers Opdig- 
telse. Denne søgte at forene de forskjellige Efterretninger 
om Epikharms Herkomst; han havde hørt ham nævne som født 
påa Kos, men ogsaa som Sikuler; da han nu ikke kjendte den 
sande Sammenhæng, udfandt han selv en, som Tidsforholdene 
gjorde meget rimelig, og medgav Koeren Kadmos, om hvem 
han læste hos Herodot, hans Landsmand som Ledsager. Heraf 
har der formodentligen senere dannet sig en ny Version, der 
gjorde Epikharm til en Samier, thi Kadmog' Ledsagere vare jo 
Samiere ἢ. Hvorledes vil man derimod forklare Opdigtelsen af 
et saa specielt Factum, som hos Diogenes? 

Tilbage staaer endnu Angivelsen af Krastos som Epikharms 
Fødested. Dette har Suidas formodentligen taget fra Stephanos 
Byzantios, der 8. v. ἄραστος siger: Koactog πόλις Σικελίας τῶν 
Σιχανῶν᾽ Φίλιστος Σικελικῶν ιγ΄. ἐκ ταύτης nv Ἐπίχαρμος ὁ 
χωμιχὸς καὶ Μαὶς ἡ ἑταίρα, ὡς Νεανϑης ἐν τῶ περὶ ἐνδόξων 
ἀνδρῶν. Byen er iøvrigt ganske ubekjendt og dens Navn be- 
skyttes kun ved Citatet af Philistos. Men Epikharm er sikkert 
ligesaa lidt født der, som Låis, der efter flere andre og bedre 
Forfattere var fra Hykkara paa Sikelien. Vi kunne uden Be- 
tænkning forkaste en saadan isoleret og usandsynlig Efterret- 
Ding i en daarlig Compilation, selv om vi ikke mere kunne see 
en sandsynlig Grund til dens Oprindelse 33: og vi behøve lige 


ἢ At derimod Kadmos og Epikharm ere trufne sammen ved Gelons Hof, 
maa ansees for sikkert; men om nogen nøiere Forbindelse mellem dem 
høre vi Intet. 1 Forbindelse med Kadmos' Indvandring til Zankle staaer 
en meget udbredt Misforstaaelse, til hvilken jeg senere kommer tilbage. 

ἢ Ogsaa de Efterretninger, som Diogenes Laertios har fra Neanthes, vise 
en skjødesløs og lettroende Forfatter. Han havde efter Diog. 8, 2, 72 
skrevet en Bog περὸ Πυϑαγορείων, der maaskee dannede en Deel af 
Værket περὸ ἐνδόξων ἀνδρῶν, og hvorfra vel den urimelige Efterret- 
ning 8, 2, 55, ligesom Fictionen med Krastos, og den overdrevne Historie 
hos Iambl. de vit. Pyth. cap. 31, ὃ 189 fr. stamme. De øvrige Citater 
hos Diogenes, som vel ere tagne sammestedsfra, staae 1, 7, 99; 3, 1, 3 
og 4; 6, 1, 13; 9, 1, 4 (smign. Porphyr. de vita Pyth. 55): de retfærdig- 
gjøre fuldkommen Plutarkh's Dadel, der kalder Neanthes letsindig og 
uforsigtig (quæstt. symp. 1, 10, 2, p. 628), og gjøre det begribeligt, at 
Polemon Periegetes kunde faae rigeligt Stof til sine ἀντιγραφαὶ πρὸς 
Νεάνϑην (Athen. 13, 602, f.). 


172 AA. 0. KF. Lorenz. 


saa lidt at troe paa Fødestedet Krastos som paa en Angivelse hos 
den upaalidelige Ptolemaios, Hephaistions Søn, ὅτε Ἐπίχαρμος ὁ 
ποιητὴς ἀπ᾽ ᾿Αχιλλέως τοῦ “Πηλέως εἶλκχε τὸ γένος (Photii biblioth. 
p. 147, ἃ, ed. Bekk.; sammesteds anføres endnu flere andre 
Fabler af samme Kilde). 
Ogsaa hvad Faderens Navn angaaer, afviger Suidas fra 
Diogenes: han kjender ikke Helothales, men nævner Tityros 
(eller Kheimaros) og Sikis som Epikharms Forældre. lamblikh 
(see nedenfor) kalder Faderen Thyrsos. Aabenbart have vi her 
lutter sikeliske Navne, som stamme fra en Tid, da man ikke 
blot ikke mere kjendte Epikharms rette Fødested, men heller 
ikke mere hans Faders rette Navn og derfor gav ham opdig- 
tede sikeliske Forældre. Og man bemærker strax, at alle Navne 
”synes at stamme fra Hyrdeverdenen: Tityros og Thyrsos ere 
bekjendte fra Theokrit, og for Χειμάρου er Forandringen Χιμαάρου 
(som Welcker foreslaaer) meget let, saaat ogsaa her et lignende 
Appellativ som τέτυρος er blevet et Proprium (ὃ og ἃ χίμαρος: 
Theokr. 1, 6 og epigr. 6). Jeg formoder derfor, at man ved den 
Indflydelse, som den alt før Epikharm blomstrende bukoliske 
Poesi sikkert har havt paa bans i Folketonen holdte 
Skildringer, senere er bleven ledet til at tænke sig Digteren 
selv som hørende til en Eyrdefamilie 3). 


"ly Et ganske andet Udspring tillægger Welcker (Kl. Schr. I, S.3; smign. 279) 
disse Navne. "068 Epicharmos' Vater ist bei Suidas Τέτυρος, Bock, oder 
Χείμαρος, ἃ. i. Χίμαρος, auch Bock; also satyrhafte Lustbarkeit des 
Festes; und seine Heimath nicht bloss Syrakus, sondern auch Κέραστος 
in Sicilien, Bockstadt, zusammengezogen Κράστος. Neanthes in seinem 
Buche uber beruhmte Månner nahm dieses ehrlich hin, und noch den 
Spass dazu, dass Lais (die Korinthierinn) auch aus Krastos sei.« An- 
givelsen skal beroe paa en Spøg, med Hensyn til Komoediens Bakkhiske 
Oprindelse, uagtet den Epikharmiske Intet har at gjøre med Satyrer (S. 279), 
eller, som Grysar p. 89 har forstaaet, med Hensyn til den lascive Kharakteer, 
som han formoder (skjøndt uden videre Grund), at Epikharms Komoedie 
har havt. — Angaaende hiin, rigtignok ikke ganske sikkre, Betydning af 
Ordet τέτυρος har Muller samlet alle Steder, Dorier 2, 5. 339, Note 3 
(2den Udg.). — Welckers Conjectur hører til de mange af ham fremsatte, 
der' unægteligt indeholde en overraskende og træffende Tanke (Grysar 
kalder den ingentosa), men som dog Ingen (end ikke Grysar) gjerne vil 
tage imod, da Fundamenterne ere saa usikkre, og de ofte kun hiuføres paa 
en meget søgt og tvungen Maade. Welckers Afhandling »Ueber Namen. 
(Kl. Schr. 1, 5. 1 f.) leverer Exempler nok. Hvor latterlige slige Bestræbelser 
blive, naar den træffende Tanke, som Welcker for det Meste forstaaer at 


Om Epikharms Liv. 173 


Vi holde os altsaa til det af Diogenes angivne Navn, 
Helothales, som ogsaa staaer hos samme Forfatter 8, 1, 7, 
hvor han efter en for os ubekjendt ældre Kilde (Heraklides, 
Serapions Søn) opregner de Pythagoras tillagte Skrifter og som 
det femte nævner: Ἡλοϑαλὴ τὸν Ἐπιχάρμου τοὺ Κώου πατέρα 
(de sidste fem Ord ere vel et Glossem til det første). Ingen vil 
nu falde paa virkeligt at lroe delte, thi det er længst beviist, at 
Pythagoras Intet har skrevet, smign. ogsaa Diog. Il. I. ὶ 6; men 
et Spor af Sandhed ligger maaskee skjult deri. Thi Forfat- 
teren til det Pylhagoreiske Skrift Ἡλοϑαλῆς,) der gjerne vilde 
lade det gjælde for et Arbeide af Skolens Stifter selv, kunde 
ikke have valgt dette Navn, naar han ikke havde hørt Helothales 
nævne blandt hans Tilhængere.  Rimeligviis har han. erfaret 
Noget om en personlig Omgang mellemPythagoras og 
Helothales, og derfor anseet den Sidste for en passende Per- 
son, til hvem Pythagoras kunde henvende sine Lærdomme. Tid 
(Skolens Blomstring) og Sted (den ringe Afstand mellem Megara 
og Kroton) gjøre ogsaa dette Samkvem ret sandsynligt. 

Fvad der ellers endnu berettes om Helothales i de Nyeres 
Bøger, nl. at han har været Læge og følgelig, som Koer, 
hørt til Asklepiadernes dengang endnu afsluttede Forbindelse, 
grunder sig paa et Sted af lamblikhos, som jeg nærmere maa 
omtale, skjøndt dets Beskaffenhed og det usikkre Resultat næppe 
fortjene den derpaa allerede anvendte Umage. Det er i cap. 34, 
ἢ 241 (ρ. 472 ed. Kiessl.) og lyder: χαὶ Μητρόδωρός τε ὁ 
Ovecov τοῦ πατρὸς Ἐπιχάρμου καὶ τῆς ἐκείνου διδασκαλίας τὰ 
πλείονα πρὸς τὴν ἰατρικὴν μετενέγκας, ἐξηγούμενος τοὺς τοῦ 
πατρὸς λόγους πρὸς τὸν ἀδελφόν (φησι) τὸν Ἐπίχαρμον καὶ πρὸ 
τούτου τὸν Πυϑαγόραν τῶν διαλέκτων ἀρίστην λαμβάνειν τὴν 
Δωρίδα. Der følge nu adskillige Fabler om den doriske Dialekts 
Ælde og Fortræffelighed, indtil ὁ 244, hvorpaa noget ganske 


lægge deri, fattes, viser et nærliggende Exempel. Bernhardy (Anm. 9 til 
Artiklen) optager ikke blot fuldstændigt Welckers Forklaring, men søger 
endnu at fuldstændiggjøre den ved at rette Σιχέδος (istedetfor hvilket 
Welcker foreslog Isxivvsdos) til Σηχίϑος. »Epikharm heisst Sohn der 
Schaffnerin; denn die Schaffnerin hatte in den vielen Sittengemålden der 
burgerlichen Welt ihren schicklichen Platz; auch kommt dieser Name in 
den Fragmenten vor.« Det gjør et komisk Indtryk, naar en Anden i hiint 
Fragment (hos Schol. Arist. Pax 185, hvoraf end ikke det Mindste kan 
sluttes) seer en Spot over Epikharms Medbeiler Phormos, hvis Moder 
kaldes ønzis. (Schneidewin, Eustathii prooem. commentat, Pindar. p. 55). 


174 ἃ. 0. F. Lorenz. 


Andet begynder, nl. en Gjentagelse fra ὃ 163, saa at altsaa 
δὲ 241—243 ere et eget Indskud, og det et dunkelt og daar- 
ligt. Strax de første Ord “Μητρόδωρος ὁ Θύρσου τοῦ πατρὸς 
Ἐπιχάρμου have fremkaldt forskjellige Oversættelser.  Aldeles 
forkeert er Welckers Forklaring (Kl. Schr. p. 278), der tager 
τοῦ πατρὸς Ἐπιχάρμου καὶ τῆς ἐκείνου διδασχαλίας som et ὃν 
διὰ δυοῖν og oversætler: »Ein Metrodorus, Sobn des Thyrsus, 
wandte von dem Vater des Epicharmos und seiner Lehre (9: von 
der Lehre des Vaters Epicharms — der Vater wird nicht selbst 
genannt, sondern nach dem berihmteren Sohne) das Meiste 
auf Arzeneiwissenschaft an.« Allerede Brugen af ἐχείνου for- 
byder jo denne overmaade kunstige og tvungne Forklaring. Det 
synes naturligst at tage Ordene τοῦ πατρὸς Ἐπιχάρμου som ἀρ- 
positum til Θύρσου: »Metrodoros, Søn af Thyrsos, Epikharm's 
Fader«, altsaa bliver Metrodoros Broder til Epikharm. — Ogsaa 
ἐκείνου er bleven forklaret forskjelligt, skjøndt det kun kan 
gaae påa Θύρσου; Grysar vil lade det gaae paa Pythagoras, der 
imidlertid ikke er nævnt i det nærmest Foregaaende, og som 
ikke κατ᾽ ἐξοχήν betegnes af sine Disciple ved ἐκεῖνος) men ved 
αὐτός. Endelig kan man endnu forbinde πρὸς τὸν ἀδελφόν 
med ἐξηγούμενος) som de Fleste gjøre, eller med τοὺς τοῦ 
πατρὸς λόγους, som Welcker vil; Sproget tillader begge Dele, 
Afgjørelsen er umulig og uviglig.  Altsaa maa oversæltes: 
»Metrodoros, Søn af Thyrsos og Broder til Epikharm, overførte 
af den Førstes Lære det Meste paa Lægevidenskaben og siger, 
idet han forklarer sin Faders Skrifter for sin Broder, at Epikharm 
anseer den doriske Dialekt for den bedste, ligesom allerede 
Pythagoras før ham.« Eller med Welcker: »Metrodoros siger, 
idet han forklarer sin Faders ἀλόγους πρὸς τὸν adslqov, el 
Pythagoreisk Skrift, at« ο. 8. v.1). I første Tilfælde maatte 
Thyrsos (for hvem vi stedse tænke os Helothales) have havt 
3 Sønner: Metrodor, Epikharm og den Unævnte, hvem Metrodor 
forklarede Faderens Skrifter; i andet Tilfælde kun de to første. 

Kun paa dette Sted beroer nu den af Grysar p. 93 sq. med 
stor Sikkerhed opstillede og af de Nyere (Welcker undtagen) 
gjentagne Slutningsrække. »Thyrsos (9: Helothales) havde tre Søn- 


1) Maaskee kunde der til Fordeel for denne Forbindelse anføres, at det, 
hvis der virkeligt gaves tre Brødre, rigtigere havde heddet: πρὸς 
adelgov, uden τόν, eller πρὸς τὸν ἕτερον ἀϑδελῃήόν. Men af en Forfat- 
ter, som den foreliggende, kan vel næppe saamegen Nøiagtighed ventes. 


Om Epikharms Liv. 175 


ner, af hvilke i det Mindste de to vare Læger, Metrodor og 
Epikharm (thi denne var virkeligen ogsaa Læge, hvorom senere), 
ja maaskee ogsaa den tredie; Intet er sandsynligere end at de, 
efter hine Tiders Skik, have lært deres Kunst af deres Fader, 
der jo tilmed var fra det for sin Asklepioskult saa berømte Kos; 
altsaa var han en Koisk Læge og som saadan Medlem af 
Asklepiadernes dengang endnu afsluttede Slægt og Skole. Ved 
denne sin Kunst anbefalede han sig ogsaa hos Pythagoras, der 
som bekjendt lagde megen Vægt paa Lægevidenskaben.« Hvor 
usikker Antagelsen af de 3 Brødre er, have vi seet, og Resten 
er ikke bedre. Hvis nemlig hiin Thyrsos havde været Læge og 
hans διδασκαλία altsaa en ἰατρική, saa kunde Metlrodoros jo 
umuligen have overført den paa Lægekunsten (μδτενεγκεῖν 
εἰς τὴν ἰατρικήν), og gaaer ἐκείνου paa Pythagoras, saa følger 
deraf endnu Mindre for Thyrsos som Læge. At endeligen hine 
λόγον τοῦ πατρός vare af medicinsk Indhold, som Grysar har 
tilladt sig at antage, staaer intetsteds, og dermed falder den 
hele Antagelse om Helothales som Læge og Asklepiade, — saa- 
vidt den støtter sig til delte Sted. Om han i Virkeligheden var 
det, vide vi ikke; fordi Epikharm og hans foregivne Broder 
Metrodor vare Læger og hørte til en indvandret koisk Familie, 
behøve de ei at have værel Asklepiader: thi de fandt i den 
Interesse, hvormed deres Lærer Pythagoras omfattede Medicinen, 
navnligen dens diætetiske Deel (lambl. cap, 29, ὃ 163; Ailian. 
v. ἢ. 4, 17 og 9, 22 med Anm. af Perizonius), Opfordring nok 
til at dyrke den, og det er bekjendt, at Kroton frembragte 
mange berømte Læger. | 

lamblikh's dunkle Ord vilde, synes mig, blive lidt lettere, 
naar vi opfattede τοῦ πατρὸς Ἐπιχάρμου som den bekjendte 
Genitiv, der betegner Herkomst og Hjem og er saa hyppig ved 
εἰμί og γίγνεσθαι (Βούσιρις πατρὸς μὲν nv Ποσειδῶνος; μητρὸς 
δὲ “ιβύης 0. 1.); da maatte oversættes: »Metrodor, Søn af 
Thyrsos, (der var) af Faderen Epikharm« 9: Metrodor, Thyrsos' 
Søn, Epikharms Sønnesøn. Det Haarde i Udtrykket (for: ὃς τοῦ 
πατρὸς ἣν Ἐπιχαρμου) maatte da undskyldes ved den sildige og 
slette Oprindelse. Den latinske Oversætter, Obrecht, har denne 
Opfattelse: »Metrodorus, Thyrst filtus, Epicharmt nepos', og 
Welcker burde ikke have kaldt den »ganz falsch«, da den i et- 
hvert Tilfælde er sprogrigtigere end hans egen. Dog er Ordenes 
Opfattelse som Appositum til Θύρσου naturligst; og vi vinde jo 
heller ikke ved Obrecht's noget videre Udbytte af Stedet, men 


176 A. 0. F. Lorenz. 


maae nøjes med at have gjort opmærksom paa Usikkerheden og 
Uholdbarheden af alle deraf dragne Slutninger, hvoraf der 
findes adskillige ἢ. 

Vi have hidtil kun fundet de første Ord hos Diogenes be- 
kræftede, hvori han nævnede Epikharms Fædreland og Fader, og 
i et svagt Spor fandt vi et personligt Bekjendtskab mellem 
Pythagoras og Helothales antydet, der kan forberede Diogenes' 
følgende Melding om Epikharm: καὶ οὗτος ἤκουσε Πυϑαγόρου. 
Her er Grundlaget forTidsregningen, til hvis nøiere Be- 
stemmelse jeg nu gaaer over. Da hverken Digterens Fødsels- 
eller Dødsaar angives i Kilderne, end ikke tilnærmelsesviis, men 
hans Levetid stedse kun bestemmes i Almindelighed, maae og- 
saa vi indskrænke os til saadanne almindelige Angivelser, | 
og paa Veiledning hertil mangler det ikke. Diogenes siger, at | 
Epikharm havde hørt Pythagoras. De to eneste sikkre khrono- 
logiske Data i dennes Liv ere nu hans Ankomst til Kroton c. 530 
og den store Forfølgelse, der ikke længe efter Krotoniaternes 
Seir over Sybariterne 510 udbrød mod hans Skole i Storgræken- 
land. At sætte Helothales' og: Epikharm's Omgang med Pytha- 
goras før denne Forfølgelse, er saavel ganske naturligt, som 
ogsaa nødvendigt paa Grund af de andre Data i Epikharms 
Levnetsløb. Er han nu født omtrent Olymp. 60, 540 ἃ. C., 
som Grysar antager, eller noget senere, mellem Olymp. 60 og 62, 
saa var han paa Forfølgelsens Tid mellem 20 og 30 Aar gam- 
mel; yngre maae vi ikke tænke os ham, naar han personlig 
skal have hørt Læreren. Suidas havde: ἦν δὲ πρὸ τῶν Περσικὼν 
ὅτη ἕξ διδασκων ἐν Συρακούσαις" ἐν δὲ AFnvoc Εὐέτης καὶ 
Εὐξενίδης καὶ Μύλλος ἐπεδείκνυντο. Hermed stemmer Ånonym. 
περὶ κωμωδίας: χρόνοις δὲ γέγονε κατὰ τὴν ογ΄ ᾿Ολυμπιάδα. 
Altsaa i den 7866 Olymp., 488—484 ἃ. C., lod Epikharm i 
Syrakus, hvorhen han dengang maa være kommen fra Megara, 
Stykker opføre, paa samme Tid som i Athen tre ubetydelige 
Komikere, hvilke man senere kun kjendte Navnene af, optraadte. 


1) I Catalogus Pythagoricorum hos Fabricius (Bibl. Gr. 1, p. 844 ed. Harl.) s. v. 
Epicharmus findes de samme Resultater, som Grysar har fremsat; Helo- 
thales fattes der, Metrodoros hedder Cous medicus, Epicharmi frater, 
Thyrsi filtus. Ligeledes Sprengel, Gesch. der Arzeneikunde, 1, p. 337 
(3die Udg.); endnu i Paullys Realencyclopådi hedder Metrodoros ”en lærd 
Læge fra Kos'. Hvo han i Virkeligheden har været, kan ikke siges; men 
der fattedes i senere Tider ikke Lærde af dette Navn, deriblandt flere 
Læger, s. Paully. 


Om Epikharms Liv. 177 


Ogsaa Deinolokhos, Epikharms Søn eller Discipel, sættes af 
Suidas (8. v. Zsivodoyxoc) i den 73de Olymp. — Fremdeles have 
vi en khronologisk Bestemmelse hos Aristoteles, poet. ὃ, 3, hvor 
Epikharm betegnes som πολλῷ πρότερος ὧν Χιωνίδου καὶ 
Μαγνητος ἢ. Denne Khionides lod efter Suidas (8. ν. Χιωνίδης), 
der kalder ham πρωταγωνιστὴς τῆς ἀρχαίας κωμῳδίας, Stykker 
opføre ἔτεσιν ὑχίω πρὸ τῶν Περσικῶν, altsaa Olymp. 73, Ι. 
Her synes ved første Øiekast at herske en fuldstændig Mod- 
sigelse mellem Aristoteles og Suidas, men den hæves ved at 
legge Mærke til, at Suidas tilføjer 8. v. Ἐπίχαρμος: διδασχων 
ἐν Συραχούσαις. Allerede i Megara maa nemlig Epikharm have 
begyndt at digte Komoedier, 4 eller 5 Olympiader tidligere, Thi 
Sagens naturlige Udviklingsgang taler for, at hans første Forsøg 
fandt Sted i Megara, den doriske Folkekomoedies Hovedsæde, 
smign. Arislot. I. 1.; og de synes, saavidt vi kunne danne os 
en Forestilling om dem, at stemme bedst med en endnu ung 
Digter; ogsaa taler hans Komoediers store Antal for en lang 
dramatisk Løbebane. — Hvad Magnes angaaer, da siger Suidas 
s. v. αγνης: ἐπιβάλλει δ᾽ Ἐπιχάρμῳ νέος πρεσβύτῃ: »han 
træffer som ung Mand sammen med Epikharm som gammel« ; 
og Aristophanes siger om ham i Parabasen i »Ridderne«, 
v. 524 f.: ἐπὶ γήρως. οὐ γὰρ ἐφ᾽ ἥβης ἐξεβλήϑη πρεσβύτης ὦν, 
hvoraf der vel kan sluttes, at han dengang (»Ridderne« ορ- 
førtes 424) alt var død, og det som gammel Mand. Tænke vi 
os nu hans Optræden lidt senere end Khionides, med hvem 
han vel især sammenstilles paa Grund af sin kunstneriske Be- 
tydning, saa synes alle Vidnesbyrd at stemme: Epikharm be- 
gyndte temmelig længe før Khionides at digte IKomoedier i 
Megara; Olymp. 73 finde vi ham i Syrakus, paa samme Tid som 
Khionides og 3 ubetydelige Digtere (hvilke Aristoteles end ikke 


--- — — 


!) F. Ritter har i sin Udgave af Aristoteles' Poetik erklæret hele ὃ 3 i Cap. 3 
for en senere Tilsætning. Dette forekommer ogsaa mig sandsynligt; thi 
Paragraphen ligner en sildigere etymologisk Bemærkning til det fore- 
gaaende dJowvtas, og δὲ 2 og 4 hænge godt sammen; men derfor er den 
dog ingenlunde absurd og forkeert, som Ritter siger. Hans Hovedind- 
vending er netop Tidsbestemmelsen for Epikharm; han vil kun lade 
Suidas gjælde, og denne kan jo paa ingen Maade stemme med Ordene 
πολλῷ πρότερος, naar der hermed menes mindst 50 Aar, som Ritter 
Paastaaer. — Ogsaa C. 0. Muller, Gesch. der griech. Litt. 2, S. 201, 
Note 3, antager, at Aristoteles har Uret; vi skulle imidlertid strax see, 
at det snarere er Suidas, der, som saa ofte, tager Feil. 

Tidskr, for Philol. og Pædag. V. 12 


178 Α. 0. F. Lorenz. 


engang nævner) optraadte i Athen; lidt senere optraadte Magnes, 
der som ung Mand træffer sammen med den omtrent 6Qaarige 
Epikharm og før 424 er død som gammel Mand. Denne her 
forsøgte Anordning stemmer med Grysars, der dog vil sætte 
Epikharms første Stykker i Olymp. 71. Dette er ikke blot al- 
deles vilkaarligt, men endog i aabenbar Strid med Aristoteles" 
Angivelse: thi da blev der kun 4 eller 8 Aars Forskjel mellem 
Epikharm og Khionides og Magnes, hvilken ikke kan berettige 
til en Bestemmelse som πολλῷ πρότερος, men kun til ὀλίγῳ 
πρότερος. Ved den ovenfor givne Anordning vinde vi dog altid 
16 eller 20 Aar for hiint πολλῷ πρότερος. 

Men to Betænkeligheder blive endnu tilbage. For det første 
har Meineke Hist. crit. com. Græc. p. 28 not. gjort opmærksom 
paa, at Khionides og Magnes næppe kunne være ældre end 
Euetes, Euxenides og Myllos, som Suidas vil; thi andre Vidnes- 
byrd vise, at de tre Sidstes "Stykker endnu vare langt mere 
kunstløse (ja maaskee næppe nedskrevne) end de to Førstes, fra 
hvilke en regelmæssigere Form daterer sig. Følgelig maae de 
rykkes længere ned i Tiden, Meineke mener endog, til 
Olymp. 80. — For det andet synes mig den Omstændighed 
mistænkelig, at Suidas samler saamange Digtere, de ὃ Attikere, 
Epikharm og Deinolokhos, i én og samme Olympiade, 
den 73de, hvilket i en saa tidlig Periode synes paafaldende. 
Muligen bør derfor ogsaa af denne Grund Khionides og Magnes 
rykkes et Par Olympiader ned i Tiden, tilmed da denne An- 
tagelse jo slet ikke vil staae i Veien for de øvrige khronologiske 
Bestemmelser angaaende Epikharm og vil gjøre hiint πολλᾷ 
πρότερος endnu forklarligere). Man kan iøvrigt ikke undlade 
at bemærke, hvorledes alle disse khronologiske Sammenstillinger 
mellem Epikharm og atltiske Komikere virkeligt synes at lyde 
paa en Strid mellem Megarerne og Attikerne om IKomoediens 
Opfindelse og paa en for de Første gunstig Dom, smilgn. Åristot. 
poet. 3, 3. 


!) Til Meineke slutter sig Bernhardy i sin Note til Suidas 8. v. Χιωνίσης:; 

ogsaa Welcker S. 2841, Leopold Schmidt derimod (p. 20 f.) følger den 

o først fremsatte Anordning. — Smign. ogsaa F. A. Wolf, prolegg. ad 

om. p. 69, not. »Utrumque (3: Chionidem et Magnetem) pluribus annis 

prægressa est comoedia Græcorum Siciliensium, αὖ Epicharmo, si nutus 
veterum recte assequor, perscripta jam ante Gelonis tyrannidem.« 


Om Epikharms Liv. 179 


Endeligt melder Marmor Parium (Corp. inscr. 2, p. 302, 1. 71), 
αἱ Epikharm har været en Samtidig af Tyrannen Hieron.: ἦν δὲ 
καὶ Ἐπίχαρμος ὁ ποιητὴς κατὰ τοῦτον : begge sættes Olymp. 77, 
412 ἃ C. Denne Angivelse stammer aabenbart derfra, at 
Epikharm levede ved den kunstelskende og gavmilde Fyrstes 
Hof, omgikkes ham meget og stod i stor Anseelse der; derfor 
sammenknyttedes senere Begges Minde, og de nævnes tidt i 
Forening. Saaledes Klem. Alex. Strom. 1, 301, e (ed. Sylburg): 
τῆς δὲ Ἐλεατικῆς ἀγωγῆς Ξενοφανης ὁ Κολοφώνιος κατάρχει, ὃν 
φῆσι Τίμαιος κατὰ Ἱέρωνα, τὸν Σικελίας δυνάστην, καὶ Ἐπίχαρ-- 
μον τὸν ποιητὴν γεγονέναι. Det er rigligt, at Xenophanes var 
samtidig med Epikharm, skjøndt 40—50 Aar ældre; med 
Hieron's Regjering 478—467 kunne derimod næppe hans aller- 
sidste Leveaar være trufne sammen; rimeligere er det, at han 
alt er død nogle Olympiader før, og at Timaios uden nøiere 
Eftertanke har føjet Hierons Navn til Epikharms, som stod ham 
saa nær. Αἱ antage Hierons Regjering for Epikharms Blomstrings- 
tid, som i Almindelighed skeer, gaaer ikke godt an, da Digteren 
dengang allerede var tilaars; bedre er det at tænke sig hans 
Productivitet noget tidligere, f. Ex. mellem OQlymp. 72 og 75. 
Αἱ han iøvrigt endnu skrev efter Olymp. 75, er aldeles sikkert; 
Schol. Pind. Pyth. 1, 98: ὅτι δὲ "Ava&tdaoc “οχροὺς ἡϑέλησεν 
ἀρδην ἀπολέσαι καὶ ἐχωλύϑη πρὸς Ἱέρωνος, ἱστορεῖ καὶ Ἐπίχαρ- 
μος ἐν Νασοιςς.  Lokrernes Befrielse falder mellem 478, da 
Hieron kom til Regjeringen, og 476, da Anaxilaos døde, følgelig 
er Na00s skrevet i det Mindste efter 478. Vi kunne jo heller 
ikke vide, om Epikharm har hørt til de Digtere, der levere de 
modneste og bedste Værker i deres fremrykkede Alder, og hvor- 
længe han vedblev at-producere. — Hans Livs Varighed angiver 
Lukian i μακχροὶ βίοι, cap. 25, til 97 Aar, Diogenes til 90, 
Ailian v. ἢ. 2, 34 kalder han blot πάνυ σφόδρα πρεσβύτης. 
Hiint Skrift af Lukian er saa opfyldt af aabenbare Overdrivelser 
og Usandsynligheder, at man ikke tør stole derpaa. I det Hele 
maa man være forsigtig med at fæste Lid til de høie Alderstrin, 
der tillægges saamange græske Digtere, og jeg vil derfor heller 
ikke her tage Diogenes' 90 Aar saa nøie; regner man Epikharms 
Liv blot til 80 eller 75 Aar, forrykkes hans Tidsregning dog 
ikke derved.  Grysars Forslag, at dele mellem Lukian og 
Diogenes, og give Epikharm 93 Aar (hvorfor ikke 9319?), er 
ligefrem latterligt. 


12" 


180 Α. 0. F. Lorenz. 


Hovedpunkterne i Digterens Liv blive altsaa tilnær- 
melsesviis at bestemme saaledes: Fødsel mellem Olymp. 60 
og 62, 540—532 ἃ, C., Omgang med Pythagoras før Olymp. 68, 
508 a. C. (thi her omtrent falder Forfølgelsen mod hans Skole); 
snart derpaa Begyndelse og Udvikling af den dramatiske Virk- 
somhed i Megara, fra 1846 Olymp. i Syrakus; Blomstring og 
høi Anseelse der under Gelon (485—478) og Hieron (478—467). 
Efter denne sidste nævnes Epikharm ei mere og synes snart 
efter at være død i en høi Alder. 

Vi vende os nu til en nærmere Undersøgelse af de Gamles 
Vidnesbyrd om Epikharms mangesidige Dannelse og 
litteråre Virksomhed, og begynde med de alt omtalte Be- 
retninger om, at han havde hørt Pythagoras. Disse Ord 
af Diogenes indeholde intet Andet, end at Epikharm ved per- 
sonlig Omgang med Pythagoras er bleven bekjendt med 
hansLære, og hvormeget denne Beretning bestyrkes ved Tids- 
og Stedsforholdene, er allerede antydet. Kommer nu hertil, at 
adskillige af de philosophiske Fragmenter, om hvis Ægthed der 
ikke er Grund til at tvivle, bære en afgjort Pythagoreisk Kharak- 
teer, synes der ikke at være fjerneste Grund til at tvivle om, at 
Diogenes har Ret. Noget ganske Andet er Spørgsmaalet, om 
Epikharm ogsaa har været Medlem af Pythagoreernes 
Selskab; thi dette følger ingenlunde ligefrem af hiin første 
Antagelse. Intet nøder os lil at troe, at Pythagoras selv var 
saa tilbageholdende med sine Meninger, at han skulde have 
frygtet for at udtale sig ligeoverfor en yngre men meget begavet 
Mand, medmindre denne indtraadte i Ordenen. Vil man imid- 
lertid ikke troe paa et saadant Samkvem og fastholde den For- 
modning, at Epikharm, for at kunne have hørt Pythagoras, maa 
have været Medlem af hans Orden, saa er der Intet at indvende 
derimod; af Kilderne kan det dog ikke bevises. Grysar har 
forsøgt det, men uden Held. Han beraaber sig atter paa 
Jamblikhos, de vit. Pyth., hvori det hedder i 2 266 (p. 520 Kiessl.): 
τῶν δ᾽ ἔξωϑεν ἀκροατῶν γενέσϑαι καὶ Ἐπίχαρμον, ἀλλ᾽ οὐκ ἐκ 
τοῦ συσιήματος τῶν ἀνδρῶν. Ved τὸ σύστημα (Selskabet, For- 
samlingen) forstaaes her de Indviede. af højere Rang, som havde 
Adgang til samtlige Mysterier og saae Mesteren selv (0% ἐσωτη- 
Qixoi, οὗ ἐντὸς τοῦ σίνδονος), men saavidt naaede man først 
efter mange Prøver og Forberedelser, der ialt medtoge 8 Aar, 
indtil da hørte man til og ἐξωτηρικοί, der sad udenfor For- 
hænget. Herom taler Grysar udførligt Jambl. cap. 17. 


Om Epikharms Liv. 181 


Af hiint Sted har nu Grysar sluttet, at Epikharm vel er 
indtraadt i Selskabet, men paa Grund af sin Ungdom, for sildigt 
til at opnaae den høiere Rang; thi førend de otte Prøveaar vare 
forløbne, skulde Forfølgelsen mod Selskabet være udbrudt. Her- 
imod er for det Første at bemærke, at der paa hiint Sted af 
Jamblikh slet ikke tales om selve Pythagoras” Disciple, men om 
dem, der samlede sig om en vis AÅresas, en af Pythagoras' 
Diadokher. Dette har Grysar overseet, skjøndt Sammenhængen 
klart viser det. Derfor siger ogsaa C. O. Muller, Gesch. der 
eriech. Litt. 2, p. 263, »at Epikharm er bleven indviet i de 
Pythagoreiske Mysterier af Aresas.« Men heller ikke herved tør 
vi blive staaende; vi maae nøiere undersøge Kildens Beskaffen- 
hed og finde da Følgende. Det sidste Kapitel af den saakaldte 
Jamblikh, ὃ 2653 —8 267, der handler om Pythagoras" Disciple og 
Efterfølgere, er et eget Indskud, hidrørende fra en meget slet 
Haand og opfyldt med de groveste Vildfarelser. Saaledes gjøres 
f. Ex. Diodor fra Aspendos ligeledes til Discipel af Åresas, 
(hvilket Navn ogsaa skrives Arkesas og Arkeas; saa godt som 
ubekjendt), skjøndt allerede han, som Bentley har viist, levede 
under Ptolemaios I. (S. Fabr. Bibl. Gr. 1, p. 842 ed. Harl. s. v. Dio- 
dorus); fremdeles hedder det, at Arkhytas og Philolaos have 
været hans Samtidige 0. s. v. Smilgn. angaaende hele Kapitlet 
Boeckh's Philolaos, p. 12—14. Hvad skal man endvidere tænke 
om en Efterretning, som den, der følger umiddelbart paa de 
ovenfor citerede Ord: ἀφικόμενον δ᾽ εἰς Συραχούσας διὰ τὴν 
Ἰέρωνος τυραννίδα τοῦ μὲν φανερῶς φιλοσοφεῖν ἀποσχέσϑαι; εἰς 
μέτρον δ᾽ ἐνεῖναε τὰς διανοίας τῶν ανδρῶν; μετὰ παιδιᾶς 
χρύφα ἐχφέροντα τὰ Πυϑαγόρου δόγματα.  Forunderligt nok 
har denne urimelige Historie fundet Forsvarere "), men man kan 
idet Højeste med Welcker (p. 351) deri see et Forsøg paa at 
forklare de Pythagoreiske Allusioner, som skulle have været i 
nogle af Epikharms Stykker, eller med L. Schmidt (p. 24) en 
Åntydning af, at disse Stykker, hvori philosophiske Yttringer 
forekom, navnligen ere blevne opførte i Syrakus under Hieron, 
hvilket jeg antager for sikkert, men rigtignok af ganske andre 
Grunde, hvis Udvikling ei hører herhid. — Ligeledes kunde 
man jo ogsaa i Efterretningen om, at Epikharm havde hørt til 


ἢ) Foruden Grysar ogsaa Wyttenbach, opusc. 2, p. 537, der tillige foreslaaer 
at rette ἐνεῖναι: til ἐντεῖναι (Comm. in Plut. mor. 6, 1, p. 518). Smign. og- 
saa Groen van Prinsterer, Prosopogr. Platon. p. 19. 


182 Α. 0. F. Lorenz. 


ἀχροαταὶ ἐξωτηρικοί hos Åresas, finde en Antydning af, at han 
virkeligt har været Medlem af Selskabet, hvis det ikke, paa 
Grund af den slette Kilde, syntes raadeligst, at forkaste alle 
deraf udledede Slutninger, og kun holde sig til det Factum, at 
Epikharm har kjendt Pythagoras' Lære og vistnok og- 
saa Læreren selv. Om han virkeligt i Eet og Alt har slut- 
tet sig til ham og ladet sig optage blandt hans Disciple, vide vi 
ikke, og heller ikke, bvorvidt hans Bekjendtskab med andre 
philosophiske Systemer gik; thi Kilderne indeholde Intet derom, 
og Fragmenterne ere for faae til at give sikkre Oplysninger. 
Vi maae nøies med at sige: »At Epikharm besad megen 
philosophisk Dannelse. er vist; han kan, efter Tidsfor- 
holdene, have kjendt Herakleitos' Lære, og har sandsynlig - 
viis kjendt de i Nærheden levende Eleatiske Philosophers 
(Xenophanes og Parmenides) Lære og dem selv; sikkert er 
det, at han kjendte Pythagoreismen og dens Stifter; til hvilken 
Retning han især sluttede sig, kan ikke siges.« — De nøijiag- 
tigere Bestemmelser herom findes ved Behandlingen af Frag- 
menterne med philosophisk Indhold, der ei hører herhid. 
Fremdeles melder Diogenes om Epikharms lilteråre Virk- 
somhed: οὗτος ὑπομνήματα καταλέλοιπεν) ἐν οἷς φυσιολοχεῖ, 
γνωμολογεῖ,) ἰατρολογεῖ: αἱ Iomoedierne ikke nævnes med her, 
kan kun være en Skjødesløshed. Thi Grysars gjentagne Paa- 
stand: »Diogenes tænkte her blot paa Philosophen Epikharm, 
og paa dem af hans Skrifter, som havde deres Udspring fra 
hans Bekjendtskab med Pythagoreismen,« modbevises let ved 
"Diog. 3, 12, 9, hvor der efter Alkimos anføres philosophiske 
Fragmenter af Komoediedigteren Epikharm, hvem Platon skal 
skylde Meget; da Fragmenterne ere dialogiske og i Komoediens 
Versemaal, kan der ingen Tvivl være om, at de virkeligt ere af 
Komoedier, og mod deres Ægthed kan intet Beviis anføres; 
allsaa indeholdt i det Mindste nogle Komoedier philosophiske 
Antydninger og kunde og burde medregnes til Philosophen 
Epikharms Arbeider. — Maaskee har just denne tilsyneladende 
Adskillelse hos Diogenes mellem Digteren og Philosophen 
Epikharm, og hans, i hine Tider rigtignok sjeldne, mangesidige 
Dannelse bevæget flere ældre Philologer til den urigtige An- 
tagelse, at der have været flere Forfattere af Navnet 
Epikharmos. Saaledes antoge Meursius, Gessner og C. G. 
Harless to Epikharmer, en Digter og en Philosoph, Andre, som 
Fazellns, endog åre, nl. endnu en Læge. Hermed søgte man 


Om Epikharms Liv. 183 


at forene de forskjellige Angivelser af Epikharms Fader og 
Fødested, uden at tænke paa, hvor hyppige slige Afvigelser ere 
i den ældre Litteraturhistorie. Mongitor og G. J. Voss antoge 
derimod rigtigt kun een Epikharm, og hiin Vildfarelse er for- 
længst saa grundigt gjendreven, at jeg ikke behøver at opholde 
mig derved; det maa være nok at bemærke, at ikke en Eneste 
af de Gamle nævner flere Epikharmer. 

I den nyere Tid har der dannet sig Meninger, som paa en 
vis Maade staae i Modsætning til hiin ældre urigtige Antlagelse. 
Ligesom man tidligere paa Grund af de mangfoldige Skrifter 
vilde antage flere Epikharmer, saaledes vil man nu give den 
ene Epikharm blot een Art af Skrifter, hvori Alt skal 
passe, saavel Philosophi som Medicin, eller Komoedier. 888- 
ledes har Grysar p. 108—118 (og til ham slutter sig Bernhardy 
fuldkomment) gjort sig megen Umage for at godtgjøre, at alle 
Fragmenter af philosophisk og gnomisk Indhold, der 
ikke udtrykkeligt betegnes som henhørende til Komoedier, dog 
maae være tagne fra saadanne. En saadan vilkaarlig 
Antagelse kan jo umuligt bevises fyldestgjørende, og virkeligt 
fortjener ogsaa kun en eneste af de derfor anførte Grunde at 
omtales.  »Alle bevarede Fragmenter af det omtalte Indhold 
(siger Grysar) ere i trokhaiske Septenarer (de i jambiske Senarer 
høre selvfølgeligen til Komoedier); men dette Versemaal brugte 
Ingen af de dalevende Philosopher i Læredigte, det tilhører 
kun Komoedien.« Rigtigt er, at Læredigtene ikke pleiede at 
skrives i dette Versemaal, men urigtigt, at det kun tilhører 
Komoedien. Arkhilokhos havde brugt det til erotiske, satiriske 
og parainetiske Sujetter, og Solon, for at forsvare sin politiske 
Virksomhed mod sine Fjenders Angreb. Hvad skulde der da 
endnu staae i Veien for den nye Anvendelse af dette Epikharms 
Yndlingsversemaal (de Gamle kaldte det specielt versus Epi- 
charmeus) ogsaa til Læredigte, tilmed da det i de med Gnomer 
opfyldte Komoedier tidt nok maa være bleven brugt docerende? 
Ogsaa de faae sikkre Fragmenter af Ennius' Æpzcharmus") ere 


1) Det er bekjendt, at Ennius var Pythagoreer og i Indledningen til Annales 
havde fremsat sine somnia Pythagorea.  Upaatvivleligt maae derfor de 
bevarede Hexametre af naturphilosophisk Indhold blandt Ennii incerta 
fragmenta henføres til Annales, som ogsaa J. Vahlen (Ennianæ poesis 
reliquiæ, Lips. 1854) har gjort; Hieron. Columna (Ennii fragm., Neapoli 1590) 
havde sat dem blandt de sikkre trokhaiske Brudstykker og gik i Anord- 


184 Α. 0. F. Lorenz. 


i trokhaiske Septenarer. Den fra Jamblikhos (8. 266, see ovenfor) 
tagne Grund, at Epikharm maa have meddeelt sin Philosophi 
κρύφα og μετὰ παιδιᾶς, ἃ. e. i Komoedier, paa Grund af Hierons 
Despotisme og Pythagoreernes Forpligtelse til Taushed, er ba- 
seret paa et saa slet Vidne og i sig selv saa urimelig, at vist- 
nok Ingen vil lade den gjælde. Da nu Grysar ikke vil antage 
et philosophisk Læredigt af Epikharm, oversætter han φυσιολογεῖ 
konsekvent ved: »skriver om Landvæsenet«, en Betydning, som 
Ordet jo aldrig kan have. Enhver maa, synes mig, ved guoso— 
λογεῖ strax tænke paa de i hine Tider såa hyppige Læredigte 
περὶ φύσεως; i et saadant maa ogsaa Epikharm have nedlagt 
sine philosophiske Anskuelser, og maaskee var det Forbilledet 
for Ennius' Digt, hvis bevarede Fragmenter ere af physisk Ind- 
hold; af Epikharms Fragmenter henføres intet udtrykkeligt til 
hans Læredigt. 

Om Epikharm virkeligt har skrevet om Landvæsenet, er 
meget usikkert; thi i det af Grysar til Beviis anførte Sted, 
Columella 1, 1, 8, hvor der opregnes Siculz, gut res rusticas 
prosecuti sunt, ere Navnene forskrevne ἢ. Ifald Epikharms Navn 
der er rigtigt, turde hans Virksomhed i delte Fag have bestaaet 
i et Skrift om Dyrlægekunsten, s. Columella 7, 3, 6: Epicharmus 
autem Syracusanus, qui pecudum medicinas diligentissime con- 
scripsit, affirmat, pugnacem arietem mitigart terebra secundum 


ningen meget ukritisk tilværks. Baade Grysar og Welcker følge hans 
Resultater, der have givet Anledning til adskillige uhjemlede Conjecturer. 
— Ångaaende Læredigtets Indhold kan kun siges, at det indeholdt 
Pythagoreisk Philosophi; sit Navn har det vel faaet, fordi Ennius paa en 
eller anden Maade havde laant en Deel af Indholdet hos Epikharm, eller 
havde indført denne talende, som Vahlen mener. 

Columella 1, 1, 8: Stculi gquoque non mediocri cura negotium istud (res 
rusticas) prosecuti sunt: Hieron et Epicharmus discipulus, Philometor 
et Attalus. Her maa for det Første et foran Attalus bort, thi Philometor 
Attalus er kun een Person, Kong Attalus Ill, s. Schneider ad Varr. de 
re rust. 1, 1, 8. Hieron er sikkert den Yngre, der ivrigt befordrede 
Agerdyrkningen og blandt Andet gav den i Ciceros orat. Verrinæ ofte 
omtalte Lex Hieronis, der paa Grund af sin Fortræffelighed ogsaa ved- 
blev at gjælde under det romerske Herredømme. Αἱ han skrev om Ager- 
dyrkningen, berette Varro de re rust. 1, 1,8 og Plin. ἢ. n. 18, 8; 
smign. Paullys Realencyclopædi, Il, 5. 1307, Anm. — Vil man beholde 
Epicharmus, da maa discipulus antages at være forskrevet; retter man 
med Cuperus og Harless det første Ord til Epicharmi, da er en Lakune 
efter discipulus. Det Første synes rimeligst. 


Ὶ 
rd 


Om Epikharms Liv. 185 


auriculas foratis cornibus, qua curvantur in flexum. Saaledes 
kan Epikharm være meent ved Siden af Hesiodos hos Statius, 


guantumque pios ditarit agrestes Ascræus Siculusque βοηθῶ. 
Welckers Betænkeligheder mod denne Slags Virksomhed af 
Epikharm ere ugrundede. Han mener (p. 349), »at Columellas 
Notits 1, 1,8 er nedskreven overfladisk; hvis vi vilde give 
Epikharm Bøger de re rustica, Kommentarer de agricultura, 
kunde vi heller ikke nægte Hiero dåem.- Men denne har vel 
kun begunstiget Agerdyrkningen, fordi han indsaae dens Betyd- 
ning for sit Rige; Epikharm har lovpriist den som Digter og 
udtalt Meget, som henhørte til den, maaskee i Komoedien 
”Acyæoiivog.= Men Columella har fuldkommen Ret, hvad Hieron 
angaaer, 8. Anm. 1 S. 184; og hvordan tekhniske Forskrifter, hvilke 
han synes at have havt for Øie, ere komne ind i en Kharakteer- 
komoedie af Epikharm, er vanskeligt at indsee. i 
Fremdeles nævnes Epikharm i de Indices, som udgjør 
første Bog af Plinius' hist. nat., og det ikke blot i Index til 
2046 Bog, men ogsaa til 2146 og de følgende, indtil 27de incl. 
(hvilket man hidtil har overseet), overalt blandt Lægerne... 
I selve Texten af Bøgerne 21—27 forekommer hans Navn ikke, 
og vi kunne derfor ikke angive, hvilke af de der givne læge- 
videnskabelige Forskrifter der muligen skyldes ham"). Af 20, 9 
citerer Grysar falsk Ordene: Æpicharmus inter medicos refertur, 
hvilke han maa have taget fra en eller anden Forgænger, uden at 
eftersee, hvor de staae i Kildeskriftet.. Bernhardy (Anm. 11 til 
sin Artikel) har den samme Feil. Men to Forskrifter i 20de Bog 
henføres udtrykkeligt til Epikharm: cap. 9, 2 84 extr., hvor der 
(8168 om den medicinske Virkning af Planten drassica, χραμβη: 
»Epicharmus testrtum et genitalium malis hanc utilissime imponr 
asserit, efficacius eandem cum faba trita, item convolsis, cum 
ruta contra ardorem febrium et stomacht vitia, cum rutæ semine 
ad secundas.« ibd. ὃ 36 (om brassica silvestris 5. erratica): 
«Epicharmus satis esse eam contra cants rabiost morsum tmponr, 
melius si cum lasere et aceto acri; necari quoque canes ea st 
detur ex carne.«u Αἱ slige Forskrifter ere tagne fra Komocdier, 


1) Brunn, de indicibus Plinianis (progr. Bonn 1856) søger at vise, at Nav- 
nene i indices auctorum følge efter hinanden i den Orden, hvori Plinius 
citerer dem i de respective Bøger. For Epikharms Vedkommende vindes 
Intet herved, s. p. 34. 


186 A. 0. F. Lorena. 


som Welcker (p. 349) atter paastaaer, og ikke fra et tekhnisk 
Værk, synes mig aldeles utroligt. 

Foruden Læredigtet περὶ φύσεως og de medicinske Skrifter 
har Epikharm efter Diogenes' Udtryk: γνωμολογεῖ ogsaa forfattet 
gnomiske Digte. Deri ligger i og for sig intet Utroligt; thi 
den gnomiske Poesi var i den daværende Litteratur talrigt re- 
præsenteret, den stemmer godt med Epikharms hele Retning 
henimod det for det praktiske Liv Nytlige og Befordrende, og 
man kan tænke paa en Indvirkning af Theognis, hvem han 
maaskee havde lært at kjende i Megara. Dog kan man ikke til- 
bagevise en vis Tvivl: Epikharms Komoedier vare jo opfyldte 
med Gnomer og Sententser, hvortil da endnu egne gnomiske 
Digte af ham? Og i høi Grad stiger denne Tvivl, naar man 
læser de følgende Ord hos Diogenes: καὶ παρασειχίδια ἐν τοῖς 
πλείστοες τῶν ὑπομνημάτων πεποίηκεν, οἷς διασαφεῖ, ὅτι αὐτοῦ 
ἐστι τὰ συγγράμματα. Netop af delte tilsyneladende Ægthedens 
Tegn maa man øse den Mistanke, at Diogenes har havt uægte 
Skrifter for sig: thi Kunstlerier som παραστιχίδια tilhøre kun 
den sildigere Litteraturperiode ”). Vi ere her komne til det 
vanskeligste, ja piinligste Punkt ved alle Undersøgelser over 
Epikharm, hvor bele den bidtil benyttede Basis synes at vakle. 
Thi det er aldeles vist, at der i Oldtiden gaves enMængde 
ψευδεπιχαάρμεια, og det allerede tidligt. Hovedstedet 
herom er ÅAthenaios, 14, 648, d, 6: Τὴν μὲν ἡμίναν οὗ τὰ εἰς 


1) Εἰ. παραστιχέδεον (eller παραστιχίς οϑίαογκκο., ogsaa ἀχρόστιχον 
eller — ἐς »Yderrække«) er et Digt, hvori Begyndelsesbogstaverne af de 
enkelte Vers danne et Ord; ogsaa selve det paa denne Maade dannede 
Ord. Allerede hos Homer vilde nogle have opdaget Lignende, som Gel- 
lius 14, 6, 4 antyder. Dionys. Hal. Arch. Rom. 4, p. 260 (ed. Sylburg) 
anfører efter Varro ἐχροστιχέδεα som Kjendemærke for uægte Sibyllinske 
Orakler.  Diog. Laert. 5, ὁ, 93 fortæller et Exempel hos Dionysios fra: 
Heraklea (ὁ μεταϑέμενος kaldet), der levede i tredie Aarhundrede ἃ. C.; 
Sueton. de ill. gramm. ὁ et andet hos Aurelius Opilius, der levede om- 
trent 100 Aar a. C. Ogsaa Ennius brugte undertiden et Akrostikhon, 
8. Cic. de divin. 2, 54, 111: »Non esse autem tllud carmen furentis, 
qguum ipsum poéma declarat, tum vero ea, quæ ἀχροστιχές dicitur, quum 
deinceps ex primis versuum litteris aliquid connectitur, ut in quibusdam 
Ennianis: »Q. Emnius fecit«; id certe magis est attenti animi quam 
JFurentis.« Philostorgios (c. 400 Aar p. C.) havde efter Photios (Bibl. cod. 40) 
valgt til første Bogstav i hvert af sin Kirkehistories 12 Bøger saaledes, 
at de tilsammen dannede hans Navn. 


Om Epikharms Liv. 187 


Ἐπίχαρμον ἀναφερόμενα ποιήματα πεποιηκότες οἴδασι, κἀν τῷ 
Χείρωνε ἐπιγραφομένῳ οὕτω λέγεται" 

Καὶ πιεῖν ὕδωρ διπλάσιον χλίαρον, ἡμίνας δύο. τὰ δὲ 
ψευδεπιχαάρμεια ταῦτα ὅτι πεποιήκασιν ἀνόρες ὄνδοξοι, Χρυσό- 
γονός τε ὁ αὐλητὴς, ὥς φησιν ᾿Αριστόξενος ἐν ὀγδόῳ πολιτιχῶν 
νόμων. τὴν Πολιτείαν ἐπιγραφομένην, Φιλόχορος δ᾽ ἐν τοῖς 
περὲ μαντικῆς ᾿Αξιόπιστον τὸν εἴτε “μοχρὸν γένος ἢ Σικυώνιον 
τὸν Κανόνα καὶ τὰς Γνώμας πεποιηκέναι φησίν. ὁμοίως δὲ 
ἱστορεῖ καὶ ᾿Απολλόδωρος.  Åltsaa allerede før Aristoxenos, paa 
hans Lærers og Aristoteles? Tid, og ikke stort mere end 100 Aar 
efter Epikharms Død gaves der uægte Skrifter under hans Navn, 
som IJodsteia af en ganske ubekjendt Fløitespiller Khrysogonos, 
rimeligviis et Læredigt om Statsforfatuing i Pythagoreisk Aand, 
thi Klemens Ålexandrinos har opbevaret os flere i denne Aand 
affattede trokhaiske Septenarer af Digtet; han tillægger det uden 
Videre selv Epikharm ”). Fra samme Tid stammer vel Tvøuæ 
og Kavwøv af Axiopistos, hvis Uæglhed var bleven beviist af 
Philokhoros (c. 300—260 a. C.), og saaledes var Veien banet 
for en Række af ψευδεπιχάρμεια, hvis nærmere δ imid- 
lertid ikke hører herhid. 

Saa vist nu ogsaa den tidligere Existents og det voxende 
Antal af uægte Skrifter er, saa vist ere ogsaa Welcker og Bern- 
hardy gaaede for vidt, naar de, i Henhold hertil og til 
παραστιχίδια. frakjende Diogenes' Ord al Troværdighed. Thi 
paa tvende Maader kan Oprindelsen: af slige Skrifter forklares. 
Enten kunne de have været Uddrag af de ægte Værker, : 
hvilke Uddrag man da paa en eller anden Maade anbragte et 
παραστιχίδιον, som Ἐπίχαρμος, τάδε ”Enmsyaquov, eller Lignende. 

At slige Uddrag meget ofte gjordes af gnomiske Digter- 
værker, er bekjendt nok, og Titler, som Tvåua og Κανῶν, 
synes netop at hentyde paa gnomiske Sententssamlinger, der da 
hovedsageligen maae være uddragne af Epikharms Komoedier, 


1) Klem. Alexandr. Strom. δ, p. 605, a—b (ed. Sylburg): 
ὅ τε xwusrxds Ἐπίχαρμος σαφὼς περὲ τοῦ λόγου ἐν τῇ ἐμέ λέγει 
øde πως" 
Ὁ βίος ἀνθρώποις λογισμοῦ χἀριϑμοῦ δεῖται πάνυ. 
καὶ 
Ζώμεν ἀρεϑιιῷ χαὶ λογισμῷ" ταῦτα γὰρ σωζεν βρότους" 
εἶτα διαῤῥηδὴην ἐπιεη ἐρει" 
Ὁ λόγος. ἀνθρώπους χυβερνᾷ χαὶ τρόπον σωζεε μόνος. 
Endnu 6 andre Vers af lignende Indhold som det sidste. 


188 A. 0. F. Lorenz. 


der jo vare fyldte med Sententser (Anonym. περὶ κωμῳδίας : τῇ 
δὲ 71041085 γνωμικὸς . .. ἦν). Grysar kalder Πολιτεία, Γνῶμαι 
og Κανὼν uden Videre for uægte Komoedier, og seer i 
παραστιχίδια et bestemt Ægthedens Tegn. — Ogsaa af de 
medicinske Skrifter kunde der meget let gjøres lignende Uddrag, 
som af de berømte græske Lægers Værker. Var det nu saa- 
danne Uddrag, som Diogenes saae, og som Columella og Plinius 
citere, saa beholder jo dog den Første væsentligen Ret: der 
havde været ægle gnomiske og medicinske Skrifter af Epikharm 
til; om de Senere gjøre deres Notitser efter disse ægte Skrifter 
selv eller efter Udtog af dem, kan være os ligegyldigt. Men 
Welckers gjentagne Paastand, at de Udtog, som (efter hans 
Mening) Golumella og Plinius alene kunne have havt, stamme 
fra Komoedier, og at f. Ex. Χείρων (rimeligviis uægte) skal 
være et paa denne Maade opstaaet Compendium, bør aldeles 
forkastes; der maae nødvendigviis have ligget tekhniske 
Værker til Grund. 

For det Andet kunne hine uægte Skrifter ogsaa blot hid- 
røre fra Sildigere, uden at støtte sig paa ægle; de bleve altsaa 
falskeligen udstyrede med Epikharms Navn og med παραστιχίδια; 
der skulde anbefale og skuffe. Men et saadant Bedrag kunde 
dog ikke foregaae uden ethvert Skin af Probabilitet: til Noget 
maalte den litteråre Bedrager stølte sig, for at kunne give sit 
Product Æglhedens Præg, nl. til den almindelige og 
bekjendle Overlevering om den berømte Digter.  Hvor- 
ledes havde Khrysogonos kunnet vove at udgive et Pylhagoreisk 
Skrift: under Epikharms Navn, naar han ikke havde kunnet 
støtte sig til det Factum, at Epikharm havde kjendt, maaskee 
hyldet, Pythagoreismen og skrevet philosophiske Læredigte i 
trokhaisk Versemaal? Og "hvorledes havde Nogen kunnet til- 
lægge Komoediedigteren Epikharm sine egne medicinske Værker, 
naar man ikke havde vidst, at han ogsaa virkeligen havde efter- 
ladt saadanne? Selv om vi altsaa antage, at Plinius og Colu- 
mella havde ganske falske Skrifter for sig, hvad der jo (især 
hos den Første) ikke er usandsynligt, bliver dog derved ikke, 
som mig i det Mindste synes, Muligheden af ægte medicinske 
Værker af Epikharm modbeviist!). 


ng 


1) Ogsaa Sprengel, Gesch. der Arzeneikunde 1, 5. 319, (3die Udg.) tillægger 
Epikharm medicinske Værker. 


Om Epikharms Liv. 189 


Jeg anseer derfor Diogenes' Ord om Epikharms litteråre 
Virksomhed, ligesom hans Bemærkninger om Digterens Liv, i 
det Væsentlige for rigtige, og mener, at Epikharms Hoved- 
virksomhed vel var den dramatiske, men at man derfor 
ikke behøver at nægte den philosophiske og medicinske. 
Disse to sidste fandtes jo imidlertid ogsaa hos Adskillige af 
hans Samtidige; i den sikeliske Komoedie derimod var han 
πρωταγωνιστῆς : intet Under derfor, at de Senere næsten kun 
kalde ham efter denne Virksomhed, der gjorde ham saa berømt 
(χωμεχός) κωμῳδιοποιος) ἢ, og hvis Ry overlevede hans andre 
Værkers. Af Komoedierne gjordes hine gnomiske Udtog, der 
synes at have holdt sig endnu længere end selve Stykkerne, 
hvis smukke Tankesprog vare i Alles Munde (Jambl. cap. 29, 
p. 352 Kiessl.: of τε γνωμολογῆσαί τι τῶν κατὰ τὸν βίον βου- 
λόμενοε τὰς Ἐπιχάρμου διανοίας προφέρυνται" καὶ σχεδὸν 
πάντες αὐτὰς οἵ φιλόσοφοι κατέχουσι»), og over hvis Levninger 
vi endnu glæde os. 

Saavidt gaaer Diogenes, og saavidt gaaer ogsaa Alt, 
hvad vi med Sikkerhed kunne vide om Epikharms Levnetsløb og 
hans fleersidige Forfattervirksomhed. Alt Andet, hvad der endnu 
fortælles om hans Liv, beroer. paa forkeerte Slutninger 


ἢ Πυϑαγόρειος hedder han hos Klem. Alexandr. kun eet Sted, Strom. ὁ, 
p. 708 (ed. Potter), ellers stedse χωμεχος, saaat der næppe bør lægges 
Vægt paa hiin Benævnelse. Endnu mindre kan man beraabe sig paa 
Vitruvius (hvis Mangel paa litterær Dannelse gjør ham til en daarlig 
Autoritet i Alt, hvad der ligger hans egentlige Fag fjernt), naar han 
synes at forbinde Epikharm med Pythagoras i Fortalen til 8de Bog, 81: 
Pythagoras, Empedocles, Epicharmus aliique physici et philosophi hæc 
principia quattuor esse posuerunt: aerem, ignem, aquam, terram. — Paa 
den anden Side ligger der endnu mindre Betydning i det af Welcker an- 
førte Sted mod Epikharm som Pythagoras' Tilhører .(hvilket Welcker er 
saare utilbøielig til at antage), el. Diog. Laert. 1, 1, 42, hvor Epikharm 
nævnes før Pythagoras; thi Diogenes anfører her kun forskjellige Versioner 
angaaende Tallet af og Navnene paa Oldtidens Viismænd, og tillader sig 
her adskillige khronologiske Vilkaarligheder, som selve Fortegnelserne 
noksom vise. Men i Plutarkb's Ord, vit. Num. cap. 8 (p. 128 Sintenis): 
Ἐπίχαρμος ὃ χωμιχός, παλαιὸς ἀνὴρ χαὶ τῆς Πυϑαγοριχὴς διατριβῆς 
μετεσγηχώς, synes der, om ogsaa det der citerede Skrift λόγος πρὸς 
᾿Αντήνορα har hørt til de uægte (paa Grund af den Efterretning, PAULA ERA 
øser deraf), dog at ligge en Stadfæstelse for Diogenes? Ord: χαὲ οὗτος 
ἤχουσε Πυϑαγόρου, en Efterretning, som da ogsaa har Saameget for 
sig, at Welcker tilsidst selv (S. 353) maa tilstaae dens Sandsynlighed. 


190 ΠΑ, Ὁ. Ε΄ Lorena. 


af Grysar, som næsten alle Nyere have gjentaget; Welcker har 
vel reist Tvivl derom, men tildeels gjendrevet dem. 

For det Første sluttede Grysar af Jambl. cap. 36, ὃ 266, 
s. ovenfor, at Epikharm havde hørt til de saakaldte exoleriske 
Disciple af Pythagoras, men ikke naaet at blive en ἀχροατὴς 
ἐντὸς τοὺ σίνδονος, fordi den store Forfølgelse mod Ordenen 
(henimod Olymp. 68), var udbrudt, inden hans. 8 Prøveaar vare 
forløbne. Det er allerede viist, at Stedet deels- er urigtigt be- 
nyttet, deels overhovedet ikke er til at benytte. Hertil har nu 
Grysar knyttet en anden Formodning, nl. at Epikharm paa 
Grund af hiin Forfølgelse, af Frygt for at dele de fleste 
Pythagoreeres Skjæbne, er flygtet til Kos og der har tilbragt 
nogle Olympiader; saaledes kunde man forklare Oprindelsen til 
en Efterretning hos Diomedes p. 486 ed. Putsch: »Sunt, qur 
velint, Epicharmum in Co insula exulantem primum hoc carmen 
frequentasse, et sic a Co comoediam dict.« Man kan kun undre 
sig over, hvorledes Nogen kan lægge ringeste Vægt paa et saa 
urimeligt Vidnesbyrd hos en sildig og meget slet Grammatiker, 
hvor en Koer kaldes eævl/ans τὰ Co og Navnet Comoedia ud- 
tydes paa den latterligste Maade; med Rette have derfor Welcker 
og Bernhardy dadlet en saadan Fremgangsmaade. For det tredie 
paastaaer Grysar med stor Sikkerhed, at Epikharm nogle 
Olympiader senere, omtrent Qlymp. 71, fra dette saakaldte exsilium 
er vendt tilbage til Sikelien i Følge med den koiske Kadmos, 
som frivilligen nedlagde Herredømmet og drog til Zankle; der 
skulle begge have levet en kort Tid, indtil Tyrannen Anaxilaos 
indtog Zankle og gav det nye Indbyggere; da droge Kadmos og 
Epikharm til Megara. Hiin Reise sammen med Kadmos skal 
følge af Suidas' Ord: τινὲς δὲ αὐτὸν Κῶον ἀνέγραψαν τῶν μετὰ 
Kaduov εἰς Σικελίαν μετοικησάντων; den kombineres med 
Diogenes' Beretning saaledes, at man antager to Reiser af 
Epikharm til Sikelien, den første tre Maaneder efter at han var 
født, den anden med Kadmos; Diogenes skal kun have omtalt 
den første, fordi han blot tænkte paa Philosophen Epikharm 
(i en Alder af ὃ Maaneder?), Suidas kun den anden, fordi han 
blot skrev om Komoediedigteren. — Welcker forkaster vel alt 
Dette, men kun fordi det synes ham urimeligt, hvilket det da i 
Sandhed ogsaa er; hele Gombinationen beroer paa hiin i Ind- 
ledningen omtalte grundfalske Forestilling om de senere Samleres 
Skrivemaade. Welcker vilde have kunnet rette en med denne 
Combination i Forbindelse staaende og meget udbredt Feil, der 


Om Epikharms Liv. "191 


ogsaa beroer paa en høist overfladisk Slutning, hvis han, istedet- 
for at forøge de allerede noksom talrige Hypotheser om Epikharms 
Liv, havde foretaget en grundig Undersøgelse af de historiske 
Vidnesbyrd og Tidsforholdene. Jeg er nødsaget til at fremsætte 
disse lidt udførligere. 

Vi læse hos Herodot 6, 22—25, Følgende: Efter Slaget ved 
Lade og Milets Erobring af Perserne fulgte en stor Deel af 
Samierne en Indbydelse fra Zankle, at komme til Sikelien for 
at kolonisere χαλὴ αχτήΓ, Men underveis lode Samierne sig 
af Rhegions Tyran Anaxilaos, der var en Fjende af Zankle's Ind- 
byggere, overtale til den Troløshed, at bemægtige sig selve 
Staden Zankle, hvis Borgere under deres Konge Skythes just 
vare fraværende paa et Krigstog. I deres Nød hidkaldte Zanklaierne 
deres Forbundsfælle, Gelas Tyran, Hippokrates; men denne for- 
raadte dem, tog Parti mod Samierne og deelte Byttet med dem. 
Skylhes blev fangen, men undkom og flygtede til Perserkongen 
Dareios, hvor han opnaaede slor Anseelse. Herodot cap. 24: 
χαί μὲν ἐνόμισε dagstog πάντων ἀνδρῶν δικαιότατον εἶναι» 
ὅσοε ἐκ τὴς Ἑλλάδος παρ᾽ δωυτὸν ἀνέβησαν" καὶ γὰρ παραετη- 
σάμενος βασιλέα ἐς Σικελίην ἀπίκετο καὶ αὐτις ἐκ τῆς Σικελίης 
ὑπίσω παρὰ βασιλέα, ἐς ὃ γήραξ μέγα ὄλβιος ἐὼν ἐτελεύτησε 
ἐν Πέρσῃσι. --- Fremdeles melder Thukydides, 6, 5, 1, efterat 
have omtalt Zankles Erobring af Samiere og andre Jonere: τοὺς 
δὲ Σαμίους ᾿Αναξίλας. "Pyylvæv τύραννος, οὐ πολλῷ ὕστερον 
ἐχβαλὼν καὶ τὴν πόλιν αὐτὸς ξυμμίκτων ἀνθρώπων οἰκίσας 
Μεσσήνην ἀπὸ τῆς ἑαυτοῦ τὸ ἀρχαῖον πατρίδος ἀντωνόμασεν. 
Disse Begivenheder kunne let ordnes khronologisk. Thi Samiernes 
Tog fortæller Herodot efter Milets Ødelæggelse (6, 22, init.), 
der jo falder i den joniske Opstands sjette Aar (6, 18: ἕχτω 
åter ἀπὸ τῆς ἀποστασιος); sildigere kunne jo heller ikke Samierne, 
som toge ivrigen Deel i Opstanden, skjøndt der fandtes enkelte 
Forrædere blandt dem, have forladt deres Ø. Men af Herodots 
Ord 6, 22 fremgaaer, at det heller ikke skete tidligere, thi han 
nævner som Deeltagere i Samiernes Tog MMsAnolæv οἱ ἐκπεφευ- 
yrotss. Den joniske Opstand begyndte, som nu almindeligen 
antages, Olymp. 70, 500 ἃ. C.; Milels Erobring og Samiernes 
Tog indtræffe altsaa 494, Zankles Indtagelse og Skythes' Flugt 
upaatvivleligen samme Åar, da Herodot ingensomhelst Mellemtid 
angiver. 494 kom ogsaa Anaxilaos til Regjeringen, thi han døde 
Olymp. 76, 1, 476 ἃ. C. δυναστεύσας étny δοκαοχτώ, Diod. 11, 
48; hvilket Aarstal efter de nyere Undersøgelser (af Clinton 


192 A. 0. F. Lorenz. 


og Kruger) er aldeles rigtigt. Grysars khronologiske Angivelser 
ere saa forvirrede og feilfulde, at de slet ikke forljene at om- 
tales; men ogsaa Welcker er unøiagtig i denne Henseende: 
S. 282 f. ere adskillige Forseelser (22 Regjeringsaar for Anaxilaos, 
Gelons Regjeringstiltrædelse 491 istedetfor 485, Thuk. 5, 14 
for 6, 5 0. 8. v.), og det følgende Sted af Herodot er urigtigt 
forklaret. 

Herodot kommer nemlig endnu engang tilbage til Zankles 
Skjæbne, 7, 163 f., hvor Følgende fortælles. Da Gelon ikke 
vilde bringe Hellenerne Fljælp mod Perserne, maaskee heller 
ikke kunde af Frygt for Karthagerne, sendte han, for at afvente 
Begivenhedernes Gang og i Nødsfald at sørge for sin Sikkerhed, 
en Mand af prøvet Retskaffenhed og Troskab, Kaduov tov 
Σχύϑεω, ἀνόρα Κῷον, til Delphoi; rige Gaver vare betroede i 
hans Vareltægt, hvilke han, hvis Xerxes seirede, skulde bringe 
denne med Løfte om Sikeliens Underkastelse. Cap. 164: ὁ δὲ 
Καδμος οὗτος πρότερον τουτέων παραδεξάμενος παρὰ πατρὸς 
τὴν τυραννίδα Καων εὖ βεβηκυῖαν,) ἑκών τε εἶναι καὶ δεινοῦ 
ἐπίοντος οὐδενός, αλλ᾽ ὑπὸ δικαιοσύνης ἐς μέσον Κῴοισι κατα- 
ϑεὶς τὴν ἀρχὴν οἴχετο ἐς Σικελίην) ὄνϑα μετὰ Σαμίων ὄσχε τε 
καὶ κατοίκησε πόλιν Ζαγκλὴν τὴν ἐς Μεσσήνην μεταβαλοῦσαν 
τὸ οὔνομα. Disse Herodots Ord ere klare og tydelige; Kadmos, 
en Søn af den Koiske Tyran Skythes, nedlagde frivilligen sil 
Herredømme og drog til Sikelien, hvor han med Samierne 
indtog (ὄσχε) og nedsatte sig i Staden Zankle, der senere 
forandrede sit Navn til Messana, altsaa 494. Denne Kadmos 
blev senere anvendt til det omtalte Gesandtskab, naturligviis 
480, vistnok efter Slaget ved Himera. Ellers bliver denne 
Kadmos intetsteds omtalt), ligesaalidt hiin Skythes, Zankles Tyran ; 


1) Welcker har dog anført et Sted i de saakaldte Hippokratiske Breve 
(p. 1294 Foésian. edit.), hvor Thessalos, den berømte Læges Søn, beret- 
'ter, at Kadmos forlod Kos, da det beleiredes af Artemisia. Welckers An- 
vendelse af dette Sted er meget uklar, hvilket jo er naturligt, da han 
gaaer ud fra en aldeles forkeert Tidsregning (S. 282 f.). Stedet har kun 
da nogen Betydning, naar det kan bringes til at stemme med Herodot 7, 
164, altsaa naar det kan bevises, at Artemisia i Aaret 494 beleirede Kos. 
Men Herodot, der dog griber enhver Leilighed til at fortælle om Artemisia, 
har intetsteds det Mindste herom, og ligesaalidt om en Deeltagelse fra 
Koernes Side i den joniske Opstand, hvorved Sagen vilde faae nogen 
Sandsynlighed. — Følgelig bør Efterretningen aldeles forkastes. — Ogsaa 
Welckers Forklaring af μεταβαλοῦσαν hos Herodot er forkeert; dette 


Om Epikharms Liv. 193 


kun er den Sidstes Skjæbne gjenfortalt (med den Misforstaaelse, 
at han var en ἾἸνυχινός, Herod. 6, 23 f.) hos Ailianos v. ἢ. 8, 
17, hvilket Kapitel er sammenflikket af Herod. 3, 129—139 
og 6, 22—25. i » 

Nu har Grysar, og ham er Welcker fulgt, blot paa Grund 
af Navneligheden, paastaaet, at Skythes, Zankles Tyran, og 
Skythes, Tyran over Kos, maa være een og samme Person, 
thi da den Første var kommen til Dareios, maa denne have 
skjænket ham Tyranniet over Kos. Kilderne indeholde ikke det 
Mindste, der kan styrke denne Formodning, og det med god 
Grund, tbi den giver følgende smukke Resultat: »Kadmos, Søn 
af den koiske Tyran Skythes, modtager efter sin Faders Død 
Herredømmet over Øen, men fratræder det af egen Drift, og er 
overhovedet en Mand af den sjeldneste Retskaffenhed. Med 
Samierne drager han til Zankle, hvor han, mærkværdigt nok, 
træffer den døde Fader igjen, dennegang som Tyran over Zankle; 
her tager han Del i den skjændige Troløshed mod Byen, 
Faderen undflyer til Persien, bliver vel atter Tyran over 
Kos« — 0. 8. Υ. 0.s. v. Hermed falder den hele tankeløse 
Combination. Den er gjentagen, foruden hos Colin og Bode, 
i Artiklen CGadmus i Paullys Realencyclopædi; smilgn. ogsaa 
Artiklen Epicharmus sammesteds. Grysar er næppe selv falden 
derpaa; jeg har funden den samme Forvexling hos Perizonius 
(ad Aelian. v. ἢ. 8, 17, sidste Anm.) og selv hos C. O. Muller, 
Dorier 1, S. 171, Note 2. (2den Udg.). Kun Bernhardy (Anm. 6 
til Artiklen) forkaster Combinationen, men han har ikke funden 
den khronologiske Feil eller nøie undersøgt Herodots Ord. 
Han finder hele Vanskeligheden deri, at »Samierne forlængst 
vare vegne bort fra Zankle«, da Kadmos før Olymp. 75 efter et 
Forliig med dem vendte tilbage til sit egentlige Fødeland. 
Denne sidste forunderlige Fordreielse af Herodots klare Ord til- 
hører Maller (det ovenfor citerede Sted). Desuden sætter Bern- 
hardy urigtigt Samiernes Tog til Olymp. 70, 4, 496 f. Chr., og 
deres Fordrivelse fra Zankle ved Anaxilaos til 492, hvilket ikke 
kan bevises, da Thukydid blot har οὐ πολλῷ ὕστερον. Han kan 
endeligen ikke opgive Forestillingen om en Forbindelse mellem 
Kadmos og Epikharm i Zankle; men hvor ugrundet denne er, 


Participium kan umuligt betyde: »der alt havde forandret«, hvilket vilde 
hedde μεταβεβληκυῖαν, men kun: »som (senere) forandrede«, en An- 
givelse af et enkelt historisk Factum. 

Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 13 


194 A. 0. F. Lorenz. 


er alt tidligere paaviist i Undersøgelserne af Suidas' Beretninger 
om Epikharms Fødested. Vi holde os derfor blot til Diogenes' 
Beretning om Epikharms Ophold i Megara og senere 
i Syrakus. 

Naar kom han fra det første Sted til det sidste? Suidas 
svarer: »han lod der opføre Stykker sex Aar før Perserkrigen«. 
Heri ligger intet Usandsynligt; men hvis man dog ikke vil stole 
paa Suidas, fordi han overhovedet har saa mange falske Efter- 
retninger og, som ovenfor antydet, paa en mistænkelig Maade 
samler adskillige dramatiske Diglere i een og samme Olympiade 
(den 7846) og endnu tilføjer den urimelige Efterretning: (Ἐπέ- 
χαρμος) εὗρες τὴν κωμῳδίαν ἐν Συρακούσαις ἅμα Φόρμῳ, --- saa 
sætte man Epikharms Ankomst til Syrakus omtrent 483. Senere 
kan den ikke have fundet Sted, thi i dette Aar eller kun lidet 
senere blev Megara ødelagt af Gelon og Beboerne førte til 
Syrakus (Herod. 7, 156, 2). Tidsbestemmelsen erholdes paa 
følgende Maade. Thuk. 6, 3, 3 sætter Anlæggelsen af Leontinoi 
ἔτει πέμπτῳ μετὰ Συρακούσας οἰκισϑείσας, 2: 128; derpaa for- 
tæller han cap. 4, 1: κατὰ δὲ τὸν αὐτὸν χρόνον καὶ Μαμις éx 
Μεγάρων ἀποικίαν ἄγων ἐς Σικελίαν ἀφίκετο; efter forskjellige 
Vandringer døde Lamis, men hans Ledsagere anlagde det 
hyblaiiske Megara, og dette blev 245 Aar efter sin Anlæggelse 
ødelagt af Gelon (ibd. 282). Vil man nu sætte Megaras Anlæg- 
gelse samme Aar som Leontinoi's, saa indtræffer Ødelæggel- 
sen 483; vil man kræve et Par Aar for hine Vandringer før 
Anlæggelsen, såa maae disse trækkes fra 728. — løvrigt hindrer 
Intet i at antage en tidligere frivillig Vandring af Epikharm 
fra Megara til Syrakus. 

Vi have nu ledsaget vor Digter til den Stad, hvor han op- 
naaede sin høieste Blomstring og sin største Berømmelse. 
I alt Væsentligt var herved Diogenes vor Fører. Hans 
Livs Hovedpunkter, thi kun disse kjende vi, ere altsaa at 
ordne paa følgende Maade. Født paa Kos, omtrent Olymp. 60—62, 
kom han alt som et tre Maaneders Barn til det sikeliske 
Megara, da hans Fader Elelothales af en eller anden Grund 
forlod sit Hjem. I Megara fandt Epikharm sit andet Hjem, 
og tilbragte vel største Delen af sin Ungdom der; senere, 
under alle Omstændigheder før Olymp. 68, kom han til Stor- 
grækenland for at høre Pythagoras, med hvem ogsaa hans 
Fader synes at have staaet i venskabelig Forbindelse; men 
om Epikharm virkeligt indtraadte i Selskabet, vide vi ikke. 


Om Epikharms Liv. I 195 


Efter at han var vendt tilbage til Megara, maa han meget 
snart være falden paa den Tanke, at give de raae, gammeldags 
Farcer, som vare gængse ved de megariske Folkefester, en 
ædlere og kunstmæssigere Form, og altsaa have begyndt at 
skrive Komoedier, eller, som de Gamle pleiede at udtrykke det, 
have opfundet Komoedien1). I denne Kunstart opnaaede 
han lidt efter lidt, idet hans Talent udviklede sig, og hans Op- 
gave blev ham klarere, et for Datiden høit Standpunkt; ved 
den blev hans Navn saa berømt. Dog var hans mange- 
sidige Aand ogsaa virksom i andre Retninger: han skrev 
philosophiske, medicinske, maaskee endnu flere Værker. I Løbet 
af den 73de Olympiade eller lidt senere finde vi ham i Syrakus, 
hvor han naaede sin modneste Udvikling og ved Gelons, dog 
især Hieron's, Hof levede i stor Anseelsé og i Samkvem med 
en aandfuld Digterkreds: Aiskhylos, Pindar, Simonides, Bakkhy- 
465. Agtet af sine Mdborgere døde han, rimeligviis kort efter 
Hieron, i en høi Alder. 

Angaaende hans Omgang med Hieron har Plutarkh opbe- 
varet to Anekdoter. Apophth. reg. et imper. p. 175, ὁ (ed. Wytt. 1, 
2, p. 695): Ἐπέχαρμον δὲ τὸν κωμῳδοποιὸν, ὅτι τῆς γυναικὸς 
αὐτοῦ παρούσης εἶπέ τι τῶν ἀπρεπῶν, ἐζημίωσεν (ὃ Ἱέρων»). 


1 Smign. Bentley, opusc. philol. p. 258 (ed. Lips.): »Plerique, qui de origine 
comoediæ sunt locuti, silentio prætermiserunt Susarionem et ceteros, qui 
illis temporibus vixerunt, ejusque inventorem fecerunt Epicharmum. Nam, 
ut videtur, nihil in eo genere scriptum fuit et in posteritatis memoriam 
propagatum ante Siculi istius tempora.« — Hertil maa vel knyttes det 
dunkle Sagn, at Epikharm skal have opfundet nogle Bogstaver. Plin. h.n.7, 
897: » Aristoteles decem et octo (litteras) priscas fuisse et duas ab Epicharmo 
additas, 9, y, quam a Palamede mavult.« Men 9 hørte alt med til det 
ældste græske Alphabet (21 Bogstaver): maaskee har derfor Plinius mis- 
forstaaet Aristoteles (hvis Sted jeg ikke har kunnet finde). y og ᾧ ere 
vel komne lidt senere til end de øvrige 21, men dog ogsaa meget gamle, 
hvilket Andre (f. Ex. Plut. quæstt. symp. 9, 3, 2) udtrykte derved, at de 
gjorde Palamedes til deres Opfinder. Men &, w, ἡ, w ere af sildigere 
Oprindelse: efter den almindelige Tradition har Simonides tilføjet dem, 
og dette er med Hensyn til de to Vokaler ikke blottet for al Sandsynlig- 
hed. Da nu Epikharm levede sammen med Simonides ved Hierons Hof, 
har denne Omstændighed vel ogsaa bidraget. til Sagnets Opkomst. 
Stederne af senere Grammatikere, der tillægge ham snart disse, snart hine 
Bogstaver, ere samlede hos F. A. Wolf, prolegg. ad Hom. p. 63, not. 1; 
hertil kommer endnu Bekker's Anecd. Gr. 2, p. 782 og en Randglose 
hos Suidas 8. ν. Ἐπίχαρμος. 


13" 


196 .Α,. 0. F. Lorenz. 


Quomodo quis adulatorem distinguat ab amico, ρ. 68, (Wytt. 1, 1, 
p. 257): Ἐπίχαρμος, τοῦ Ἱέρωνος ἀνελόντος ἐνίους τῶν συνήϑων 
καὶ μεϑ᾽ ἡμέρας ὀλίγας καλέσαντος ἐπὶ δεῖπνον αὐτὸν: Ada 
πρώην, ἔφη, ϑύων τοὺς φίλους οὐκ ἐκάλεσας. Hertil bemærker 
Wyttenbach (6, 1, p. 518) rigtigt: »Anzmadvertenda responst 
ambiguitas, quod bifariam accipi poterat: "Atqui nuper quum 
immolares amicos, me non vocasti” (Xylander alrtique) et: “Αἰφωΐ 
nuper quum sacrtificares, amicos non vocasti" (Amyotus).«  Saa- 
ledes ogsaa Welcker p. 287: »Der Dichter sagte nicht: αλλὰ 
πρώην ϑύων τοὺς φίλους. οὐκ ἐκάλεσας, sondern ' nach der 
Uublichen Uebertragung von ϑύειν, ἑδρεύειν auf Mahlzeiten: ἀλλὰ 
πρώην ϑύων; τοὺς φίλους οὐκ éxaÅs0ag, verstand aber das 
Andere. « 

Endnu en Anekdot staaer hos Ailian, v. ἢ. 2,34: Ἐπίχαρμόν 
φασι mavv σφόδρα πρεσβύτην ὄντα μετά τινων ἡλικιωτῶν ἐν 
λέσχῃ καϑήμενον, ἐπεὶ ἕκαστος τῶν παρόντων ἔλεγεν, ὁ μέν τις: 
Ἐμοὶ πέντε ἔτη ἀπόχρη βιῶναν' ἄλλος δὲ, Ἐμοὶ τρία" τρίτου 
δὲ εἰπόντος, Ἐμοίγε τέσσαρα ὑπολαβὼν ὃ Ἐπίχαρμος; ὦ βέλ- 
τιστοι, εἶπε, τί στασιαζετε καὶ διαφέρεσϑε ὑπὲρ ολίγων ἡμερῶν; 
πάντες γὰρ οὗ συνελϑόντες κατα τινα δαίμονα ἐπὶ δυσμαῖς 
ἐσμέν᾽ ὥστε ὥρα πᾶσιν ἡμῖν τὴν ταχίστην ἀνάγεσθαι πρὸ τοῦ 
τινος καὶ ἀπολαῦσαι κακοῦ πρεσβυτιδίουι Det sidste Ord maa, 
da det ikke er noget Adjektiv, forandres til πρεσβυτίδιον. da er 
Meningen: »Vi alle, som ifølge en eller anden guddommelig 
… Styrelse ere komne sammen her, ere jo i Livets Aften; saa at 
det turde være paa Tide for os Alle, ret snart at bryde op; før 
en stakkels Olding endog maa lide Ondt). « 

Om den Agtelse, som Epikharm nød hos sine Medborgere, 
vidne tvende bevarede Epigrammer, der stode paa Billedstøtter, 
som Syrakusanerne havde reist ham. Det ene, af en Ubekjendt, 
staaer hos Diogenes og er meddeelt ovenfor; det andet til- 
lægges Theokrit (epigr. 17; hos Ahrens 8) 3) og synes ingenlunde 


1) D. e. υἱοῦ vi blive aldeles svage og hjælpeløse, til Spot for Andre.« — 
Welcker p. 287: »Schreibt man αποχλεῖσαν, nach einer leichten Attrac- 
tion, 80 ist πρεσβυτέσδιον ein alter Pfortner; die Greise befinden sich am 
Sonnenuntergange des Lebens, sie sollen freiwillig und gerne scheiden, 
damit sie nicht gar ausgeschlossen werden oder zuletzt in so grosse Noth 
gerathen, dass sie den Tod mit Ungeduld erwarten miissen.« Denne 
Forklaring er mig aldeles uforstaaelig. 

Læsemaaderne ere sikkre, og Ahrens' Conjecturer i hans kritiske Udgave 
aldeles unødvendige. Kun ῥημάτων er en nødvendig og allerede længe 


ἡ 


. Om Epikharms Liv. 197 


at være ham uværdigt. Man bemærke, at den Billedstøtte af 
Digteren, hvorpaa det var anbragt, var indviet til Dionysos og 
altsaa rimeligviis stod i et Tempel for denne Gud, hvis Fester 
vare Komoediens Vugge. Det lyder: 


"Ats φωνὰ Δώριος χωνὴρ ὁ τὰν κωμῳδίαν. 
εὗρων, Ἐπίχαρμος. 

ὦ Baxys, χάλκεόν νιν ἀντ᾽ ἀλαϑινοῦ 
tiv ὧδ᾽ ἀνέθηκαν) 

τοὶ Συραχόσσαις ἐνίδρυνται πελωριστᾷ πόλει, 
οἷ᾽ ἀνδρὶ πολίτᾳ 

(σωρὸν γὰρ εἶχε ῥηματων) μεμναμένοι 
τελεῖν ἐπίχειρα. 

πολλὰ γὰρ ποτ᾽ τὰν Coav τοῖς πᾶσιν εἶτεδ χρήσιμα" 
μεγάλα χάρις αὐτῷ. 


Danske båjningsformers historie. 
Av Æ. Jessen. 


Hoi er ordnet av Rask og Petersen"); dog 
trænger netop de to vigtigste punkter til eflersyn. I enkeltheder 
er endnu meget at gåre. 

Det uundværligste av lydenes historie må her forudsættes 
bekendt: οὐ au ey 76. d ja bleven til 47 ø ø y ἃ jæ (ben død 
høre krybe råd fjæld); forlængelse (fader); forkortelse (dom); 
shalvlyde i endelser; — ᾧ bort forved r ὦ n (ring); hp bleven 
tilt d (ting du); efterlyd g til v 7 (lov vej);ptk τὶ ὁ dg 
(krybe rod sag); v ἃ g lit bort (stue bre tie), især αἱ efter r ἐ n 
ford holde hånd); τη. τη. 


-ΡΚ--- 


almindelig Rettelse for γρημάτων, og med Hensyn til det enestaaende 
πελωριστῷᾷ hersker Tvivl. Ahrens har beholdt det i alle sine Udgaver; 
Tyrwhitt rettede πεδωρεστῷ, hvilket Mcineke har optaget, og G. Hermann 
πεδωρισταί, hvilket Welcker (S. 283 Noten) billiger og forklarer; men 
begge Rettelser ere ogsaa ἅπαξ λεγόμενα og give ingen saa passende 
Mening som πελωρεστᾷ. 

ἢ) Petersen sproghistorie. Rask danske endelser, i smide avhndigr I. 

ἢ) rejse (op) er ikke oldn. reisa, men tysk (som hejse arbejde). 


198 E. Jessen. « 


Hovedpunkter i båjningens historie: 
I. Selvlydsskifte 
svinder ind ved ligedannelse. 

1. Udsagnsord. 

Omlyd i »stærk« nutid ental findes kun lævninger av i 
ældste dansk (stær gær slær thwær fær dræghær tækær lætær 
høggær ἢ). som endnu i jysk. — Datid forestillemådes omlyd, 
og al »u-omlyd«, mangler, selv i ældste dansk ?). 

Avlyd. Datid som bed brød gav overfører entals selvlyd 
på flertal og forest. m., i de to første classer tit på tillægsm. 
(greben krøben). Det begynder vel ο. 1300, fuldendes efter 15009). 

2. Navne- og tillægs-ord. 

»u-omlyd« mangler (og dermed selvlydsskifte i tillægsord), 
undtagen hvor ligedannelsen overførte den på alle former (Ørn 


κω ὦ === --.----.------------.-.-Ξ.-.... 


1) Petersen (efter Rask) sproghist. 1 147. Lyngby jyske udsagnsord 8. 88—91. 

2) Havde begge været? og fuldstændig? Kunde ligedannelse kun udviske, 
ikke hindre? d. e. kunde den først virke efter, ikke samtidig med, om- 
lyd? Hvorledes kunde omlyd svinde, hvor ikke ligedannelse kunde ud- 
viske den, d. e. hvor den måtte have været i alle former, som i rask 
sadel (sk. I. 5,3 sathul; Anund sang (nv.o. Harpstr. 1,59, og dt.) sank, fl. 
og forest. m. gave bare? hvis olddansk ὦ ikke lød ἃ får 1300, og hvis 
gave bare får, med omlyd, havde lydt i fl. gåvu δάγιι, i forest. m. gævi 
bæri, hvorfra var så lyden d kommen igen? Hvorfor har vi så rigelige 
prøver på »i-omlyd« allevegne uden'i dt. forest. m.? (explrne brynne hs 
av sk. Il. Schlyter s.197, sædhæ Brandt læseb. 155,5, er ikke pålidelige nok). 

3) Explr får 1500: E. sæl. 1. 2,73 brøtæn, men 2,52 brutit. Flensb. bl. 58 
brøtæn. Kogebog, låde årh., ὃ 26 (hist. tidskr. V 545) søthæt. Gl. bibel- 
overs. I Mb. 7,18 the jnflødhe, men 6 fludhe. Lunds bl. 9 (Rosenvinges 
og Schlyters udgvr) grepin. Docum. år 1387 (Molbech og Petersen no 10) 
forescreuene og vorescriuene. Hertug Fredrik v. 1311 tre redhe. Rimkrøn. 
(Molb.) v. 4832 screffue (rim: greffue!. 1165 fortrødhe. 2300 the fløfuæ 
(: røffuæ). 1370 som løckhen hwn gaffue (: haffue). 2396 myne eygenæ 
ben som hijd oc hedhen meg baræ (: faræ), men 1496 om han sith liff om- 
boræ (: woræ). 2273 the sode. Michael (Molb.) 8. 138 the saadhæ (: baadhæ) 
141 i baaræ (: waaræ'. 52 2 goffuæ (: sofuæ fl. av så). Endnu 
Tavsen sommerpostil XXXVI2 goffue fl., 1 Mb 29 goffue forest. πη. 40 saade 
fi. 43 dbaare fl. Chr. Pedersen (Brandt og Fengers udg. V 36,32) staale fi; 
ellers er a regel i 16de årh. --- Ved dem som give bære må huskes at 
oldn. d ikke ufravigelig er nydansk d: en gave (isl. gdfa, sv. og n. gåva', 
rimkr. 4020 for gunsth oc synderlig gaffue (: haffue). 5052 aff synderlig 
nadis gaffue (: haffue). Michael 77. 93 gaffuæ (: hafuæ. plaffuæ); så og en 
fare krage latter brad drab ran Hagen ἰάν brat fattig lade rave da fra 
ja a-trå a-mindelse. — Ligedannelse i greben 0.8. v. kan ikke skælnes 
fra lydovergang i lefa: leve 0.8. v. 


Danske båjningsformers historie. 199 


bjørn jord fjord skjold)"), og bårn lov”). — »i-omlyd« holder 
sig i fl. (bøger hænder gæs mænd; svinder somtid senere: mus lus), 
og findes i hensynsf. ent. (synr dæght hændi wændt wælle%); 
i hænde siges endnu). 
ll. Endelser 

svinder ind, idet i handlef. 3 p. ent., i lidef. 3 p. fl., fortrænger 
de andre, og nævnef. smælter sammen med eller fortrænger 
genstandsf., og hensynsf. falder bort. 

1. Udsagnsord. 

Tid og måde. Datid forest. m. svinder (i skrift først 
0. 1600). — »Stærk« kan blive »svag« (brede biet, trådte trådt; 
gydt), »svaga skifte classe (£aldte kaldt; fæstede fæstet, tæm- 
mede tæmmet). -α efter medlyd bliver til -te (dømte sålte) 7). 

Person og tal. I ældste dansk kan samles mønstre som: 


læk kallæ dræp drap 
thu } kallær | karætha } ἃ δ δεν drapt 
han drap 

wi kallum ? dræpum draapum 
ΗΝ | kallæ kallæthæ dræpæ draapæ 
iæk thu han ' ἘΠ ΕΠ ΝΣ dræps draps 

wi i the dræpæs draapæs 


Altså var udfalden: 2p. fl. 5), undtagen i bydem. (£allær dræpær), 
og 2p. ent., undtagen (selvfølgelig i bydem. kallæ dræp, og) 
i »stærk« dt. (drapt — skalt wilt); efter former som Cost bøst 


1) Dog sk. 1. 14,5 πῶ hærskildi uden omlyd. 

7) Gl. dansk tørf —= tarv (Låle 1156). ørk = ark (NM P lit. hist. II 228). 
nos = næse (Ν M P sproghist. I 143). 

3) Sk. 1. 13,10. k.l. 9. E. sæl. 1. 1,7. 2,48. 2.1. 3,40. Krøn. Stokh. hs Β 77 
(avskrift i Rasks hs 12 s. 10 2 27) uppa bra wælle. 

4) Ikke i skulde vilde torde borde gjorde (d stumt), og sagde lagde havde 
(sa la hadde) (kunde har aldrig haft d). — skete for skede griber om sig, 
uagtet selvlyd forved. ΄ 

5) 2 p. fl. fra Skåne har jeg kun fra skånsk omskrift av V. sæl. I. (arve- 
bog og orbodemål i Thorsens sk. 1.) thet wilezom wi at i; wida (arveb. 25. 
47. 50. orb. 29); indtil videre må da det svenske -n i 2p fl. frakendes 
skånsk; og danske explr som velen + høre hure thet ær thaa maagen i 
her forstaande rim om Årtus (hist. tidskr. IV 159), fallen pa ether knæ, 
treden til Brandt Ib 192, 12. 31, må tilskrives svensk original eller skriver; 
gaan sighen rædhens postil (Molbech progr. om bibelovers. s. 37. 39. 
Brandt Ib 96) er brigitinsk. i 


200 E. Jessen. 


(av lott bødt) dannedes siden forst gavst 0. 8. Υ. ἢ) der, ligesom 
skalt vilt, i skrift, vistnok støttede av tysk, holdt sig længe 


efter reformationstiden. — 1p. ent og fl. findes hist og her, 
og til ind i 1846 årh., vel (undtagen i skånsk i fl. Ὁ) mest kun 
i avskrift av ældre [)88 ἢ. — Efter udfald av 1p og 2Ρ er kun 


talforskel tilbage. Men alt i de ældste hss ο. 1300 kan i handlef. 
ental findes for flertal, i lidef. omvendt; det trænger igennem 
for 1600, næppe for 1500; skriften skjuler, især efter 1500, 
virkeligheden, der dog ikke sjælden bryder det kunstige bånd, 
forfalterne pålægger sig. 

2. Navne- og tillægs-ord. 

Længe for 1300 var »r udfaldet av -ar, i tillægsord tillige 
av -ἶγ. -r var veget i navneord ent. (lævning βίων sk. 1.); i til- 
lægsord veg det langsommere (især i Skåne), og findes ikke 
sjælden, endog efter 1500, men også brugt fejl (endnu siges 
unger sven). Således blev tiest nævne- og genstands-f., som 


ent. hani tunga hest(r) all(r) 
hana tungu hest all(an) 

fl. hana(r) | tungur hesta(r) | alli(r) 
hana hesta alla 


ens eller skiltes kun ved selvlyd, en forskel, der udenfor Skåne 
var falden bort får 1300, da endelser skrives med ὦ (hanæ 
tungæ allæ). Hvor forskel var lævnet, sejrede gærne nævnef. 
(sønner — synir, ikke sonu; venner lodder lemmer koster -sæder. 
al jorden — oll jord, ikke alla jordrna). 

Senere (1846--- 1746 årh.) overførtes de to fl.-endelser -r (-er) 
og -e på de fleste ord, der får var ens i ent. og fl. (haner 
hyrder riger træer huse vintre — 0. 1300 findes f. ex blathæ — 
så og tillægsords intetk. fl. αἰέω, får al). 


1) Lyngby j. uds. s. 104 f. For at tro på tysk indflydelse ved disse former, 
var det næppe, som L. mener, nødvendigt at st også havde fortrængt r 
i nutid. 

Brandt Ib 57,2 ac bith. 58,9 æc hauæ. 59,13 æc se. Brandt legendesam- 
ling (»hellige kvinder«: klosterlæsning 1) 31,11 zach haue, men 22 Zladær 
iech. 33,32 iach win, 40,36 zach beith. 11,27 farum (bydem.) Docum. 1393 
(M og P 19) wi Margareta .. kongørum (ellers wi kungøre). Uregelret: 
j. I. 2,43 AM 453 duod. zak haldæ. Brandt 10 59,6 nu bithæ æc. -— 
Alt sk. 1. har derimod za£ hafir 4,11. Bortkastelse av 1p. ent. begyndte 
østfra, og er trængt igennem i oldsvensk. Τρ. fl. holdt sig længst i 
Sverig og Skåne, og kan i sene danske hss komme fra svensk original. 


2 


se 


9 


’ 


Danske båjningsformers historie. 201 


Ejeform fik samtidig overalt -s (for kun i de fleste han- og 
intetkånsords ent.). Alt ο. 1300 havde 86 begyndt at trænge 
frem (suns fathærs mothærs husfrøs mæns). 

[lensynsform er almindelig i skånske lov, sjældnere i de 
andre, og viger hurlig (lævninger på tinge; ὁ låndum, stundum; 
med rette). 


Vigtigst for nydansk er: udsagnsords talform, og forhold 
mellem nævne- og genstandsf. Disse to punkter trænger 
til eftersyn. 


Udsagnsords talformer. 


Lyngby (j. uds.0. s. 38) nægter ental for flertal i ældste 
dansk. At former som tages toges tælles er flertal, er ikke, det 
jeg véd, fremsat for. 

Handleform. j : 

Ent. for fl. viser sig alt i provinslovene, men som und- 
tagelse. Det begynder vestfra; explr i de to ældste hss av 
skånske lov er såre få. Selvfølgelig sker det sjældnest lige 
efter grundordet, tiere forved, -eller skilt noget fra, eller efter 
henvisende stedord. Det måtte vænles, både hvis hss nåje 
gengiver talen, hvor udviklingen nelop måtle foregå i den orden, 
og hvis de, uden at holde skridt med sproget, følger ældre 
bss: skriveren undgik lettest ental, hvor det faldt mest i dje?). 


- 


ἢ) Når ikke andet siges, menes Thorsens udgvr av provinslove, d. 6. for 
sk. I. runehs.; sæl. I. AM 455 duod. (beg. av V.: AM 24 qv.); j. 1. 
Flensb. hs. — De mange explr på ent. for fl. fra j. 1. gl. kl. sml. 3657 
duod. kommer av, at jeg tilfældig har gennemløbet det, mens jeg kun 
har efterset steder i ἃ Μ 453 duod. 286 fol. (4 qv.); dog har 3657 
måske flest. — Når tilfåjes: »ligl« i' andre ἢ88, menes kun, at de på 
samme måde har fl. (når f. ex. et hs har ὦ fyrræ wæghæ at gangæ, 
tages ikke hensyn til, om et andet har Ziggæ). — Expir som sk. I. 1,25 
sitær bondæ ok kunæ sammæn. j. l. 1,6 sitær bondæ oc husfrø samen, 
forbigås (mest av hensyn til plads), uagtet deres mængde er bevis på, 
at ental griber om sig. Ligeså slige som sk. Il. 3,13 ær bathæ til fathær 
fathær oc mothær fattr=,  j. I. 2,60 havær bathæ hin ther rænær 
oc hin thær rænt wartmwur, hvor bathæ egenlig er grundord. — Jeg 
avholder mig fra explr som ær ey børn, hvor en selvlyd i talen faldt ud 
forved en anden. Ligeledes i jyske skrifter for 1500 fra slige som ær 
børn, fordi halvlyden var ved at vige i jysk, hvorved ent. og fl. i slige 
ord faldt sammen i skrift; også ellers (uden i skånsk) er jeg sparsom 
med disse explr, fordi halvlyds betegnelse måske kunde forsåommes, og 


202 ᾿ E. Jessen. 


Skåne 3). 


Skånske lov. 1,14 hinum ær sak søkær (ἡ hinum f..; dog har 
nogle senere hss honum, hvorved en av de omtalte særlig udhæves). 
3,90 børn ær (grundtext: barn ær; se det følgende pæt; skriveren 
satte, uden at stødes, børn ær, får han så det næste). 13,3 bondær 
far (grundt. bondæn). — Stokholmsk hs B 76 (Schlyters udg) 64 
(= 3,21) er mangh børn. 117 (= 5,87) æftir star af botum bre 
marc ?) (ligl A M 41) . . Po at fyritiughu marc star æftir (AM 41 
stande; runehs hul). — AM 41 αν. 1,91 ær børn. 2,3 um flere 
warthær annar wagh takin. 9. warther swa at bondens børn . . ilzcar 
iorth. 3,17 tha ær the æi atholkunu børn. 5,23 fæm warthær. af 
takin. 7,11 ær flere bortu. 

Hs. e don. var. 136 αν. Arveb. 5 allum skilnathum ther mel- 
lum børn kan komma. 32 meth thøm samma loghum ther før ær 
melt. d4 sønir kallar. 

Lunde bylov (Schlyters udg). 21 tha scal alle fire thingbenkæ 
skære. 28 og 29 ær børn æfter. (Hvergang fl. i Rosenvinges udg). 

Document år 1401 (M og P no. 74) wi opladhær. 


Øerne og Jylland. 


Sælandske love. »Valdemars« 1,1 8 8 i allæ skiælnæthe ær 
-mællæ børn kan kumæ (smlgn den skånske gengivelse ovenfor). 
8 19 nokræ the aruæ ær hænæ hørær æi. 15 um allæ the skælnæth 
(AM 26 oct. skiælnæthæ) thær syzkæn kummær (26 kombær) i 
mællæn. 19 mæn wet. 2,19 wil wi. 18 skal men. 429 han far theræ 
wiliæ til thær .. a with botæfæstningæ at takæ. 3,12 men bøtær. — 
»Eriks« 1,94 tha scal thæræ oc tolf men um swæriæ. 95 tha ma ey 
tho børn witnæ gen fathær hauæ. 2,29 thet ἃ men. 84 warthær 
bathæ. 87 warthær thre ællær fiughræ ællær fleræ. 42 men sighær. 
46 thet scal men oc witæ. 50 tha mun thingmen læggi. 51 tha scal 
men liusæ. 55 swa scal limænæ uti løggi. 62 allæ the . . thær hog- 
gær samæn. 10 allæ the giærthæ mællæ byum scal wæræ. 72 them 
bøtær men ecki foræ .... thær thyrf?) the ey bonden botæ. 
3,9 kumær tha nokær?) af hans næstæ frændær ær køpæ wiliæ. 
6 thol men .... tha ma men. 7 oc ma men. 8 men wet .... 
tha scal men. 9 gar swa thre wintær yuær .... ΘΙ thær oc fleræ 


fordi jysk original eller skriver er mulig; dog viser de mange ær 
gør 0.8. v. for æræ gøræ, at fremtrængende ental er med i spillet. 
" 1) Halland: skøde 1399 (M og Ρ 52) tha bindhær wi. 

2) Er naturligvis bevis på fremtrængende ental. 

3) Er vel nyt ental, dannet efter fl. (3,1 tharf). ἐσ Brandt Ib 133,2. 
213,21 har fået betydning av Pporir; nu tér med v fra; at tore (urigtig 
skrevet torde', jeg torde, tort eller toret (urigtig skrevet tordet — lige- 
som dordet for bort, måttet for mdt) er av pora. 

4) 3,29 cummæ thot hwaræn sithæn nokær aftær af hans frændær ær 
utæn rikis waræ. 


Danske båjningsformers historie. 203 


collæ til. 99 af them (fl.) ær takit hauær. 38 tha scal men thet 
dyliæ. 49 men scal!). 51 thet ær the costær ?). 

Jyske lov. Fort. allæ the thær thennæ hbok ser (ligl 286. 
3657)3). 1,11 the børn thær fyrst æræ fød ærvær sit halvæ 
syskæn (ligl 286). 18 sitbhbæn kumær æi samfrændær til (ligl 453. 
286). 50 æn takær allæ æghær with rep (ligl 286. 3657 og 
udg 1590). 55 røtær rinnær (ligl 3657. — 4: rootæ renner). 56 til 
hwær by a mæth rætæ fyrræ wæghæ at gangæ (ligl 453. 286. 4. 
3657). 2,20 ængi frændær thær til bænnæ hørær. 41 gangær æi 
næfning til. 49 næfning ἃ vm at swæræ. 46 nokær andræ kostæ 
thær gialdær halfmarc pæning (ligl 453. 3657). 51 tha liggær hans 
thre mark with (ligl 453. 3657). 81 næfning a (ligl 453. 3657). 
3,17 standær manz hus sumæ (ikke hf)i ens manz skipæn oc sumæ i annæns 
manz (ligl 3657): 45 tha gangær sannænd mæn til. 68 røvær nokre 
andræ mæn them. — 453: 1,8 tha 5808] gothæ quinnæ se (lig! 3657). 
4 børn thær føthæs af sun takær arf æftær aldefathær. 2,6 thæræ 
skal thry thing til (ligl 286. 4. 3657). 49 the næfning thær thæræ 
um skal skili. 3,89 overskr. af ens mansz bi flyghær annæns vp 
(ligl 3657). — 3657: 4,1 ocsandær thre scal næfnæs. 7 sitær 
synær mæth fathær (ligl 4). & tha gialdæ the giald thær gothz 
hauær til wissæ takæt, ο8 at ollæ thæm thær æi hauær rættæ wæri. 
31 clostær mæn oc lærthæmæn thæt ær præstæ oc diaknæ oc sub- 
diaknæ ma æi wæri wæræ. 41 tha scal sannænd mæn til. 2,7 thær 
flestæ gothæ mæn i bygd sæctbær thæm æi. 21 thæm .. thær næst 
sitær. 51 for glømær bøndær thæm .... tha sculæ fhe wæræ 
næfning thær flestæ hauær til takæt. 72 mæn delær suo vp. 77 suo 
"scal oc biscops mænz brytiær rættæ with thæm. 91 ollæ mæn i by 
boor. 99 suo manugh sum with worthær funnæn. 101 ældær oc 
flæræ worthær taknæ. 8,90 the styræ hafnæ thær til biscops dom 
liggær. 23 tha bøtfær haus frændær. 80 flyghær ien manz bii ἃ an- 
næns bil. — Ny kl sml 295 oct: 1,95 hoor børu takær æftær 
fathær ækki, 

Flensborg bylov. 24 νὴ allæ brøtæ .. thær skeer (? platt.: 
umme alle de broke .. de dar scheen). 89 kummæ skip røuær til 
skip oc skathæ nokær skip man eldær kastær steen i skip. 


ἢ Påfaldende mange explr med mæn. Ellers tiest: man 808], man bøtær; 
V. 3,13 men kumæ. E. 2,24 thet callæ men. 26 men wilæ. — man og 
mæn skifter: E. 3,33 wil man thet dyliæ tha scal men thet dyliæ mæth 
thre tyltær, hvor men fremkaldes av forestillingen 3 X 12. 

7) Er bevis på fremtrængende ental. Smign. 2,42 thet æræ mangæ men. 
V. 3,18 thet æræ the costæ. Sk. 1. 1,18 pæt æræ tue mæn. Åkirkeby 
døbefont: pita eru pair prir kunungar. Lund ordfåjningslære 6,4 (s. 18). 

ἢ NB efter Lyngbys hs-stamtavle (j. uds.o. 8. 14) må det, der står i 
Flensb. hs. og et av de andre dér nævnte (eller 3657, som L ikke nævner), 
almindelig blive grundhåndskriftets læsemåde. Mange av explrne er 
så gamle, at de stod i grundhs. ᾿ 


204 "E. Jessen. 


»Harpestræng« (Molb.) 1,5 mæn οἴ hænnæ ællær drikær. 
33 the ær hetæ bathæ. 48 the illæ næglæ thær warthær a føtær .... 
the synær thær hoggæn ær. 2,6 fangær manz synær ællær armben 
af thæn røøk. 10 hinæ thær etær hauær takæt. 15 hlathen um- 
kryng ær summæ hwitæ oc stummæ brunæ .... thæssæ allæ taknæ 
mæth win gør at pissæ oc brytær steen i blæthræ. 17 warthær 
hænnæ grenæ stampæth. Stenbog fort.: thæssæ ær the stenæ. 

Brevskaber (M og P). år 1395 (no. 26) alle men tetthæ bref 
hører. 1396 (39) item scal i withe. 1397 (40) thæn houit gardh 
Ånnæs til hwilken som ligger tw, bol jordhe oc tw bol jordhe som 
ligger til byen. 1399 (49) 4115 thettæ breef seer ælder hører . . 
wi wetherkænner os ... til hwes witnis byyrth henger hæræ waræ 
jngsiel foræ. De to breve 1329 og 1340 (Brandt Ib 77. 78), 
måske i yngre avskrift (? ?) har: allæ mæn thettæ bref ser ældær 
hørær. allæ men thettæ bref ser eller hør. 

Bibeloversættelse (Molb.) 1 Mb 7,14 allæ fuglæ som hedher 
aues pa latine ok allæ fuglæ som hedher volucres' pa latine. 

Legender (Brandt kl. 1. IN) 15,8 ath sistæ gangher till twa 
falske vitne bærær. [6,11 hørær thu ew huore mange vitne hær 
goor amodh tegh. 31,18 andre . . ther ἃ tith naffn troor. 

Lucidarius (Br) s 8 them ther arff scal tage. 25 andræ crea- 
turæ thær aa iordæn skal væræ. 55 the thing thær væræt hauær. 
61 tha sworædæ the hanum mæth møghæl ve oc grad oc syær. 

» Eufemia-viser« (hyppig). Brandt Ib 125,4 the kan. 10 i seer. 
126,4 moo i. 130,34 wii ma. 132,33 wi skal. 135,29 gik the. 
Hertug Fredrik (sv fornskr) v. 30 wi jeyer. 187 mynne vwenner 
kommer. 458 the priser. 478 i seer. 540 the faar. 727 i be- 
giek. 743 wi maa. 1168 the saa. 1169 the fraa. 1215 the 
herrær giek. Didrik (i samme hs) Brandt 10 216,5 the sloo. 

Rimkrønnike (sjælden) v 18 konningher haffuer. 1775 fattigæ 
som ther tha bleff (: inghen skreff). 2248 hwnde som ther laa 
(Η. i 2415 ther loffue hugormæ). 

Michael (Molb.) s. 5 paffuer haffuer giffuet. 8 them som . 
læsser. klærckæ som thet forstandhæ kand. 35 ther sckriffuer aff 
wiise klærckæ. 86 tha sckelffuer baadhæ fødher och hænder. 
37 pyner som hennæ staar foræ. 118 alle som i thet brøderskaff 
er. 119 thet taler om godæ predickæ fæ[d|ræ (: læræ). 120 them 
som lærer. 121 jeg straffer ey them ickæ bædræ weed. 144 allæ, 
paa iorden boer. 

Bonner og Helgenrim. Helveg og Brandt psalmedigtning no VII 
hennes føthær the stanner. the hennæ thyener løsær hun. XII wy 
skal døø. XIII the tegh wel andh. XX aff allæ thinæ vndher 
flyder blodigæ strømæ. Brandt Ib 250,16.21 vi vænder. 252,01 fleræ 
gaar. 253,1 storæ naglæ staar. 


Efter 1500 (som alt i rimkrøn.) tar explr av. I bibelen 1550 
er de vanskeligere at finde end i skånske lov. Falsk »correct- 
hed« værner samvitlighedsfuldt om fl. i skrift, og tilbagefører 
dermed ens fl. og forest. m. og navnem. (guderne give ham 


Danske båjningsformers historie. 205 


langt liv. kongerne leve. folk sige det kun. herav lære de 
unge at vogte sig. du kan glædes når andre græde og le ad 
deres ulykker), ja enslydende datid og nutid Må. (skulle ville 
kunne; — og løbe græde hede hugge sove komme, der dog langt 
senere atter opgaves i datid). Det sker netop på den tid 
sproget selv bliver heélt fri for disse ulæmper. 


Hos Chr. Pedersen er explr sjældnere end i sælandske og jyske 
lov: Mt 5 i skulle elske eders wuenner och gøre dem gaat som 
eder hader Beder gaat for dem som eder forfølger oc skader. 
10 er der nogre!). Postil 3dje søndag i faste (B og F I 295) i 
denne nerwerendiss læst er Trende merkelige artickle. —— Tavsen 
sommerpostil 1539. XXXVe de andre som hannem tilhøre skall 
forstaa. — P. Eliesen (Secher I 344) thet maa wij alle besinde. — 
P. Plade (N ΜΡ lit. hist. II 238) Kjere venner . . edre mang- 
foldelige velgerninger som y meg altid bewijst haffuer. — A. S. 
Vedel, Sakses (1575) fort. slutn: At her haffuer verit mectige oc 
stercke Kemper. 


Der er dog »mindre correcte« skrifter, hvor sproget selv 
tiere træder frem. De fjærner tvivl om at fl. svandt får 1600. 


E. Krabbe tillæg til rimkrøn. 1533. v. 54 tha wor Danske. 
114 the wor. 171 the screff. 193 the Suenske som tha saa miin 
skare. 214 the hollt. 231 wii opbrød. 234. wi sloo (fl. sloge 
485. 491). 235 faa vndkom. 236 wii fand. 247 alle theris ban- 
nere ther tha bleff. 262 the opsloo. 267 the sang. 283 the lood. 
318 førster som winder. 325 woxer alle træ. 336 wii vndkom. 
442 the hølt. 445 the slo. 482 the waar. 484.mine [folk] 
greff. 520 faa wor. 649 the wand. 657 mend ær. 

H. Justeson (Ranch). Salomons hylding 1585. Prolog: WI 
Danske Mend maa sige. haffuer wi. Træder wi her fram . . wi 
arme klercke. de stumme taler. De døde leffuer og gaar igen. 
De dreblige Mend . . haffuer. I holder. 1 spotter. i acter, (men 
også: πὶ begære. De vide. πὶ forgiffue oc mercke). Scene 1 (bl11,1) 
maa wi [David ?)]. πὶ samler. Wi bær. Wi troer. wi haffuer. 


1) Dette expl forholder sig som de andre (Om børn ath holde til Scøle, 
B og F IV 482,4, der ere och mange). Den regel, at der netop skal di ἐν 
stå ental ved biordet der (tonløst), vedkommer ikke sprogvidenskaben, 
den er lavet efter at fl. var forsvundet. Jeg véd forresten ikke, om de 
følges av mange. ᾿ 

3. Men bl 2,2 Wi føle. — wi i for jeg du krævede fl., når man ellers ἢ 
på fl. Vedel i Sakses fort. ὁ ere, ὁ haffue, og kun natugle 
fordi ent. for fi. også ellers er sjælden undtagelse hos ham. , 

(N M P lit, hist. II 185) ἡ eræ en bisp. Nuværende forskel i sk 
lem de ere og De er har aldrig været til (uden på papir), da åt 
funden mange tider efter at fl. var forsvundet. | 


906 E. Jessen. 


A. Hvidtfeld 11. 1601. αν. 5. 2—3 som de nu kommer .. 
Formercker Manddraberne. de gaar oc forbinder dennem. thi 
samler de dennem. Dette Aar vaar tre Soele seet. Da bleff 
Vidnesbyrd forhørde (men 5 gange: vaare). 49 da skal fire. Kand 
ikke de fire. da skal de. den skal de sætte. da skal de. de 
bliffuer. da skal wi alle. wi skal oc (men: de andre haffue. dem 
som skulle). 208—9 står 20 ent. for fl. (de 12 ved wi d.e. Woldes- 
laus) og kun 1 ἢ. 

Viser fra 1646 årh. som no. 174 hos S. Grundtvig: dy gaff. 
thi waar. dy drog. dy geck. dy luod. dy bad. dy bødd. y sig- 
ger, og kæmpeviseopskrifter, godtgår, at fi. efter 1550 var så godt 
som av brug. 

H. Gerner vidner 1678, at fl. ikke mer er til, og forlanger, 
ligesom Håjsgård 1743, at skrift heri skal rette sig efter sproget. 

Lideform. 

Åv personforskel kender jeg ingen lævning i dansk. Efter 
at endeselvlydene var bleven ens, faldt, som i handlef., fl. og 
forest. ἢ. allevegne sammen.  Talforskel blev kun mulig i 
»stærk« nutid og datid, og i »svag« nutid av classen som telja. 

Denne talforskel viger og svinder med den i handlef. 
Skånt forfatterne holdt på den i handlef., opgav de' den i lidef., 
og slo således streg, på krys og tværs, over sprogets 
historie og love. | 

At jeg bæres findes gives ædes 0.s.v. er flertalsformer, er 
klart endog av nydansk skriftsprog alene. Den »practiske« regel, 
at de danmes av jeg bærer finder giver æder ved at sætte 9 
for 7, smager av latinskolen; åjet kan sagtens tage den for god 
vare; men ørets krav kommer gærne skolemændene på tværs. 
Sæt r for s i jeg bæres findes gives ædes: så får vi en bærer 
Jinder giver æder; tag s fra: så fås vr bære finde give æde. 
Men tonehold er jo uvedkommende i dansk sproglære. 

For at se, at sZoges er flertalsform, behøver man at gå 
ikke så farlig langt tilbage i dansk literatur, så finder man 7260 
slo, vi sloge, jeg slos, vi sloges. 

Fl. og forest. m. var allevegne ens. Også det bjalp til 
disse formers sejr. Men hovedvægten falder ikke på forest. m., 
der alt længe får 1300 var ved at vige. 

Eutal veg tidligere i nutid end i dalid, fordi de fleste 
»stærke« datider havde forskellig rodstavelse i ent. og fl. (gavs 
gaavæs. bets bitæs. brøts brutæs. sangs sungæs. hiols huldæs? 
feks fingæs. slos slogæs. derimod toks tokæs).  Ligedannelse 
førte til gav(s) gave(s). bed(s) bede(s). brød(s) brøde(s); og så 
dermde gaves bedes brødes, ligesom sloges og toges.  Lige- 


Danske båjningsformers historie. 201 


dannelse førte ikke til sang sange. fan fanne. δαπὲ bante"); 
og her faldt sunges funnes bundes bort med sunge funne bunde. 
Da nu også sangs fans bants faldt bort med de andre ental i 
lideform, kom slige datider egenlig til at mangle lideform. Dog 
dannedes av flere, ny 2stavelsesformer sanges fandtes bandtes 
spandtes vandtes hjalpes, brakkes trakkes, så og holdtes omgik- 
kes, dannelser der fortjæner at fremmes og videre efterlignes, 
da man ellers er indskrænket til den vidtløftigere omskrivning 
med det tyske bleve. 

Tilsidst blev det lydlov, at lideform ikke skal ende på 
blot -s efter medlyd; således fik man endog det har (er) lykkedes. 

Atter her begynder talforskels udslettelse vestfra. 1 jyske 
lov er nutid ental næsten borte, så lidef. her har forspring for 
handlef. 1 skånske lov holdes talforskel nåje; hvorledes det 
siden går med skånsk, om omvendt ental sejrer (som i svensk), 
véd jeg ikke. 

Skåne. 

Sk. I. — Ent. 1,5 lægs οἱ fælægh. lægs fælagh. 6 lægs 
hænnæ fæ. 13 huat sum gørs. 2,1 pæt gials οἱ.  dyls nokæt. 
2 pæt gialz æi. 4. taks arf. dyls nokæt. 4 dyls aldær arf. 4,11 οἱ 
tæks fran hanum uættæ (ejef. Η.). 5,5 (i Β 76) sac gifs. 22 pa 
gifs (AM 41 giuis. forest. m.?) lækesgift. 98 rapesak gifs. 234 ben 
taks. 86 gifs sac. 6,9 (i B 76) gifs frælsi. 7,5 syns hanum. 
8,9 (i B- 76) siban han af sigs (runehs: sighis. ikke forest. m., men 
ældre form). 9,14 lægs. 49 lægs. 11,7 gørs. gifs. 10 sæms pem æi. 
13,2 pa grafs han. 16,1 han kræfs. 17,9 han skils.  Kirkl. 
10 kynzimi Ppera tæls. 11 annat tuiggiæ suærs. 14 paska uku 
luks. 19 ba suærs pæt. 20 um οἷ uinz. — Fl. 1,1. 9. 11. skiliæs 
be. 3,01 pa læggiæs pe (forest. m.?). 17,6 summum stapum takæs 
(AM 41 taks) undæn tue lotær. Kirkl. 20 umnæs mæn (winzs i 
ny kl sml 66 duod: Thorsen s. 263). — 5,15 at peræ sal læggis 
nipær, og 9,19 læggis. læggias, og Kirkl. 19 num man sskilis 
(skiliæs B 76) kan være forest. ”m. (også læggias), så at jeg ingen 
sikkert expl véd på fl. for ent. 

Hs e don. var. 136 qv., fra 1430, har jeg ikke gennemgået; i 
»arvebog og orbodemål« skelnes talformer. Arvb. 33 thet haldz. 
34 af allum gangs withir. 35 bonde skils. 50 skøtning halz. 
Orb. 31 been taks. hwart ær withir gans. 32 of withirgans. — 
Arvb. 34 then bonde oc the kuna skillies. 37 skillies tie. — 
Vederlagsret (samme hs) withirlaghit . . brødis (Brandt Ib 38,15), 


ἢ Hist og her læses hos »classiske« forfattere fl. som braste skjalfe 
(Øhlenschlæger, rim på Ζηλ)αϊ 6), så og holdte; men da sligt aldrig 
har været til i sproget selv, er det naturligvis uvedkommende. 


208 E. Jessen. 


«. 


altså forest. m. for frems. m., hvis formen er skånsk, og ikke ind- 
kommen fra sælandsk original. 

Lunde bl. 42 (Rosenv.) gield taghs (Schl. 38 takx). 45 ben 
taghs (S. 42 taks). 60 ther gørs ey garthganga (S. 53). 

Krøn. Stokh. hs B 77 (Brandt 10 66,28. 67,6) hunda revus. 
ulvæn sozs (læs: sødhs) oc gafs faarum. 


Øerne og Jylland. 


V. sæl. 1. Explr ikke mange, men holder talforskel. — Ent. 
1,3 man skils. 13 hun halds. 2,15 tha gifs thær tho ey meræ for. 
tha gifs thæræ for twiggæ tyltær eth. thæræ gifs tyltær eth foræ. 
a2 thær tox næfnd foræ. thet gørs. 3,5 thet tax. 19 læghs 
bondæns thræl. lægs fræls man. — Fl. 1,9 (AM 26) allæ gangæs 
wither (A M 24 gængs. er av en senere læser regnet for fejl, da 
han har tilsat af forved allæ). 3 of hion skilliæs. æn skilliæs the. 
2,17 ben takæs (men ben kunde være ent.). — 2,15 tha gifs thær 
foræ thre tyltær (for: tyltæ eth) duer ikke godt til expl på ent. for fl. 

Sæl. kirkl. 5. 68 burth tæls. 70 anti swærs. 72 wins til 


logh. — winnæss hanum ey grannæ. 
E. sæl. I.  Talforskel regel; dog vakler nutid ental; datid 
2,0 at allum gatæs at: forest. m.? — Ent. 1,9 hæfs. 11 hin ær in 


tacs. 14 tha lægs lot up. 46 thæræ færs 1:5. theræ forfærs. 2,5 man 
dræps. 1. 8 dræps. 16 man gørs herwærki. 29 dræps. 925 gørs. 
34 hand hugs. 40 nefnd gifs. 43 man tæcs. 50 sol sætz. skiutz 
thet thing. 51 sæts. δὲ them sæms. 59 skils. 3,2. 4 gangs. 7 lægs. 
19 syns. 22 skiuthz. 92% tæx. 80 drags. draus. 38 lægs. 41 dræps. 
53 skiutz. 58 wræcs. wracx. 59 wrax. 60 thet wrax. 61 sætz. — 
Fl. for ent. 2,4. 10 vm man dræpæs. 30 vm eld sættæs. 5s of 
them biuthæs rep. 3,13 dræpæs man. 2,12 vm man bæriæs. 41 tha 
wæriæs thet  Overskr. hær byriæs γί siælænzk logh. Slige som 
disse tre fremmedes ved den ny handlef, bæriær wæriær byriær. 
Fl. kan naturligvis ikke skelnes fra forest. m. — Fl. 1,1 the skiliæs. 
2,59. 61. 62. skilæs the. 8.9. byuthæs the. 14. 61 skiliæs the. — 
Av Thorsens prøver fra andre hss mærkes s. 140. 141. føtær hog- 
gæs. læpæ hogs. 

J. 1, Fl. for ent. er regel i nytid; dog tiest: gørs (( 3657 tit 
gøræs); av datid findes kun: gafs, to gange (286 begge gifs; 3657 
den sidste giuæs). — Ent. 2,18. 33. 40. 100. 3,12. 590 gørs. 2,91 
marcskial swærs. 2,69. 3,42 gafs. —- ΕἾ, for ent. 1,6 læggæs. 
17 finnæs æi arf. 24 tha gøres børnæ hovæth lot. 2 giald thær 
krævæs. 86 sælæs. 45 hwa sum sættæs. 50 læggæs. 51 gøræs. 
2,5 baldæs hæstælegh. 6 fulkumæs (fl.?). thing haldæs. 8. dræpæs 
man. 13. 22. 28 swæræs man. 96 takæs bot. 58 læggæs fæmt. 
72 iorthen winnæs. 73 giuæs tolf mæn eth. 18 man bæriæs. 83 hwa 
sum thær bæriæs. sol sættæs. 91 thiufnæt finnæs. 104 giuæs sak. 
115 takæs. 3,1, lething biuthæs. 23 dræpæs man. 30 ben (fl.?) 
takæs. 39 han akæs æth bæræs. 452 haldæs thæt. 51 læggæs. 
66 skathen gialdæs. 68 eld sættes. Hvilke av disse og følgende er 
forest. m., kan ikke siges. — Fl. 1,24 skilis the.  skilæs the. 


' 


Danske båjningsformers historie. 209 


2,11 the skilæs. 3,19 skilæs the. 91 swæræs mæn. 29 the bi .. 
thær vp flyghæs. 55 swin læggæs. 

Flensb. bl. Kun fl. for ent. i nutid, 11 gøræs. 14. 38. 39. 
58. 93. 118. 119 giuæs. 49 wæghæs. 64 finnæs. 97 beriæs. 
98. 99 forwinnæs. i 

Harpstr.  STalforskel mer udslettet end i E. sæl. 1. (To eller 
tre gange ent. for fl.). Datid har jeg ikke. — Ent. 1,8 0. 8. v. 
mangfoldige gange: lægs. 1,18. 61. 74. 2,17 gørs. 1,6. 89. 59. ΤΊ smørs. 
Overskr. ved 1,21. 35. 44. 2 byrs. 1,10. 14. 98. 94. 84. 69. 2,8. 9. 15. 
c9. 38. 45. 55 driks dryks. 2.10 taks. 1,17 ryfs.… .2,091 gyfs. 2,94 hafs. 
1,59 drøps"). 1,67. 2,01. 41. 45 lats. — Fl. for ent. 2,80. 32. 55 læg- 
gæs. 1,71 gøræs. 1,65 smøræs. Overskr. ved 1.28. 68. 70. 16 byriæs 
byræs. 1,68. 2,1. 89 dryckæs. 2,29 takæs. 1,8 scriuæs. 1,93. 91. 
36. 11. 2,24 latæs. 1,36 ætæs. bitæs? 1,77. 2,34 giuthæs giutæs. 
1,58 nythæs (d. 6. g-nides). 1,8. 4. 38. 66. 79. 2,9. 19. 14. 80. 51 siutbæs. 
2,10 finnæs. — Fl. 1,94. (38). τι (2,15) smøræs. Overskr. ved 1,1. 
48. 51. 58. 60 byriæs. 1,10 glæthæs. 1,88 drikæs. giuæs. 2,90. 21 
siuthæs. — Ent. for fl. 1,3 øgnh thær smørs mæth. 21 smørs øghæn. 
(10 thrinne wet lægs for twinnæ wæt). Hid hører ikke: 2,15' stampæs 
hænnæ blathæ oc lægs uppa øghn. 37 stampæs hænnæ røtær mæth 
win oC dryks. — Stenbog: Ent. 26. 98. lægs. 88 syns. 40 lats. 
44. 61 taks. 59 sigs. — Fl. for ent. 11 læggæs. 6. 98 sættæs. 11. 24. 
27. 2. 52 latæs. 34 brytæs. 11. 62 haldæs. 11 bindæs. 85 bæræs. 
41 nithæs. 85. 40 giuæs. — Fl. fortale: bæræs. 

Docum. 1393 (M og P 24) mæssæn siwngs. (21) messen siwnges. 

Lucid. Forholder sig som j. I. — Ent. 37. 51 gørs gørss. 
— ΕἸ. for ent. 10 ο. 8. v. syunghes. holdes. 13 sies. scriwes. leses. 
16 brydhes. 43 byriæs. 53 tages. 63 glædæs. 59 gøræs? — 
Fl. 58. 62 gøræs. 61 ouænbares. — Datid findes, og med tal- 
forskel: 9 werdhen gaffs ther weth. 40 værdæn for fors. 36 forti 
forforæs the allæ. . | 

Legender (Brandt). Omtrent som Harpstr. — Eut. 47,28 fiæls. 
89,82 ἴδ. stædzs. — Fl. for ent. 9,1 glædis. 24,5 spøries. 33,20. 
48. 32 iech (iach) bæries. — Fl. 68,7. 18,4 gøræs. — Datid. Ent. 
4,024. 8,18 fandz. 16,18 fulcomss. 44,9 tha slooss hin eld vp. 87,3 
slooss. 70,14. 20 gaffs. 75,88 swegs. — Fl. 87,8 the finghes. 

Rimkrøn. Som Harpstr.; fremgang mærkes lige så lidt som i 
handlef. — Ent. 1089 tax. 1227. 3468 gørs. 1228 spørs. 3210 
skils. — Fl. for ent. 99 findis. 808 syes. 3702. 4947 drages. 
4513 holles. — Datid skelner tal. Ent. 720, 741 gatz. 909 
bedreffs. 1042. 1933 togs tox. 1755. 3433 gaffs. 3802 jeg 
(Erik Emune] slos i ribe. 3560. 3835. 4119. 4154. 4205. 4318. 
4533. 4567 slos slo0s. — Fl. 1469 ther sloffues wi. 1763 the 
slogis. 2592 wij sloffues ther bode tijl dødhe. 2806 [aff men] sloffues 


l) Av dreypa? så forholdt det sig som gørs sigs hafs thyks. (2,29. 51 
drøpæs 008). 


Tidskr. for Phil. og Pædag. V. 14 


Ν 


210 E. Jessen. 


flere en ther leffdæ i gen. 5002 πὶ) fundiss 5004 the offuer 
wundis ἴ). 

Michael. — Ent. s. 59 gørs. 145. 148 spørs. 78. 93 0.8. ν. 
giffs. — Fl. for ent. 86, 46. 77. 112. 118. 181 giffues. 8. 116 
sckriffues. 57. 147 findes. 74 siwnghes. — Fl. 77. 93. 110 giffues. 
36 slides. 57 bindes. — Datid. Ent. 106 sckreffs. — Fl. for ent. 
69 gaffues. — Fl. 100 sckreffues. 142 lodes. 

Mens entalsform nutid efter 1500 bliver sjælden — Chr. 
Pedersen postil 1816 søndag i faste (B og F 1272. 279), P. 
Eliesen (Secher s. 77) gørs; Tavsen sommerp. XXXV2 weyerfars; 
ellers gøris findis bæris.0.s.v. — holdes derimod i datid tal- 
forskel i skrift: i 

" Forts. av rimkrøn. 333 thet slos. 689 the slogis. 88 Danske 
oc Tydske . . ther meg omginges. 425 tha fwndes ther hwercken 
fattig eller rig (hvor også kunde stået ent.). — Chr. Ped. Apstl. 27 
bagdelen aff skibet sloss sønder. Olger (B og F V 171,22) de slogis. 
Luc. 8 [han] dreffs. Børn at holde (B og F IV 46917) somme gaf- 
fuis i kluster. Kar] Magnus (B og F V 40,20) siden sprunge de op 
och høggis ?). — Eliesen (S. 8. 325) Thet nijende hans spørsmaall .. 
fantz icke wdi the scriffter. — Tavsen sommerp. CCXXXVIII2 da 
wdbars der en døder. 1 Mb 32 da brøds der een mand med han- 
nom. 2 Mb 15 da skøds wandet tilsammen. 1 Mb 47 alle de 
penninge som fundes. — Bibel 1550 Apstl. 27 sloss. 1 Mb 32 
brøds. Mt 1 befands det. 1 Mb. 47 fundis. — Vedel: Sakse 1575 
s. 33 Lycken bars. 536 fra Bugislao som bads om Fred. 31 den 
Skat som Aarligen gaffs aff Suerige. 55 der fands nogen forstand 
hos hannem, 482 saa vederfors det ocsaa Kongen. 363 hand 
omgicks met saadanne Tancker. hans sind drogs der hen. 14 De 
slogis paa fluct. 356 οὐ saa mange som fundis, [bleffue] straffet. 
66 alle dem som komme oc badis om hende. — Kæmpebog (Bar- 
fods udg) s. 54 Froger hugs til døde. 

Pontoppidan gram. (skr. 1648) s. 286 kender både fandtes 
brøedes droges og »contracte« fands brøeds drogs gavs,- men taler 
ikke om, at de sidste er ental. De findes somtid for fl: Hvidtfeld I. 
1600 s. 294 Imod Bisp Jens offuergaffs disse Besværinge; ældre 
expl har jeg ikke. Jeg tror, at et par enstavelsesformer eudnu ikke 
er hélt av brug; jeg mener at have hørt: fans (gavs beds?) 2). 


Det ny: fl. for ent. kan eftervises i 15de årh., men i 


1) Explr på datid forest. m. i denne avlydsclasse: docum. 1401 (M og P 87) 
skethæ thet swa ad noghen breef och bewisnyngæ funnæs her æfter. 
Chr. Pedersen Mt. 18. Mr 9 da vaare det hannem bedre ath der bundis 
en mølle sten om hans halss. 

2) Smlgn. Brandt Ib 204,84 ther the æy wilde ofre tha hals hugghes the. 

3) Ligl. nt. kvæls. — Dt sås, altid udtalt som én stavelse, er vel ikke blot 
gl ental, men tillige fl så(w)es trukket sammen, i lighed med isl. sdsk 
for sdusk. 


Danske båjningsformers historie. 211 


avlydsclassen som finde synge former som fandtes sanges (samt 
holdtes omgikkes) i ent. og fl. måske først i 16de: 

Vederlagsret hs fra 1430: withirlaghit brødis. Johanne Skrams 
bonnebog (Brandt Ib 257,1) Afftens sang stuud togis Christi legome 
aff korseth nedher. Michael 8.69 allæ the lemmer i kroppen stood 
fran øffuerst hanss hoffuet och til hanss food gaffues sødmæ i samæ 
tidhæ. — Chr. Ped. (B og F V 51,95) ieg drogis met Janemund. 
Psalmebog 1569 bl 85 de Noder som Cum rex gloriae etc sangis 
met. Vedel: avskrift av Chr. Pedersens danske krøn. (Β ogF V 505,ea) 
de bandis. Sakse fort.: en Bog vdi huilcken fandis Saxo vdsæt. 
228 den som skyldig fandis. 419 der fandis tre Mend. 517 hand 
tuangis. 413 hannem gaffuis icke effne eller leilighed. 150 han- 
nem gaffuis mistrøstighed. 250 der holtis. 532 den Lycke som 
hannem altid vederforis.  Hvidtfeld II. 1601 s. 41 den tredie part 
aff hues som indtogis (forest.m.?). 626 Døden, han drogis met. 
17 da vantis oc Kecksbolm. 626 Der de kom igen, fantis hand 
død. III. 1603. s. 1 Andre fantis. Kæmpebog s. 22: Kjemperne 
bandtis. — Gerner orthogr. 1678 5. 97, epit. 1690 8. 49, giver kun 
former som: jeg, vi, slogis drogis fandtis. ᾿ 

Jeg tilfojer et par explr på bydem.: Brandt Ib 258,21. 259,99 
glædz. 261,23, Micbael 60 glædis glædes. Br Ib 277,25 dwælss. 
leg. 86,20 haffs. — og på fortids tillægsm.: H. Fredr. 413 tha segh 
hawdhæ lawdis then hær. Chr. Ped. (B og F V 25,82) slagetz. 

Lideform var oprindelig »medium«, hvorav vi jo har 
lævninger nok (£edes harmes nøjes — såds 0. 8. v.). »Passivu 
betydning er alt i ældste dansk ο. 1300 ligeså fremtrædende 
som nu. Fast forskel mellem lideform og omskrivning med vorde, 
nu blwve, findes hverken i gl. eller ny dansk. Alt i gl. dansk 
havde omskrivningen ikke fortrin om det varige, gentagne, sæd- 
vanlige (stranden oversRylles ved flodtid; krigsskibe bygges 
av egetømmer). 

Flere steder læses ytringer, som om lideform ikke var noget 
almindeligt og gennemgribende i dansk (Håjsgård δ 1647—852. 
Molbech »Harpstr« 5. 24. Lyngby j. uds. 8. 124). Det er 
ugrundet, og kan ved gentagelse i sproglære og undervisning 
blive skriftsproget til skade. Der er tilfælde, hvor lideform ikke 
er trængt igennem, eller er trængt tilbage. Men at nægte, at 
den er almindeligt middel i dansk, lyder som om en vilde sige, 
at flertalsform av navneord eller sammenligningsgrader av til- 
lægsord ikke var almindelige i dansk, eller -e ikke almindelig 
navneformsendelse. Håjsgårds påstaud, at man ikke kan sige 
der listes til ægteskab, han sattes i fængsel, der svaredes, der 
ådes meget, er aldeles falsk; og formen sanges er historisk over- 
leveret, og fuldkommen rigtig, ligeså berettiget som fandtes 


14" 


΄ 


212 E. Jessen. 


holdtes 0. s. v. Hvis man ikke kendte Molbech, kunde man 
ikke fatte, hvorledes han kan sige, at »passivform ikke er 
meget hyppig« i Harpestræng; den findes mindst 339 gange. 
I skånske lov tæller jeg den 117 gange, i de sælandske 218, 
i jyske 256, i rimkrøniken 143; men disse tal er sagtens 
for små. 


- 


Nævne- og genstands-form. 


Rask (smide avhdigr I 196. 201) lærer, at danske navneord 
udgår fra oldnordisk gf, svenske fra nf. Det gentages av Lyngby 
(tidskr. for philol. I 28. antiqv. tidskr. for 1858---60 5. 260 f.) 
og mig (Danebrog no. 3). Petersen (sproghist. I 103) siger, at 
ens nf og gf i dansk er kommet »nærmest ved bortkastelse 
av 74, men at man tillige »virkelig har blandet nf og gf«. Det 
er rigtigt, kun at nf, trods blandingen, sejrer. 

Rasks lære har ved første djekast noget tiltalende ved kort 
simpelhed. Løseligt blik på svenske og danske former synes 
at føre til den, som 

sv. hæstar lå nf hestar 
d. heste SNE gf hesta 
Ved nærmere eftersyn svinder denne simpelhed; forholdene 
bliver netop efter Rasks forklaring indviklede. Holdes sammen 
former i jyske, sælandske, skånske, vestgøtske, østgøtske, 
sødermanlandske, uplandske lov, og i ny dansk og svensk, så 
kommer ensartet simpelhed tværtimod frem ved Petersens op- 
fatning, tagen noget skarpere og bestemtere. Det er klart, 
αἱ nf fl hesta hana i Sødermanland, Østgøtland, senere også 
Vestgøtland, kræver samme forklaring som i Skåne, og som 
hæstæ i Sæland og Jylland; om -a for -ar i nf fl. også trængte 
igennem i Upland i slutningen av 1446 og i 1546 årh., er ikke 
oplyst (sikre explr på uplandsk dialect fra den tid har jeg ikke 
set); trængte det igennem, så måtte nysvensk fl. hæstar hanar 
atter have fået » ved efterdannelse efter hunk. fl. på -οΥ ἢ og 
fl. på -er. Enten må den sætning, at nf sejrer i svensk, eller 
den, at gf sejrer i dansk, opgives; samme form sejrer i begge. 
Og jeg mener, at enten -a i en mellemtid galdt i Upland og 
Nærike, eller ej, ἃ. e. enten nysvensk fl. Aæstar hanar 0. 8. v. 
er uavbrudt bevarelse av den gamle nf, eller ej, i begge til- 


ἢ Hunk. fl. på -ar måtte da ligeledes have bortkastet r (ligesom i gøtsk), 
og senere fået det igen. Smlgn. om -ar og -a Rydqvist II 608. 611. 
Lyngby i antiqv. tidskr. 1868---60 s. 260—62. 


Danske båjningsformers historie. 213 


fælde bliver det nf, der, rigtignok i hæst hæsta hana smælter 
sammen med, men i andre tilfælde fortrænger gf, og det både 
i Sverig og Danmark. 

Tag gl østgøtsk, yngre vestgøtsk (15de årh.), og gl skånsk; 
de giver den lov: -a står for -ar, ellers skelnes nf og gf. Dette 
ene forhold er nok til at avgåre sagen: r var udfaldet av -ar. 

I skånske lov maugler næsten altid -r i nf ent. hank. (dog 
findes prufær kostær). Det var endnu tidligere indtrådt i Jyl- 
land og Sæland, og indtræder senere i Sverig, Atter det er 
endelse bortkastet, ikke nf fortrængt. I visse norske almuemål 
(med »halvlyd« for -r: Åsen 2 218 note, eller -7 beholdt i visse 
ord forved kendeord: 32 228. 240) og i dalsk (wærsdomben: 
Næsman, præs. Brønvall, hist. linguæ Dalekarlicæ 1733 5. 66; 
b, indskud mellem m og r, tilhører nf) haves båndgribeligt bevis 
på, at -» kan udfalde, uden at det vil sige det samme, som at 
gf fortrænger nf. 

Tydelig nf i skånsk (ligesom i svensk) er ent. som hak (-e) 
kuna, goper og hunk. gop, fl. som synir, allt (-e). synir limir 
vwinir 0. lign. er endog trængt ind i gf, lige. imod Rasks lære, 
og vi siger endnu sønner drætter lemmer lodder venner koster sæder. 
Vel findes syne, ligesom i sælandsk og især jysk kostæ limmæ 
0. lign. ἢ. Det kan være blanding av nf og gf. Men det kan 
også være begyndende, siden tilbagetrængt, bortkastelse av r 
(som i allz for alltr). Οἱ på τ (sunu), d. 6. tydelig gf., findes 
ikke, det jeg véd, i skånsk (men vel i svensk). Også i tillægs- 
ords hunk. trænger nf (αὖ orden) ind i gf (i gl skånsk findes 
gf endnu tit: dundnæ sk. 1. 7,18. torbena 4,15 i B 76). 

Men nu former som skjolde tråde, er det ikke gf skjåldu 
brådu? Nej. Svensk skåldar trådar er hverken — skjåldu 
ῥνάδιι eller = skildir prædir, men ny former; og det gælder 
også om skjolde tråde (gl d trædhær Dom. 16,12. wænder leg. 5,95). 

End da former som vilje tredje, er de ikke = vilja pridja 
modsat vzle pridi? Nej, i svensk υἱζ 3) tredje viser e, at vi 


ἡ V, sæl. I. 3,13 slutng. costæ nf. E. sæl. I. 2,24 costæ gf. 3,57 costær nf. 
1,49 lotær gf. Harpstr 1,31 /émmær gf. 

?) Sideform vilja er den sædvanlige nysvenske blanding af hankåns- og 
hunkåns-form. Rydqvist II 201. 320. — Μ. ἢ t. oldn. υἱὲ pridi gled: 0.s. v. 
er det vel endnu ikke aldeles avgjort (om end sandsynligt), at dét var 
udtalen? ii vilde se ud som τ, og kunde derfor forkastes i skrift. 


214 E. Jessen. 


ikke des mindre har nf. (Og sv. σία) skreves i oldn. gled 
i alle former). 

Men den denne anden nogen megen liden to1) er jo — pann 
benna annan nokkurn mikinn lé$tinn tvd. Javel, det er gfer. 
Men alle de samme gælder netop i svensk. Dansk og svensk 
stemmer altså aldeles. Ligeså hvor hf fortrænger gf 1ham hende 
dem) eller nf tillige (hvem). ; 

Det synes underligt, at samme endelse ikke omdannes ens 
allevegne. Hvorfor bliver kæstar til hæsta, og ikke han kallar 
til £alda?. Det slipper vi ikke fra. Lad Rasks forklaring gælde, 
hvorfor bliver så ef. skogar til skoga, og ikke kallar til kalla, 
hvorfor i svensk αἰέν» til alle, men syner til såner? Lignende 
brud findes tit. Betydning og lydlov brydes. 

Ved den lov: i navne- og tillægs-ord udfalder r av -ar, 
klares endnu et forhold, der ligefrem kuldkaster Rasks lære. 
Efter den skulde hunkånsord fl., πῇ og gf, på ar τ᾽ ur r væntes 
at ende på er i nydansk allesammen. Nu siges sager, i gl. 
dansk sakær og sakæ; vi har jorde(r) enge grave havne grene 
sjæle sole borge nåle, næse (nu ent.) (gl. ἃ. også graffuer haffner). Vel 
kan endel komme av hel ny omdannelse; vel vakler r somtid i -or 
-ur (sk. I. kunu for kunur); men den egenlige forklaring er den 
dobbelte endelse ar og ær; sakæ τὸ sakar, sakær = sakir. 
brude stemmer med svensk brudar, bruder (i ældre dansk) 
med brådtr. 

Når blot Rasks formel opgives, nægter jeg ellers ikke 
blanding av nf og gf, så at gf kan findes for nf. I sk. 1. kan 
findes kunu for kuna, og netop især i ældre 88; så og bonda 
for bond» (e), 0. 8. v.; i E. sæl. 1. i nf allæ the tordh (1,10). 
Men det spårsmål kommer imellem: følger lovene talen, eller 
ynder . de gammeldags form, og voldes derved fejl i forældede 
endelser? (M. ἢ. t. kunu for kuna var det spårsmål måske 
tænkeligt: var i grundhs τὸ og a vanskelige at skælne?). Mens 
også i Norge nf sejrer, findes i nogle almuemål endel former, 
der bedst forklares av de andre båjninger, nærmest gf 
(Åsen 3 63. 237 note). 


1) hvilken mangen er på éngang hvélékan margan og hwilk en, mang en; de 
på éngang pei(r) og på (derfor også hunk. ent. i gl. d.). ingen av engi 
engin er måske tillige engan. man(d) for madr er genindsættelse av den 
rette stamme (ligedannelse), hvorved nf og gf blev ens. 


Danske båjningsformers historie. 215 


Om det nysnævnte sporsmål om forhold mellem 
tale og skrift ο. 1300—1400 
tilfåjer jeg et par ord. Jeg kan senere komme tilbage til det. 


Tanke om et rigs-skriftsprog i 1846 og låde årh. er 
umulig. Provinslovene (i omtrent samtidige hss) er hver i sit 
landsmål"). Dermed er ikke givet, at de skreves som man 
talte, at de nåje avspejler landsmålene ο. 1300. En slig fore- 
stilling går gennem Lyngbys arbejder ?). Den støder, idetmindste 
i dansk, på uløste vanskeligheder. 

De ældste hss er vel fra 0. 1300. Da havde man alt 
længe — måske 200 år — skrevet dansk (love, lægebøger, 
kongerækker). Lovhss er avskrifters avskrifter gennem mange 
led. Sammenholdes dé fra o. 1300, eller ο. 1350, eller end 
senere, med danske documenter fra ὁ. 1380—1400, viser: sig 
et spring, der var umuligt i virkeligheden. Sammenholdes de 
med danske navne i samtidige eller ældre latinske skrifter, 
findes uoverensstemmelser, der kræver forklaring.  Sammen- 
holdes jyske lov, f. ex. i Flensborg hs, og Flensborg bylov 
(omtrent samtidige hss), ses hvorledes byloven, der ikke havde 
gammel opskrift at støtte sig til, nærmere end j. |. følger 
dialect-udviklingen 2). 

Er da ikke sprogformen i hver lov så fast støbt, at den 
forudsætter talen som eneste rettesnor? Nej. Jeg genncmgår 
nogle punkter. 

Efterlyd p t £ stod ikke, som lovene synes at vise, uændret 
til sent i [466 årh. Så måtte den næsten med ét have sprunget 
lige til v dh σὴ ἢ: 1146 årh. finder vi gref (læs grev d. 6. greb) 
for grep, affwildgord, rodh rod roth for råt, taghe tage for 
takæ, 0. 8. V., og idetmindste ἐἠ (d), gh (g) for t, k får 1400, 
ja enkelte gange i lovene (f. ex. V. 1,1 19 rigis. Εἰ. 1,40 torthæ. 
j. 2,32 brythæ). Kommer nu hertil, at hos Sakse, Sven Ågesen, 
i Lunde dødeliste og ældre gavebog, Valdemars jordebog, 0. 8. v., 


ἢ) Petersen sproghist. I 139. lit. hist. I 61—62. Bredsdorf i blandinger fra 
Sorø I 85. Lyngby j. uds. s. 1—3. 

3) Se f.ex. j. uds. 8. 8. antiqv. tidskr. 1858—60 5. 241 nederst. 

3) Fejlslutning er det at sige, at j. 1. er i rigs-skriftsprog, ΕἸ bl. i landgs- 
mål. — Avstand mellem j. 1. og Fl. bl. må ikke regnes fra Valdemar 
Sejr; længe får ham havdes skrevne love, der ligger til grund for hans. 

ἡ Jeg vil her bruge då gh (som i hss) for åndende ὦ g. 


216 E. Jessen. 


Kan findes Aggo Aggt Ago Age Aghi(næppe forskelligt fra Aki), Loth- 
brog, Rolvo Krage, Sprageleg, Harthagrahæreth, Stathagræ, Gødærs- 
lef, Hwidinge 0. 8. ν. ἢ, så kræves en udtale, der muliggør slig 
skrivemåde, og dog ikke umuliggår lovenes fastholden ved det 
oprindelige. Disse betingelser opfylder udtale som ikke åndende 
ὃ dg for oldn. p t k; den vedligeholder adskillelse fra det op- 
rindelige v dk gh (skrevet f v u, th, gh)?). Forøvrigt beviser 
tegnene ἐᾷ gh for t k ikke, at lyden då gh er nåt; det ses av 
næsten alle skånske hssZ) (ikke runehs); således har endog 
Stokh. B 76 tit szæhræ bæthræ søghær 0.s.v.; men i Skåne ud- 
tales endnu den dag idag d g, ikke dk σὴ ἢ; man kan tænke sig 
at en gammel forskrift i skriveundervisning, den at blot dg 
regelret ikke måtte stå efter selvlyd, har holdt sig længere, end 
den passede til sproget. Det utænkelige spring i udviklingen, 
som lovenes almindelige retskrivning forudsætter, svinder altså, 
hvis retskrivningen er udtryk for et ældre trin i udviklingen. 
Her, som allevegne, foregår udviklingen umærkelig gennem 
lange tider. Hvor vi ser spring, kan vi være vis på, der er 
misvisning i den skriftlige overlevering. Det bliver nu fatteligere, 
hvorledes forskel på oldn. ἐ og dh (δὴ) trods al senere kunstig 
modvirkning mærkes endnu den dag idag, idet oprindeligt då 
langt tiere udfalder i talen (go” τ᾽ drø? me” ve”) 3). 


ἢ Smign Bredsdorf i blandinger fra Sorø hæfte 1 s. 81. — Αἱ dåmme 
efter hs-brudstykkerne av Sakse, ændrede Chr. Pedersen ikke navnene 
(uden ved fejllæsning). — Som et par av de ældste steder giver jeg her 
kun dødelisten Lgbk III 451 Aggasun. 465 Aggt. — Lgbk no. CXCIll 
(bd VII) fra Roskilde 1370 har i mængde: ασία. N Judæ. Togeby. 
Egebiergh. Skibinge. rebedretiorth. garthsædæ. brydye, ja endog Jo. 
AÅwæsson 8. å, 0. s. v. Imidlertid er det meste i scriptores ikke godt at 
bruge i sproglig henseende. Således får man vél lidt at vide om 
dette hs. 

2) På samme måde er de mange, der siger f. ex. Zad-der for latter, ikke 
udsat for blanding med den åndende lyd av dd f.ex. i odder, og føler 
derfor ingen vanskelighed m. h. t. skrivemåden. : 

3) Mærk hs don. var. 136 og Lunde bylov. — Nåjagtig, eller næsten nåjagtig, 
brug av p t k se f. ex. docum. M og P 5. δῖ. — Et andet bevis på, at 
tegnet gh ikke er til at stole på, er at det tit står for gg (f. ex. hogh 
V. sæl. 1. 2,80). 

4) Lyngby j. uds. s. 13 note 2. 

5) Tilsyneladende undtagelser fra overgang p + k til ὃ ἃ g er dryppe gætte 
knytte skøtte lukke. Men tilforn hed det drybe (Arrebo: Rørdam 8. 186. 
Kingo tit), gæde (f. ex. Chr. Ped. Mt 26), knyde (N M P lit. hist. II 268), 


Danske båjningsformers historie. 217 


Oldn. efterlyd gå stod, ligesom p ét k, fast, da man be- 
gyndte at skrive dansk, og derfor almindeligvis i lovenes ret- 
skrivning. Dog var τσ 7 indtrådt længe får 1300, som ses av 
lau laugh lauthæ eyn deyæ ο. 8. v. ikke få steder i lovene, 
Slawløsæ i Valdemars jordebog, Suzbdauus hos Sakse"), 0. s. v. 

I 15de årh. var då d stumt i γα id nd. BRimkrøn. 876 
oorfdh]: stoor. 315 land: mand, 0. s. v. Docum. 1390. 1396. 
1402 (M og P 16. 36. 108—9) gar =— gård. Ja, Sakse: Ingel- 
lus; j. I. ἴον han unnæn, hvor Lyngby (j. uds. s. 14) siger, th 
og d er glemt — ja, skriveren glemte vel at se efter i hs. 
I zorh (døh) i sæl. 1. er noget glemt; men er det ikke et 
fingerpeg? Har man først stumt αἱ, bruger man det snart fejl ; 
men det er ikke først i 1åde årh. vi finder fuld væld kalde ο. s. v. 
Sk, I. 3,6 runehs fwiduaghsen, 3,7 kaldæ (se dog Thorsens 
noter). 5,19. 20 runehs og B 76 uld dur (at ty til forklaring 
som falsk fordobling av d i dzur er unyttig nødhjælp), u7/dæ 
fughla (A M 41 wil willæ). 9,11 B 76 og A M 41 2wildum 
horsum. E. sæl. 1. 1,18 &/ fulde. 1. 1. 2,36 ΕἸΌ hs %2%2/d drvr, 
ΔΜ 453 eowwdæ ἀΐων. 

Udstødelse av αὐ efter selvlyd er i 1846 årh. indtrådt, 
skånt den ikke yndes i skrift?).  Lucidarius s. 40. 41 faræn 
d.e. faderen (smlgu. selanzsfadir vel ο. 1500, Ν ΜΡ sprog- 
hist. II 275, en misforståelse, der forudsætter udtalen far 
for fader 2). Og alt V. sæl. I. 1,1 33 overskrift far = fadhær, 
skånt lovene ellers avholder sig fra sligt. 


skiøde (Molbechs ordsamling til Michael), dughæ (Er. krøn. ny ἀ. πὶ. V 173. 
175. ὃ 46. 57). Udgik fra dt drypte (Ὁ) gætte knytte skøtte lukte ved 
ligedannelse ny nt dryppe 0.s.v., og derfra atter ny dt dryppede ο. 8. v., 
ja navneord dryp lukke? 

ἢ Tidskr. for philol. [I 46. 

2) Heller ikke senere er den trængt igennem i skrift. Dog skrives skue bie svie 
here tiest li hi ski ske næ bræ Onsdag men hen åre blære slire fjer lur 
Jer; vi bår (som reformatorerne plejede) skrive vær, ikke på jysk vejr; 
og endsie, ikke endsige: d, ikke g, er her stumt (ligesom omvendt bår 
skrives fælles, ikke fælleds, fordi g, ikke d, er stumt heri). Jeg finder 
det ikke vinding at rette Ty, Brarup 0. lign. til Tyd, Braderup (alt i 
lib. cens. episc. Slesv.: Lgbk VII 478 Bra-dorp). Man skulde aldrig 
rette andet end hvad der er galt. En gammel form er ikke i og for sig 
bedre end en ny. 

ἢ Ligeså forudsætter Vedels misforståelse Henrick rdl ler (Sks 289) 
udtalen Zær for læder (eller ler for leder?). 


218 E. Jessen. Danske båjningsformers historie. 


Det er klart, at hf (og i Skåne gf), 1 p., og forest. m. 
kan træde stærkere frem i lovene end i talen ο. 1300, at 
ny ef og fl i navne- og tillægs-ord, og udslettelse av talforskel 
i udsagnsord, kan have gået videre, end vi kan se i lovene. 

Efter lovene og »Harpestræng« at dåmme skulde sproget 
langt ind i 1446 årh. have været så at sige ganske rent. Av 
tyske ord findes i E. sæl. Il. 3,58 widughæ, i fortalen til jyske 
lov widæwæ, undærdan, hærræ"), og i nogle hss zunchærræ, 
i Hrpstr 1,19 fordæruæt, 2,41 haghænthorn?, stenb. 31 zuncfrugh 
(et par tyske navne på retter i kogebog, der vel er oversat fra 
tysk, kan ikke regnes med); og det er vel alt (medmindre frue 
er tysk?)?). Men ser vi, hvor urent sproget er i documenter 
1380—1400, så svinder tillid til lovenes og lægebogens vidnes- 
byrd.  sLovsproget holdt sig imidlertid endnu langt senere 
temmelig rent. 

Det mener jeg altså, at vi vel hverken i 1846 eller tåde årh. 
har fællesdansk skriftsprog, eller selv i [846 mer end til- 
nærmelser dertil, men at ikke desmindre alt får 1300 begyndelser 
til fæstnet skrivebrig der ikke holder skridt med talen, har 
dannet sig, og at lovhss følger ældre hss på en måde, der end 
yderligere fjærner dem fra talen. At lovhss også fjærnede sig 
fra originalerne, følger av sig selv og ses let ved at sammen- 
ligne de ældre og de yngre. Men de holdt ikke skridt 
med sproget. 

Det spårsmål, hvor tidlig forskel mellem håjere og lavere 
stænders sprog kan have udviklet sig, er ikke let at svare på. 
Næsten lige så vanskeligt bliver dét om særligt købstædmål. 
Jeg skulde ikke være utilbåjelig til at tro på sælandsk-skånsk 
købstædmål alt ο. 1400, eller rettere et sælandsk, der begyndte 
at tage flere skånske byer med sig, og først senere spredtes 
videre; men noget bestemt tår jeg ikke sige herom.  Håjere 
stænders mål, og fremfor alt købstædmål, ligger til grund 
for skriftsproget. 

Ilte november 1863. 


1) I loven selv 3,18 hærræ i sammensætning hærræman (Grams avledning 
fra hær er falsk). 

2) Titler er mistænkelige. Vi går grumme meget av dem med geheime 
ved. Og fædrene havde samme honette ambition: herre (frue) junker 
jomfru widewe underdan er de første tyske ord i dansk, vi kender. 
Endnu tidligere indførtes i hele Norden de engelske titler Zavard og 
lavdi (lord og lady) (Munch hist. II 965). 


219 


Anmeldelser. 


Franske Skolebøger. 


I. Fransk Skolegrammatik af.G. Fistaine. Kjøbenhavn 1863. 
Philipsen. 233 S. 8. 


II. Fransk Formlære til Skolebrug. — De vigtigste Regler af 
den franske Ordføjningslære. Af Jean Pio, Cand. Philol. 
København 1863. Prior. 80 og 64 5.58. 8. 


ΠῚ. Recueil de lectures frangcaises ἃ la portée des adolescents. 
Samling af franske Læsestykker af den nyeste Literatur for 
Underviisningens Mellemalder. I to Afsnit ved Bay & Bor- 
ring. Kjøbenhavn 1863. Steen. 150 og 247 S.S. 8. 


IV. Materialier til at indøve den franske Formlære (og Ord- 
føjningslære), udgivne af Dr. C. F. Ingerslev. Tredie 
(forøgede) Udg. Randers 1863. Schmidt. 85 S. 8. 


V. Nogle Partier af det Franske Sprogs Formlære og Syntax. 
Anden (forøgede) Udg. Odense 1863. Hempel. (Af Over- 
lærer Sick). 
γι have i sin Tid, ved i dette Tidskritt at omtale den af 

Hr. Dr. Fistaine i 1863 udgivne franske Formlære, maattet gjøre 

opmærksom paa adskillige Mangler, hvoraf hint Arbeide led med 
Hensyn saavel til visse Grundanskuelser, til Planen og Behandlings- 
maaden, som til Udførelsen i det Enkelte. Den nu foreliggende 
fuldstændige Grammatik maa i Forhold dertil ansees for et Frem- 
skridt. Den er udarbeidet med større Omhu, og den nytilkomne 

Del, Syntaxen, røber saavel Fortrolighed med Franskmændenes 

grammatiske Arbeider som Interesse for de sproglige Phænomeners 

forstandige Forklaring. Men disse gode Sider ere rigtiguok forbundne 
med et vist, ialtfald snarere i det mundtlige Foredrag tilstedeligt 

»laisser-aller«, der skader den nødvendige Præcision og undertiden ud- 

arter til Vidtløftighed. Ogsaa denne Bog bærer formange Spor, vi 

ville ikke sige af Flygtighed, men dog af Mangel paa Ro og 

Gjennemarbeiden. Anm. tør overhovedet” ikke tilbageholde den 

Yttring, at Dr. Fistaines Årbeider udentvivl mere vilde nærme sig 

Fuldendtheden, hvis hans Virksomhed var noget mindre extensiv. 
Hvad Formlæren angaaer, der støtter sig til det tidligere 

større Arbeide, skal Anm. indskrænke sig til nogle faa Bemærk- 

ninger. S. 4 ned., hvor Udtalen af eu (oeu) omtales, kunde den i 

nogle Ord (ofgueil, cueillir ο. 8. v.) forekommende Skrivemaade ue 

være nævnt. S. 7 hedder det, som sædvanligt i de franske Gram- 
matiker: »I Diphthongerne lyde de to Vocallyde tydeligt hver for 
sig, de ere: ἴα, ie, ἑαὶ (je la), oi-eot (moi, bourgeois) ο. 8. v. Herved 


220 Sick. Anmeldelse af 


er Adskilligt at erindre. Først er ialtfald ὁοΐ at stryge, da ei 
dette Tilfælde jo sletikke er nogen Vocal. Dernæst ere disse Sam- 
menstillinger ei heller ganske eensartede, da i Forbindelser som 
diable, dieux, moitié I-lyden omtrent er hleven consonantisk, hvilket 
ikke er Tilfældet i Ἰομαπῆθ og Lignende.  Hellerikke er en og 
samme Vocalsammenstilling altid ens i forskjellige Ord, som ομὲ og 
Louis, der i Vers udgjør to Stavelser (s. f. Ex. Henriaden in fin.), 
ligesom ogsaa det til Stammen hørende ὦ i ζαΐ og lignende Præterita 
regnes for en hel Stavelse. S. 15 nævnes »'Tonetegnene«, Accen- 
terne, men uden nogen Forklaring af deres Betydning og Anvendelse. 
Interpunctionstegnene ssteds havde vel ogsna krævet nærmere Om 
tale, da deres Brug i Fransken er ikke lidet forskjellig fra den hos 
"os sædvanlige. I Afsnittet om Verberne, der er stillet i Spidsen 
S. 17—60, har Forf., dog med Udeladelse af Begrundelsen gjennem 
en Fremstilling af »Lydovergangene«, fulgt det af ham tidligere 
efter en tydsk Forfatter adopterede System. Anmelderen maa her 
fastholde sin forhen yttrede Overbevisning, at det ikke gaaer an, 
paa denne Maade at construere Sprogets Verber, men at der altid 
maa sees hen til, hvorledes den latinske Form, hvoraf det franske 
Ord er opstaaet, efter mere elleg mindre paaviselig Rimelighed har 
lydt i Galloromanernes Mund i den fjerne og, som i Andet, saaledes 
ogsaa i sproglig Henseende kun altfor dunkle Tid, da Sproget blev 
til. Εἰ Exempel kan oplyse dette. S. 25 hos Dr. F. hedder det 
saaledes: »Infinitivets Kjendebogstav er altid r. Dette Bogstav har 
den Egenskab i Fransk, at det ikke slutter sig til en foregaaende 
Konsonant uden ved en mellemkommende Vocallyd; bvor Stammen 
derfor ikke ender paa en saadan, som i chante-(r), fini-(r), maa der 
indskydes en saadan som i recev-oi-r, (der egentlig er for recev-(r); i 
andre Infinitiver sættes derimod et 6 efter r, for at bringe det til 
Udtale; herpaa er vend-r(e) et Exempel, da denne Form egentlig er 
"for vend-(r).« Det synes dog klart, at som aimer (amar) er opstaaet 
ligefrem af amdre, saaledes ogsaa vendre af vendére. Da Tonstavel- 
sen aldeles constant forbliver den samme som i Latinen, saa falder det 
ogsaa vanskeligt at see, hvorledes man istedetfor den naturligt givne 
Endelse re i vendre kan substituere det vilkaarligt opstillede r. Det 
er heller ikke let at skjønne, hvorfor i vétir, mentir Bogstavet 2 skal 
være indskudt, men ikke i finir ο. 8. v. (S. 25). S. 24 hedder det 
om Præs. Ind., at »foran dets Personalendelser Charakterbogstavet, 
hvis det er en Konsonant, som oftest falder bort og Vocalen for- 
andres efter Love, som ikke her nærmere kunne udvikles.« Anm. 
skjønner dog ikke rettere, end at det baade kan og bør siges 
Disciplen, at og hvorfor det hedder cewns, ceint, men rends, rend; 
rompt, men vainc. Om »Vocalernes Forandring« kunde vel ogsaa- 
det Passende og Nødvendige have fundet Plads. Men Sagen er, at 
Forf. ikke har kunnet løsrive sig fra sit tidligere Arbeide. Ved 
»Spørgeformen« S.31 er det Tilfælde, at Subjectet 1 Spørgesætnin- 
gen ikke er et pers. Pronomen, forblevet uomtalt. Men for danske 


Fistaine: Fransk Skolegrammatik. 221 


Disciple er dette jo netop det Væsentlige"). Ved de uregelmæssige 
Verber kunde ved souvenir den upersonlige Brug, ἐς m'en souvient, 
der ikke er sjelden, have været anført; under vétir Impf. vétissais 3) 
ved Siden af vétais. S.43 hedder det: »vowoir bruges ikke i Impér. 
veuillez er en Optativform, der anvendes som en Høflighedsformular 
Ξε »vær saa god«. Dette er ikke ganske correct. Veux, voulons, 
voulez er sjeldent, men ikke ubrugeligt. Exempler kunne sees hos 
Bescherelle og Anm. har fundet det brugt f. Ex. hos Dumas. 
Saaledes ogsaa i Talesproget: ne m'en veux (voulez) pas. Veuille og 
det deraf dannede, ikke umiddelbart af Conjunctiven tagne veuilles 
ere vistnok sædvanligvis en Høflighedsformular, men forekomme og- 
saa som virkeligt Imperativ, som »veuillez seulement, et les lois 
snizques disparattront« hos Lamennais ved Siden af »Faites un 
effort, voulez seulement; celui qui donne le bon vouloir vous donnera 
ausst de Vaccompliru hos 8. Forf.  Pleuvoir S. 43 er ikke udelukkende 
upersonligt, som 168 coupe, les balles, les fruits, les honneurs pleuvent, 
pleuvaient sur lut, μα. Elire er egentlig ikke nogen Afledning af 
lire, men dannet δὲ eligere. Under mettre kunde ved compp. deraf 
émettre og omettre være tilfølede. Ved traire var der Anledning til 
at bemærke, at den tidligere Betydning, som nu er tabt, var trække. 
For den, der ikke har trahere paa rede Haand, bliver det ellers 
uforstaaeligt, at Sammensætninger af at malke kunne betyde af- 
drage 0.8. v. Iøvrigt er adbstraire ikke ganske det Samme som 
»faire abstraction« ὃ: see bort fra, undtage. Det ikke ganske 
sjeldne sourdre og det i archaistisk Stil forekommende tordre, tors 
og ardre, ars kunde være nævnte, ligeledes ravoir til avoir, og 
assortir sammen med ressortir, —tssant. Det støder, at Forf. ved 
at omtale det sidstnævnte Verbum er kommen til at omtale som 
Modsætning dertil: re&ortir, uagtet begge Ord skrives eens.  Saadanne 
Distractionsfeil mod bedre Vidende burde fjernes ved en omhygge- 
ligere Gjennemlæsning. Hvad der S. 55—57 siges om de defective 
Verber kunde ogsaa være nøiagtigere. Ved bdruire ere saaledes 
brussant, bruissent, bruissasent forbigaaende., Αἱ dbruyant er rent 
Adjectiv, kunde, ligesom ogsaa ovenfor med puissant, savant, vaillant, 
have været anført. »Closant« af clore forekommer ikke. Ved faillir 
kunde baade Betydningen være nær ved og Formen faillir, — issant 
— at fallere være angivne; ligesom ved seowr Partt. séant og sis 
og ved poindre Bet. bryde, pippe frem (Solstraaler, Græsset). 
Som defectivt kunde ogsaa puer have været medtaget. 

Angaaende de følgende Afsnit af Formlæren kan Anm., saavidt 
han overhovedet har Noget at erindre, henholde sig til hvad han tid- 
ligere har yttret om Forf.s større Formlære, fra hvilken de dog 


1) Under Indskydelsen af »t euphonique« foran 4}, elle, on hører egentlig 
ogsaa det i daglig Tale hyppige ne voitlå-t-il pas, hvor a er sammen- 
blandet med den ligelydende Verbalendelse. 

2) vétissais forekommer f. Ex. oftere hos Lamartine. 


,222 Sick. Anmeldelse af 


ikke uforandrede ere gjentagne her. Etsteds ved Substantiverne 
havde der været Anledning til at omtale Ord som un garde-frangaise, 
un chevau-léger (un gendarme), der ikke sjeldent forekomme. Ved 
'Adjectiverne var der Anledning til at tilføje en Bemærknmg om 
deres Brug som Substantiver, der er noget afvigende fra den 
danske, ogsaa med Hensyn til den Lethed, hvormed et Ord bruges 
paa begge Maader. (S. dog Forf. 5. 147)"). Den 8. 88 fig., omtrent 
som hos'de franske Grammatikere, givne Fremstilling af Adjectivernes 
Comparation vilde Anm. have foretrukket at udtrykke noget ander- 
ledes. At et Adjectiv med den bestemte Artikel meget vel kan 
beholde Betydningen af Comparativ 9: Sammenligningen mellem To, 
burde bemærkes. Heller ikke gaaer det an, saaledes som hos 
Duvivier, at henføre Udtryk som /e moins belles til den »absolute 
Superlativ«, der jo netop udelukker Forestillingen om en Sammenlig- 
ning. Superlativformerne paa —issime skulde ikke være adskilte 
fra de »fra Latinen bibeholdte Former«. 8. 100 hedder det: 
»Adverbialformerne bien, mal, peu af de resp. Adjectiver don, mauvais, 
petit« — ikke ganske correct, eftersom δέξῃ 0. 8. v. ere dannede 
umiddelbart af dene, male og pauc-um. Til bon haves jo desuden 
med særlig Betydning dbonnement. — Den fra Nyt af udarbeidede 
Syntax, der ikke er paavirket af noget Hensyn til tidligere For- 
søg, staaer derfor ogsaa over Formlæren. Den synlige Interesse, 
hvormed Forf. har arbeidet, synes Anm. at have baaret mest Frugt 
i Casuslæren. Fremstillingen vilde udentvivl have vundet, om Forf. 
noget mere havde frigjort sig for umiddelbar Paavirkning af sine 
franske Kilder. Denne Indflydelse maa det vel ogsaa tilskrives, 
naar paa flere Steder den bestemte Udførelse af en Regel eller Be- 
mærkning er erstattet ved en Henvisning til fremtidig Øvelse og til 
en umiddelbar Sprogfølelse, der hos danske Disciple jo netop først 
nogenlunde skal skabes. Om nogle til den syntaktiske Del hen- 
hørende Puncter hedder det i Fortalen: »Jeg har ikke troet det for- 
nødent at gjøre Bogen større og dyrere ved at behandle » Orddan- 
nelseslæren« ligesaalidt som »Ordenes Følge« eller de franske 
»Tiders Følge« i særlige Afsnit, da en udførlig Fremstilling heraf 
bliver for lang i en Skolegrammatik, og en forbigaaende Berøring 
af samme liden eller ingen praktisk Nytte har. Ordenes og Tidernes 
rette Følge er Noget, der dog aldrig kan læres gjennem Regler, 


1) Dette gjelder navnlig om Ord paa —teur, oprindelige Substantiver; om 
Ord som bossu, Ο. desl., eller voisn, ami, ennemi, traitre, rival 
(opr. Adjectt.). I det Hele troe vi, at der ved Adjectivernes Brug som 
Substantiver paa Fransk ved Neutralbegreber er noget snævrere, ved 
Mascc. noget videre Grændser end hog os. I mange Tilfælde kan Adjec- 
tivet til Betegnelse af et Neutralbegreb, men ogsaa ellers, kun bruges 
paa bestemte Maader, i visse Forbindelser, omtrent ligesom helier ikke 
vi sige en Blind, en Halt, en Fattig, en Rig, men den Blinde ο. s. v. 
Adskillige gode Bemærkninger og Sammenstillinger om dette Punct findes 
hos en tydsk Forfatter, Corte, i Herrig's Archiv XXXIV. 1. 2. 


- em παρτιτα τ..- 


| 


e 


Fistaine: Fransk Skolegrammatik. 293 


men kun kommer med den udviklede Sprogfølelse, som lidt efter 
lidt opnaaes ad praktisk Vei gjennem Omgang med Sproget.«. Vi 
skulle nu ikke spørge, om en »Regel« da er Andet, end det af 
Andre meddelte Resultat af den Abstraction, de Iagttagelser, som 
man ellers selv, »under opmærksom Omgang med Sproget« maatte 
udføre, eller om Betingelserne for Erhvervelsen af en »udviklet 
Sprogfølelse«, altsaa først og fremmest en omfattende Læsning, ere 
tilstede i vore Skoler. Hvad specielt »Tidernes Følge« angaaer, 
skal Anm. heller ikke benægte, at Meget her kan siges at forstaae 
sig af sig selv, forudsat, at Disciplens sproglige Følelse iforveien er 
vakt, og at det Væsentlige ligger i Angivelsen af de enkelte 
Tiders Betydning og Anvendelse. Men der bliver dog ialtfald enkelte 
Punecter, hvor der er Afvigelser fra vor Sprogbrug, som egne sig 
til udtrykkeligt at fremhæves. Under »Ordenes Følge« henhører 
dernæst Meget, som Anm. ikke skjønner kan forbigaaes, deriblandt Alt, 
hvad der angaaer Adjectivets Plads ved Substantivet. Paa 
dette Punct har Fransken. en fra vor afvigende, bestemt og med 
megen Finhed udført Brug. Detaillen deraf maa vistnok overlades 
tl Ordbogen, men med den til Grund liggende Opfattelse og de 
deraf følgende almindelige Regler bør Begynderen dog udentvivl 
gjøres bekjendt. Wen Plads, som Forf. synes at savne, kunde vel 
for en Del være indvunden ved større Præcision i Foredraget og 
ved at udelade en og anden, Disciplen mindre vedkommende Be- 
tragtning. Til disse almindelige Yttringer skal Anm. tillade sig at 
føle nogle Bemærkninger om Enkeltheder. S. 110 hedder det, at 
»Participierne attendu, eaæcepté, passé, ci-joint, ci-inclus, franc de port, 
vi, supposé, y compris ere uforanderlige, naar de staae foran deres 
Substantiver, men foranderlige, naar de komme efter samme.« 
Dette er ikke ganske correct. Afttendu vilde vanskelig forekomme 
efterstillet; franc de port kan ikke kaldes et Participium og over- 
hovedet bruges disse Udtryk, der mest høre til den juridiske og 
commercielle Comptoirstils Specialiteter, naar de staae foran, som 
rene Partikler, undtagen hvor attendu, vu, etcepté, supposé følges af en 
Gjenstandssætning med que. S. 115, hvor Udtryk som: 2/ a le nez 
long 0. desl. omhandles, maatte ved »Egenskaber« vel tilføjes: som 
ere eller ansees for nødvendige. Under Artiklen ved Landes 
Navne kunde Et og Andet tilføjes. Saaledes ὃ. 117, hvor til de 
Landsnavne »udenfor Europa«, der forbindes med en, ialtfald 
Verdensdelene maatte føjes, vel ogsaa f. Ex. Arménie, Cilicie; 
ligesaa den bekjendte Forskjel imellem Zarmée d'Espagne og de VEs- 
pagne. ὃ. 110 omtales den ved enkelte Egennavne forekommende 
Artikel.  Nøiagtigere kunde det omtrent hedde: Egennavne have 
Årtiklen i Flertal i daglig Tale for at betegne en Familie: [68 Devaux, 
leg Senneval, omtrent som vi sige: Hansen's, Jensen's. I Enkelttal 
forekommer Artiklen kun undtagelsesvis ved Masec., om Personer, 
der iforveien ere blevne omtalte: hyppigere ved Femm.: dels, ved 
Fornavne, i den daglige Tale og med en vis Ugenerthed 
(som /a Rosine hos Beaumarchais, ἃ mor la Juana, ἃ toi la Vit- 
toria hos Dumas), dels, ved Efternavne, om Fruentimmer, der ere 


224 Sick. Anmeldelse af 


enten almindeligt bekjendte, som Kunstnerinder, Forfatterinder (nu 
forældet i urban Stil) eller berygtede (som /a Rosa Vanogza hos 
V. Hugo, la Brinvilliers hos Voltaire).  Forskjelligt derfra er 
det, naar adskillige Navne paa italienske Digtere og Kunstnere 
beholde den paa Italiensk brugelige Artikel, som 16 Dante Ο. 8. v., 
ligesom ogsaa le Camoens og den franske Maler le Poussin. 
S. 119 kunde maaskee de Bynavne, der have fast Artikel, være an- 
givne: af nogenlunde bekjendte Navne er der kun en halv Snes 
Stykker. 8. 120, hvor Artiklens Bibeholdelse ved bien omtales, var 
Undtagelsen dren d'autres at tilføje.  S. 123 nævnes Udtryk som 


-pmarler, causer musique, littérature »i Betydningen stedse, ved en- 


SA 


hver Leilighed at tale om dette eller hint.« Men Bet. af en Gjen- 
tagelse, det Idelige, ligger sletikke deri. 1 Behandlingen af 
Casuslæren (Dativ og Genitiv) er det rette Synspunet fastholdt ἴ). 
Ordningen af Stoffet vilde maaskee være noget lettere, naar man — 
Forf. har snarere brugt den modsatte Orden — gik ud fra (den la- 
tinske) Præposition som saadan. Saaledes hvad der siges i ὃ 181 a) 
og 182 a) om Anvendelsen af ἃ ved Bestemmelser i Rum og Tid: 
ἃ Paris, ἃ Rome, la bataille qu'ils livrérent ἃ Oenoe«, svare vist- 
nok til Parisiis, Romæ paa Latin, men Udtrykket er ligefrem opstaaet 
af ad. 8. 132 synes 8 178 Ὁ om Dativen (ce chapeau est ἃ moi 0. desl.) 
Anm. godt redigeret. Maaskee kunde der tilføjes et Exempel som 
un homme "ἃ moi, hvor ἃ mot staaer rent adjectivisk τ mig til- 
hørende, afhængig af mig. S. 134, hvor der tales om den attri- 
butive Dativ (un verre ἃ vin, un homme ἃ préjugés), var der Anled- 
ning til at bemærke, at ikke blot Artiklen, hvor den behøves foran 
det af ἃ styrede Substantiv, kommer til at staae to Gange (6 pot 
aulait), men at den ogsaa kan blive beholdt foran det andet Sub- 
stantiv, selv om den falder bort paa første Sted' (une bdurette 
ὰ [huile ο. desl.). S. 131 hedder det: »veiller glq., vaage ved En 
(v. sur, vaage over, v. sur la sureté des citoyens«). Vilde man ikke, 
rigtignok med en ubetydelig Nuance, foretrække at sige: veiller 
ὰ la 0.8. v.? (veiller qlq. forekommer ogsaa, f. Ex. hos Vigny i Bet. 
passe paa, holde Øie med). S. 138, ved Udtryk som c'est d'un brave 
citoyen 0. desl., kunde maaskee det ikke sjeldne on dzrait de være 
medtaget. S.S. mangler blandt de Ord, der kræve et Styrelsesforhold mel- 
lem Appellativet og Egennavnet, Ordet mois. S. 142 falder Angivelsen 
af de Ord, der kræve en partitiv Genitiv, lidt kort; bl. A. mangler sans. 
Ogsaa kunde Adverbier som enormément, furieusement —= beaucoup 
være nævnede; ligesom force uden følgende de, som enkeltstaaende 
Undtagelse; faute de (ἃ défaut de) høre ogsaa herhid. Den S. 144 
omtalte »Genitiv ved Stedsbestemmelser paa Spørgsmaalet hvor? og 


1) Hr. F. er ligesom Hr. Pio (8. ndf.) afvegen fra Måtzner deri, at han 

har ladet Betydningen af de og & som Præpositioner træde tilstrækkeligt 

ως frem. Begge have samme Grundlag, men hos Dr. F. er Fremstillingen 

ΠῚ noget livligere og righoldigere, men ogsaa mindre præcis og correct, 
end hos Hr. Pio. 


Fistaine: Fransk Skolegrammatik. ᾿ς 95 


hvorhen? med coté og vpart« hører egentlig hen til Brugen af 
de = fra. (Sml. πρὸς Βορέαο, ἀμφοτέρωϑεν). Uklart forekom- 
mer det Anm., naar det s. 8. siges, at »Genit. (Abl.) i mange Til- 
fælde udtrykker Midlet og Redskabet i Forening: δὲ chacun 86 fait 
juge et punit de sa main « Ved Afsnittet om de bundne og ubundne 
Pronominer S. 158 flg., hvis Indhold vistnok er rigtigt, men noget 
vidtløftigt udtrykt, savnes en Bemærkning om at /uz kan bruges 
enestaaende som Subject”). 5.162 kunde soi-disant og S. 166 c'est 
ἃ qui samt ἃ qui mieux, mieux, være nævnt. Ved avec S. 176 kunde 
det ikke sjeldne Tilfælde, at avec er stillet tilsidst med Udeladelse 
af det deraf afhængige Ord (vowå du pain et du fromage pour 
manger avec) være nævnt?). S. 8. er pour behandlet lidt kort: 
Betydningen bestemt for (ces joujoux sont pour vos enfants) mang- 
ler; ligesaa fordi (pour étre nægre, ne suiscje pas homme og i For- 
hold til (pour avoir attendu δὲ longtemps, que ma vengeance a Éété 
courte)?). Om de S. 177 kunde bemærkes, at det tidligere er blevet 
brugt i noget større Omfang end nu, som Voltaire Charles XII: 
les emnemis, offusqués de la fumée, ne purent 0.8. v., hvor nu snarere 
par; elle avait un préterte plausible d'aller trouver ce prince, nu pour 
o. ἢ, St. Ved par terre maatte ἃ terre vel tillige nævnes. S. 178, 
$ 260, hvor der tales om Præpositionernes Gjeutagelse foran de flere 
af dem afhængige Led, er den nødvendige Gjentagelse af ἃ og de 
ikke omtalt. SS. 181 omtales «Gallicismer« med en og γ. Anm. 
vilde foretrække at indlede den gode Samling Exempler med omtrent 
at sige: En staaer hyppigt saaledes, at det ikke gaaer paa noget 
enkelt Ord i det Foregaaende, men paa Noget, der ligger i Sam- 
menhængen og efter denne forudsættes bekjendt, som: od en étes vous, 
hvor langt ere I med det (som de Tiltalte vide hvad er), en vouoir 
ἃ glq., være vred paa En (for Noget), ἐΐ en a bien usé ἃ Végard de, 
han har (bvad oyerh. Behandling angaaer) opført sig vel mod o.s. v. 
Ved ἐν a (il y va) træder Bet. af w endnu tydeligere frem, da 
det ligefrem er baade: der er der og: der er, med nogen For- 
skjel fra ἐϊ est, som her kunde have været nævnt. S. 182 vilde 
davantage, til Forskjel fra plus, vel bedst oversættes ved: i højere 
Grad. S. 189 kunde si fait være medtaget”). S. 189 har Forf. 
efter Girault-Duvivier omtalt Udtrykket æ/ tient ἃ moi que og il ne 
hent pas 0. 8. v., med. Tilføiende, at »D.s Forklaring forresten synes 
meget lidet tilfredsstillende.« Det vilde vel ellers nærmest være 


nd 


1) Som: les enfants Mmurmuraient, mais lui (den iforveien nævnte Fader) 
continua son chemin. 

2) Noget Lignende er Brugen af aprés med Udeladelse af det afhængige Ord, 
cæ hvad saa, hvad saa videre. 

3) V. Hugo: Bug-Jargal. 

4) Anm. mindes ikke nogensteds at have seet fremhævet den noget særegne 
Brug af Adverbiet δὲ i Udtryk som: i/s sont si ἃ plaindre, 7᾽ αἱ δὲ faim, 
hvor altsaa ὦ plaindre, avoir faim efter Betydningen betragtes som 
Adjectiver i 

Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 15 


226 ᾿ Sick. Anmeldelse af 


Dr. F.s Sag at give en bedre. Anm. skjønner imidlertid ikke, at 
Bemærkningen er grundet. Tenir ἃ er holde ved, som Varbre tient 
au sol par 868 racines (derunder ogsaa je n'y tiens pas, jeg kan ikke 
holde det ud der (her), under de Forhold); dernæst holde paa, 
sætte Pris paa. Hertil slutter sig Ordets Brug for at betegne For- 
bindelse (ἐ tient aux plus grandes familles du royaume), Sammenhæng, 
Afhængighed. Il πὸ tient pas ἃ moi que telle chose ne 86 fasse er 
altsaa: Naar det eller det ikke skeer, staaer det ikke i Sammen- 
hæng med mig, ligger Grunden ikke. hos mig, altsaa == je n'empéche 
pas ο. 8. ν., hvilket falder sammen med D.s »une espéce d'obstacle. « 
S. 142, hvor en Del af de vigtigste Conjunctioner omtales, siges: 
»Naar hedder derimod guand som blot Tidsconjunction: Quand je 
vis que etc,« Men »naar jeg saae« er paa Dansk τ hvergang 
jeg saae og hedder altsaa paa Fransk: guwand 76 voyais, saa at Forf.s 
»Naar« istf. da vel er en ligefrem Skrivfeil. Men saa burde den 
rigtignok have været fjernet. 1 Afsnittet om Indicativen 1911 figg. 
kunde vel et eller andet Sted saadanne Udtryk være medtagne, 
som heureusement que, sans doute que o ἷ., hvor Hovedsætningen lig- 
ger i Adverbiet; ligesom ved de hypothetiske Sætninger S. 204 fig. 
que 8, som ren Betingelsesconjunction, der, skjønt sjelden forekom- 
mende, dog ikke er forældet. 1 Stykket om Conjunctiv har Forf. 
stærkt betonet Udtrykket i Madvigs lat. Gram.:; »I Conj. udsiges 
Noget som en blot tænkt Forestilling.« Det havde imidlertid maaskee 
været ønskeligt, om de enkelte Regler hist og her havde været lidt 
præcisere. Saaledes i $ 308, hvor det hedder: »I relative Bisæt- 
ninger bruges Subjunctiv, naar deres Indhold udtales som en tænkt 
Forestilling, men Indicativ, naar Talen er om noget objectivt Faktisk ; 
nogle Exempler ville bedst vise dette: Pompée asptrait ἃ des honneurs 
qui le distinguassent de tous les capitaines de son temps. Angivelsen af 
disse »honneurs4 er nemlig kun en tænkt Forestilling hos P,« 1), 
Det vilde udentvivl være klarere for Disciplen, naar der, som paa 
det tilsvarende Sted hos Madvig, var sagt, at Conjunetiven her be- 
tegner en Hensigt eller Bestemmelse. S. 206 var concevoir at 
tilføle ved de Villies-Verber, der kræve Conjunctiv. I Stykket om 


1) Som Modsætning anfører Forf. følgende Ex.: 1/ n'est pas juste qu'on soit 
exposé aprés sa mort ἃ des insultes qu'on aurait repoussées pendant 
sa vie, med Tilføiende: »Ved disse »insultes« har Forfatteren bestemte 
Fornærmelser for Øie.« Denne Opfattelse er imidlertid ikke rigtig. 
Qu'on aurait rep., der forresten ogsaa, og uden Forandring af Me- 
ningen, kunde hedde gwon edt rep., staaer her fordi det er en forkortet 
Betingelsessætning: man vilde i levende Live have afvist dem (nemlig, 
hvad der ligger i Meningen, hvis de dengang vare blevne En budag). — 
Urigtigt er ogsaa det — som Exempel paa at Conjunctiven ikke kræves 
efter Relativet med foregaaende Superlativ, naar den relat. Bisætning 
indeholder noget Objectivt — S. 211 anførte Exempel: 6 mosns de 
servitude qw'on peut est le meilleur. Her kunde sletikke blive Tale om 
Conjunctiven. Le moins qwon peut er ligefrem τ det Mindst mulige. 


Fistaine: Fransk Skolegrammatik. 9917 


Conditionnel — der af Forf. opføres som en egen Modus, skjønt 
han indrømmer, at det bruges som et Fortidens Futurum — vilde 
Anm. have fremhævet dets Anvendelse, hvor det staaer dels i ellip- 
tiske Betingelsessætninger som paa Dansk, Latin 0. 8. v. (en ces 
temps-lå vous auries (eusstez) pvensé autrement το illo tempore aliter 
sensisses), dels, og især, hvor det bruges til nærmere at angive og 
udmale hvad der vilde skee eller være skeet under en i det Foregaaénde 
antydet Forudsætning, som: J”imagine donc un homme tel qu'on peut 
crotre qu'Était le premier homme au moment de la création, c'est-å-dire, un 
komme dont le corps et les organes seraient parfaitement formés, 
mars qui 8'Éveillerait tout neuf pour lui-méme ο. 8. v. (Buffon) 
eller lidt anderledes: Un prince doit révéler å son premier ministre 
tout ce qu'on a dit contre ἰωΐ, quand méme on aurait eæigé du prince 
qu'il garderait le silence. (Vigny: Cingq-Mars). Dette strækker sig 
temmelig vidt. Deraf den i Journalstilen almindelige Brug af condit. 
om det, der skal være, efter Forlydende er skeet. I Slutn. 
af Afsnittet om Participierne 1) tales om couté, valu, pesé, »der efter 
Gram. nat. altid bøjes i Tal og Kjøn, uagtet det er vanskeligt at ind- 
see, hvorledes man kan betragte den foranstaaende Accusativ som 
Object for disse Participier: valu kan dog forklares som synonymt 
med procuré.a Men couté kan ligesaa opfattes som — foraarsage. 
Derimod kan peser, have Tyngde, veie, kun være intransitivt og 
Anm. tillader sig, trods Bescherelle, at troe, at Ordet maa betragtes 
som ubøieligt. 

Correcturen er mindre unøiagtig end i Forf.s tidligere Gram- 
matik. Dog mangler det ikke paa Skjødesløsheder i det danske Ud- 
tryk, som »Ord, der indeholde et superlativt Indtryk« S. 210; et 
»Participium, der taber sin Betydning af Tid af Sigte«, eller paa 
forstyrrende Trykfeil, som les méres et sous-préfets (Ὁ: maires); 
verrat, fem. truile. 

Den ydre Udstyrelse er fortrinlig. 

Forfatteren af Nr. 2, Hr. Cand. philol. J. Pio, har arbeidet 
efter en noget anden Plan end Dr. Fistaine, idet ban kun har villet 
medtage hvad han ansaae for bestemt fornødent for Disciplene i 
vore Skoler, specielt vel de lærde Skoler. Det forekommer Anmel- 
deren, at Hr. Pio's Arbeide i det Hele er særdeles vellykket. Det 
vidner om Sagkundskab og Sprogsands og tiltaler ved sin planmæs- 
sige Orden og Correcthed. Forfatteren har søgt under en ligelig 
Behandling af - det indenfor hans Plan faldende Stof at inddrage 
Adskilligt, som ellers blev tilsidesat, og har forstaaet paa et ikke 
stort Rum at faae Meget med.  Skjønt man jo nok kan spore de 


1) Hvad overhovedet Participierne angaaer, da kunde maaskee nok her eller 
under Formlæren Et og Andet have været at bemærke om det passive 
Participiums Brug, f. Ex. som as8is, couché og desl.; croisé τὸ Korsfarer; 
repentie, bodfærdig Synderinde, 0. A. Den almindelige Bemærkning ved 
den active Form om Forskjellen mellem intriguant og intrigant ο. desl., 
har Anm. ogsaa forgjæves søgt. 


15" 


298 Sick. Anmeldelse af 


Kilder, hvoraf Forf. har samlet og maattet samle sit Stof"), bar det 
"Hele dog Præg af selvstændig Behandling. Paa dette saa meget 
bearbeidede Omraade har ialtfald Anm. her dog fundet Et og Andet, som 
han havde overseet, eller der synes ham udtrykt i en heldigere 
Form, end han selv idetmindste saa lige havde bavt paa rede Haand. 
Hist og her vil Fremstillingen maaskee findes noget vel sammen- 
trængt?), og det kunde derfor vel være, at en og anden Bemærkning, 
hvormed Forf. har begrundet en eller anden Enkeltbed eller hævdet 
dens Plads, ikke syntes at staae ganske i Forhold til det Hele. 
Hvad Anm. i det Enkelte har at bemærke, kan saaledes ikke 
være betydeligt. Til 8 6 om Diphthongerne vilde han, ligesom for 
nogle andre Puncters Vedkommende, henvise til hvad ovenfor er 
yttret om det tilsvarende Stykke hos Dr. Fistaine. For Udtalen af 
9 (;) har Forf. den samme Betegnelse som hos Fistaine, nemlig »blødt 
schu. Anm. tiltroer sig hverken noget særdeles skarpt Øre eller 
særdeles bøielige Organer, men kan dog ikke tilbageholde nogen 
Tvivl om at Betegnelsen er heldig. Det synes ham, at man i saa- 
danne Ord, som géant, gigot, major, juif 0. 8. v. har et 7 med en 
eiendommelig, for os fremmed, Aspiration, og at den i Borrings 
Grammatik brugte Betegnelse, »hj«, er nok saa træffende. Ogsaa 
hvad A angaaer, om hvilket det hedder, at det: »i Beg. og Enden 
af mange Ord slet ikke lyder, men høres i enkelte Ord, dog aldrig 
888. stærkt aandende” som i Dansk« — har Anm. nogen Tvivl3), 
En virkelig, hørlig Aspiration kan han idetmindste ikke bemærke. 
Det kan nok være, at der i en tidligere Periode”) har været en 


1) Navnlig da Måtzner's fuldstændige franske Grammatik af 1856. 

2) Saaledes er f. Ex. hvad der I, S. 18 siges om Artiklen fuldkomment 
correct, men Begynderen behøver Oplysning om den »partitive» Artikels 
Brug, og da denne paa dette Sted ikke findes, maa Læreren altsaa enten 
supplere det Manglende mundtligt, eller henvise til det paagjeldende Sted 
i Syntaxen, hvad ogsaa vil have nogen Vanskelighed. 

3) Hos Fistaine S. 10 hedder det: »H er i mange Ord aspireret og der 

fuldkomment hørligt, skjønt det er mindre skarpt og ligger mere tilbage 

i Munden end det danske ὦ, og faaer derfor noget Gutturalt ved sig; 

i andre Ord er det derimod aldeles stumt. Enhver Franskmand vil der- 

for tydeligt antyde Forskjellen mellem Ord som auteur og hauteur. Hvor 

forøvrigt ᾧ er aspireret, og hvor stumt, kan Øvelsen lidt efter lidt bedst 
lære.« Der havde, for ikke at tale om de enkelte Ord, som særligt 
maae mærkes, været Anledning til at angive Grunden til Forskjelligheden, 

Ordenes Afstamning eller Ikke-Afstamniug fra Latinen. τς τῇ 

Hos Palsgrave (Génin 5. 17) hedder det: »This letter 4, where he 

is written in frenche wordes, hath somtyme suche a sounde as we use 

to gyve hym in these wordes in our tong: »have, hatred, hens, hart, 
hurt, hobby,« and suche lyke, and than he hath his aspiration: and 
somtyme heis written in frenche wordes and hath no sounde at all, no 
møre than he hath with us in these wordes: »honest, honour, habund- 
aunce, habitacion«, and suche like, in whiche ἃ is written and nat 


4 


Sme 


Pio: Fransk Formlære og Syntax. 229 


større Tilbøielighed dertil, end nu, men i det Hele er Sproget mod 
Aspirationen. Der er ganske vist Spor af den i de Ord, der ikke 
have latinsk Oprindelse, forsaavidt som den opstaaende Hiatus taales, 
men udover dette gaaer Aspirationen neppe heller. (Paa samme 
Maade staaer ὦ i trakir). Hvor lidet h gjælder for et virkeligt Bog- 
stav hos Franskmanden, fremgaaer netop af den megen Vaklen i 
Skrivemaaden, af Inconsequentsen ved Overføring af Ord fra Latinen 
(husle, huis, huttre men liæerre), af Usikkerheden ved Gjengivelsen af 
fremmede Ord med eller uden 4. — Det følgende Afsnit om Nomi- 
nalflexionen indtil Verberne synes Anm. godt behandlet. En Bemærk- 
ning, der ofte oversees, er hvad der siges S. 29 om den alminde- 
ligere relative Brug af det ubetonede gue. Hist og her vilde Anm. 
have medtaget Et og Andet, som ved Comparativerne paa —eur 
5. 19, S. 21 ὁ (eamrés), S. 33, 3 52, daf. Ex. huitaine og quinzaine ere 
hyppigt forekommende Ord.  Urigtigt er hvad der siges om quel- 
conque, at det »mangler Flertal« ; eiheller kan vel maint opføres som 
baade »vedføiet« og »selvstændigt« Prønomen. Hvad Verberne angaaer, 
ere vi mindre enige med Hr. Pico, navnlig fordi Anm. ikke kan finde til- 
strækkelig Grund til at opstille Ordene paa —o0wr som en egen 
Classe.. Anomalfortegnelsen er forresten omhyggeligt udarbeidet. 
Ved sis kunde tilføjes Betydningen: beliggende, ved druyant at 
det bruges adjectivisk. I $ 93, om Adjectivers Dannelse, vilde Anm. 
ved Endelserne —adle og —ible tilføje: undertiden activt, som 
kan gjøre Noget (som capable, équitable, ogsaa horrible, terrible"). 
Ved Adverbierne 8 95 maatte ὅγε hellere overs. ved kortsagt og 
især de dobbelte Former, das og dassement, cher og chérement 0. 8. v. 
ikke lades uomtalte. 311 saadanne Ord, som tire-bouchon, chauffe-lit, 
fainéant, 8 96, er Verbet vel snarere Præs. Ind. end »Imperativ«. 
Ved Syntaxen have vi kun Lidet at bemærke. Paa nogle Steder, 
som 5. 1. Anm., synes Fremstillingen 08 noget vel concentreret og 
hist og her kunde ved en ikke betydelig Tilføjelse Adskilligt,bequemt 
være medtaget. I 821. 1. om »Ablat. respect. ved Tillægsord: som 
beau de visageu 0. s.v. kunde tilføjes: og Verber (Ι faut que nous 


sounded with us. Whiche thynge also happeneth in the frenche tonge, 
in all suche wordes as be deducted out of latin wordes whiche be written 
with ἃ and sounde hym nat in that tong, as in these wordes: habdt, 
hérbe, homictde, håste, håmble, the h shall nat have his aspiration, for 
the latin wordes that they come of, though they writte ἃ, sound it nat, 
as apereth by” habitus, herba, homicida, hospes, humilis; and so of all 
suche other«. 1 den følgende Opregning af Ord,.af hvilke nogle nu ere 
forældede, nævnes som aspirerede hardillon og hyerre. — Den samtidige 
(1530) Franskmand Sylvius skriver hat, hat, havons, men eliderer e af 
je foran ai og avois. 

I det ældste Sprog findes —adle brugt rent passivt, som veltres 
(Mynder) caeignables, hosturs (Jagdfugle) muadles (Roland 1,183) ved 
Siden af enchaignez og mues (3: qui ont mué). Atter anderledes: vertud- 
able, om den, der har vertu Ὁ: Tapperhed, Kraft. 


mt 
--- 


230 Sick. Anmeldelse af 


luttions de ruse avec ces chasseurs d'homme (Dumas) hvor de ruse ikke 
er nogen Midlets Ablativ). Det følger egentlig af sig selv, at man 
maa kunne sige ἐ boite du pied droit ligesom il est boiteuv d. p. d. 
Hvad der siges 8 58, at »ikke faa Reflexiver kunne aflægge Pro- 
nomenet uden Forandring: Le soleil se couche og coucher dans un lit« 
0.8.V. — synes Anm. ikke ganske heldigt. Μὰ det ikke snarere 
hedde, at coucher, som andre Verber, er baade transitivt, (og derved 
tillige reflexivt), og intransitivt: coucher un enfant, coucher qlq. part. 
I & 81, S. 44, hvor der tales om Conjunctiv efter croire ο. 8. v. 
med Nægtelse i Hovedsætningen, er i Anm. tilføjet: »Undertiden 
kan ogsaa paa anden Maade, ifølge Forbindelse og Mening, det 
styrende Udsagnsord "antage Betydning af en Usikkerhed eller Tvivl 
og derfor medføre Subj. i den afh. Sætning: Son erreur c'est 
davoir cru quun νοὶ påt se résigner.,. — On 'comprend, qu'un 
pareil pays, peuplé par de tels habitants, puisse étre V'Ééternelle 
pepiniére de toutes les insurrections possibles. — Je congois que 
quelques éÉécrivains se soient plu etc.«  Bemærkningen er i sig selv 
ganske rigtig og det første af de anførte Exempler er træffende og 
bedre anvendt end. hos Måtzner S. 390. Men de to sidste Exemp- 
ler høre neppe hid, men til det Foregaaende, 8 81 ὃ, efter- 
som comprendre og concevoir betyde: finde rimeligt.  » Devoir 
de, skylde at«, & 87, a, Anm. er uklart. Skal det være: 86 
devoir de faire telle ch., at skylde sig selv at o0.s.v.?. Ligesaa: 
»vous le soupgonneg d'une haine couverteu ὃ 27, 3, som Exempel paa 
Brugen af de til at betegne »den virkende Grund«. [8 90. 3, 
hvor Brugen af ἃ med Infinitiv efter avowir Ο. desl. omtales, hedder 
det som Exx.: »C”est ἃ croire. 71 était ἃ désirer (df. activt faire ἃ 
croire, ἃ savoir).« Udtrykket ἃ savoir, der er flertydigt, burde være 
oversat og hvad er fatre ἃ crowre? Det seer idetmindste ud som en 
Forvexling med faire accroire ἃ αἷᾳ., bilde ind, der af Forf. selv 
omtales i Formlæren und crowe. Det meget sjeldne ἐΐ ἐμὲ fåche 
i 8 91. 1, hvor fåche er — est fåcheuæx, vilde vel bedre ombyttes 
med et andet Exempel. — Om Part. prés. troer Anm. at turde 
henvise til hvad han tidligere har yttret i dette Tidsskr. ved at 
omtale Prof. Ingerslevs Grammatik. Ved $ 106, om Adjectivernes 
Plads ved Subst., vilde Anm, ligeledes have tilføjet Et og Andet, 
saasom den trivielle, men af Disciple ideligt forglemte Bemærkning"), 
at naar et Adjectiv med et deraf afhængigt Ord staaer efter Sub 
stantivet, man da i Oversættelsen til Dansk ikke kan flytte Adjec- 
tivet alene foran Substantivet, altsaa f. Ex. un devoir facile ἃ 
remplir paa Dansk ikke: en let Pligt at opfylde.: (Ligesom: un 
homme (d'un grand talent et γιὲ pouvait se vanter — paa Dansk: en 
talentfuld Mand, som kunde ο. 8. v., uden et). De følgende 88, om 


mm 


1) At den i et ubevogtet Øieblik ogsaa kan glemmes af Andre, sees af et 
Sted i den nedenf. under Ill. omtalte Bøg, hvor S. 121 Ordene une 
naive vanité d'høtesse i Noten ere oversatte ved: »en barnlig Hotelvært- 
indes Forfængelighed «. 


Pio: Fransk Formlære og Syntax. 231 


andre Taledeles Plads og om Inversionen,. synes Anm. heldigt ud- 
førte. Et hyppigt forekommende, i Grammatikerne, saavidt vi vide, 
ikke omtalt Tilfælde, er den Anakoluthi, der indtræder som Følge 
af at Adjectiver (Participier) stilles i Spidsen af Perioden og det 
Substantiv, hvortil de høre, i det Følgende ikke staaer i Nominativ, 
men ved en Forandring af det grammatiske Subject ligger i et andet 
Ord, sædvanligt et possessivt eller personligt Pronomen. Denne, 
Form for Sætningen, hvis vidtgaaende, flerformede Frihed bidra- 
ger meget til Talens Bevægelighed, falder hos os altid Begynderen 
vanskelig. 

Forf. bruger en »forbedret» μοι, Vor Retskrivning 
har lidt baade af forliden og af formegen Omhu, saa at der maa- 
skee kun er faa Forfattere — Ordet taget i vidtløftigere Forstand 
— der ikke have deres Egenheder. Men en nogenlunde almindelig 
Skrivebrug bestaaer dog, og at afvige fra denne synes os ialtfald 
i en Skolebog betænkeligt — selv om man ellers kan finde sig i 
ngense« og »frikende« eller i »København« paa Titelbladet ved 
Siden af Navnet »W. Prior«. 

Correcturen er meget nøiagtig. 1, S. 23 staaer des Cicérons, 
les Achilles for des C., des A.; 2, 8. 4, 13: med brune Øine f. 
med de br. Ø. 1, Till. 8. 4 staaer νῦρ pourguoin: den bestemte 
Artikel er her ikke ret paa sin Plads. 

III. Herr Professor Borring har, dennegang i Forbindelse med 
en Medarbeider, Herr Bay, forøget Antallet af de af ham selv 
eller i de sidste Aar af Andre udgivne franske Læsebøger. At 
Bogen just afhjælper nogen Trang, vilde vi ikke turde paastaae. 
Den er ligesom Lassens Læsebog delt i to Cursus, uden at de 
dog ere parallele, og, ligesom i Lassens-og i Prof Borrings egne 
Læsebb. f. Mellemclasser, ledsaget af en fortløbende Oversættelse 
af Gloser og. Phraser. Hvad Valget af Stykkerne angaaer, synes 
det Anm., at anden Afdeling staaer over første.  sUdgg. have 
søgt- at give Bogen et »skandinavisk Præg« ved at optage 
forskjellige om Sverrig og Norge handlende Brudstykker af 
X. Marmier. Der kan spørges, om det ikke vilde være 
rettere at hente Stoffet fra franske Tilstande og Begivenheder, 
men derom ville vi ikke strides med Udgg. Derimod troer Ånm., — 
hvad ogsaa Udgg. selv, efter Fortalen at dømme, synes at have for- 
udsat — at de af »Dagbladets« Revue de la Semaine« optagne 
Artikler om kjøbenhavnske Begivenheder, (den svenske Konges Besøg, 
Studentermødet i 1862), helst maatte have været udeladte. Selv 
om den Betænkelighed her just ikke kommer til at gjelde, som der 
kan være ved om indenlandske Anliggender at hente Beretningen 
fra et politisk Dagblad, der har sit specielle Standpunct, saa er det 
overhovedet misligt at bruge et Stof, der ikke baade i Form og Ind- 
hold er originalt fransk. Vistnok er der i de paagjældende Stykker 
adskillige Ucorrectheder ”), som kunde have været fjernede, men 


ἢ For at tage et enkelt Exempel ere S. 39 de danske Ord . .. »at han 
vilde bringe ham (Frederik VII) sin Tak og Hyldest« gjengivne ved: sgu" 


232 : Sick. Anmeldelse af 


Mangelen ligger dybere. Anm. troer — idetmindste hvis han tør 
paaberaabe sig sin egen Erfaring — at det overhovedet er meget 
vanskeligt, i en correct og for Franske tiltalende Form at give en 
nøjagtig Oversættelse af en paa Dansk foreliggende eller dog tænkt 
Beretning om vore Forhold og Begivenheder. Skal dette naaes, 
maa man begynde med at stræbe at vinde et fransk Synspunct : 
888 kommer Udtrykket, den franske Colorit snarere og lettere. Men 
dette vilde føre os for vidt. 

. Hvad Ordforklaringen angaaer, da beroer Bestemmelsen 
om hvad der i en saadan skal meddeles eller ikke, jo paa et Skjøn. 
Dog troer Anm., — for ikke at tale om, at ganske almindelige Ord, 
som /ard, poisson, 0. 8. v. endog gjentagne Gange ere oversatte, — 
at den ialtfald til anden Afdeling kunde være indskrænket en hel 
Del. Et saadant Hjælpemiddel er unødvendigt for dem, der ere 
modne til at læse de historiske Stykker og de Digte, som findes i 
dette Afsnit. Εἰ enkelt af de poetiske Stykker, Slutningen af 
Lamartine's »Hymne du Matin« (i »Harm. poét. et relig.« II), er 
overhovedet lovlig vanskelig for den yngre Alder. Derimod savnes 
paa flere Steder en Forklaring af virkelige Vanskeligheder. Anm. 
har saaledes truffet S. 71: entendant piquer les premiers coups du 
midi, — et Udtryk, der var ham ubekjendt. Det maa staae intran- 
sitivi: lyde, slaae, medens det, ellers nok kun forekommer som Sø- 
mandsudtryk, om at slaae paa en Signalklokke. S. 70 kunde: %7'était 
pas trop flatté de leur visite gjerne være oversat, ligesom 2,13 navrant 
og 2,17 toucher i Bet. hæve Penge. Fremdeles S. 54: des souches de 
Noél, og S. 148 un enfant terrible, hvis egentlige Betydning — Barnet, 
der compromitterer de Voxne ved for Trediemand at gjentage 
deres Ord — ofte oversees. ὃ. 175 un pigeon de pied, hvad Anm. 
ikke forstaaer. Hist og her mangler en oplysende Bemærkning, som 
S. 133 le vieuxr Neck (Ὁ: Nøkken), 178 Balmat, 180 la plaisanterie 
dEmpédocle ο. fi. Paa nogle Steder er Oversættelsen eller For- 
klaringen ikke correct. Hvad Anm. ved en, som han tilstaaer, ikke 
særdeles nøjagtig Gjennemlæsning har stødt paa, er især Følgende. 
S. 53: Mais je ne Var plus [le cheval]; je Vai changé contre un ha- 
billé.de sote, hvortil Noten lyder: »un habillé de sote, en Børste- 
klædt, et Svin.« Men un habillé de 8. vilde ikke staae alene som 
et substantivisk Udtryk; det maa oversættes: en (neml. Hest), som 
er klædt i Børster. 5. 72: Vous en serez pour vos frais. 
d'esprit et votre charbon, hvortil Noten: »De faaer at betale deres 
Vittighed og deres Kul, men Intet videre.« Dette »Intet videre« 
ligger sletikke deri. Det maa oversættes: De vil have spildt 
(komme til at bøde med) den Vittighed og de Ku), De har spenderet. 
Sammest. ere gratter og cuire i Overskriften overs. ved »skrabeu« og 


présenterait 'hommage de sa gratitude«. Men denne Brug af Conditionnel 
er ucorrect. Her ligger i Tanken hverken Hensynet til en tilgrundlig- 
gende Betingelse eller til en Andens Mening: det maa derfor hedde: 
qu'il allait lui présenter, qu'il lut présentait (offrart). 


Bay & Borring: Samling af franske Læsestykker af den nyeste Literatur. 233 


»skjære, smerte«. Men derved kommer hverken Betydningen af det 
gamle Mundheéld frem (vort: Efter den søde Kløe kommer den sure 
Svie), eller Allusionen til de i Fortællingen omtalte Høns, der 
kradse i Jorden. 2, S.8 læses: ἐΐ πὸ 'voulut pas en avoir le démenti, 
og dertil Noten: »vedgaae Skammen over at havé gjort det Mod- 
satte«. Tanken er skjæv, eftersom Drengens Forlegenhed netop 
maatte gaae ud paa at have troet hvad der fortaltes ham. Det 
maatte hellere oversættes ved: lade det »blive til Løgn«, frafalde 
det engang Sagte eller Besluttede. S. 89 staaer der: 16 minerat 
qu'on en tire donne sotæante et quelquefois quatre vingts pour cent de 
fer brut, hvortil Not. »drut, Brutto«. Men ὄγωξ er her ikke noget 
Handelsudtryk, men et Adjectiv: ταδί. 8.193 begynder det ovenf. 
omtalte Brudstykke af Lamartine med følgende Vers: O Dieu, vois 
sur la terre! Un pale crépuscule Tewnt son voile flottant par la brise 
essuyé.. Her burde Oversættelsen angives. En Discipel vil ikke und- 
gaae at oversætte: O Gud, see hen paa Jorden — hvilket vilde 
være falsk. Udtrykket «gjør nogen Vanskelighed. Sammenligner 
man imidlertid Stedet med de foregaaende Paralleler i Originalen: 
O Dieu, υοἱϑ dans les airs! VPaigle ὀρογάμ s'élance Dans V'abime 
éclatant des cieux, og: O Dieu, vois sur les mers: le regard de Vaurore 
Enfle le sein dormant de POcéan sonore, — saa er det tydeligt, at 
det er en friere Vending, der maa opfattes som om der stod: vors 
le crépuscule teindre — Vaigle $8'élancer — le regard de lVaurore 
enfler 0. 8. v. I samme Strophe, hvor de af Morgensolen gjennem- 
furede »Zambeauxu af Nattens mørke Skyer sammenlignes med Vimp- 
ler, hedder det: 115 pendent aux tentes du soleil Comme des pavillons 
quand une flotte arbore Les couleurs de son roi dans les jours d'apparetl, 
og hertil i Noten: »Un jour d'appareil, en Afseilingsdag; 7appareil, 
n., Afseilingen; apparetller, gjøre Fartøiet klart til at seile.« Dette 
er imidlertid en slem Misforstaaelse. Αἱ en Flaade heiser en Mængde 
Flag og Vimpler til Kongens Ære fordi den afseiler, altsaa til Or- 
logs, giver ikke ret nogen Mening. Men un jour d'appareil er heller 
ikke »en Afseilingsdag«, men en Festdag,.… Høitidsdag, paa 
hvilken det passer meget godt at Skibene flage. Til: ἴα nuit qui 
Tenfanta (der tales om Dagen) S. 195 staaer i Noten: »enfanter, 
undfangeun. Men enfanter betyder føde, netop i saadanne figurlige 
Udtryk som paa dette Sted. S. 196 staaer i La Charité (af V. Hugo): 
Tandis qu'un timbre d'or sonnant dans vos demeures Vous change en 
Joyeux chant la voix grave des heures 0.8. v., hvortil i Noten: »Timbdre 
dor Guldklang«, hvilket er uforstaaeligt og urigtigt. Der menes 
ligefrem et forgyldt Taffeluhr med Spilleværk. 

- Correcturen er god. S. 211 L. 31 er Ordet Anjou udfaldet. 
3,112 L. 4: d'Azel et Valborg mangler de. S. 12 L. 9 ἢ ἢ. staaer: 
des rois, ce fils 0. s. v. Der maa staae Kolon. Den falske Inter- 
punetion forstyrrer den hele lange Periodebygning. 

IV. Om denne lille Bog kan ikke være Meget at sige. Til 
Hjælpemiddel ved Indøvelse af de første Elementer synes en af 
Prof. Lassen i Kolding i sin Tid udgiven, blot af danske Exempler 
bestaaende Oversættelsesbog os at være nok saa heldig. Oversæt- 


2834 Sick. Anmeldelse af 


telse fra Dansk til Fransk, der for rene Begyndere ikke bliver stort 
Andet end en Retrovertering, slutter sig vel naturligst til Læsebogen, 
For dem, der ere komne videre, staaer Sagen naturligvis anderledes, 
men det forekommer Anm., at de franske Exempler, der hos 
Prof.Ingerslev ere stillede foran de danske, ogsaa for Syntazsens 
Vedkommende, da blive unødvendige. Hist og her er der nogen 
Mangel paa Correcthed i det Enkelte. Anm. skal angive, hvad han 
ved at gjennemløbe Bogen er stødt paa. S. 4: en Hund af Træ; 
Exemplet skulde vel just hedde: en Træhund. S. 4: bocal har i 
Plert. bocaux. S.S. »To Trykfeil« hedder ikke correct deux nerrata«, 
men d. fautes d'impression, da errala er en Trykfeilsliste, hvad 
ligefrem følger af Flertalsformen. S. 7: »forførerisk« bedder snarere 
séduisante end »séductrices. Der kunde gjøres en ubetydelig Forskjel, 
men séductrice er ialtfald sjeldent. 8. S. staaer i Fransken: Ælle 
lut est bien inférieure en sciences — oversat ved — »i Kundskaber«. 
Men det er 'bekjendt nok, at des sciences ikke har denne Betydning. 
Science er Viden, Kundskab; 68 sciences bestemte (de »exacte«) 
Videnskabsfag. ὃ. 13 savner Anm. Exempler paa- »avowr« i Bet. 
faae. S. 14 »saucissev: Pølsen i Alm. er snarere doudin. S. 34 
kunde den transitive Betydning af asseoir være medtagen i 
Exemplerne. S. S. forekommer, som Exempel paa at Verbet kunne 
(9: forstaae) oversættes ved je [ne] saurais, til Oversættelse Ordene: 
»vi kunne ikke dandse«. Anm. har tidligere, ved at omtale 
Prof. I.s Læsebog, gjort opmærksom paa at dette er en Misfor- 
staaelse af Sprogbrugen. S. 40 staaer i Fransken: Soit paresse, soit 
Faiblesse, il napprend rien: med den opgivne Overs. »Svaghed«. 
Heri er der noget Skjævt. Sige vi, at en Discipel «er svag i Fransk 
og vanskeligt kan følge med«, saa hedder dette ganske vist ligesaa 
paa Fransk: & est faible pour (sur) les mathématiques 0.8. v., men 
»faiblesseu vilde neppe bruges uden om legemlig Svaghed. 
S. S. vil at »aflægge Regnskab« neppe hedde absolut »rendre 
comptew. Der siges neppe Andet, end rendre c. de gl. ch. eller 
r. 868 comptes. ὃ. 43: Tørv hedder ikke »des tourbes« men de la 
tourbe. ὃ 50; ved »noranges« uden videre Tilføielse forstaaes vel 
snarere Appelsiner end »Pomerantser«. SS. S. »Fuldmaane«, 
dertil opgivet: »udtr. Maanen fuld«. Det hedder vel hellere Ze pilen 
de lune, la pleine lune end νέα lune pleineu. 

V. Dette lille Hefte er for saa lang Tid siden udarbeidet og 
tildels offentliggjort, at Forfatteren deraf vel selv tør sige et Par 
Ord derom, saameget mere som han derved tillige faaer Leilighed 
til at omtale nogle, ovenfor forbigaaede Puncter i Hr. Pios Gram- 
matik. Dengang det første Afsnit, om Kjønnet, i 1845 nedskreves 
uden at noget særligt Hjælpemiddel stod mig til Raadighed, troede jeg 
at kunne ordne dette ikke fortrinsvis vigtige, men lidt besværlige Punet 
af Formlæren noget rigtigere og overskueligere, end jeg havde fundet 
det fremstillet. Dette beskedne Formaal troer jeg blev forsaavidt 
naaet ved disse faa Blade, der siden ere benyttede saavel af Andre 
som af Hr. Pio. Naar jeg da nu overhovedet omtaler det nye Af- 
tryk, for hvis Foranstaltning der forelaae særlige Grunde, saa er det 


Ingerslev: Materialier til at indåve den franske Formlære. 9235 


nærmest for selv at gjøre nogle Udsættelser. Ved at see Aftrykket 
ligge færdigt har jeg nemlig fundet, at der havde været Anledning 
til -at underkaste første Udg. større Forandring, især at Et og Andet 
hellere fra Texten maatte have været nedflyttet til Anmærkningerne,. 
f. Ex. co, coite!"), dernæst, at disses Indhold nogle Steder kunde 
have været fuldstændigere. Saaledes burde i Noten 33 ialtfald 
agquilin, der ligesom feu follet og race chevaline, ovine i Gramina- 
tikerne er udeladt, have været medtaget. (Hagard er tilfældigen ud- 
faldet) 3). — Hos Pio er a opført blandt de masculine Endelser: jeg 
troer uden tilstrækkelig Grund. Hvad der kan anføres, naar de 
fremmede Ord fradrages (un sopha, opéra, une razzia, villa), er ha, ha 
(un haha), der ligesaavel kan skrives ah, ligesom i ældre Bøger ἡ ό 
bien, hvor nu eh bien, samt drouhaha, der knap kan kaldes et Ord; 
dernæst. δαδα, caca, dada, papa — Altsammen hentet fra den første 
Barnealder ?). Hvad der S. 8 er antydet, at Ordenes Kjøn ogsaa 
kunde bestemmes ved blot at angive de Puncter, hvor det afviger 
fra Latinen, er hos Pio nærmere udført. Det andet, ikke forhen 
trykte Afsnit haudler om Sprogets Lydlove og Overgangen fra La- 


1) Hos Aubertin i »Gramm. moderne des Éécrivains frangais« hedder det 
rigtigt: νοοῖ invartable: elle, i reste cois. Den gamle fém. var dels coie, 
dels coite (sjeld.). Havde jeg tidligere kjendt denne Bog, vilde de an- 
tydede Udsættelser: være undgaaede. Aubertin er meget confus, hvorpaa 
jeg blot vil anføre det Exempel, at han taler om et sne euphonique« i 
Sætninger som: ce role est beaucoup plus grave qu'on ne pense, med den 
tilføjede Forklaring: »c'est peut-étre aussi le ne italien, notre pronom en, 
retourné: che ne dite! qu'en dites-vous?. Imidlertid har han dog prøvet 
påa at gaae en selvstændig Vei, og der skal nogen Dristighed til for at 
en Franskmand kan tale om et Neutrum og om Casus. Αἱ han saa 
atter gjør Formeget af det, er en anden Sag. Bogen har nogen Vigtighed, 
fordi den indeholder en paa mangfoldige Enkeltheder udstrakt Prøvelse 
af Sprogbrugen og af Grammatikernes traditionelle Forskrifter, der ikke 
altid passe til Sproget, som det nu er. En Bog, der er støttet til en 
saa omfattende og nøiagtig, man kunde fristes til at sige en saa over- 
dreven nøiagtig Læsning, kunde vanskeligt skrives uden af en Indfødt. 
Forresten findes der i den adskillige uholdbare Paastande, netop om 
Enkeltheder, f. Ex. naar han forkaster fémm. maligne, som skal hedde: 
»maline«, og métisse; naar Påques fleuries forklares: νφμαπά il y a des 
fleurs ἃ Påques«; naar alle By- og Stednavne gjøres til mascc, som Rome 
est beau, Marseille est beau, uagtet dog ganske vist Ingen vilde sige: 
le grand eller Pancien Rome, le riche Marseille; naar artistique som 
fransk Ord forkastes og adskilligt Andet. 

?) I nogle Aftryk er ved Ordet patron en forvirrende Feil bleven staaende 
fra første Udgave. 

Ἦ Baba forekommer i det daglige Liv ogsaa som Navn paa et Bagværk; 
le dada er det, som Barnet har Lov til at give »Dada«; at papa har 
holdt sig ud over Barnealderen, forandrer ikke Ordets Beskaffenhed, 
medens maman har faaet en anden Form. Af samme Slags ere Zolo, 
dodo (sove), bobo (Av, Ondt); Mimi som almindeligt Navn for Smaapiger. 


236 Sick. Anmeldelser 


tinen (tydske og nordiske Ord) til Fransk. Det samme Punct er 
behandlet hos Pio, 1 S. 10—17. Hr. Pios Fremstilling — thi Ind- 
holdet er paa begge Steder væsentligt det samme — er kortere, 
mere schematisk, men ogsaa noget fuldstændigere end min, der maa- 
skee vil synes at ligge lidt ud over en Discipels Standpunct. Dog 
har jeg søgt kun at tage Exempler af saadanne Ord, der kunde 
forudsættes bekjendte, og jeg troer, at dette Stykke, om det skal 
gjøre nogen Nytte, ikke væsentligt kan forkortes. 


Odense, i Februar 1864. 
Sick. 


Latinsk Læsebeg af C. Berg og R. Møller. Iste Deel, 
2den omarbeidede Udgave. Kjøbenhavn 1863… 


L | 

For omtrent "/4 år siden udkom den udg. af C. B.s og R. M.s la- 
tinske læsebog, 1816 års cursus. Da jeg har havt lejlighed til at 
sætte mig ind i begge udgaver, skal jeg forsøge på at sætte al- 
menheden istand til at bedåmme, hvorvidt der heri er leveret de 
lærde skoler et godt og brugbart apparat. 

Strax i begyndelsen opdager man, at læsebogen er under- 
gået en betydelig forandring, ja at et helt afsnit af den er al- 
deles omarbejdet. De 6 første sider ere ordret optagne fra den 
gamle udgave, indeholdende indledende øvelser, iste, Zden og 
noget af 3die declination. Pag.7 begynde verberne, og der følges 
nu den plan, at en hel conjugation gives fuldstændig, inden man 
går over til den næste. Samtidig hermed indøves declinationerne, 
adjectiver, talord og pronominer, idet afdelingen i stårre stykker 
(II, TIL ο. 8. v.) beror på dette sidste princip, afdelingen i. mindre 
derimod (1, 2, 3, 0.8. v.) tjener til at adskille de forskellige tem- 
pora, således at præsens, imperfectum og futurum indicativ activ i 
liste conjug. indeholdes i II, 2, perfectum, plusqvamperf. og futur. 
exact. i II, 3, imperativ, infinitiv og participium i 11, 4. Dernæst 
fortsættes i passiv på samme måde gennem hele I1ste conjug., og på 
samme måde behandles de 3 øvrige conjugationer. Derimod var 
den første udgave indrettet således, at først behandledes alle 
praesentia af de 4 conjugationer, dernæst alle imperfecta ο. 8. v., 
medens man samtidig dermed skred frem gennem declinationer, 
adjectiver 0. 8. v. 

Det er altså et aldeles forskelligt princip, der er lagt til grund, 
og sporgsmålet bliver da, hvorvidt forandringen er heldig. Jeg skal 
nu ikke nægte, at det altid har forundret mig højlig, at udgiverne 
i den lste udgave turde vove således at sammenblande conjugatio- 
nerne og at skille tempusformerne fra hinanden. Man udsætter 
sig jo åbenbart derved for, at disciplen ikke bliver sikker i conjuga- 
tionerne. Det er overhovedet en temmelig mislig sag, forekommer 
det mig, inden den unge er sikker i formerne, at drage sammenlig- 


R. Christensen. Anmeldelse af C. Berg og R. Møller: Latinsk Læsebog. 987 


ninger mellem de forskellige former. Man løber fare for, på 
den ene side at den. unge ikke lærer hver enkelt conjugation sikkert, 
da hans opmærksomhed strax spredes i forskellige retninger og 
nødes til at være henvendt på forskelligheder, der kunne falde ham 
vanskelig nok at erindre, og at han på den anden side ikke får 
den forventede nytte af sammenligningen, da han mangler et sikkert 
grundlag. Det er dog virkelig aldeles urimeligt δ. forlange af 
disciplen, at han i grammatiken (thi dertil tvinges vi jo ved ordningen 
i den iste udg. af læsebogen, da grammatiklæsningen vel ikke kun være 
synderlig langt forud for læsebogen og i ethvert tilfælde først får 
sin betydning ved at formerne indøves ved exempler; thi kun derved 
kan det lykkes at få disciplen til at bevare formerne) skal lære de 
4 conjugationer, ikke den ene efter den anden, men parallelt med hver- 
andre, indicativ af alle 4 conjugationer på én gang, fårend man har lært 
én hel conjugation som grundlag, Ikke at jeg dermed vil udtale min 
misbilligelse af al sammenligning overhovedet; tvertimod, jeg sætter 
overordentlig pris på den og benytter den meget i min undervisning, 
men vel at mærke kun til at bevare det allerede lærte, eller 
til, hvor jeg har et sikkert med en klar oversigt forbundet 
grundlag, at lette indprentningen af noget nyt; hvor stor betydning 
den har herved, er jeg mig fuldstændig bevidst, Men det er et 
aldeles galt princip, der kun bringer forvirring, at begynde på nogen 
sammenligning, forend man har et fast udgangspunkt. Lad disciplen 
lære iste conjugation rigtig udmærket, lad ham faae den indøvet 
ved en række exempler, lad ham, hvad der dog er ligesaa vigtigt 
som conjugationernes indbyrdes forhold, blive opmærksom på tidernes 
og mådernes forhold til hverandre, lad ham være saa stiv heri som 
muligt er, og lad ham så gå til de øvrige conjugationer, så har 
man et fast udgangspunkt, så stå de enkelte conjugationers ligheder 
og forskelligheder snart klart for ham, så hjælper 1816 conjugation 
ham til hurtigere at lære Zden og omvendt denne til at bevare hin, 
og så opnår han den sikkerhed i formerne, der er det nødvendige 
grundlag for en ordentlig latinundervisning. I det andet tilfælde 
bliver det hverken helt eller halvt, hverken den ene eller den anden 
conjugation læres ordentlig (idetmindste af en stor del af classen); 
thi drengen savner de holdepunkter, der skulle hjælpe ham til det 
tilsigtede overblik. Det var derfor efter min formening en hoved- 
fejl ved den ældre udgave, at den adskilte tiderne fra hinanden, 
og jeg må oprigtig udtale min glæde over at se, at forfatterne ere 
slåede ind på en, som jeg tror, i pædagogisk henseende utvivlsom 
rigtig vej. i 

Men denne forandring i henseende til formerne er ikke den 
eneste forbedring. Forfatterne have også besluttet sig til at ορ- 
give det tidligere fulgte -princip i henseende til det syntaktiske, 
og jeg tår sige, bogen har vundet derved. Udgiverne havde nemlig 
i den ældre udgave foresat sig at gå aldeles systematisk tilværks; de 
have ved exempler villet successive indøve kånnet, subject og prædicat, 
apposition, object, dativ ο. 8. v. Følgen deraf var, at disciplene 


νων 


238 . R. Christensen. Anmeldelse af 


læste mirabile dictu 10 sider uden at gére bekendtskab med sub- 
stantivet i andre forbindelsesforhold end nominativ og accusativ. 
Man skulde ikke tro, at det var de samme udgivere, der i fortalen 
p. IV sige: »det er vigtigt, at disciplen ikke længere end nødvendigt 
dvæler ved ensartede phænomener»; men kan man virkelig antage 
det for nødvendigt, efterat cn dreng har lært tysk eller fransk i det 
mindste i 2 år, at lade ham læse 10 sider uden at optage andre casus 
end de to nævnte, og kan der tænkes nogen stårre ensformig- 
hed? Det er muligt, at dette kan have passet til den tid, da den 
ældre udgave udkom; det skal jeg ikke nærmere indlade mig på; 
men sikkert er det, at det ikke passer til vor tid, at denne succes- 
sive fremstillen af syntaktiske phænomener med så yderlig nåjagtig- 
hed nu ikke blot er unødvendig, men endog ligefrem skadelig. 
Man må nemlig vel erindre, at latin ikke er det første fremmede 
sprog, disciplene komme i berøring med; de have allerede gennem 
undervisningen i tysk og fransk (og naturligvis også dansk) gjort 
bekendtskab med og ere hjemme i (idetmindste pluraliteten, ugram- 
matiske hoveder findes jo i de fleste classer, men dem kunne vi 
intet hensyn tage til) de forskellige ordclasser og casusformer, 
præpositionernes indflydelse på casus, subjects- og  prædicats- 
forestillingerne, object, hensynsbetegnelse ὁ. 8. v. Jeg har selv 
ved som lærer i dansk at have ”/o år at gåre med drenge, der 
først skulde begynde på latin 1% år efter, havt rig lejlighed 
til at se, hvor vidt drengene vare udviklede i den alder i hen- 
seende til de grammatiske phænomener (jeg taler naturligvis 
kun om den praktiske anvendelse og forståelse). Det står også 
ligefrem i forbindelse med den stårre vægt, vor tid lægger på 
grammatik og grammatisk stringens. Men nu at lade denne er- 
hvervede skat ligge død hen uden at benytte den til derpå at 
bygge videre, at gå ud fra den tåbelige forudsætning, at disciplene 
skulle lære fra ny af, ikke befæste det tidligere lærte, og således 
lade enhver lærer begynde forfra med at indøve de grammatikalske 
grundbegreber, at forudsætte, at drenge, der nu 12 år gamle be- 
gynde på latin, ikke skulde være videre i henseende til opfattelse 
af grammatiske phænomener, end i forrige tider, da man begyndte 
med latin i skolens nederste classe, er efter min mening et stort 
pædagogisk misgreb, det er ligefrem at opgive al continuitet i sprog- 
undervisningen og al samarbejden. mellem lærerne i de forskellige 
sprog, og det glæder mig inderligt, at dette ved den ny udgave er 
opgivet, således som også hr. overlærer Berg skarpt har udtalt det 
i fortalen til sin græske formlære (3die udgave) p. IV angående den 
græske undervisnings forhold til latinundervisningen. Man vil strax 
ved første 6jekast i bogen opdage, at fra p. 7 er denne systematiseren 
opgivet, at alle casus i flæng anvendes, at object og hensynsobject 
forekomme mellem hinanden o. 8. v. Naturligvis er dette ikke sket 
således, at al plan er holdt ude, de tidligere stykker indeholde 


åbenbart lettere exempler end de senere; hine indeholde så simple 


érbindelser som muligt; af nyt optages kun ablativus instrumentalis, 
er ikke kan være så overordentlig vanskelig for disciplen at op- 


C. Berg og R. Møller: Latinsk Læsebog. 239 


fatte (en ubehagelig unåjagtighed herved skal jeg senere omtale). 
Men efterhånden som exemplerne skride frem, sættes de forskellige 
casus i mere indviklede forbindelser, uden at dog nogen stårre 
vanskelighed viser sig, de forskellige ablativer og genitiver optages, 
præpositioner med deres styrede ord (en forbindelse, der jo er 
disciplen bekendt fra tysk og hvor egentlig kun det ny, men al- 
deles analoge tilfælde indtræder, at også ablativ, den ny tilkomne 
casus, kan være styret af en præposition), accusativ, genitiv og abla- 
tiv uden præposition ved stæders og mindre øers navne Ο. 8. v. — 
Man må overhovedet herved erindre, og det samme gælder også om 
det, jeg om lidt vil komme til at omtale, at disciplen ikke arbejder 
på egen hånd, at læreren med sin vejledende, både hjælpende og 
rettende hånd står ved siden af, og at lectien altid gennemgås 
forud. »Endda«, vil man måske indvende, »blive exemplerne for 
vanskelige og opgivelsen af den ældre udgaves systematiseren for 
misliga; jeg benægter dette; men frisk og dygtig, altid opmærksom 
på, hvor hjælp behøves, må læreren være, stringent og klar; for en 
lærer uden disse egenskaber er bogen vanskelig at bruge. 

Den umiddelbare følge af opgivelsen af dette urigtige pædago- 
giske princip har været, at exempelsamlingen har fået et langt 
fyldigere indhold. Jeg må her tillade mig en almindelig pædagogisk 
bemærkning. Exempler i en sådan skolebog bår efter min mening 
have en dobbelt egenskab. De bør være på den ene side let- 
fattelige, på den anden side med reelt indhold. At exemp 
lerne i den ældre udgave vare letfattelige, skal jeg ingenlunde 
fragå; tvertimod, det forekommer mig endog, at udgiverne under- 
tiden heri ere gåede for vidt. Det hænger sammen med den urig- 
tige pædagogiske systematiseren, jeg nylig har omtalt. Efter den 
ovenfor fremstillede udvikling autager jeg, at man efter at have gennem- 
læst bogen vil indromme mig, at exemplerne med undtagelse af et enkelt, 
som læreren jo kan springe over uden fare for mangel på stof, da sam- 
lingen er rig nok, i det hele ikke ligge over” disciplens kræfter, men inde- 
holde letfattelige forbindelser. — Hvad den anden side, exemplernes 
reelle indhold angår, så må det anses for et stort held, at udgiverne, 
idet de have forandret anordningen, have fået lejlighed til i denne 
henseende at præstere alt, hvad man med billighed kan forlange. 
Dette var ikke tilfældet med den gamle udgave; man vil der ikke 
sjeldent træffe exempler, der efter min mening ere åndløse, kun 
ere et skelet uden legeme, kun give lejlighed til indøvelse af gram- 
matiske former uden at tiltale disciplen, fordi de ikke have noget 
virkeligt indhold, t. ex. p. 9: min fader skriver vers; p. 11: jeg har 
ikke elsket en visere mand end din broder; p. 1δ: tu 68 is, qui me 
saepissime ornavisti; p. 22: nu have vi hørt det, som forhen neppe 
var blevet hørt o. s. v. Der kan dog vel neppe tænkes noget 
åndløsere, noget mere pinligt både for lærer og tolvårs disciple end 
sådanne exempler. — Dette er nu undgået ved den ny anordning. 
Herved er der ladet udgiverne den største frihed i henseende til 
valget af exempler, og således have disse fået nogen fylde, de ere 
nu virkelig positive, og ikke som forhen en tom ordforbindelse. De 


240 R. Christensen. Anmeldelse af 


gå i en dobbelt retning; dels ere de (og det er det overvejende 
antal) historiske, hvilket giver læreren lejlighed til, hvad jeg an- 
ser for meget heldigt, at bringe nogen afvexling ind i undervisningen, 
ved at tilknytte en historisk bemærkning, der enten opfrisker noget 
gammelt hos disciplen eller giver noget nyt; dels ere de af et 
ethisk indhold, indeholde en eller anden sentens. Kun 2 eller 
3 steder er et exempel af hin indholdsløse art i en snever vending 
benyttet, og i så henseende indtager bogen ganske vist en håj rang 
blandt vore skolebøger. På den anden side må jeg håjlig anerkende, at 
udgiverne ikke ere gåede for vidt i deres bestræbelser for at få 
exempler med virkeligt indhold, og at de navnlig, hvad ingenlunde 
kan siges om alle skolebøger, have holdt philosophiske exempler 
borte, der ere så vanskelige, at neppe engang læreren kan forstå 
dem, endsige disciplen. 

Når jeg nu i korthed skulde angive, hvori de heldige foran- 
dringer efter min mening bestå, så er det, at udgiverne have 
truffet en sådan” anordning af stoffet, at disciplene både opnå 
sikkerhed i formerne, der er noget nyt, og komme til 
at afbenytte det tidligere vundne udbytte af sikkerhed i 
syntaktiske phænomener; derved have de opnået en langt 
indholdsrigere exempelsamling, der af en frisk, påpas- 
sende lærer, der nærer interesse for undervisningen, udentvivl vil 
kunne benyttes med sådant udbytte, at disciplene efter at have læst 
de første 24 sider ville besidde en langt stårre sikkerhed i latinske 
former og constructioner end om de havde læst det tilsvarende af- 
snit af den ældre udgave. 

Hvad den øvrige del af bogen angår, er ingen væsentlig for- 
andring truffet; flere exempler ere udskudte, og jeg kunde have 
ønsket, at udgiverne vare gåede videre heri, idet bogen vistnok end- 
nu er af for stort omfang til første års cursus, hvilket jo er bestem- 
melsen (se fortalen til lste udg. p. 1X). — En heldig forandring er 
foregået med ordbogen (der kun gælder Iste afdeling), idet ordene 
ere ordnede i hvert stykke alphabetisk; til slutning er tilfåjet et 
latinsk og et dansk ordregister, hvorved et føleligt savn er blevet 
afhjulpet. Det vilde vistnok være ønskeligt, om udgiverne vilde 
besérge en lignende ordforklaring til Zden afdeling udgivet. 

I principet altså er jeg enig med udgiverne, og hvad jeg kan 
have at udsætte på bogen, angår kun enkeltheder og ubetydelig- 
heder. Jeg kunde således have ønsket, at betegnelsen for korthed 
og længde var bleven lidt omhyggeligere gennemført, navnlig i be- 
gyndelsen af bogen (således som det er sket i ordbogen). Enhver 
latimnlærer ved, hvor vanskeligt det er at vænne disciplene til det 
rigtige i så henseende, og hvor ofte en lærers øre, selv i de hojere 
classer, stødes ved at høre ord galt udtalte, fordi den lærer, der 
har havt den første latinundervisning, ikke har taget sagen ivrigt 
nok, og hvor vigtigt det på den anden side er for den senere læs- 
ning af poesi. Det simpleste middel hertil vil være, at læsebogen i 
begyndelsen temmelig fuldstændig antyder det og ikke skyer gen- 
tagelser, hvorved disciplene så at sige uden at mærke det lidt efter 


C. Berg og R. Møller: Latinsk Læsebog. 941 


lidt vænnes til det rigtige, og når læreren tillige jævnlig retter de 
fejl, der begås, vil man på et senere standpunkt befries fra at 
spilde tiden med noget, disciplen burde kende allerede forlænge siden. 

Jeg beklager meget, at udgiverne ved en unéjagtighed 
på nogle steder have begået et pædagogisk misgreb i syn- 
taktisk henseende. At de danske. exempler ikke må inde- 
holde andre forbindelser end sådanne, der findes i det latinske 
stykke, er vel ingen så tåbelig at påstå; når constructionen 
er bekendt, så er det aldeles ligegyldigt, om den først forekom- 
mer i det latinske eller i det danske stykke. Men når det er en 
ny construction, som man med sikkerhed kan sige, at disciplen ikke 
har havt lejlighed til at gåre sig bekendt med gennein andre sprog, 
så er det et misgreb ikke først gennem et latinsk exempel at på- 
vise det. Dette er t. ex. tilfældet med redskabets ablativ, der første 
gang forekommer p. 7 n. 2 i det danske stykke uden at noget la- 
tinsk exempel har gjort opmærksom derpå. 

Af virkelige antecipationer (angående omfanget af dette begreb 
er jeg ganske enig med udgiverne i fortalen til den ældre udgave 
p. VII, %) har jeg truffet forholdsvis kun meget få; jeg skal nævne 
p. 10 1..3: minimae. ᾿ 

I ordfortegnelsen er der p. 98 glemt betydningen » billedstøtte « 
for signum, uagtet ordet netop forekommer i denne betydning på det 
tilsvarende sted i texten. 

Jeg kunde have ønsket, at forfatterne havde benyttet latinske 
typer også til de danske stykker, således som hr. overlærer Berg 
allerede har gjort ved den græske læsebog. Den eneste tænkelige 
grund til at undlade det er, at de ikke have villet sætte latinske 
og danske stykker med samme tryk; men denne grund forekommer 
mig dog ikke stærk nok til at undlade at foretage en forandring, 
der arbejder hen til et mål, vi alle bår efterstræbe, at opnå så stor 
enhed som muligt i vor skrift, fremfor alt i skolebøgerne, og at 
opgive den tåbelige brug af et dobbelt alphabet. ᾿ 

Endelig kan jeg af praktiske grunde kun beklage, at udgiverne 
ikke have fundet sig foranledigede til at forudskikke et par ord an- 
gående bogens plan og gore opmærksom på den betydelige omar- 
bejdelse, der går den Iste udgave aldeles ubrugelig ved siden af 
den anden. Det er ubehageligt for en lærer, når han begynder at 
benytte bogen i den gode tro, at forandringerne, fordi udgiverne 
ikke, som skik og brug er, have henledt opmærksomheden derpå, 
ikke ere væsentlige, da på et senere punkt at overraskes ved, at 
de to udgaver ikke længere følge hinanden, og at nødes til at lade 
de disciple, der have købt 166 udgave, anskaffe den 2den. 

Dog alt dette er jo kun småting og for intet at regne i sam- 
menligning med den gennemgribende forbedring, bogen har modtaget, 
og jeg tror uden betænkning at kunne anbefale bogen som et godt 
grundlag for latinundervisningen i vore skoler. 


Uctober 1863. 
R. Christensen. 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 16 


212 C. Kerrn. Anmeldelse af 


IL 


Hvad der især udmærkede den af C. Berg og R. Møller i 
Aaret 1848 udgivne Læsebog og betog det, som man ellers kunde 
have at indvende imod Bogen, saasom at den var for stor, og at 
ikke faa af Exemplerne vare for vanskelige, en heel Deel af dets 
Betydning, det var den smukke Plan, der var lagt, og den Orden 
og Conseqvents, hvormed den var bragt i Udførelse. Udgiverne 
have i Fortalen til den nævnte Bog gjort Rede for og udviklet 
denne Plan. Det var deres Hensigt at lade de forskjellige syntac- 
tiske Phænomener udvikle sig successive, i en jevn og rolig Frem- 
skriden, eftersom Disciplen blev Herre over flere og flere Former; 
de havde med al mulig Omhu søgt at undgaae forstyrrende Anteci- 
pationer; thi de vidste af Erfaring, »hvor sløvende det virker at 
lade Phænomener, der dog opvække Elevens Spørgesyge, staae ufor- 
klarede, eller hvor distraherende det er pludselig at give Forklaring 
af Phænomener, som for det Første komme til at staae som rene 
Enkeltheder« (p. VII). Som sagt, Planen var smuk og tiltalende, 
og den var det Resultat, hvortil Udg. vare komne »deels ved en 
flereaarig Erfaring, deels ved omhyggelig Gjennemtæukning af, hvad 
Andre have talt og skrevet denne Sag betræffende.« (p. III). Og i 
Sandhed, de syntactiske Phænomener udviklede sig saa smukt, saa 
roligt og jevnt, at man, naar Formlæren var gjennemgaaet, tillige, 
jeg havde nær sagt, uden at mærke det, havde gjennemgaaet Hoved- 
puncterne af Casuslæren. 

I Aar er udkommen anden, omarbeidede Udgave af samme 
Bog. Forandringen gjælder imidlertid i Hovedsagen blot første Af- 
deling (pg. 7—24) indtil Tillæget, medens dette og de indledende 
Øvelser og anden Afdeling i alt Væsentligt ere uforandrede. Men 
Forandringen i det nævnte Stykke er da saa grundig og fuld- 
stændig, at man knap kan gjenkjende Bogen, og at den smukke 
Plan med sin »jevnt fremskridende Udvikling« og uden de »forstyr- 
rende Antecipationeru«, Resultatet af den »flereaarige Erfaring« og 
»omhyggelige Gjennemtænkning«, er bleven aldeles forstyrret. Hvad 
"der har bevæget Udg. til at foretage Forandringen, til at beholde 
den gamle Plan i Bogens sidste Deel og forlade den i dens første, 
saaat der nu er fremkommet en Bog uden Eenhed, det sees ikke; 
thi de have ikke fundet det passende at ledsage den nye Udgave 
med nogen Fortale, der kunde give Oplysning herom og udvikle 
den nye Plan, der nu følges i Bogens første Afdeling. Jeg tilstaaer, 
at jeg hverken har været i Stand til at opdage Grunden til For- 
andringen, eller hvilken den nye Plan er. 

Idet Udg., der i første Udgave lode Disciplene lære de fire 
Conjugationer saaledes, at de lærte først Præsens af alle fire, saa 
Impft. og saa fremdeles, nu have opgivet denne Ordning og ville 
have første Conjugation lært fuldstændigt, førend man gaaer over til 
anden og saa fremdeles, saa have de aldeles opgivet den jevne 
— Fremskriden af de syntactiske Phænomener, og disse fremkomme nu 
i en saa skjøn Uorden som muligt, og den ene Antecipation følger 


4 


C. Berg og R. Møller: Latinsk Læsebog. 243 


ovenpaa den anden. Jeg skal anføre nogle Exempler. Stykket 2 
(pg. 7) indeholder Exempler paa Præsens, Impft. og Futurum af 
1610 Conjugation. Her viser sig det ligefremme Object første Gang 
for Disciplene, i det 3die Exempel; men det 4de Exempel byder 
dem allerede de to Accusativer ved zænterrogo.  Hensynsobjectet 
kjende Disciplene endnu ikke; de have ikke seet et eneste latinsk 
Exempel med en saadan Dativ, men alligevel skulle de benytte den 
for at oversætte to danske Exempler i Stykket 3 (pg. 7 og 8). Det 
er overhovedet mærkeligt, hvilken Mængde af grammatiske Nyheder 
denne Side 7 tilbyder Disciplen. Naar man betænker, at han, som 
læser Latin paa anden Maaned, ikke har lært meer end de 3 første 
Declinationer og Verb. sum, ikke har seet andre Sætninger end 
saadanne, som indeholde Subject med Apposition, sum og Prædicats- 
nomen, og nu er i Begreb med at lære Tiderne i Indicativ af amo, 
saa vil man sikkert indrømme mig, at det let turde være formeget, 
naar der i to Stykker paa een Side bydes ham følgende: 1) Objects- 
accusativ, 2) Accusativ som Prædicatsnomen ved ufuldstændige 
Verber, 3) Accusativ som fjernere Object, 4) Dativ som Hensynsbe- 
tegnelse, 5) Midlets Ablativ, 6) Eiendomsgenitiv, 7) Gjenstands- 
genitiv, 8) Apposition, der i Dansk betegnes ved »som«, foruden 
Talord (tertius, centum), Adverbier, hvorimellem endogsaa drevi, og ad- 
skillige Præpositioner: per, ex, sine, ad, usque ad, contra, intra og in, 
hvilket han altsammen seer for første Gang. Paa Side 8 indtræder 
Dativ som Hensynsobject ved intransitive Verber og Ablativer end- 
ogsaa ved orno og dono. — Medens Stedsbestemmelserne ved Byers 
og Øers Navne først læres i Stykkerne 2 og 3, pg. 30 og 31, og 
Tidsbestemmelserne i Stykket 4, pg. 33, findes dog allerede 
pg. 18 et dansk Exempel med »I Rom«, og latinske pg. 11 med 
»Idibus Martiisu, pg. 12 med »initzo adolescentiæw og pg. 13 med 
»Adventu Åriovisti«. — Adjectivernes Comparation læres først med 
Stykket 6, pg. 13; men pg. 10 findes umsnimæw« og »svagere«, 
pg. 11 »plus«u ,  »sanctiorau ,  »retfærdigste« og »største« , og 
pg. 12 »antigquissimaw. Og nu Pronominerne, som dog virkelig ikke 
udgjøre det letteste Partie af Formlæren, og som den første Udgave 
med god Grund tildeelte 4 Stykker (det første indeholdt de .person- 
lige, det reflexive og de demonstrative Pronominer, det andet det 
relative, det tredie de ubestemte relative og spørgende, og det 
fjerde de ubestemte,) de ere nu alle affærdigede i eet Stykke paa 
knap een Side. At der derfor mangler Exempler paa adskillige af 
dem, er en Selvfølge. Med tu findes saaledes slet intet Exempel; 
med ego findes et latinsk og et dansk, begge med Dativ nobis. 
Derimod ere de to første Exempler af Stykket følgende: »Iracundus 
homo sibi ipse nocebit« og » Omnibus temporibus suæ amoenitates suntu 
og det syvende: »Tarasybulus Phylen, quod est castellum munitissimum 
Åtticæ, occupavit. Som man seer, ere Udg. ikke bange for at be- 
gynde med Noget, der paa Grund af de syntactiske Afvigelser ikke 
hører til det letteste. 

Hertil kommer desuden, at Exemplerne ere blevne meget 


16” 


DAA . C. Kerrn. Anmeldelse af 


vanskeligere, maaskee netop paa Grund af den aldeles vilkaarlige 
Sammenstillen af de syntactiske Phænomener. Det gjælder baade 
om de latinske og de danske Exempler, men især om de sidste. De 
danske Exempler skulle naturligviis blot tjene til at recapitulere det i de 
latinske lærte. De maae derfor hovedsagelig kun indeholde de samme 
Ord, de samme Ord- og Sætningsforbindelser, som de tilsvarende 
latinske; de maae være saa lette, at Disciplen, naar han og Læreren 
i Forening have gjennemarbeidet de latinske, næsten paa egen 
Haand kan klare dem. Saaledes vare de ogsaa før; men saaledes 
ere de ikke nu. Nu indeholde de en Mangfoldighed af Nyheder af 
alle Slags. Mange af dem ere nu saa vanskelige, at man kan være 
glad, om en Discipel af dte, maaskee 6te Classe, kan oversætte 
dem uden Feil. Jeg vil her strax tilføje, at nogle danske Exempler 
fremtræde i en uheldig Form. Man siger ikke paa Dansk: »Styr- 
manden, naar han skal seile, iagttager Vinden« (pg. 8), eller: 
. »Gn. Pompeius, da han var blevet overvundet af Cæsar, bønfaldt 
og anraabte Ægyptiernes Hjælp« (pg. 10). Naturligviis har man 
givet Exemplerne denne udanske Form for at lette Disciplene Over- 
sættelsen. Men det er et stort Spørgsmaal, om ikke en saadan 
Hjælp skader meer, end den gavner. Erfaringen viser i det mindste 
tilstrækkeligt, at en saadan »Børnelærdom« sidder vidunderlig fast, 
og at det koster megen Uleilighed senere, saavel ved mundtlig som 
skriftlig Oversættelse, at vænne sig af med denne stygge Form. 
Man burde have givet Exemplerne med den rette danske Ordstilling 
og i Parenthes tilføjet den latinske. Det har man da ogsaa gjort 
andre Steder, saaledes pg. 12: »Markerne toge megen Skade 
(d. e. der skadedes Markerne (dat.) meget) ved Regnskyl«, eller 
pg. 10: »De romerske Soldater unddroge sig sjelden Krigstjenesten 
af Frygt for (d. e. frygtende) Fjendens Sværd.« Lige nedenunder 
læser man rigtignok igjen: »De Amazonske Jomfruer, øvende deres 
Legemer i Vaaben, kom Mændene lig i Tapperhed og Styrke«. 
Hvad synes man om at byde en Discipel, som i omtrent 
2 Maaneder har læst Latin, Exempler som følgende: » Postquam 
diu pugnatum est, tandem ewercitus hostium a triariis Romanis superatus 
estu (pg. 9); eller: » Themistocles ab Atheniensibus judicatus est superatus 
esse probitate αὖ AÅristide« (pg. 10)? Umiddelbart i Forveien læses: 
» Ab exercitu smagno superatum esse parvo exercitui non turpe est.« 
Det er virkelig ikke saa ganske let for en lille Dreng at begribe, 
hvorfor det paa det ene Sted skal hedde superatu8s esse og paa det 
andet superatum esse, og hvordan det gaaer til, at swperatum er 
Accusativ og i Forbindelse med esse Subject, om hvilket han kun 
veed, at det skal staae i Nominativ. Eller som følgende: »Consulerne 
forkyndte Soldaterne: Dersom Byen bliver indtaget (fut. exact.) inden 
fire Timer, vil jeg skjænke Hæren en Del af Stadens Marker«, (pag. 9) 
eller: »I Begyndelsen havde vel Themistocles's Plan mishaget Athenien- 
serne; men kort efter billigede det let bevægelige Folk den berømte 
”Feltherres Forslag«, (pg. 11); eller: »De romerske Legioner bleve i 
laget ved Zama tvertimod Hannibals Forventning ikke skræmmede ved 


C. Berg og R. Møller: Latinsk Læsebog. 245 


Synet af de Carthageniensiske Elephanter« (pg. 12); eller: »Soldaterne 
vare af Feltherren blevne forhindrede fra at kæmpe (d. e. fra Kamp); 
men fulde af Utaalmodighed krænkede de Befalingen« (pg. 12)? Eller 
om at præsentere en Discipel, der skal indøve Perfectum Indicativ 
Passiv af 3die Conjugation, et latinsk Exempel, som det første af 
Stykket 6, pg. 18, der i δῖ... Linie indeholder foruden andre Her- 
ligheder 2 Fiendomsgenitiver, 2 Artens Genitiver, den ene af disse 
med en beskrivende Genitiv, og 1 Gjenstandsgenitiv ved et Tillægs- 
ord? eller et dansk som: »Philippus, Macedonernes Konge, efterat 
han to Gange var bleven jaget paa Flugt (perf.), to Gange berøvet 
(sim) Leir, kæmpede med Romerne ved de Høie, som de kalde 
Cynoscephalæ« (pg. 19)? Dog, jeg vil ikke fortsætte denne Opreg- 
ning. Enhver, der underviser efter denne Bog, vil snart erfare, at 
der ikke er en Side, uden at han er nødt til af forskjellige Grunde 
at forhigaae nu et, nu et andet Exempel. — Pg. 19 læses: » A/ea 
Jacta estou; hvad skal man nu gjøre med et saadant Exempel? hvad 
skal man sige Disciplen om 717αοία esto? Af sin (arammatik kjender 
han ikke den Form, og at fortælle ham, at det er en latinsk Over- 
sættelse af det græske Perf. Imper. Med., gaaer da ikke an. . 

Naar jeg i denne Anmeldelse kun har holdt mig til den første 
Afdeling af Bogen, da er det, fordi denne har særlig luteresse for 
mig, og fordi det er den Deel, som af alle de Skoler, der have 
benyttet Bogen, er læst heel eller saa godt som heel, medens de 
øvrige Dele kun ere læste i Udtog eller slet ikke. Det har gjort 
mig ondt, at Forandringen netop har rammet den Deel af Bogen, 
der har været meest brugt og vel altsaa hur behaget meest, og ved 
sin Planløshed og Hensynsløsbed har gjort Bogen om ikke aldeles 
ubrugelig, saa dog saa besværlig at bruge; at jeg vil betænke mig 
meget paa at benytte den oftere, 

Endnu vil jeg blot tilføje, at i ἜΗΝ » Gallia ulterior 
maxzime est frugifera regionum Italiæ« (pg. 13) maa wulterior være en 
Trykfeil for citerior; thi Gallia ulterior hørte da ikke til regiones 
Itakæ, og at jeg har truffet 3 Trykfeil, der ere gaaede over fra 
lste til 2den Udgave, og heraf ere dog de 2 rettede af Udgiverne 
selv i Trykfeilslisten til Iste Udgave: pg. 25: »forbandt sig til« 
istedetfor: »sluttede«; pg. 26: »offrede« og »offre« for: »indviede« og 
»indvie«, og pg. 36: »murum« istedetfor: »murium« (Gen. pl. af mus). 


Tde November 1863. 
C. Kerrn. 


Jeg skal i Anledning af disse to Anmeldelser af R. Møllers og 
min Jatinske Læsebog blot tillade mig at meddele, at der er taget 
et næsten ordlydende Aftryk af de særligt under Omtale bragte 
Sider (7—24) efter Iste Udgave forat følge som Tillæg til 2den Ud- 
gave for de mulige Skolers Skyld, hvor den begyndende Latin- 
underviisning danner Udgangspunktet for grammatisk Underviisning 
overhovedet. OC. Berg. 


240 


Blandinger. 


Hermeneutiske og kritiske Bemærkninger. 
Af J.P. Bang. 


1. I det iste Hefte af dette Tidsskrifts 1816 Aargang har Madvig udtalt 
sig om det besynderlige Indtryk, det gjår, i et i Aar læst og mangfoldige 
Gange paa Tryk oversat og forklaret Skrift at ståde paa et Sted, hvorom 
Ingen har yttret mindste Tvivl og om hvilket man dog, naar Reflexionen en- 
gang er vakt, fåler sig overbeviist, at det, som det almindelig forklares, inde- 
holder aabenbare Forkeertheder, der ikke kunne tilregnes Forfatteren. I 8618 
Hefte af samme Aargang har afdåde Professor Ek i Lund sågt at hævde den 
nedarvede Fortolkning af de Steder (Virg. Åen. 1,321—324. Hor. od. 1], 18,24), 
der have fremkaldt denne Bemærkning af Madvig, idet han finder, at det gjår 
et nedslaaende Indtryk saaledes at see Dåren aabnet for en almindelig Tvivl 
om hele Philologien, hvis fleste Data, selv de, som længe have været ansete 
for fuldt constaterede, paa den Maade kunde idetmindste mistænkes for at 
behåve en Revision. Ek vilde neppe have fålt sig saa nedslaaet, naar han 
havde lagt tilbårlig Vægt paa hvad Madvig tilfåjer, at det er let forklarligt, at 
netop ved de allerhyppigst læste og i Skolen stadig benyttede Oldtidsskrifter 
den tidligt tilvante Opfatning kan holde Reflexionen borte, hvor den ellers 
vilde indtræde. I hiin Bemærkning af Madvig kunne vi med stårre Ret finde 
en ansporende Opmuntring for Philologen, der i disse Tider maaskee ikke er 
ganske overflådig. Alle vor Videnskabs Gebeter ere i dette Aarhundrede paa 
det Ivrigste blevne gjennemarbeidede, under den Aar for Aar forågede Van- 
skelighed ved at fremkomme med noget Nyt ere de fjerneste Afkroge gjen- 
nemståvede. Den Fristelse ligger da nær at ansee Forskningerne for afslut- 
tede og bragte til utvivilsomme Resultater og derfor slaae sig til Ro ved me- 
chanisk Tilegnelse af, hvad Forgjængerne have overleveret os. Madvig minder 
os da om, at selvstændige Undersågelser og aarvaagen Opmærksomhed selv 
nu, da vor Videnskab bugner af en uoverskuelig Masse af Båger, kunne, 
endog hvor man mindst venter det, lånne Umagen med et tilfredsstillende 
Resultat. Hvorledes det kan forholde sig med «data, som långe ansetts fullt 
constaterade«, have vi nylig faaet et overraskende Exempel paa. Hvormange 
iblandt os have vel tvivlet paa, at vi skylde Pisistratus vor Homer, hvem, 
enten han var Wolfianer eller ikke, har vel tænkt sig Muligheden af, at Ili- 
aden og Odysseen kunde have bestaaet som Heelheder uden den attiske Tyran ᾿ 
og hans Redactionscommittee? Og nu viser Nutzhorn i sin Disputats om de 
homeriske Digtes Tilblivelsesmaade os klarligen, at det er en Misforstaaelse 
og Opdigtelse fra forholdsviis sene Tider. 

Den Bemærkning af Madvig, jeg gik ud fra, finder Anvendelse paa endnu 
et Sted hos en af de i og udenfor Skolen allermeest læste og commenterede 
Forfattere, hvor en urigtig eller ialfald hoist unciagtig Fortolkning hidtil, saa- 
vidt mig bekjendt, har gjort sig gjældende. 1 Horat. od. IV, 10,5 staaer der: 

— Insperata tuæ quum ventet pluma superbiæ — 
Nunc et qui color est puniceæ flore prior rosæ 
Mutatus Ligurinum in faciem verterit hispidam: 
Dices, heu, quoties te speculo videris alterum: 


2. P. Bang. Hermeneutiske og kritiske Bemærkninger. 247 


De hos os almindeligst brugte Skoleudgaver, Orellis, Naucks og Lembkes, 
forklare alterum == immutatum (Orelli: alterum factum, prorsus immutatum 
ab hoc, qui nunc 68. Nauck: immutatum, dog tilfåjer han med en svag Foålelse 
af det Rette: eigentlich als einen Zweiten. Lembke: med forandret Udseende). 
Efter denne Fortolkning fremkommer der en styg Tautologi: naar Du er 
bleven forandret, vil Du sige, saa ofte Du seer Dig forandret i Speilet. 
Men det er en fast latinsk Sprogbrug, at »a/lter aldrig kan faae Betydningen 
af Forskjellighed, som alzus har« (Madv. Lat. Gr. ὃ 496, Anm.1). Dette Sted hos 
Horats maa altsaa forklares i Liighed med det fra Ciceros Breve (Stederne findes 
i Lexx.) bekjendte alter ego og Cic. Læl. 21,80 alter idem: »Naar Du i Specilet 
seer Dig selv som En til, Dit andet Selv, Dit Gjenbillede«, Som Pendant 
hertil kan sammenlignes Ordene i Brevet til Torquatus (Epp. 1, 5,23—24): 
ne non et cantharus et lanæx ostendat tibi te. 

2. Vell. Paterc. Il, 92, 2 staaer endnu i Haases Udgave (hos Teubner 1851): 
Tum Sentius, forte et solus et absente Cæsare consul, quum alia prisca seve- 
ritate summaque constantia vetere consulum more ac severitate gessisset Ο.5.Υ͂. 
De udhævede Ord ståde som en ildeklingende Gjentagelse af det Samme med 
kort Mellemrum og stride mod almindelige stilistiske Regler. Characteristiken 
i det Enkelte af Sentius's Consulvirksomhed sammenfattes under den almin- 
delige Angivelse af Forbilledet, vetere consulum more: hvad der kommer til, 
er ubehjælpelig og upassende Gjentagelse (der allermindst kan tænkes mulig 
hos en latinsk Skribent fra Sålvalderen). Disse Ord bår udslettes som en 
Dittographi af ca severitate i den foregaaende Linie. 

3.  Paus. I, 84, 4 (om Amphiaraos's Orakel ved Oropos): Ἰοφῶν δὲ Κνώσιος 
τῶν ἐξηγητῶν χρησμοὺς ἐν ἑξαμέτρῳ παρείχετο ᾿Αμφεάραον χρῆσαν φάμενος 
τοῖς ἐς Θήβας σταλεῖσιν ᾿Αργείων. Den latinske Oversættelse hos Schubart & 
Walz og Dindorf lyder saaledes: Zophon autem Gmnosius vatum oracula heroicis 
versibus exposuit diæitgque Amphiaraum consulentibus Argivis, quum Thebas 
profecturi essent, responsum dedisse. Siebelis: Iophon autem Cnosius, qui 
vatum oracula heroicis verstbus exposuit, Amphiaraum consulentibus Årgivis, 
quum T'hebas profecturi essent, his versibus respondisse memoriæ prodidit (han 
sætter ikke Punktum efter ᾿μργείων, men tager Ordene ταῦτα τὰ ἔπη fra det 
Fålgende med hertil). Ved disse Oversættelser er Forholdet mellem Hovedverbet 
og Participiet ikke tydeligt eller rigtigt udtrykt, ligesom det heller ikke sees, hvad 
for »vates« der menes. Af det Fålgende er det klart, at Iophon satte nogle Spaa- 
domme i Vers, som han udgav for at være af Amphiaraos, hvilket Pausanias 
gjendriver deels ved at man ikke kjendte γρησμοί af Andre end de af Apollon 
begeistrede Propheter, til hvilke Amphiaraos ikke hårte, deels ved at Am- 
phiaraos alene var bekjendt som Dråmmeudtyder. Altsaa maa der oversættes: 
lophon satte Spaadomme i Vers, som han foregav, at Amphiaraos havde for- 
kyndt for Argiverne, der droge til Theben. Tilbage staaer Genitiven τῶν 
ἐξηγητῶν. Exegeter er enten det Samme som Periegeter, Ciceroner, der fore- 
viste og forklarede Reisende Templernes Mærkværdigheder, eller Folk, som 
fortolkede de religidse Bestemmelser og gave Responsa angaaende den geist- 
lige Ret (Herm. Gott. Alterth. 2 1, n.12). Der kan vel tænkes Steder, hvor 
Sandsigere kaldes ἐξηγηταί som Fortolkere af Gudernes Villie, af Skjæbnens 
Bestemmelse, men ikke som her uden videre Tilfojelse eller Antydning i 
Sammenhængen. At lade denne Genitiv være styret af γρησμοὺς giver derfor 
ingen Mening. Den er snarere at opfatte som en partitiv Genitiv hårende til 


248 ΟΡ Bang. Hermeneutiske og kritiske Bemærkninger. 


Ἰοφῶν (Clavier vilde foran indskyde εἷς): efr. de af Siebelis citerede Steder, 
f. Ex. 1,35,6 Πρωτοφάνης τῶν ἀστὼν. 'Kinyntai maa da forstaaes om dem, 
som veiledede Besågerne af Amphiaraos's Orakel til at forstaae de Dromme- 
syner, som bleve dem til Deel der. 

Samme Sted hos Pausanias staaer der længere nede (ὃ 5): δϑοχῶ δὲ ᾿4μ- 
φιάραον ὀνειράτων διαχρίσεν μάλιστα προσχεῖσϑαν" δῆλον δὲ, ἡνίχα ἐνο- 
μίσϑη ϑεὸς δι" ὀνειράτων μαντιχὴν χαταστησάμενος. Her oversætter man: 
Constat enim illum, somniorum divinatione tradita, tum demum deorum im nu- 
merum relatum. Der er altsåa oversat som om der stod års og ikke ἡνέχα: 
Siebelis såger at komme over Vanskeligheden ved at tage ἐνομέσϑη to Gange: 
ἡνίχα ἐνομέσϑη ϑεὸς, δι’ ὀνειράτων μαντιχὴν χαταστησάμενος ἐνομέσϑη: 
smanifestum autem est: quum enim inter αἰ608 relatus est, hoc δὲ contigit 
propter constitutam per somnia divinationem«. Denne Fortolkning er vistnok 
umulig, men omtrent en lignende Mening faaer man ud ved for dnÅorv at 
læse δῆλος: »og det er aabenbart, at han, da han blev optaget iblandt Gu- 
derne, havde grundlagt Kunsten af spaae af Dromme«. 


Rånne, i Januar 1864. 


4 


"Til Hr. Lektor Thaasen i Anledning af det omtvistede Sted 
Odysseen 2, 131—132. 


Det Svar, hvormed De, meget ærede Hr. Lektor, har beæret mit Forsåg 
påa at forklare de ovennævnte Linier, og for hvilket jeg herved bringer Dem 
min Tak, har, saa meget jeg end har fålt mig smigret ved, at De har villet 
tage Hensyn til mine Bemærkninger, dog tillige bedråvet mig, fordi jeg af 
Deres Ord maa drage den Slutning, at det ikke er lykkedes mig at tale tyde- 
lig nok. Jeg maa derfor bede Dem undskylde, at jeg endnu engang uleiliger 
Dem, medens jeg forsåger paa endnu mere bestemt at fremhæve Udgangs- 
punktet for min Betragtning og endnu tydeligere at fremsætte Udviklingens 
Gang. 

Det er saa langt fra, at jeg fra noget »forudfattet« Standpunkt skulde have 
villet formene Dem »Undersågelsens Frihed« eller paa anden Maade dristet mig 
til at træde Deres personlige Rettigheder for nær, at jeg tværtimod med største 
Villighed indrommer Dem Muligheden af, at en hvilkensomhelst Linie baade 
hos Homer og enhver anden Oldtidsforsker kan være uægte. Ikke engang for 
Årma virumque cano eller .Quousque tandem abutere tår jeg med apodiktisk 
Vished paastaa, at de hidrøre fra Virgil eller Cicero selv. Men naar vor 
Tvivl vil optræde med Vægt, med Fordring paa objectiv Gyldighed, maa 
den ikke blot vise, at Ordene kunne opfattes paa en Maade, der går dem 
mistænkelige, men at de ikke kunne opfattes paa en naturlig og med Sam- 
menhængen passende Maade. Jeg er saa vis paa, at De fuldstændig billiger 
denne Anskuelse, at jeg med Hensyn til det omtvistede Sted ogsaa paa Deres 
Vegne med fuld Sikkerhed tår udtale, at, hvis det skulde lykkes at finde en 
Mening, som en græsktalende, med Digtet samtidig Tilhérer naturlig, og 
uden at stådes ved Udtrykkets Form, vilde kunne lægge ind i Ordene, og 
som stemmede med de omgivende Sætningers Indhold, vilde vi antage denne 
Opfattelse for fyldestgårende og holde vor Tvivl tilbage, selv om man paaviste, 


F. Nutzhorn. Odysseen 2, [8] --- 132, 249 


at hvert enkelt Ord kunde have nok saa mange andre Betydninger, der hver 
for sig vilde gåre Udtrykket ugræsk og Forbindelsen usammenhængende. Ja 
em man end vilde sigte os for Usåmmelighed i den videnskabelige Discus- 
sion, fordi vi ignorerede hvert Ord, der var sagt for at vise, at Ordene ogsaa 
kunde betyde det, der vilde gåre Sammenhængen selvmodsigende, vilde vi 
trøste os med, at vor Opfattelse, naar den blot var mulig, og tillige den 
eneste, der gav Mening, i sig selv var den enest mulige, og at Stedet ved 
denne Opfattelse var befriet for den Mistanke, der var kastet paa det. 

Dette har jeg fremsat, ikke fordi jeg vover at tro derved at sige Dem 
noget Nyt, men for at gåre Dem opmærksom paa, at mit forrige Indlæg gaar 
ud fra denne Grundbetragtning, som jeg ikke tvivler paa ogsaa er Deres, og 
at jeg atter nu vil gåre den til Grundlag for de folgende Bemærkninger. 

Vi ere heldigvis enige om, at den Tanke, som de to Halvliniers Forfatter, 
hvad enten han nu har været heldig eller uheldig med sit Udtryk, har villet 
lægge i Ordene, er en Udtalelse fra Telemachos om, at hans Fader, han være 
nu levende eller dåd, i al Fald ikke er, og i mange Aar ikke har været, paa 
lthaka. Vi ere ogsaa enige om, at Forfatteren ikke kan have ladet Telema- 
chos betragte denne sin Faders Fraværelse som en Hindring for at bortvise 
Penelope, da den jo tværtimod netop er den eneste Betingelse, under hvilken 
Sønnen kunde tiltage sig en saadan Frihed. Forfatteren kan altsaa ikke have 
villet have denne Sætning forstaaet som sideordnet med de to Grunde, Tele- 
machos anfårer som dem, der maa afholde ham fra en saadan usånlig Ad- 
færd (Taknemmelighed mod Penelope og Hensyn til »Faderen«, der vil hævne 
den Tort, der tilføjes hende). Da nu Sætningen baade efter Deres og min 
Overbevisning ikke kan opfattes som sideordnet med de to Sætninger, 
mellem hvilke den er stillet, maa vi selvfålgelig betragte den som under- 
ordnet, og efter sin Stilling som underordnet den af de to Sætninger 
der indeholder en Udtalelse af, hvad T. skylder sin Moder. Erindre vi, hvor- 
ledes Telemachos' Tanker idelig og atter vende tilbage til den 
fraværende Fader, er det naturligt, at han ved at tale om, at hans Moder 
har fostret ham, ifålge en nærliggende Ideeassociation kommer til at tænke paa 
hin, som vilde have forenet sig med hende om denne Gerning, hvis han 
havde været tilstede. Maaskee har der med denne Ideeassociation hos Dig- 
teren og dermed hos Digtets Figur, saaledes som jeg har antydet i min Over- 
sættelse, forenet sig en Fålelse af, at Penelopes Fortjeneste er saa meget 
større, siden hun ene har baaret den Byrde, som Kvinden ellers deler med 
Manden; maaskee have andre lignende Tanker foresvævet Digteren; vi vide 
det ikke, thi med den Dvælen i de vexlende For&stillingers Verden, den 
sorglåse Ligegyldighed for Tankens Præcision, som i den homeriske Poesi 
er saa gennemgaaende, har Forfatteren nåiedes med at lade Forestillingerne 
aflåse hverandre uden at angive, vel ogsaa uden at klare for sig selv, hvilken 
Tankebevægelse der har ledsaget hans Ideeassociation; og derfor finde vi den 
nye Sætning tilknyttet blot ved et δέ. Skulle vi nu gengive Tanken paa 
et nyere Sprog, hvor man jo ved Sætningsformen mere bestemt be- 
tegner Forskellen mellem overordnede og underordnede Tankeled, maa man 
gengive δὲ ved en Bisætningsconjunction; men denne maa da være ligesaa 
farvelds, overlade Læserens eller Tilhårerens Tankebevægelse lige saa megen 
Frihed som Partiklen d& i den græske Original. I min danske Oversættelse 


250 F. Nutzhorn. 


har jeg valgt »medengs» !). Dernæst har jeg i Henhold til en Eiendommelig- 
hed ved det danske Sprog, som er omtalt Madv. Lat. Gr. ὃ 334 Anm., Gr. Synt. 
ὃ 110 Anm.1, oversat ζώεν ved »har levets«, medens Tanken er »har levet de 
mange Aar og lever endnu« 3. "Det går mig ondt, at denne min Oversæt- 
telse har voldt Dem Bryderi, men heldigvis tår jeg nu, uden Hensyn til min 
Oversættelses Beskaffenhed, ansee os for enige om, hvad der paa dette Punkt 
af Undersågelsen er tilstrækkeligt, at Sætningen, siden den ikke paa nogen 
Maade kan opfattes som sideordnet med den foregaaende og efterfålgende 
Sætning, maa antageg for af sin Forfatter at være tænkt som underordnet i 
Forhold til den foregaaende Sætning, og at den Brug af Partiklen σέ, hvorpaa 
denne Opfattelse beror, stemmer med det homeriske Sprogs Charakteer. 

Men De har fundet en anden Vanskelighed i Uoverensstemmelsen med 
v.134, hvor efter Deres Mening τοῦ πατρός nådvendig maa sigte til Odys- 
seus; naar da Telemachos med Bestemthed udtaler, at hans Fader vil 
straffe ham, hvis han forjager Penelope, »forudsætter han som afgjort, at Fa- 
deren vil komme tilbage«, og altsaa maa efter Deres Mening v.132, hvor der 
udtales Tvivl om Faderens Liv, være uægte. Slutningen er klar, men er kun 
gyldig, hvis der virkelig foreligger en Nådvendighed for her at tænke paa 
Odysseus. Deres Debat med Nitzsch om, hvorvidt τοῦ πατρός overhovedet kan 
betegne den i det foregaaende ikke omtalte Odysseus, bliver altsaa med al 
Respect for de af Dem fremdragne Exempler, i denne Udvikling ligegyldig. Den 
eneste af Deres Yttringer, hvortil min Undersågelse kan tage Hensyn, er fålgende: 
»Hvor Telemach taler om sig selv maa ,Faderen' betyde hans egen Fader«. 
Overfor den er det, jeg har gjort opmærksom paa, at hele Talen netop gaar 
ud paa at vise, at Penelope ikke kan bortvises af Huset, at altsaa Tanken 
er saaledes henvendt paa Penelope, at man ved at håre om en Fader, der 
vil straffe en hende tilfoiet Uret, naturlig kommer til at tænke paa Pene- 
lopes Fader, og det glæder mig nu af den Yttring, at Deres Opfattelse 
»klinger accurat ligesaa naturligs« som min, at see, at min Opfattelse virke- 


l) I Anledning af denne min Oversættelse siger De: »Han vil ikke have 
medens opfattet i Betydningen af men, og det maa altsaa forstaas om 
virkelig Samtidighed». Denne Slutning beror paa fålgende to Forud- 
sætninger: 1) at medens overhovedet nogensinde i det nuværende Sprog 
betyder men, 2) at det foruden denne Betydning kun kan angive Sam- 
tidighed. Disse Forudsætninger er jeg destoværre ude af Stand til at 
forstaa. 

2?) Paa lignende Maade vilde jeg f. Ex. i Plutarchs Agis Cap. 21 oversætte: 
«| al den Tid, Dorerne have beboet Peloponnes«, ligesom Wilster over- 

. sætter Ud. 8,411: »Da du saa længe har fristet Genvordighed«. De 
har af dette Perfectum seet Dem bestyrket i den Mening, at jeg tænkte 
mig en «virkelig Samtidighed«, saa at ζώεδε trods sin Nutidsform 
skulde repræsentere en »Fortid« og hete Sætningen ogsåa med Hensyn 
til Tidsfolgen være parallel med 2,313 ἐγὼ δ᾽ ἔτε νήπιος ἦα, "medens jeg 
endnu var et Barn (hvad jeg ikke længer 61)., saaat jeg altsaa her 
maatte oversætte »medens min Fader levede (hvad han ikke længer går)«, 
hvilket atter i Forbindelse med det fålgende ἧς τέϑνηχε maatte give [Ὁ]- 
gende Tanke: »Enten har han levet og lever ikke længer, eller ogsaa 
er han dåd«, eller »Enten har han levet i fremmede Lande (og er 
nu kommen hjem), eller ogsaa er han dåd. Og saadanne Ting har De 
kunnet tiltro mig? eller har De ikke seet, hvad GConsequens der laa i den 
Parallel med 2,313, den Urgeren af det Samtidige, som De har til- 
lagt mig? 


Odysseen 2, 131 --- 32. 251 


lig efter Deres Mening er naturlig, og at De altsaa har opgivet Deres »maa« ”). 
Er det blot givet, at ὃ πατήρ ikke nådvendigvis behåver at betyde Odys- 
seus, bortfalder det herfra hentede Bevis mod v.132. 

En anden Indvending, De har gjort mod den af Nitzsch hævdede Opfat- 
fattelse af & πατήρ som Ikarios, kan fremstilles omtrent saaledes: Forbin- 
delsen »Jeg vil komme til at både Meget til Ikariogs; thi af Ikarios vil jeg 
komme til at lide Ondt« bliver lige meningslås, hvad enten man opfatter Ver- 
berne »at både« og »at lide« som synonyme eller som forskellige i deres 
Betydning. — Dette er ganske vist; men det Meningslåse forsvinder ikke, fordi 
man med Dem istedetfor Ikarios i den sidste Sætning sætter Odysseus og siger 
»Jeg vil komme til at både meget til Ikarios; thi af Odysseus vil jeg 
komme til at lide Ondt«. Af de Præmisser, De har opstillet, lader der sig 
Intet slutte om, hvem der menes med 6 πατήρ, men vel, at Ordet γαρ ikke 
kan opfattes saaledes, som De mener, Nitzsch har opfattet det. De har derfor 
foreslaaet, at lade yde antyde, at den Sætning, som indledes af denne Par- 
tikel (det, at T. kan vente Straf), skulde være Grund til det i v.130 Omtalte 
(at T. ikke kan bortjage sin Moder). Vistnok bliver derved Meningen frelst, men 
frelst uden Hensyn til, hvem der menes ved ὁ πατήρ: Som den foregaaende 
Tanke blev lige meningslås under begge Forudsætninger, bliver den her fore- 
slaaede lige klar, hvad enten den Mand, fra hvem Straffen ventes, er Ika- 
rios eller Odysseus. låvrigt nærer jeg nogen Tvivl om, hvorvidt man kan 
tiltro Digteren en saa kunstig Sætningsforbindelse, som den af Dem fore- 
slaaede, hvorefter man fårst faar en Paastand med sin begrundende Bisæt- 
ning (a+ 81, saa nok en Paastand med en betingende Bisætning (b+-b'), og 
forst saa en begrundende Sætning med yde, som ikke henviser til den sidste 
Paastand (b+-b'), men til den fårste Paastand (8) uden Hensyn til dens be- 
grundende Bisætning (a'). Jeg tænker mig derfor hellere γάρ sat i Forbin- 
delse med den umiddelbart foregaaende Sætning, og τοῦ som paapegende 
Pronomen, der henviser til den lige i Forveien nævnte Ikarios. Jeg maa da 
forst erindre om, at man hos Homer træffer Steder som Od. 4,85—86: 

ArBunv ἵνα ἄρνες ἄφαρ χεραοὲὶ τελέθουσιν᾽ 

τρὶς γὰρ τίχτεν μῆλα τελεσφόρον εἰς ἐνιαυτόν, 
hvor Sætningen med γάρ (det αἱ Faarene faa Lam tre Gange om Aaret) ikke 
udenvidere betegner Grunden til det Foregaaende (det, at Lammene strax fra 
Fådselen have Horn); og at navnlig Sætningen med γάρ hyppig angiver Grunden 
til, at man har kunnet udtale sig, som man har, at man har kunnet fatte 
den Tanke eller er kommen til at tænke paa det, som er udtrykt i det Fore- 
gaaende. Dernæst vil jeg gåre opmærksom paa, at der paa det omtalte Sted 
ikke staar: »Jeg vil komme til at både meget til Ikarios«, men »Hvis jeg 
sender min Moder bort, bliver det haardt for mig at både det Meget til 
Ikarios; thi han (Faderen) vil lade mig lide for denne Gerning«, hvilket alt- 
saa efter det nys Udviklede bliver det Samme som »Det bliver haardt for mig 
at både til Ikarios, og dette er en Tanke, som ikke kan afvises; thi han er 


Ὁ) Derimod glæder det mig ikke, at De har opfattet Ordet »naturlig«, som 
om jeg havde skrevet »nådvendig», og at De deraf har taget Anledning 
til at belære mig om, hvad der såmmer sig i en videnskabelig Dig- 
cussion. 


252 F. Nutzhorn. 


ikke den Mand, som vil lade det blive uhævnet.« 1) Imidlertid har jeg med 
Hensyn til den foreliggende Undersågelse Intet imod, at De fastholder Deres 
Opfattelse af yde; thi ogsaa efter den er der Intet i Veien for, at ὃ πατήρ 
kan betyde Andre end Odysseus, og ogsaa saaledes bortfalder det derfra hen- 
tede Bevis mod Ægtheden af v. 132. 

Hvis det virkelig var mig om at gåre at bevise, at ὁ πατήρ her ikke 
kunde betyde Odysseus, vilde jeg fore Beviset saaledes: Meentes der Odysseus 
med den »Fader«, fra hvem Straffen ventes, vilde det som De selv har bemærket, 
»forudsættes som afgjort, at Odysseus vilde komme hjem«; men nu er det ikke 
blot i iste, 3die og 446 Bog, at Telemachos idelig udtaler den Anskuelse, at 
hans Fader rimeligvis er dåd, i selve Zden Bog, endog efterat Halitherses har 
spaaet, at Odysseus vil vende tilbage, taler Telemachos endnu (v. 220) om 
Odysseus' Dåd som en rimeligvis allerede indtraadt Begivenhed; altsaa 
kan ὁ πατήρ i v. 134 ikke være Odysseus. Men dette Bevis betragter jeg 
kun 'som en Excurs, foretaget for at opfylde et af Dem yttret Onske. I sig 
selv vedkommer det ikke hele denne Udvikling, som kun gaar ud paa at vise, 
at der i Contexten Intet er, som nådvendigvis maa opfattes saaledes, at 
det kommer i Strid med v. 131—132. 

Endelig har De tilfåiet en Bemærkning om, at De vilde have fundet det 
nok saa naturligt, om Telemachos, naar han i Anledning af Moderens Omhu 
for at opfostre ham gjorde en Sidebemærkning om sin Fader, da havde hen- 
vist til dennes med Sånnens Opfostring samtidige beråmmelige Deel- 
tagelse i Krigen for Troja snarere end til hans nuværende uvisse Skæbne. 
Hertil vil jeg bemærke, at Telemachos lige til Athenes Besåg den foregaaende 
Dag har gaaet i sin Moders Ledebaand, og at han i det Hele vel næppe kan 
antages at være mere end omtrent 20 Aar, saa at hans Opfostring ingenlunde 
kan siges at være afsluttet ved den Tid, Troja faldt; og Telemachos' bestan- 
dige Længsel efter Faderen, hans idelig udtalte Bekymring for dennes Liv, 
motiverer naturlig den Ideeassociation, som bringer ham til at tænke netop 
paa Faderens nuværende uvisse Skæbne, navnlig i det Oieblik, hvor han 
staar i Begreb med at drage ud for at håre, om Faderen er levende eller 
dåd. Det skal villig indråommes, at Ideeassociationen kunde have fort Dig- 
teren og Telemachos hen til den af Dem omtalte Forestilling, og til mange 
andre Forestillinger endnu; men her spårges jo kun, om den Ideeassociation, 
de to Liniers Forfatter har fulgt, er saa unaturlig, at den ikke kan tilskrives 
selve Digteren, eller om den ikke tvertimod er vel motiveret baade i Charak- 
teren og i Situationen. Er det Tilfældet, hvad jeg ikke tvivler paa, De nu er- 
kender, saa er der i Stedets Sammenhæng Intet, som kan hindre os i 
at antage de to Halvvers for at være forfattede af Digteren selv. 


ἢ Denne Opfattelse troede jeg at have antydet tilstrækkelig klart ved min 
lidt frie Oversættelse i Forbindelse med den i Oversættelsen indflettede 
Bemærkning om, at jeg fattede τοῦ ikke som tonlås Artikel, men som 
bestemt paapegende Pronomen; men uheldigvis er min Parenthes an- 
gaaende Ordet zov af Dem opfattet som en Erklæring om, at jeg sluttede 
mig til Nitzschs mig uvedkommende Bemærkning (at τοῦ aldrig betegnede 
det blot possessive Forhold), og i Henhold hertil har De bebreidet mig, 
at jeg 1) kun nåiagtig har gentaget Nitzschs Paastand, 2) har udeladt 
Nitzschs Motivering, 3) har ignoreret Deres Modbevis, 4) har overseet, at 
Nitzschs Grund er uholdbar, 5) har paastaaet, at τοῦ nådvendigvis maa 
henvise til en omtalt Person. 


Odysseen 2, 181--132. 258 


Der staar da tilbage at undersåge, om virkelig Liniernes egen indre Bygning 
er saa uheldig, at de af den Grund maa henfåres til en Forfatter af ringere 
Rang end det dvrige Digt. De har nu været meget haard baade mod Versene 
selv og deres Forklarere. De har forkastet en af Voss, Nitzch og min Ring- 
hed given Oversættelse, fordi »dens Urigtighed let sprang i Oinene«, fordi 
det »af sig selv maatte frembyde sig for Enhver«, at den var »utilladelig«, 
og i dens Sted har De da adopteret en anden Forklaring, som De derpaa 
viser forst at være meningslås, dernæst tillige at være utilladelig. Der er 
heri flere Ting, som ere mig uforklarlige: fårst, naar Stedet virkelig er saa 
fortvivlet,. hvorfor De da ikke har taget Deres Tilflugt til Verbalkritiken — thi 
selv om de to Liniers Forfatter kun skulde være en stakkels Interpolator, er 
det dog lidt vel strængt at tro, at han særlig har behaget sig i det Meningslåse 
og Utilladelige —; dernæst veed jeg ikke, hvorfor De saa haanlig afviser Vosses 
Oversættelse, naar den, De selv opstiller imod den, efter Deres eget Udsagn 
ikke blot, som Vosseg, er utilladelig, men tillige meningslås. Men for det 
Uforklarlige vil jeg gaa af Veien og forelåbig indskrænke mig til at undersåge, 
om da den Forklaring, De giver Fortrinet, virkelig er saa forfærdelig, som 
De selv paastaar. De oversætter: »Min Fader er andensteds i Verden, hvad 
enten han lever eller han er dåd«, og hertil bemærker De da, at »hverken 
hos Grækerne eller noget andet Folk har vel Nogen i Alvor udtrykt sig saa- 
ledes om en Afdåds Opholdssted: Han er paa et andet Sted af Jorden, eller 
han er andensteds i Verden«. Destoværre voxer her det Uforklarlige for mig. 
Idet De selv har oversat saaledes, er De jo dog selv gaaet ud fra den 
Forudsætning, at i det Mindste een Mand, nemlig de to Halvliniers Forfatter, 
virkelig har udtrykt sig paa denne Maade, og nu fortæller De, at saaledes har 
aldrig Nogen udtrykt sig. Eller maaskee lægger De Vægt paa Ordene »i Alvor«, 
saa det skulde være en Spågefugl, der var Forfatteren, og tænker Dem da at han 
har villet parodiere ἢ Ex. Iliaden v. 4, hvor der findes en tilsvarende Forestilling 
om, at Heltene selv ædes af Ravnene, medens deres Sjæle ere hos Hades? 
Men saa maa jo Iliaden v. 4 være meent i Alvor, og vi faa saaledes dog en 
Mand, som i Alvor mener, at de Dåde selv ligge paa Jorden; eller er det maa- 
skee ogsaa Spåg, saa de to Steder ophæve hinanden ved gensidig Parodi, ligesom 
de to Bjorne ved gensidig Opædning? Men det er sandt, De vil vel hertil spørge 
mig: »Er dette alvorlig Tale?« Jeg vil derfor i fuldt Alvor spårge om, hvor der 
findes dette »er«, som De mener, ikke kan siges om den Dåde. Der staar i 
den græske Text blot ἄλλοϑι γαίης uden noget ἔστε; det er os selv, som 
have lagt det ind i Oversættelsen og derefter givet det den prægnante Betyd- 
ning at »existere«, for derpaa at grunde en Beskyldning mod den stakkels 
Forfatter for Meningslåshed. Er det retfærdigt? — Det Verbum, vi sædvanlig 
underforstaa, er ἔστε, fordi det er det farvelåseste, det mest omfangsrige, 
det, som i sig indeslutter alle Tilværelsens Modsætninger; men her skulde 
vi, efter Deres og Fåsis Interpunetion, underforstaa et Prædicat, der var 
endnu omfangsrigere, som omsluttede baade Tilværelsen og Tilværelsens Op- 
hår, baade Præsens af det Verbum at leve og Perfectum af det Verbum at 
då. Har nu Sproget ikke et saa omfangsrigt Verbum, kan man jo under- 
forstaa netop Forbindelsen af de to Verber, som nævnes i den disjunctive 
Forudsætning: »Hvad enten min Fader er levende eller dåd, saa er det i 
fremmede Lande, han lever eller er dåd«. Saaledes vilde jeg oversætte Stedet, 
hvis jeg antog det for nådvendigt at underforstaa et Prædicat. Men hvorfor 


254 F. Nutzhorn. 


skal der overhovedet underforstaas Noget? — Jo, siger De, fordi fwss ὅ 
γ᾽ ἢ τέϑνηχε danner en selvstændig Sætning, der betyder »Hvad enten han 
lever eller er dåd; men tillige underretter De os om, at en saadan Opfat- 
telse af Ordene strider mod Sprogbrugen. Altsaa Antagelsen af det, som De 
selv erklærer for meningslåst, motiverer De ved Antagelsen af det, De er- 
klærer for sprogstridigt. Jeg er nu atter her mindre stræng end De mod den 
af Dem antagne Forklaring. Vel maa jeg indromme, at en Forbindelse som 
den foreliggende efter sin oprindelige Charakteer ikke betegner Opregningen 
af de modsatte Forudsætninger, som ikke svække Hovedsætningens Gyldighed. 
Men oprindelig betegner den heller ikke et indirecet, afhængigt Sporgs- 
maal, og dog har De Intet indvendt mod de 3 Steder, hvor det samme Ud- 
tryk Cwer ὅ γ᾽ ἢ tédvnxs er sat som afhængigt af οὐδέ τὸ ἴδμεν, οὐ μὴν 
ἀγορεύσω, οὐδέ τε οἶδα (4,110. 837. 11,464). Men som det undertiden kan 
hæude, at det directe Spørgsmaals Form bevares i den afhængige Spårge- 
sætning, navnlig ved Reminiscens fra Steder, hvor det samme Spoårgsmaal 
findes direct udtrykt, saaledes kan det ogsaa let skee, at et disjunctivt 
Sporgsmaal kan anvendes, hvor man vil henstille de Forudsætninger, man 
frit kan vælge imellem uden derfor at beråve en vis Sætning dens Gyldighed. 
Naar saaledes Helena 4, 140 siger: »Mon det, jeg vil udtale, er sandt eller 
falsk? Mit Sind byder mig det dog«, bliver Meningen den samme, som om 
hun havde sagt: »Mit Sind byder mig at udtale, hvad jeg tænker, det være 
nu sandt eller falsk«. Paa lignende Maade forholder det sig med det af Dem 
citerede Sted 6,149: γουνοῦμαί σε ἄνασσα, ϑεός νύ τις ἢ βροτός ἐσσι. Det 
senere Sprog har for denne Tankeforbindelse aldeles constant Sætningsfor- 
bindelsen med εἴτε --- εἴτε. Hos Homer derimod forekommer dette Udtryk 
næppe anderledes end som afhængigt af et οὐχ ἀλεγίζω eller dsl. Som 
ligefrem Opstilling af de Forudsætninger, der fremsættes til frit Valg, erindrer 
jeg ikke at have seet denne Sætningsform i den ældre Poesi. Her er 
endnu ikke noget fast Udtryk for denne Tankeform, netop fordi Tankeformen 
selv endnu ikke ret er fremkommen, men foårst er ved at arbeide sig frem. 
Men alt eftersom Tanken bevæger sig, gærer ogsaa Sproget; det forsåger 
snart en, snart en anden Vending for at udtrykke Tankens Bevægelse; snart 
har det brugt direct Spårgsmaal, som paa de ovenfor nævnte Steder eller 
som Οἀ. 8,488, hvor der i samme Betydning findes ἤ --- 1; snart har det 
brugt et indirect Spårgsmaal afhængig af οὐχ aåsyitw, οὐ dsagéeer. Det er den 
sidste Form, som efterhaanden har lågsnet sig fra det styrende Verbum og er 
bleven det constante Udtryk, som har overflådiggjort de i tidligere Tid for- 
sågte Udtryksmaader og trængt dem til Side. Hvis da vår Forfatter har brugt 
en af disse i det ældre Sprog forsågte Taleformer, maa han enten selv høre 
hjemme i den ældre Tid, og der er da saaledes heller ikke fra den Side Noget 
i Veien for, at det kan have været selve Sangens Digter, eller han har saa 
vel efterlignet det ældre Sprogs og den ældre Tankegangs Charakteer, at vi 
i al Fald ikke kunne vide Andet, end at han er den gamle Sanger selv. 
Saaledes vilde jeg fore Forsvaret for den Mening, som De har lagt ind i 
Ordene for selv at erklære, at den ikke kan ligge i dem. Da imidlertid 


17) For de disjunctive afhængige Spårgesætninger bruger Homer ellers 
εἴτε — εἴτε, ἢ --- ἥ, εἴτε --- 18 0.S.v. med det Disjunctive betegnet ved 
Conjunction allerede i iste Led. 


Odysseen 2, 131 --- Ἰ 32. 255 


Tanken herved bliver lidt slæbende, vil jeg hellere holde mig til Vosses og 
Nitzschs Opfattelse. — Trods Udtryk som ϑάλαμον τὸν ἀφέχετο vover jeg dog 
ikke at tro, hvad De synes at tiltro mig, at man skulde kunne sige πατὴρ 


[{] 


ἐμός ζώεε ὅ: »Min Fader han lever«. Men vel tror jeg, man kan sige πατὴρ 
μος — ἄλλοϑι γαίης ζώει ὅδ: »Min Fader —, i fremmede Lande han 
lever«. Dog vil jeg heller ikke tage min Tilflugt til denne Udvei, men såge 
Aarsagen til Pronominet med Partiklen γε i den digsjunctive Forbindelse. 
Det er jo ikke sjældent, naar der findes flere Sætninger med fælles Subject 
eller Object 0. 8.v., at da Subjectet ο. s.v. i den ene Sætning særlig frem- 
hæves ved et ὃ γε, σύ γε, eller dsl., navnlig ved ἀλλά, δέ og i andet Led ᾿ 
af disjunctive Sætninger; en enkelt Gang i begge Leddene af Disjunetionen 
(Od. 8, 488), og ikke saa sjældent i fårste Led alene; see f. Ex. Od. 3,217. 
11,399. 1]. 1,93 eller 1,190 μερμήριξεν, ἢ δ᾽ γε φάσγανον ὀξὺ — ἦε χόλον 
παύσεεε, 10, 804 μερμήριζε, ἢ ὃ γε δίφρον --- ἐχφέρον ὑψόσ᾽ ἀείρας --- ἢ ἔτι 
τῶν πλεόνων. Det for Hovedverbet og den afhængige Sætning fælles Subject 
er tværtimod den almindelige Brug særskilt fremhævet i den afhængige Sæt- 
ning, blot for at antyde, at denne er forste Led i en Disjunction, hvis andet 
Led har samme Subject. Smil. endvidere Od. 3,89—91: 

Οὐ γάρ τις δύναταν σάφα εἰπέμεν, ὅππόϑ' ὄλωλεν, 

n 9” dy” ἐπ᾽ ἠπείρου ϑάμη ἀνδράσι δυσμενέεσσιν 

n τὲ χαὶ ἐν πελάγεν μετὰ χύμασιν ᾿Αμφιετρίτης. 
I den [ὄγϑίθ afhængige Sætning er Subjectet ikke fremhævet, fordi denne 
Sætning ligger udenfor Disjunctionen; men strax efter i den næste Sætning, 
som dog er sideordnet og har samme Subject, er der indskudt et & γε, netop 
fordi vi her have forste Led af en disjunctiv Forbindelse med fælles Subject. 
Endnu mere stådende for os bliver 4, 820—821, hvor Penelope udtaler sin . 
Frygt for, at Telemachos skal rammes af Ulykken, og saa efter at have sat 
Verbet πάϑῃσινν uden særskilt fremhævet Subject, strax efter, da hun vil ttl- 
fle den videre Udmaling »enten paa Havet eller paa Landjorden«, indskyder 
et ὃ γε, »enten han i de Folks Land, til hvilke han kommer, eller paa 
llavet« : 

Τοῦ δ' ἀμφιτρομέω χαὶ δείδια μὴ τι πάϑῃσιν, 
ἢ ὅγε τῶν ἑνὲ δήμῳ, ἕν᾽ οἴχεται, ἢ ἑνὶ πόντῳ. 
Herfra er Overgangen til vort Sted meget let, hvad Brugen af Ordene δ γἕ 
angaar; men en lille Uklarhed bliver endnu tilbage. Udtrykket synes nær- 
mest at maatte betragtes som et direct Spårgsmaal, hvormed Telemachos 
selv afbryder den Sætning, han har begyndt. κν1 fremmede Lande min 
Fader — ja lever han nu, hvad eller mon han er dåd?« Dette synes at 
være Nitzscbs Opfattelse; den stemmer baade med Homers Sprogbrug, og med 
Telemachos' bevægede Stemning, og tillige, hvad De vil sætte Pris paa, har- 
møonerer den med de 3 Steder, hvor Udtrykket findes som Spårgsmaal, rig- 
tignok som indirect. Men dog er det muligt, at en Forbindelse, der oprin- 
delig betegner et disjunctivt Spårgsmaal, kan være gaaet over til at betegne 
en disjunctiv Udtalelse; at det Udtryk, som efter sin Oprindelse betyder »det 
er i fremmede Lande, at min Fader — ja lever han nu eller er han dåd« 
kan være gaaet over til at blive det af Sprogbrugen hjemlede Udtryk for »det 
er i fremmede Lande, at min Fader lever eller er dåd«. ' 
Hele denne sidste Udvikling havde jeg forbigaaet i mit forrige Indlæg, 

fordi jeg ansaa den for overflådig med Hensyn til det foreliggende Spårgs- 


256 F. Nutzhorn. Odysseen 2, 131—132. 


maal om, hvorvidt vi vare berettigede til at forkaste Stedet som uægte. 
Dertil meente jeg nemlig det var tilstrækkeligt at vise, at Tanken hverken i 
sig selv var saa meningslås, at den var Digteren uværdig, eller saa lidet 
passende i Sammenhængen, at den maatte hidråre fra en anden Person end 
Digteren selv. Havde De hævdet, at Udtryksmaaden og Sprogbrugen tydede 
hen paa et senere Sprogstadium end det homeriske, vilde ogsaa jeg deri 
kunne see et Vidnesbyrd om en senere Oprindelse, en Interpolation; men at 
et vist Udtryk, en vis Forbindelsesform i en given Sætning overhovedet skulde 
være os ukendt, kunde dog vel ikke afgive Grund til at tro, at denne Sætning 
snarere skulde være forfattet af en Interpolator fra det dte eller 6te Aarhundrede 
eller endnu senere, end af en Digter fra det 946 eller 1046. Derfor er jeg 
ikke får gaaet dybere ind paa denne Sag; nu da De har dnsket det, har jeg 
sågt at vise, at Udtrykket i sig selv ingenlunde er saa besynderligt eller 
enestaaende. 

I Anledning af det andet Sted, jeg har omtalt, hvor jeg heller ikke 
har været saa heldig at blive forstaaet af Dem, maa jeg endnu bemærke, at, 
naar det hedder, at der fra et Skjold udstraaler en Glands »langt bort i det 
Fjerne« ligesom fra Maanen, ligger der allerede i Udhævelsen af Skjoldets 
fjerntstraalende Glands, at den Maane, hvormed Skjoldet sammenlignes, maa 
være Maanen i sin straalende Skikkelse; dernæst ligger det i Sagens Natur, 
at den Maane, med hvilken et homerisk Skjold "sammenlignes, maa være 
Fuldmaanen, her altsaa en stærkt straalende Fuldmaane; endelig sees jo 
Skjoldet, som holdes i Achilleus' Haand og derfra straaler hen over Sletten, 
i horizontal Retning, altsaa falder det naturligt at tænke den stærktstraalende 
Fuldmaane, hvormed Skjoldet sammenlignes, som Fuldmaanen i Horizonten, 
Fuldmaanen ved sin Opgang, hvor den netop flammer stærkest og tit skuf- 
fende vækker Forestilling om en Skovbrand eller et mægtigt Baal. For ogs 
Stuemennesker fremkommer denne Betragtning fårst gennem en Reflexion; 
Homer og hans Tilhårere, der langt mere levede i og med Naturen, saa her 
strax det Rette, i dette Tilfælde saameget mere, som de jo i Regelen saa 
Fuldmaanen netop ved eller kort efter dens Opgang. j 

Jeg haaber, det maa være lykkedes mig at tale saa tydeligt, at De nu 
forstaar baade Udgangspunktet for og Hensigten med mine forrige Bemærk- 
ninger, og idet jeg forsikkrer Dem, at jeg Intet hellere onsker end at komme 
til en virkelig Forstaaelse med den Mand, som ved Såsterlandets Universitet 
leder et Studium, der ligger mig saa meget paa Hjerte, vover jeg saaledes 
trods den forbigaaende Misforstaaelse at underskrive mig 

. Deres meget forbundne 
F. Nutzhorn. 


Svar paa Overlærer Bergs oplysende Bemærkninger til min 
Anmeldelse af hans græske Læsebog. 


Overlærer Berg har besvaret min 4 Siders Anmeldelse af hans græske 
Læsebog i dette Tidsskrifts forrige Hefte (Pg. 138) med 10 Sider oplysende Be- 
, mærkninger (ssteds Pg. 142). Jeg vilde helst lade Sagen være endt dermed, 
hvis B. ikke paa nogle Punkter påa en besynderlig Maade havde misforstaaet 

vig og tillagt mig Meninger, som jeg ikke har yttret. Han lader mig saa- 
des sige, at særlige Exempler paa Adjectivernes Declination ere 
verflødige (Pg. 144), medens jeg kun har sagt, at særlige Exempler paa 


P. Petersen. Svar. 257 


saadanne Adjectiver, som allerede støde i Stykket om Suhstantiverne, vare 
unødvendige, paa Adjectiver efter 1816 og Zden Dceclin. ganske overflødige 
(Pg. 139). Navnlig maa jeg protestere mod, at den Del af min Anmeldelse, 
som angaaer Verberne, skulde dreie sig ligesaa meget om B.s Grammatik, 
som om hans Læsebog (Pg. 144. 145). Min første Bemærkning, at Forf. ved 
verba pura har optaget Opstillingen efter Tempusstammer, men ikke ved 
v, muta og liquida (Pg. 140, Lin. 10), henfører han vel til Læsebogen, men 
saaledes forandret, at han (Pg. 147) lader mig klage »over, at meder's Tempus- 
stammerne ere bestemt adskilte i iste Conjugations Iste Afdeling, dette ikke 
er skeet i den følgende Afdeling og følgende Conjugation.« Det er jo tildels 
skeet i den følgende Afdeling (v. pura paa ἕω, ἕω og 0w), og det, jeg med 
Hensyn dertil har anket over, er, at Exemplerne der vare ordnede paa en 
anden Maade end i iste Afdeling, nemlig som om Præsensstammen var for- 
skjellig fra Iinmperfectstammen (Pg. 140, Note 1), en Anke, som B. hverken 
gjendriver eller indrømmer, De umiddelbart paafølgende Ord i min Anmel- 
delse (Pg. 140, Lin. 11), »at der ved v. pura opstilles en Aoriststamme, 
skjøndt den der er ens med Futurumstammen, og det først er ved v. muta 
og liquida, at der kan blive Tale om en særegen Aoriststamme«, henfører B. 
derimod aldeles vilkaarligt til sin Grammatik, uagtet det er hans Læsebog, 
der anmeldes, og de slet ikke passe paa Grammatiken. Havde jeg tænkt paa 
den, havde jeg rigtignok talt «mystisk« og røbet Ubekjendtskab med den, men 
jeg har udtrykkelig sagt, al jeg ikke vilde indlade mig paa den hele Lære om 
Tempusstammer, hvis store Betydning, navnlig i pædagogisk Henseende, jeg 
løvrigt ikke kan see (Pg. 14å), og kun villet bemærke, at det var saameget 
underligere, at Opstillingen efter Tempusstammer i Læsebogen var optagen 
ved v. pura og ikke ved νυ. muta og liquida, som det først er ved disse 
sidste, at der for Disciplene, om hvem det her gjælder, kan blive Tale om 
en særegen Aoriststamme. For dem er Aoriststammen i παιδεύω ens med 
Futurumstammen, og før dem existere slige lærde Undersøgelser, som dem i 
Note 3 til Pg. 146, ikke. Jeg tilføjede i en Note, at hos Curtius Aoriststam- 
men er πανδευσα, hos Berg παιδευσ, for at underrette de Læsere, som mu- 
ligvis kjendte hins, men ikke dennes Grammatik, om denne Forskjel, men 
fænkte ikke paa at criticere Β.8 Anordning, den være nu heldig eller ikke. 
Hvorfor man let kunde ledes til at troe, at jeg ikke engang havde sat mig 
ind 1, hvorledes B. har benyttet Curtius Lære om Tempusstammer (Pg. 146, Note 2), 
naar jeg fremhæver en af Forskjellighederne, indseer jeg ikke. Særlig finder 
B det urimeligt, at jeg har talt om en fra Futurums forskjellig Aoriststamme 
I v. muta i Modsætning til v. pura (Pg. 146). Jeg troede, at den kyndige 
Læser kunde see, at jeg havde tænkt paa Verbalstammer paa sJ med attisk 
Futurum uden 6, men burde maaske have sagt det udtrykkelig. Naar jeg 
endelig slutter med en Beklagelse over, at Bogen ingen Fortale indeholder, 
altsaa ingen Oplysning om de angivne Inconseqventser (Pg. 140), saa viser 
dette yderligere, at der er Tale om Læsebogen; jeg kunde da ikke forlange, 
at Fortalen til denne skulde give Oplysninger om Grammatiken, som desuden 
selv har Fortale. Om nogle afvigende Verber af [816 Conjugation har jeg 
sagt (Pg. 140), at »de havde deres naturlige Plads blandt de uregelmæssige 
Verber påa w i Slutningen af dette Afsnit (Pg. 46. B).« B. udeladeri sit 
udhævede Citat (Ραᾳ. 147) de sidste Ord: να dette Afsnit (Pzg. 46, B)«, 
som bestemt vise hen til Læsebogen, erklærer 888, at det ikke er let at af- 
gjøre, om mit Udtryk ikke ogsaa gjælder Grammatiken, og giver under Forud- 
sætning deraf nogle overflødige Oplysninger om sidste og nogle umotiverede 
Ubehageligheder til mig. Jeg kan ikke indsee, hvorfor jeg, naar jeg citerer 
Læsebogen, ogsaa skal mene Grammatiken; denne har jeg kun indladt mig 
påa ved at omtale Brugen af τρέπω som Paradigma. B. siger, at jeg kun om 
dette Punkt i Grammatiken har udtalt mig bestemt (Pg. 145); ja det er rig- 
tigt, thi om andre har jeg slet ikke udtalt mig. I Anledning af dette belæres 
jeg ved en Henvisning til B.s Gramm. om, at τρέβω har langt « i Præsens, 
kort i Stammen; jeg har rigtignok vidst det, før hans Oplysninger, ja før 
hans Gramm. udkom, men jeg tør paatage mig den Synd at lade Disciplene 
i et helt Aar være uvidende derom, fremfor at lade Begyndere lære τρέπω 
som Paradigma. P. Petersen. 


258 C. Berg. Gjensvar. 


Gjensvar. 


Var der Udsigt til ved at gaae nærmere ind paa ovenstaaende Svar at 
faae lidt klaret i den græske Grammatik eller bidrage lidt til Løsning af et 
pædagogisk Spørgsmaal, skulde jeg ikke have unddraget mig for Punkt for 
Punkt ogsaa her at følge Hr. Petersen. Men det blev at tærske Langhalm. 
Kun skal jeg søge at charakterisere Indlæget ved at omtale tre Bemærkninger 
i samme,, der forresten aldeles ere af samme Slags, som de, jeg alt har 
stillet i det fornødne Lys i forrige Hefte: 

1) »Særligt finder B. det urimeligt, at jeg har talt om en fra 
Futurums forskjellig Aoriststamme i v. muta i Modsætning til 
v. pura. Jeg trocde, at den kyndige Læser kunde sec, at jeg 
havde tænkt paa Verbalstammer paa sd med attisk Futurum 
uden σα. Her kommer den ulykkelige Historie med τρίβω frem igjen 
under en ny Skikkelse, Jeg tvivler ikke paa, at Hr. P. har vidst, før jeg nu 
oplyser ham derom, ja før min Grammatik udkom, at det at skrive saaledes 
er cen »meget slem Uagtsomhed« for ikke at sige noget Værre. Verba pura 
have attisk Fulurum ligesom v. muta (jeg beder den »kyndige« Læser om 
Undskyldning for, at jeg anfører saa bekjendte Ting), sml. ἀλέω, τελέω, 
χαλέω οϑν., s. Grammat. $ 80, 2, Anm. 2. 

2) »Om nogle afvigende Verber af iste Conjugation har jeg 
sagt, at »»de havde deres naturlige Plads blandt de uregel- 
mæssige Verber paa ὦ i Slutningen af dette Afsnit (p. 46 B.)««, 
B. udelader i sit udhævedeCitat(p.147) de sidsteOrd: »»af dette 
Afsnit (Ρ. 40 B)«+, som bestemt vise hen tilLæsebogen«. Hr. P, vil 
altsaa ved sine Ord bevise, at jeg har udeladt Ordene »af dette Afsnit (p. 46 By. 
forat kunne erklære, at det ikke er let at afgjøre, »om mit (Hr. Ρ.8) Πα γί κ 
ikke ogsaa gjelder Grammatiken«. Enhver maa jo dog kunne sec, at disse 
Ord aldeles intet gjøre fra eller til i denne Sag. Hr. Ps Yltring gjelder 
Læsebogen og mine Ord derom ere tydelige nok. Men en græsk Læsebog 
for de første Begyndere staaer i et bestemt Forhold til den Grammatik. 
som den skal tjene til at indøve (8. Udviklingen derom i forrige ΠΟΙ͂ 5. 143 
L.180.f.). Derfor kunde jeg ikke behandle dette, saavelsom de fleste øvrige Spørgs- 
maal i Hr. Petersens Anmeldelse, uden tillige at henvise til Grammatiken (Hr. P.s 
egen stadige Henvisning dertil gjorde det end mere nødvendigt). Havde han nu 
efter min udførlige Fremstilling af Forholdet mellem Læsebogen og Gramma- 
tiken viist, at Anordningen i Læsebogen paa de og de Punkter vel fulgle 
Grammatiken, men at dette var urigtigt, saa havde der været Mening i hans 
Replik, men at forsvare sin Anmeldelses Beskaffenhed ved stadigt at føre em 
abstrakt Klage over Forbindelsen uden at vise, at denne Forbindelse er urig- 
tig, det røber kun liden Interesse for Sagen 

3) »Jeg (Hr. P.) tør paatåge mig den Synd'at lade Disciplene 
være uvidende derom« (ἃ. v. 8. at paalage sig den Synd at lade Disciplene ἡ 
lære τρίβω som Paradigma, men lade dem være uvidende om, at Stammen i 
Aor. 2 (ἐτρέβην) er forskjellig fra Stammen i Præs., ligesom λεέπω fra ἔλεπον) 
"fremfor at lade ham lære τρέπω som Paradigma.« Det er et uhygge- 
ligt Ansvar, Hr. P, herved erklærer sig villig til at paatage. Jeg troede Pæda- 
gogerne nu vare aldeles paa det Rene med, at man ikke maatte indbilde Discip- 
lene Noget, som de snart maatte komme til Kundskab om at være falsk Lære. 
Jeg kommer uvilkaarligt til at tænke paa en Lærer i Geographi, der lærte 
sine Disciple, at det blev Sommer, naar Jorden kom nærmere til Solen, og 
da en Discipel spurgte ham om, hvorfor det da ikke blev varmere, jo høiere 
man steg op paa et Bjerg, svarede, at det var den stærke Blæst Skyld j. Da 
Bestyreren søgte at gjøre ham begribeligt, at det var urigtigt at lære Discip- 
lene Noget, hvis Urigtighed snart maatte blive klart for dem, erklærede Læreren, 
at han tog Ansvaret paa sig, den Unge kunde ikke taale Sandheden ublandet 1), 


ΝΕ C. Berg. 
OA ᾿ Det første Punkt i Hr. P.s Indlæg om Adjectivernes Bøining har jeg ikke 


berørt, da jeg efter den Udvikjing, som jeg har givet i mit forrige Gjen- 
mæle, nu ikke kan fatte, hvad han egentlig mener. 


͵ 


ere pares = ES 


259 


Om en formedet Omfljytning af et Blad i første Bogs 
andet Capitel i Xenofons Mindeskrift om Sokrates. 
Af 0. 4. Hovgaard. 


Skønt det kunde synes noget dumdristigt indenfor en Lit- 
deratur, der er bleven saa stærkt bearbejdet i Oldtid og Nytid 
som den græske, vil jeg dog vove at fræmsætte og søge at be- 
grunde den Mening, som allerede for flere Aar siden opstod 
hos mig og ved de Indvendinger, jeg har hørt imod den, kun 
er bleven endmere bestyrket, næmlig at Xenofon i det nævnte 
Capitel ikke har skrevet i den os overleverede Orden, men at 
22 56—61 oprindelig have staaet imellem ὃ 11 og 3 12. 


I. 

Mit første Bevis for denne Paastand grunder sig paa Be- 
dragtningen af Capitlets Indhold og Form i det Hele taget. 

Xenofon behandler her det andet Punct i Anklagen mod . 
Sokrates — at han fordærvede de Unge — og navnlig de 
enkelte Beviser, hvormed Klageren søgte at besmykke denne 
Beskyldning. Disse ere efter den overleverede Text følgende: 

1. Sokrates forledede de Unge til Foragt for den bestaaende 
Forfatning (Demokratiet) og til voldeligt Brud paa samme ved 
Yttringer som denne, at det var en Dumhed at vælge Statens 
Formænd (Archonter) ved Lodkastning (2.9). 

2. Som Exempler paa Sokrates's skadelige Indflydelse kunde 
hans Disciple Kritias og Alkibiades nævnes. Ingen havde paa- 
ført Samfundet saa mange Ulykker som de, idet den første 
fræmfor Alle under Oligarchiet havde udmærket sig ved Tyvagtig- 
hed, Voldsomhed og Grusomhed, den sidste fræmfor Alle under 
Demokratiet ved Tøjlesløshed, Overmod og Voldsomhed (2 12). 

3. . Sokrates lærte ved forskjellige Yttringer de Unge at 
foragte og haane deres Forældre som og Slægt og Venner 
{δ 49—52). 

4. Sokrates lærte sine Omgangsvenner at være onde og 
dyranniske (ἃ. 6. fjendske mod den demokratiske Lighed og Fri- 
hed), idet han udvalgte de værste Steder hos de navnkundigste 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 17 


260 0. Α. Hovgaard. 


Digtere og brugte dem som Vidnesbyrd. Saaledes benyltede 
han det Vers af Hesiodus: 

» Virksomhed er ingen Skam, men Uvirksomhed er en Skam» 
som en Opfordring til ikke at sky nogen uretfærdig eller æreløs 
[landling, naar den kun bragte Fordel, og det Sted hos Homer, 
hvor Odysseus siges med venlige Ord at have foreholdt 
Høvdingerne deres Pligt, men at have mishandlet og udskjeldt. 
de Ringere, fortolkede han som en Opmudtring til at slaa 
Almuesmænd og Fattige (332 56—38). 

At nu Anklageren skulde have fræmført Grundene for sin: 
Beskyldning i den her fulgte Orden, er aldeles ikke rimeligt: han 
kan ikke have adskilt No. 1 fra No. 4, ti de høre naturligen sammen 
som drejende sig om et og samme Punct, Forførelse til Brud 
paa de bestaaende Love, saaledes at No. 1 sigter nærmest til 
Brud paa Statens Forfatning (Grundlov), Nr. 4 til Krænkelse af 
den enkelte Borgers Ret og navnlig den Athenerne saa dyrebare 
demokratiske Lighed; ikke heller kan han have stillet Nr. 2 
forud for No. 4, da det, han. siger om Kritias og Alkibiades, 
ligesaavel kunde tjene til at bestyrke No. 4 som No. 1. Men 
er det saaledes usandsynligt, at Anklageren i sit Foredrag har 
fulgt den ovenfor opstillede Orden, saa er det endnu mere 
usandsynligt, at Xenofon i sit Skrift har fulgt den, og der lig— 
ger allerede heri en Grund for den Formodning, at X. oprindelig: 
har sat $8 56—61 imellem åg {1 og 2 12. 

Denne Formodning bliver ikke lidet bestyrket, ja synes mig 
næsten at forvandles til Vished, naar man dernæst ser hen til 
Dispositionen, som X. maa antages at have villet følge og, fore— 
løbig bortset fra 28. 56—61, virkelig har fulgt i Capitlet: 

1. Dispositionen antydes for det Første i Begyndelsen af 
Prologen (82 1—3). Naar næmlig X. der først yttrer sin For- 
undring over, at Nogen har kunnet tro, at Sokrates fordærvede 
de Unge, han, der ikke blot, som i 1. Capitel er udviklet, ud- 
mærkede sig ved Fromhed og Ærbødighed for Ed og Borger- 
pligt (s. I, 1,—19), men tillige ved Afholdenhed i sandselige 
Nydelser, Haardførhed og Nøjsomhed, og dernæst spørger: 
»Hvorledes skulde vel den, der selv var saadan, have forledet. 
Andre til Ugudelighed eller Brud paa Lovene eller Slikvornhed 
eller Løsagtighed eller Blødagtighed?«, saa er det vel utvivlsomt, 
at han dermed bl. A. har villet antyde — hvad man netop og- 
sua skulde vænte antydet i Indledningen — dels Hovedæmnet 
for Capitlet (den Beskyldning, at Sokrates fordærvede de Unge), 


Xenofons Mindeskrift om Sokrates If, 2, ὃ 56-61. 96 ( 


dels de enkelte Puncter, han i sin Gjendrivelse af denne Be- 
skyldning vil tage Hensyn til. Og da nu de 3 sidste af disse 
henhøre under samme Begreb (Immoralitet eller Usædelighed) 
og synes at staa instar omnium istedenfor dette, saa maa man 


antage, at X. vil dele Stoffet i følgende ὃ Stykker: om Ugude- 


lighed, om. Brud paa Lovene, om Usædelighed eller, m. ἃ. Ο., 
Forsømmelse og Overtrædelse af Pligterne mod Guddommen 
(ἀσέβεια), mod Samfundet (παρανομία) og mod sig selv. Man 
kan næppe tænke sig nogen bedre og naturligere Inddeling. 

2. At en Tredeling er tilstede, og, som jeg tror, netop den 
ovenfor angivne, fræmgaar dernæst og endnu tydeligere af Ud- 
viklingen i det Følgende (Capitlets Hovedstykke). 

δὲ 4—8 fræmtræde strax ved første Øjekast som δὲ sær- 
egent Stykke. Dette er allerede klart af Formen, idet ὃ 8 
aabenbart slutter, 8 9 begynder et Afsnit, og dernæst er Stykket 
i sit Indhold aldeles forskjelligt fra det følgende. Det gaar 
næmlig ud paa at afvise den Beskyldning mod Sokrates, at han 
forførte de Unge, forsaavidt Anklageren derved havde tænkt paa 
Forførelse til Udyder af rent personlig Karakter. Det passer 
saaledes ogsaa godt til det ene af de ὃ Led, som fandtes an- 
tydede i Indledningen. Vistnok er der en vis Uoverensstemmelse 
med 2 2, idet navnlig i δῇ 6—7 et andet Moment kommer ind, 
end man efter 2 2 skulde væate; men denne Uoverensstemmelse 
er dog ikke større end den mellem ὶ 2 og 2 1, i hvilken ogsaa 
et Moment kommer ind, som ikke tages med i $2 (Nøjsomhed), 
og ikke større end at den forsvinder under Forudsætning af, at 
de 3 Laster, som i ὃ 2 nævnes sidst, kun ere anførte som 
Exempler istedenfor det Fællesbegreb, hvorunder de høre; ti 
den i 28 5—7 omhandlede Pengebegjerlighed falder ogsaa ind 
under dette. 

At fræmdeles δὲ 9—11 og det dermed sammenhængende 
Stykke δὲ 12—48 udgøre et særskilt Afsnit og netop svare til 
den i Indledningen nævnte παρανομία, behøver intet Bevis. 

Endelig fræmtræde δὲ 49—55 øjensynlig som et tredie Af- 
snit af Xenofons Udvikling ikke blot ved deres Form (navnlig 
Begyndelsen og Slutningen), men ogsaa ved deres Indhold, idet 
de handle om Forseelser mod Forældre, Slægt og Venner, me- 
dens der i det Foregaaende tales om Brud paa Statens Love, 
navnlig dens Grundlov. Mod denne Opfattelse af Stykket kunde 
imidlertid maaske indvendes, at, da den Forbrydelse, som det 
i disse Paragraffer nærmest tillægges Sokrates at have forledet 

17" 


262 0. A. Hovgaard. 


de Unge til, maa antages at være χάχωσις γονέων (Mishandling 
af Forældre), saa ere de ikke at betragte som et særskilt Hoved— 
stykke, men slutte sig som speciel Fortsættelse til det i 29 δ6- 
gyndte Afsnit om παρανομία, der afbrydes ved den lange Dvælen 
ved Forholdet til Kritias og Alkibiades og disse to Mænds Be- 
skaffenhed. Men dertil er Følgende at svare: for det Første er 
det i og for sig usandsynligt, at Anklageren skulde have dristet 
sig til at beskylde Sokrates for at forlede de Unge til em saadan 
Forbrydelse eller prøvet paa at indbilde atheniensiske Dommere, 
at Åristofanes's Paafund om Feidippides og Strepsiades var.andet 
end Spas, og dernæst fræmgaar det ogsaa af Xenofons Udtryk 1). 
at Anklageren kun har villet sige, at de Unge ved Sokrates fik 
saa store Tanker om ham og om sig selv, at de derved forledes 
til Uartighed, Næsvished og Ulydighed; men disse Forseelser 
kunne dog ikke med Rette kaldes Mishandling, overhovedet ikke 
betragtes eller behandles som παρανομία, saasom de ifølge deres 
Natur ikke egnede sig til at være Gjenstand for positive Love. 
Jeg betragter det saaledes som afgjort, at $8 49—55 virke— 
lig danne et særegent Hovedafsnit; men jeg tror tillige at kunne 
paavise, at Xenofon her har tænkt paa den i Indledningen 
nævnte ἀσέβεια. Ligesom næmlig overhovedet alle Forseelser 
imod Forældre betragtedes som Krænkelser af Guderne eller 
som ασέβεια 3), saaledes er det ogsaa vist, at Anklageren grun- 
dede sin Beskyldning, at Sokrates gjorde de Unge%) ἐσεβεῖς, 
ikke blot paa hans Lærdomme om Guderne ἢ), men tillige netop 
paa hans Yttringer om Forholdet til Forældre. At X. ikke her 


1) — τοὺς πατέρας προπηλαχίζειν ἐδίϑασχε, τοὺς πατέρας ἐποίει ἐν ἀτιμέᾳ 
εἶναι, jfr. Sokr. Apol. ὃ 20: --- ἐχεένους οἶδα ος σὺ πέπειχας σοὲ 
πείϑεσϑαι μᾶλλον ἢ τοῖς γειναμένοις, 

2) Blandt Beviserne derfor vil jeg kun nævne følgende Sted i Aristoteles's 
Skrift om Dyder og Laster: ”Moé8ea μὲν ἣ περὲὸ ϑεοὺς πλημμέλεια καὲ 
περὶ δαίμονας ἢ καὶ περὶ τοὺς χατοιχομένους xai περὸ γονεῖς χαὶ 
περὲ πατρέδα. 

3) Platon, Euthyfron C. 2. 

4) Dette fremgaar af Xenofons Apologi ὃ 20, hvor Forfatteren lader Sokrates 
sige til Anklageren: »Kan du nævne Nogen, som jeg fra Fromhed har . 
forledet til Ugudelighed, fra Selvbeherskelse til Tøjlesløshed, fra Tarve- 
lighed til Overdaadighed, fra Ædruelighed til Drikfældighed, fra Vinskibe- 
lighed til Ladhed eller Afhængighed af nogen anden ond Lyst (σὺ δὲ 

å εἰπὲ, εἴ τινα οἶσϑα ὑπ' ἐμοῦ γεγενημένον ἢ ἐξ εὐσεβοῦς ἀνόσιον χτλ.)», 
klik hvorpaa Meletos svarer: »Ja, jeg kjender dem, som du har besnakket til 

Eb at lyde. dig fræmfor deres Forældre« — et Svar, som aabenbart kun 

+ pefererer sig til det førstnævnte Punct. 


Xenofons Mindeskrift om Sokrates I, 2, ὃ 56-61. 963 


har udbredt sig videre over dette Punct, synes ikke at kunne 
være nogen gyldig Indvending imod min Mening; det forklares 
naturligt af, at Beskyldningen for, at Sokrates forledede de 
Unge til ἀσέβεια, allerede tildels er gjendrevet ved det i Cap. I 
Udviklede. 

ὃ. Til yderligere Bestyrkelse af, at en Tredeling har fore- 
svævet X., vil jeg endelig anføre Capitlets Epilog, hvori han, 
resumerende saavel dette som det foregaaende Capitel, siger 
omtrent saaledes (2 64): »Hvorledes kunde da han være Gjen- 
stand for Klagen? Han, som var saa langt fra ikke at tro paa 
Guder, at han aabenbart dyrkede Guderne med større Iver end 
alle Andre, og som, langt fra at fordærve de Unge, dels jo 
dæmpede deres onde Lyster (jfr. 82. 4—8) dels indgav dem 
Kjærlighed til Dyden i dens herligste og skønneste Skikkelse, 
den Dyd, som er Grundvolden baade for Staters (82 9—48, 
ἐδ 56—61) og for Familiers (882 49—55) Lykke og Velvære.« 

Naar det nu, af ovenfor fræmførte Grunde maa antages, at 
X. har haft den Plan at dele sit Stof efter de 3 nævnte Syns- 
puncter, saa bliver det ogsaa nødvendigt at antage, at han idet- 
mindste har haft isinde at stille δᾷ 56—61, som nu forstyrre 
Harmonien i Afhandlingen, sammen med Stykket om παρανομία, 
hvortil det ifølge sit Indhold passer, altsaa imellem δ 11 og 212. 
Gangen i hele Afhandlingen vil derved blive følgende: Efterat 
X. i Indledningen (δ 1—3) foreløbig har antydet det Urimelige 
i Anklagerens Beskyldning, idet Sokrates's hele Væsen og Færd 
netop maatte have og havde haft den modsatte Virkning, gaar 
han over til en nøjere Betragtning af Sagen: først behandler 
han i 88 4—8 det Punct, som man nærmest maa komme til at 
tenke paa, naar Talen er om Fordærvelse af Ungdommen, næm- 
lig Usædelighed, men i al Korthed, eftersom Anklageren ikke 
havde fræmført særegne Grunde med Hensyn til det; dernæst 
gjendriver han i Afhandlingens Midt- og Hovedparti Anklagerens 
Beviser for, at Sokrates |forledede de Unge til Foragt for og 
Brud paa Statens Forfatning (22 9—11) og til Krænkelse af den 
enkelte Medborgers Ret (32 56—61), samt den Bekræftelse paa 
denne Beskyldning, som Anklageren fandt i Kritias's og Alkibiades's 
Færd (gg 12—48); endelig afviser han den Beskyldning, at 
Sokrates forlokkede de Unge til Krænkelse af den naturlige 
Kjærlighed og Ærbødighed for Forældre og Velvillie mod Slægt 
og Venner, altsaa til Forseelse mod Guderne selv — en Be- 
skyldning, der passende behandles sidst, efterat der i det Fore- 


264 O. A. Hovgaard. 


gaaende er talt om Forseelser, som nærmest vedrører den En- 
kelte selv, og om Forseelser mod Samfundet og dets Medlem- 
mer. Tilsidst i Epilogen (22 62—64) paaviser X. som Resultat af 
den foregaaende Udvikling, at Sokrates snarere fortjente at 
hædres af Staten end at lide Døden. — Den, som ikke vidste 
bedre, skulde næppe kunne ane, at Ordenen nogensinde har 
været nogen anden end den her angivne, ti Capitlet kommer 
derved til at danne et langt naturligere og mere harmonisk 
Hele end naar den overleverede Orden følges. 

Vistnok kunde derimod gøres følgende Indvending: »Selv 
om den formentlige Tredeling var tilstede, synes det dog, at X., 
efter at have gjennemgaaet alle 3 Led, godt til Slutning kunde 
tilføje et Afsnit (næmlig $2 56—61) om den Beskyldning af 
Anklageren, at Sokrates misbrugte Digternes Auctoritet til at 
skaffe sine slette Lærdomme i Almindelighed Indgang.« 
Men dertil vil jeg bemærke, at denne Indvending kunde gjælde, 
hvis 22 56—61 eller idetmindste Indledningen til dem havde en 
almindelig Karakter eller tog Hensyn til alle 3 Led; men da nu 
ikke blot Stykket selv, men ogsaa dets Indledning kun sigter 
til det ene af de ὃ Led — Udtrykket χαχούργους i ὃ 56 kan 
ikke omfatte de foranståaende ἐξ 49—355, da der, som ovenfor 
vist, ikke i dem er Tale om nogen χαχωσις γονέων —, saa kan 
det ikke andet end støde, at det ikke slutter sig umiddelbart 
til det Led, hvortil det hører. 

Jeg sagde ovenfor, at Å. af de ovennævnte Grunde idet- 
mindste maa have haft isinde at stille $2 55—61 imellem ὃ 11 
og 3 12. Jeg vil gaa endnu et Skridt videre og paastaa, at 
han virkelig har gjort det. Rigtignok kunde man næmlig sige 
saaledes: »Om det endog indrømmes, at $2 56—61, ifølge deres 
Indhold og Dispositionen i hele Capitlet, helst burde have staaet 
imellem ὃ 11 og ὃ 12, saa er det dog ikke aldeles nødvendigt, 
at de virkelig have staaet der, da det jo er muligt, at X., idet 
han skrev, har glemt dem paa rette Sted og siden taget dem 
med.« Men dertil maa for det Første bemærkes, at en slig 
Forglemmelse vel kan hændes en Taler eller Fortæller, men 
vanskelig den, som sidder og skriver en Bog, og dernæst at, 
hvis X. alligevel her havde gjort sig skyldig deri, maatte uden 
al Tvivl det forglemte Stykke, navnlig i sin Begyndelse, bære 
Mærker af at være taget med bagefter — idet han naturligvis 
paa en eller anden Maade vilde have søgt at raade Bod paa sin 
Fejl — og maatte ialfald ikke være indledet netop saaledes 


Xenofong Mindeskrift om Sokrates I, 2, ὃ 56-61. 265 


som man skulde vænte, naar det stod paa sin rette Plads; men. 
αἱ nu netop delte er Tilfældet og ikke hint, vil formentlig 
fræmgaa af det Følgende. 


I. 

Jeg kommer nu til det andet Hovedbevis for min Paastand, 
det som grunder sig paa Betraginingen af Formen og Sammen- 
hængen i det Enkelte. 

Den Bemærkning ligger næmlig nær, et en Omflytning som 
den her antagne umulig kan have fundet Sted, uden at der 
derved er opstaaet Forstyrrelser i det Enkelte, og til et fuld- 
gyldigt Bevis hører derfor endnå Paavisningen af, at slige For- 
styrrelser virkelig findes i den overleverede Text og at de fuld- 
stændig forsvinde ved Omsætniagen, uden at andre træde 
Åå deres Sted. 

Om der end, som ogsaa ovenfor antydet, finder et nøje 
Forhold Sted imellem δὲ 9—11 og 22 12—49, saa følger dog 
ikke deraf nødvendigvis, at disse Afsnit fra Begyndelsen af have 
staaet lige ved Siden af hinanden. Tværtimod finde vi netop 
ig 12, sammenholdt med det foregaaende Stykke, de første 
Spor til en Forstyrrelse af den oprindelige Orden.  Efterat 
næmlig X. i ἐξ 9—11 har søgt at gjendrive den Beskyldning 
mod Sokrates, at han forledede de Unge til Foragt for den be- 
staaende Forfatning og voldeligt Brud paa samme, skulde man 
for det Første have væntet, at det følgende Stykke var bleven 
indledet saaledes: »Ja, men Kritias og Alkibiades, Sokrates's 
Disciple, have netop udmærket sig ved deres voldsomme ÅAd- 
færd 0. s. fr. og paaført Staten flere Ulykker end Andre«, iste- 
denfor at det, som nu Tilfældet er, begynder omvendt: »Ja, 
men Kritias og Alkibiades, Sokrates's Disciple, have paaført 
Samfundet flere Ulykker end Andre, ti hin har udmærket sig 
fremfor Alle under Oligarchiet ved Tyvagtighed, Voldsomhed og 
Grusomhed, denne fræmfor Alle under Iemokratiet ved Tøjles- 
løshed, Overmod og Voldsomhed«. Paa den anden Side skulde 
man af denne Begyndelse slutte, at der i det nærmest Fore- 
gåaende var sagt, at Sokrates eller hans Venner havde virket 
til Bedste for Samfundet. Desuden kan bemærkes, at Udtryk- 
ket χλεπείστατος om Kfitias forudsætter, at der i det Fore- 
£aaende er talt om noget Tilsvarende, hvilket nu dog ikke 
Ὁ Tilfældet. 


266 0. Α. Hovgaard. 5 
Endnu tydeligere viser Forstyrrelsen sig i δ 56, hvis Be— 
gyndelse oversat lyder saaledes: »Men Anklageren sagde, at 
han ogsaa ved at udvælge de værste Steder hos de navn— 
kundigste Digtere og bruge dem som Vidnesbyrd lærte sine 
Omgangsvenner at være ondskabsfulde og tyranniske« 3). 

Enhver maa vel indrømme, at det saaledes indledede Stykke 
ikke kan være aldeles uafhængigt af det nærmest Foregaaende,. 
og paa den anden Side, at det heller ikke hænger sammen med 
dette som det der behandler en ny Hovedindvending af Ån- 
klageren — i hvilket Tilfælde det vel vilde have været indledet 
med ἀλλά "), ikke med δέ —, men som umiddelbar Fortsættelse, 
som det hvori Anklageren nøjére begrunder og Χ. gjendriver- 
samme HovedpunctZ); m. ἃ. Ο., δ᾽ 56 forudsætter, at der ogsaæ 
lige forud er Tale om en Maade, hvorpaa Sokrates forledede de 
Unge til voldsom og tyrannisk Adfærd. Men dette er imidlertid 
slet ikke Tilfældet, idet der, som ovenfor paavist, i 22 49 0. f. 
kun handles om Mangel paa den skyldige Ærbødighed og Vel— 
villie mod Forældre, Slægt og Venner, og der er altsaa god 
Grund til at slutte saaledes: »enten maa δᾷ 56—61 altid have 
staaet, hvor de nu staa, men isaafald maa dgt, der betegner” 
dem som Fortsættelse af det umiddelbart Foregaaende, antages- 
oprindelig at have været borte (navnlig det stødende καί maæ. 
fjernes og istedenfor δέ maa der vel antages at have staaet aa); 
eller de maa oprindelig have staaet paa et andet Sted, hvor de: 
ifølge Form og Indhold passe bedre«; men da vi nu ikke have- 
nogen Grund til at antage, at X, har skrevet anderledes end: 
der er os overleveret, vil det sidste Alternativ være at foretrække. 

Der findes altsaa ved nøjere Eftersyn Forstyrrelser i dem 
overleverede Text og det netop paa de Steder, hvor man ifølge 
vor Hypothese skulde vænte det. Vi skulle nu se, hvorledes- 
Sagerne stille sig, naar vi flytte 3232 56—61 hen imellem å 14 
og g 12. i 

For det Første staar isaafald Partiklen χαΐ (i ὃ 56) ikke læn- 
gere ørkesløs, men saavel den som δέ passe nu meget godt, idet 


ἡ Ἔφη δ᾽ αὐτὸν ὃ χατήγορος καὶ τῶν ἐνδοξοτάτων ποιητῶν ἐχλεγόμενον. 
τὰ πονηρότατα χαὶ τούτοις μαρτυρέοις γρώμενον δεδάσχειν τοὺς συνόν- 
τας χαχούργους τὲ εἶναι xai τυραννιχοὺς. Man har ikke tilfulde lagt. 
Mærke til det udhævede χαΐ; at det henhører til Participierne og maæ 
oversættes ved ogsaa, synes utvivlsomt. 

2) Jfr. 8 9, ὃ 49. 

3) Ἔφη då καὶ περὸ τῶν φίλων αὐτὸν λέγειν. 


Xenofons Mindeskrift om Sokrates I, 2, ὃ 56-61, 9617 


begge de sammenstillede Stykker omhandle tvende af Anklageren 
fræmførte Beviser for sam me Beskyldning mod Sokrates, næm- 
lig at han forledede sine Venner til voldsom Adfærd dels ved 
sin Kritik af Statens Indretninger (9 --- 11), dels ved at anføre og 
påa sin Maade fortolke Steder af berømte Digtere (56—61). 
Og naar nu dernæst X., gjendrivende det sidste Punct, til Slut- 
ning (i g 61) siger om Sokrates, at han ifølge sin folkelige og 
menneskekjærlige Tænkemaade havde været en Pryd for Sam- 
fundet og havde bevist Alle, som nærmede sig ham, den størst 
mulige Velgjerning, næmlig den at gøre dem bedre, saa falder 
det aldeles naturligt, naar det følgende begynder saaledes: »Ja, 
men hans Disciple, Kritias og Alkibiades, have tilføjet Sam- 
fandet større Ulykker end nogen Anden, idet den ene har ud- 
mærket sig ved Tyvagtighed, Voldsomhed og Grusomhed Ο. 8. fr.» 
Derhos kommer Udtrykket χλεπείστατος (ἢ 12) om Kritias nu 
ikke længere uvæntet, idet det forberedes ved det, som siges 
i δ 56 om at sørge for sin Fordel uden Hensyn til Ære og 
Ret, og ligeledes synes Udtrykket ὑβρισιότατος om Alkibiades 
bedre forberedt ved at komme efter det i ὃ 58 om Odysseus 
Ånførte end ved at følge efter δὲ 9—11. 

Ved den her foretagne Omflytning kommer 32 49—55 til 
at staa lige foran Epilogen. Skønt det nu ikke skal nægtes, 
at ὃ 61 vilde danne en god Slutning paa den egentlige Afhand- 
ling og en passende Overgang til Epilogen, saa kan der dog 
ikke anføres noget Væsentligt imod at antage, at Slutningen 
oprindelig har været dannet af ὃ 55, især naar man betænker, 
at 3 62 (Begyndelsen af Epilogen) ikke blot sigter til de 
nærmeste Paragraffer, men til hele den foregaaende Udvikling. 

Ligesom det utvivlsomt vilde have været et stærkt Bevis 
imod vor Hypothese, om der ikke var noget Spor til Forstyr- 
relse i den overleverede Text, saaledes maa det vel nu ogsaa 
påa den anden Side gjælde for et stærkt Bevis for den, at vi ἢ 
en sammenhængende Afhandling kunne tage et helt Stykke og flytte 
andensteds hen, ikke blot uden at Forstyrrelser derved opstaa, 
men saaledes, at endog de, som fandtes, forsvinde. 


III. 


Uagtet nu vor Hypothese maa betragtes som i det Væsent- 
lige bevist, idet man kun ved den kan hæve de Vanskeligheder, 
der saavel fra Indholdets som fra Formens Side rejse sig mod 
den nuværende Ordning af Capitlets forskjellige Dele, og kun 


268 O. Α. Hovgaard. 


ved den kan forklare sig, at δὲ 56—61 passe saa nøjagtigt paa 
deres nye Plads (efter 3 11), vil man dog endnu tilsidst ikke 
uden Føje kunne sige saaledes: »Lad det end af indre Grunde 
være nok saa usandsynligt, at en Omsætning ikke er skeel; 
men var da en saadan, der ganske vist ikke er mulig nutildags, 
mulig i Oldtiden? Have de ydre Betingelser for en saadan her 
været tilstede? 

At Omsætninger overhovedet have været mulige i Old- 
skrifter, lader sig aldeles ikke betvivle, ti er det end ikke noget 
tit forekommende Tilfælde, saa er det dog heller ikke uden 
Exempel, at en saadan virkelig er skeet; jeg vil her blot nævne 
Jesu Siracbs Søns Bog, hvori det Stykke, som i den vaticanske 
Codex udgør Cap. XXX,25 — XXXI 11, i andre Codices er 
flyttet bagved Cap. XXXIII, 12 — XXXVI, 16. 

For at den her antagne Omsætning kan være foregaaet, 
maa det nødvendigvis forudsættes, dels at den Bogrulle, som 
Fejlen forskriver sig fra, er gaaet i Stykker og det idetmindste 
paa 3 Steder: efter ὶ 11, efter nuværende 2 55 og nuværende Z 61, 
saa at ἐξ 56—61 blev et af Stykkerne, dels at samme Bogrulle 
har været upagineret. Men hvor let disse Forudsætninger kunde 
indtræde, vil formentlig blive klart ved et flygtigt Blik paa de 
Gamles Bogvæsen”) og navnlig paa det her omhandlede Skrift 
af Xenofon. i 

En Bog bestod i Almindelighed af et langt og smalt Papir, 
som med den ene Ende klæbedes til og, naar Bogen ikke 
brugtes, rulledes sammen om en Stok. Dette Papir vår dannet 
af flere Papyrusstykker, som hvert især havde omtrent et Octav- 
blads Størrelse og Skikkelse og vare sammenlimede paa Bred- 
siden, liggende nogetnær en Fingersbred over hinanden. Deres 
Længde (altsaa hele Papirets Brede) varierede mellem 6 og 
12 Tommer; om Breden findes ingen Angivelser hos de Gamle, 
men at slutte af opbevarede Bogruller, kan den have beløbet 
sig til 5—6 Tommer. Bogen begyndte ved den fra Stokken 
fjerneste Ende af Papiret og det saaledes, at Linierne gik 
parallele enten med dets Ender eller med dets Bredside. I 
sidste Tilfælde vare de ordnede i Colonner eller Spalter, hver 
omtrent en Tomme fra hinanden, saa at Mellemrummet sand- 
synligvis altid eller somoftest omfattede Sammenlimingen og hver 
Colonne kom til at staa paa sit Blad eller Papyrusstykke. 


1) Jfr. E. Hundrup, om Bibliotheker og Bøger i det gamle Rom. 


Xenofons Mindeskrift om Sokrates I, 2, $ 56-61. 269 


1 Pompeji er der funden Bogruller med Colonner paa 40--- 44 Linier 
(vel omtrent 10—11 Tommer) og saa brede, at der er god Plads 
til et sexfodet Vers (4---ἢἢ Tommer). Sidetal brugte de Gamle, 
saavidt vides, slet ikke. 

Αἱ en Bog af den Beskaffenhed let kunde gaa i Stykker, 
endog lettere end vore Bøger, er aabenbart: en Smule Tørhed, 
Fugtighed eller deslige kunde opløse Sammenlimingen og det 
navnlig, som i det foreliggende Tilfælde, i Begyndelsen af Bog- 
rullen, der jo maatte være mest udsat. Naar vi nu dernæst 
tænke os, hvad vi ifølge Ovenstaaende have Ret til, at det her 
omhandlede Værk har været optegnet i en Bogrulle af 12 Tom- 
mers Brede, med Colonner af 11 Tommers Længde og 5 Tom- 
mers Brede, saa have 38 56—61 netop kunnet udgøre en 
Colonne eller fylde et af de Papyrusblade, hvoraf Bogen var 
sammensat, og hvis nu dette virkelig skulde være rigtigt, er det 
let at beregne, at, i Tilfælde af Bogrullens Opløsning i enkelte 
Blade, maatte der ske Brud, foruden andre Steder, ogsaa efter 
δ 11, efter nuværende ὃ 55 og nuværende ὃ 61, altsaa netop 
paa de Steder, hvor det efter vor Hypothese skulde væntes; 
ti Cap.I,1 —H, 11 har netop et 4 Gange saa stort, Cap. Il, 12 — 48 
et 6 Gange saa stort Omfang som δὲ 56—61 og kunne altsaa 
fyldt henholdsvis 4 og 6 Blade af en saadan Bogrulle"). Dette 
Sammentræf synes os 888 mærkeligt, at det ikke kan andet end 
kraftigt støtte vor Paastand. 

Naar det endelig gjaldl om at sætte den saaledes opløste 
Bog sammen igjen, var man, som sagt, uden Vejledning af 
Sidetal, der vilde have gjort en Fejl ligefræm umulig, og var 
indskrænket til Texten alene. Vistnok kunde en nøjere Be- 
tragtning af denne, selv i dens opløste Tilstand, og navnlig en 
Undersøgelse af, hvilken Disposition der vel havde foresvævet X., 
have ført til den rigtige Orden; men hvis nu den, som satte 
Bogen sammen, ikke underkastede sig den dermed forbundne 
Ulejlighed og, for at blive hurtigt færdig, blot saa paa Be- 


]) Strængt taget indeholde Stykkerne 1,1—11,11 og 11,12—55 henholdsvis 
8069 og 11797 Bogstaver, saa at altsaa, hvis de have været fordelte paa 
4 og 6 Blade, ethvert af disse gjennemsnitllig har haft 2017 og 1966 Bog- 
staver, medens δὲ 56—61 kun har 1941. Denne ubetydelige Forskjel 
(25---16 Bogstaver eller ”/2—1"/2 Linie) kan imidlertid ikke gøre Noget 
til Sagen. Den har vel tildels sin Grund i, at de Vers, som forekomme 
i δὲ 56—61, ikke ere blevne skrevne ud i Et, men have haft hvert sin 
Linie, som maatte blive lidt kortere end de andre Linier. 


970 0.4. Hovgaard. Xenofons Mindeskrift om Sokrates I, 2, ὃ 56-61. 


gyndelsen eller Slutningen af Stykkerne, kunde han meget lef 
indbilde sig at have truffet det Rette, naar han stillede δὲ 12 
o. f. efter δὲ 9—11 (ti disse Paragraffer ere virkelig ikke uden 
indre Sammenhæng) og Epilogen efter ὃ 61, der danner en 
god Slutning paa den egentlige Afhandling og en passende 
Overgang til Epilogen, og netop den Omstændighed, at Fejlen 
viste sig tydeligst ved at betragte det Hele, at Forstyrrelserne 
i det Enkelte vare mindre fræmtrædende, ja at der endog var 
Noget, som talte for den nuværende Orden, maatte bidrage til, 
at denne, engang tilvejebragt, kunde vinde Hævd. 

Da alle Haandskrifter, saavidt vides, have den overleverede 
Text, maa Omsætningen antages at være skeet meget tidlig og 
paa et Tidspunct, da der kun fandtes meget” faa Exemplarer, 
maaske allerede i Xenofons eget Haandskrift. 


Om denne min lIagttagelse har nogen praktisk Betydning, 
skal jeg ikke kunne sige; foreløbig er det mig nok, om det er 
lykkedes mig at retfærdiggøre den gamle Forfatter og yde et 
lille Bidrag til Bogvæsenets Historie. 


Juvenalis Sat. VIII v. 56-63. 
Af L. Ove Kjær. 


D. jeg under min Beskjæftigelse med Oversættelsen af 
Juvenalis Satirer og Sammenligningen mellem de 6 kjøbenhavnske 
Haandskrifter efterhaanden havde samlet et ikke ubetydeligt 
Materiale til en Faststilling af Juvenalis Sprogbrug, besluttede 
jeg til det filologiske Tidsskrift at udarbejde en Undersøgelse af 
denne og knytte dertil et Forsøg paa efter de opstillede Regler 
at fortolke en Del Steder, som syntes mig mindre rigtig opfat- 
tede, men Arbejdet er voxet til et Omfang, som langt overstiger 
Tidsskriftets Omraade. Da imidlertid Hr. Rektor Berg anmodede 
mig om et mindre Bidrag deraf til Tidsskriftets Brug, blev 
Valget mig vanskeligere, end jeg havde troet, thi paa den ene 
Side vilde jeg gjerne ved samme Lejlighed vise, hvorledes jeg 


L. Ο. Kjær. Juvenalis Sat. VIII νυ. 56-63. 271 


har stillet mig den Opgave under Samlingen af de enkelte 
Punkter til en Helhed at forfølge et Fænomen gjennem alle dets 
Bevægelser, og paa den anden Side tillod Pladsen, som var 
bleven aftalt, mig ikke paa Grund af de mange Steder, der 
maatte medtages, at føre en enkelt Undersøgelse aldeles til Ende. 
.Jeg er da .gaaet en anden Vej og har valgt et enkelt ikke 
vanskeligt Sted, frå hvilket jeg forfølger den Ejendommelighed, 
overenstemmende med hvilken Stedet maa fortolkes, i al 
Korthed saavidt, at Fortolkningen kan vise sig støttet til 
Digterens Sprogbrug. 

Dette Sted, som endog Heinrich har misforstaaet, er i den 
øttende Satire, hvor Juvenalis efter at have sagt, at et Menneske 
kun maa. kaldes generosus efter samme Maalestok, som benyttes 
wed Dyrene, tilfåjer v. 56: 


Dic mihi, Teucrorum proles, animalia muta 

Quis generosa putet, nist fortia2 Nempe volucrem 
Sic laudamus equum, facili οἱ plurima palma 
Fervet et exultat rauco victoria Circo. 

Nobilis hic, quocunque venit de gramine, cuius 
Clara fuga ante alios et primus in aequore pulvis; 
Bed venale pecus Coryphaeae posteritas et 

Hirpint, st rara jugo Victoria sedit. 


Vi ville først betragte de to sidste Vers, om hvilke Heinrich siger: 
adas Comma nach Coryphaeae muss weg; es verdirbt die Con- 
struction: sed venale pecus Cor. et (venalis) posteritas Hirpint. 
Das et ist versetzt, wie bei den Dichtern håufig.« Heinrich underfor- 
-staaer altsaa est ved venalis: sed venale est pecus Cor. et venalis 
Pposterttas Hairpini. Ingen Digter udelader saa hyppig som 
-Juvenalis Verbum sum, kke alene i Hovedsætninger, men i Bi- 
sætninger, som ovenfor v. 60-61, baade i Hoved- og Bisætning, 
(relative Sætninger, efter δ΄, dum, postguam, quum, quia), 
baade i Præsens og Præteritum, saavel i Indikativ som i Kon- 
.Junktiv (efter utzxam, quamvis og i afhængige Spørgesætninger), 
Ja selv i Akk. med Infinitiv, men ligesaa almindeligt som dette, lige- 
saa ualmindeligt er hos ham, hvad der er hyppigt hos andre 
Digtere, at den kopulative Partikkel rykkes bort fra den første 
Plads i Sætningen, eller sættes efter det Ord, som den tilknyt» 
ter, og det er heller ikke skeet her. Heller ikke indsætt 

Heinrich est paa den rette Plads, thi Konstruktionen er: 


ἢ Ι 


272 L. Ove Kjær. 


venale pecus est Coryphaeae et Hirpini posteritas, og vi have en 
lignende Form som i samme Satire v. 198: 

Res haud πιΐγα tamen citharoedo principe mimus 

Nobtlis 
og for at tage et Sted, hvor est er tilfåjet IX 95: 

Nam res mortifera est intmicus pumice levis. 
Det er altsaa Ordstillingen: Coryphaeae posteritas et Hirpim for: 
Coryphaeae et Hirpint posteritas der har frembragt en urigtig 
Fortolkning, og dog er det Juvenalis almindeligste Ordstilling. 
Naar nemlig to Led forbindes med en kopulativ Partikkel, ad- 
skilles de som oftest paa den Maade, at ét eller flere for begge 
Led fælles Ord indskydes imellem det første Led og den kopula- 
tive Partikkel,. hvorimod det er overordentlig sjeldent, at den 
kopulative Partikkel følger umiddelbar efter det første Led, og 
det andet rives længere bort. Naar saaledes to Adjektiver (eller 
Genitiver) høre til ét Substantiv, stilles Substantivet ind imellem 
det første og den kopulative Partikkel: VIII, 27 Rarus civis et 
egregtus, VII, 60 Moesta paupertas atque tnops, VI, 279 Jacet in servi 
complexibus aut equitis, VIII, 231 sus natalibus atgque Cethegt, 
XIV, 114 Hesperidum serpens aut Ponticus. Undertiden ind- 
skydes foruden Substantivet ogsaa Verbet: VI, 559 Magnus civis 
obit et formidatus, VII, 207 Sicut Trasymachi probat exitus 
atque Secundt, X, 49 Summos posse viros et magna exempla 
daturos, XV, 10 Terra malos homines nunc educat atque pusillos; 
sjeldnere Verbet alene eller forbundet med et Adverbium eller 
sin Styrelse: VIII, 20 Nodbrlitas sola est αἰχμα unica virtus, 
VIII, 20 Abditus interea jacet et secretus adulter, IV, 151 Tempora 
saevitiae, claras guibus abstulit urbi Inlustresque animas. Vi 
finde ikke et eneste Exempel, hvor den kopulative Partikkel 
er såt umiddelbar efter det første Adjektiv og det andet flyttet 
længere bort. Paa samme Maade adskilles ogsaa to kopulativ 
forbundne Substantiver: XIV,16 Ænzmos sérvorum et corpora, 
XIV, 109 Specie virtutis et umbra, XIV, 20 Antiphates trepidi 
laris ac Polyphemus, VI, 510 Amicos conjugis odtt et servos, 
VI, 512 Chorus tintrat et ingens semivir, X, 250 Hectore funus 
portante ac reliquis fratrum cervicibus, og det er meget sjeldent, 
at andre Ord af Sætningen indskydes: IX, 68 Quzd dicam scapulis 
puerorum mense Decembri Et pedwtbus. Εἰ Adjektiv, som er 
fælles for begge Substantiver — og som plejer at staa foran begge 
i Pluralis: V, 36 coronats Thrasea Helvidtusque bibebant elle 
i Singularis: ΙΧ, 135 Mea Clotho et Lachesis gaudent (et mærke- 


Juvenalis Sat. VIII v. 56-63. 9273 


ligt Exempel er ΧΙ, 99 δὲ coepit locuples Gallita et Paccius 
orbi) eller stilles imellem med tilhængt que: Vi, 268 Lites 
alternague jurgia, X, 177 Amnes epotaque flumina, hvad der 
imidlertid er langt sjeldnere hos Juvenalis end f. Ex. hos Horatius, 
og en Form som dennes: pedes tetigitgue crura er ubekjendt 
for Juvenalis — kan undertiden indskydes paa denne Plads: ΧΙ, 122 
Farre suo custodit et aere, XI, 39 Åere paterno ac rebus, og 
findes to Gange efter den kopulative Partikkel knyttet til 
det andet Substantiv: XIV, 275 Aspice portus et plenum magnis 
trabebus mare, XIV, 74 Torrens dicendi copia δὲ sua mortifera 
est fæcundsa, hvad der staaer i Forbindelse med, at hvor to Sub- 
stantiver forbindes, kan, hvad vi saa aldrig kunde ske, naar to Ad- 
jektiver forbindes, den kopulative Partikkel fåjes umiddelbar til det 
første, og det andet trækkes længere bort: VI, 205 Dactcus et scripto 
τααϊαΐ Germanticus auro, ΧΙ, 16 Aurum, quod Tagus et rutila' volvit 
Pactolus arena, men selv dette er håjst sjeldent. Vergilius sætter 
undertiden et Adjektiv, som styrer to Substantiver, paa denne Plads: 
Georg. Ill, 498 Studiorum atgue immemor herbae, hvor Horatius fåjer 
et que til: ludo fatigatumgue somno, men Juvenalis følger sin Regel: 
ΧΙΙ, 7 Templis maturus et arae. Kun paa ét Sted have vi én til 
to Substantiver hørende Genitiv stillet her: XII, 219 Templum 
et violati numimis aras, der altsaa danner samme Form, som de 
faa Steder, hvor vi saa οἱ Adjektiv paa samme Plads. Videre 
skal jeg her ikke forfølge denne Art af Ordstilling, da det vil 
være tilstrækkelig klart, at paa vort Sted CorypÅaeae posteritas 
et Hiptnt efter Juvenalis Sprogbrug maa være == Corypkaeae 
et Hirpini posteritas, men da Partiklerne et og gue hos Juvenalis 
bruges noget ejendommelig, skal jeg kun her gjåre opmærksom 
paa, åt i deres Afvexling ligger undertiden Anvisningen om, 
hvorledes et Sted skal opfattes. Vi kunne tage et Exempel af 
den fjortende Satire, hvor Digteren beskriver den riges Umæt- 
telighed og Siger ν. 140: 
Ergo paratur 

Altera villa tibt, quum rus non sufficit unum, 

Et proferre libet fines, majorgue videtur 

Et melior vicina seges : mercaris et hanc et 

Arbusia et densa montem gut canet olivo 
et Sted, hvis sidste Vers er håjst mærkeligt paa Grund af Ordet 
montem, hvis Stilling er enestaaende hos Juvenalis, men da Ud- 
viklingen af dette Fænomen vilde kræve en Betragtning af den 
hele Substantivoverførelse fra én Sætning til en anden og eu 


214 L. Ove Kjær. 


Undersøgelse af Forholdet imellem Overførelse, relativ Attraktion 
og friere Ordstilling, til hvilket Juvenalis yder et righoldigt og inter- 
essant Materiale, skal jeg kun holde mig til vort Formaal her. Efter- 
sætningen, der begynder ved mercarts, fortolkes som Eftersætning 
til den forangaaende Forsætning med Eftersætning; men dette gaaer 
ikke an, og hanc knytter Sætningen kun til den foregaaende. Par- 
tiklen que viser Fortolkningen, og der findes to Forsætninger hver 
med sin Eflersætning: guum rus non sufficit unum, paratur 
altera villa; videtur vicina seges tibi major, mercaris hanc; 
dette Sted staaer altsaa i Forbindelse med en anden Side af 
Juvenalis Sprogbrug og Forholdet imellem Udtrykkets Nuan- 
cering og Konjunktionsudeladelsen. Vi have et lignende Sted 
med utallige Fortolkninger: Sat. XIV, 227: 

Nam quisquis magnt census praecepit amorem 

Et laevo monttu pueros producit avaros, 

Et qut per fraudes patrimonia conduplicare 

Dat libertatem et totas effundit habenas. 
Jeg skal ikke her omtale de forskjellige Forklaringer, men kun 
at Ruperti, Heinrich og Jahn erklære Vers 229: Et qut per 
fraudes patrimonia conduplicare for uægte. Der bliver altsaa 
tilbage: guisquis praecepit et producit, dat libertatem, men 
.denne Tidernes Vexel er imod Juvenalis Sprogbrug, og hverken 
Ruperti har Ret, naar han ofte siger »talza apud poetam conco-. 
quenda sunt« eller Heinrich, der endog undertiden i sine Text- 
rettelser beraaber sig paa modorum et temporum mutatio som 
en Regel. Tider og Maader vexle vel hos Juvenalis, men han. 
overskrider aldrig en vis Grændse, og alle disse Vexlinger have 
baade deres Betydning og kunne inddrages under en tresidig 
Bestemmelse. Fejlen ligger i, at man enten vil gjåre condupli- 
care til Perfektum eller forbinde det med dat libertatem, medens 
det er Infinitiv, der svarer til det foregaaende amorem og af- 
hænger af et underforstaaet praecepit,: saaledes at vi atter her 
have to Forsætninger, hver med sin Eftersætning: guisguis præ- 
cepit amorem magni census, producit ettam (dette betyder et 
som saa ofte hos Juvenalis) pueros avaros; et qui præcepit per 
fraudes conduplicare patrimonia, dat libertatem; der er en vis 
Stigen fra amor til conduplicatio og fra en Erhvervelse ad 
lovlig Vej til en Fordobling pér fraudes. Her er det netop 
"Tidernes Vexel, som anviser Vejen: guisguis præcepit, conducit 
er Juvenalis almindelige Form, og det er sjeldnere, at vi i For- 
sætningen ved ubestemt relative Ord finde Præsens: guscunque 


Juvenalis Sat. VIII νυ. 56-63. 273 


deus aspextt, ridet XV, Ti. Ligesom her et i Betydning etram 
har forvirret, saaledes ogsaa, hvor det bruges, naar en tilsyne- 
iadende Modsigelse anføres mellem to Handlinger af samme 
Person f. Ex. li, 104 Summt ducis est occidere Galbam Et curare 
cutem, hvor ikke, som Heinrich vil, tæmen er underforstaaet eller 
et staaer fur et tamen, men hvor et betyder og tillige, og 
samtidig dermed og følgelig slaaer over i samme Betydning 
af ettam (et etzam). Stårre Forvirring frembringer imidlertid Par- 
"tiklens Sammensmeltaing med en Nægtelse, og vi kunne endnu, 
for vi vende tilbage til vort Hovedsted, betragte to Steder, af 
hvilke det ene har særegne Vanskeligheder. I sjette Satire, 
hvor Juvenalis spotter de lærde Damer, siger han νυ. 451: 
Odt 

Hanc ego, quae repetit volvitgue Palaemonts artem 

Servata semper lege et ratione loquendi, 

Ignotosque miki tenet antiquaria versus, 

Nec curanda verts opicae castigat amicae 

Verba. 
Her mener endogsaa Heinrich, at ec curanda er lig ne curanda 
qutdem, men endskjåndt denne Sprogbrug ikke er sjelden, kan den 
ikke anvendes her, fordi Reglerne for den asyndetiske Forbindelse 
ikke tillade det. Ingen Forfatter naaer Juvenalis i den hyppige Brug 
af asyndetisk Forbindelse, men den er langtfra regelløs, og én af 
Reglerne er, at hvor flere Led ere kopulativ forbundne, fåjes 
det sidste aldrig asyndetisk til.  Altsaa er Konstruktionen: 
<t castigat verba non curanda viris; den kopulative Partikkel er 
sammensmeltet med en Nægtelse, der hører til det Ord, ved 
Siden af hvilket den har faaet sin Plads, og dette er endnu 
byppigere, end at den smelter sammen med en Nægtelse, der 
hører til et fjernere staaende Ord eller til en Bisætning. At 
Juvenalis aldrig, hvad ikke er ualmindeligt hos andre Digtere, 
forbinder en kopulaliv Partikkel, som tilknytter et Verbum, med 
et Ord i en af dette afhængig Sætning, skal jeg blot tilføje i 
Forbigaaende. Det andet Sted er i tiende Satire, hvor de Farer 
skildres, for hvilke et smukt ungt Menneske var udsat i Rom, 
og der siges v. 824: 

Sed casto quid. forma nocet? (uid profuit immo 

Hippolyto grave propositum, quid Bellerophonti? 

Erubuit nempe haec, ceu fastidita; repulso 

Nec Stheneboea minus quam Cressa eæcanduit, et se 

Concussere ambae. | 


Tidskr. for Philol, og Pædag. V. 18 


276 L. Ove Kjær. 


Heinrich og Jahn skrive imod Haandskrifternes Autoritet renudso,. 
som Heinrich kalder «ein ablativus absolutus participii und auf- 
zulådsen: gquum accidisset repulsa», men en saadan Uting som- 
eæcanduit repulso i denne Betydning forekommer aldrig hos- 
Juvenalis. Det gjælder nu at finde, hvem åaec er, og Heinrich 
finder ingen Vanskelighed «eine nicht verstandene Abweichung 
vom Gewohnlichen: Åaec nec τἶζα minus, statt dessen Stheneboea. » 
Altsaa faaer han den tvungne Konstruktion: erubuit Cressa; nec 
repulso Stheneboea minus quam Cressa excanduit, men at Cressa 
baade erubuit og excanduit men Stheneboea kun eæcanduzt, og 
de saa begge dræbe sig selv, dette har Digteren næppe ment, 
og om saa var, hvorledes kan åaec betegne Cressa, da hverken 
hun eller Stheneboea er omtalt iforvejen? Dette har, siger 
Heinrich, Heinecke vist. Heinecke siger: ad khaec facile ex 
sequentibus assumi potest Cressa, men dette er intet Bevis, og 
hverken Juvenalis eller nogen Digter har talt saaledes. Blandt. 
afvigende Læsemaader findes anførte hos Ruperti, Jahn og 
[leinrich istedenfor nempe haec enten certae haec eller certe haec. 
Disse hjælpe os ikke, men betragte vi Stedet og gaa ud fra, 
at de samme to Verber maa bruges om begge de nævnte Per- 
soner, samt at de bedste Haandskrifters Læsemaade repulsa, der 
ståttes ved Juvenalis noget ejendommelige Brug af Partiklen ceu, 
maa beholdes, maa Konstruktionen være: eruduzt ceu fastidita, 
repulsa et eæcanduit Stheneboea, non minus quam Cressa, et se 
ambae concussere, og det ligger nær at antage, at haec er én af 
"de ganske almindelige Interpolationer, til hvilken der var en 
dobbelt Grund, nemlig dels at man, fordi man ikke fattede 
Sammensmeltningen af den kopulative Partikkel med Nægtelsen 
(nec — et non minus), savnede et Subjekt til eruburt, og dels at 
Forlængelsen i Cæsuren af nempø var noget usædvanlig, skjåndt. 
lignende ofte forekomme hos Juvenalis. Denne Antagelse be— 
styrkes nu meget derved, at vort bedste Haandskrift udelader 
håec og har certe, hvad der vistnok maa betragtes som det 
mildeste Forsøg paa at undgaa Forlængelsen. (Dette Pergaments-- 
Haandskrift, den gl. kgl. Samling Nr. 2033, som desværre er 
mangelfuldt, idet to Blade i Midten, Sat. Vil, 111-242, ere for- 
svundne 96 det kun indeholder 13 Satirer, er i πὸ] Grad for- 
dærvet ved senere Rettelser, men skreven med langt stårre 
Vmhu end et samtidigt ligeledes ufuldstændigt Perzgaments- 
EHaandskrift, der synes udgaaet fra samme Original, Nr. 2031). 
Der maa læses Erubuit nempe ceu fastidita repulsa Nec Sthene- 
boea. Saadanne Interpolationer ere hyppige (est, hic, a, et) ikke 


Juvenalis Sat. VIII v. 56-63. 277 


alene for at fjerne en Hiatus eller metrisk Uregelmæssighed, men 
ogsaa, hvor et Subjekt ikke strax tilbyder sig, som f. Ex. IV, 78: 
Rapta properabat abolla 
Pegasus attonitas positus modo vilicus urbi; 
Anne altud tunc præfecti? quorum optimus atque 
Interpres legum sanctissimus; omnta quanquam 
Temporibus diris tractanda putabat tnermt 
Justitsa 
hvor i en stor Mængde Haandskrifter Z3c er indskudt dels: foran 
quorum dels efter atgue. Der er ogsaa her søgt mange Udveje 
for at finde et Substantiv til optzmus (thi til znterpres kan det 
ikke høre), og Heinrichs Interpunktion er fuldstændig urigtig. 
Putabat kan nemlig ikke høre til guamguam, da quamquam, 
quamvis, donec, priusquam, dum (indtil) hos Juvenalis kun for- 
bindes med Konjunktiv (guoad og antegquam forekomme ikke), og 
quamquam er (som overordentlig hyppig gquamguam, quamvis, 
velut, quast, tamguam,. πῖϑὲ uden Verbum knyttes til Adjektiver, 
Adverbier. eller Ord, der bruges som Adverbier) forbunden 
med dirts temporibus. Den hele Uregelmæssighed bestaaer i, 
at Relativet er knyttet til Indskudssætningen anne aliud tunc 
praefeoti? istedenfor til Pegasus, og tænkes gut istedenfor 
guorum er Meningen klar. Semikolon, som Heinrich sætter 
efter sanctissimus, maa følgelig bort. Jeg skal anføre et Sted 
endnu, hvor vort ovenanførte Haandskrift ligeledes udelader 
et kic nemlig Il, 118 | 
Quadringenta dedit Gracchus sestertia dotem 
— Cornicinz, — sive hic recto cantaverat aere 
i den ellevte Satire, hvor Juvenalis omtaler de Fraadsere, hvis 
Rigdom ikke holder deres Fraadseri ud, skriver ban Vers 38: 
Quts enim te, deficiente crumena 
Et crescente gula, manet exitus, aere paterno 
Ac rebus mersis in ventrem fenoris atque 
Argentt gravis. et pecorum agrorumque capacem? 
Talibus α dominis post cuncta novissimus. exit 
Annulus, et digito mendicat Pollio nudo. 
Non praematuri cineres, nec funus acerbum 
Luæuriae, sed morte magts metuenda senectus. 
De to sidste Vers forklares enten saaledes: «den tidlige og 
bittre Død er for Overdaadigbeden (overdaadige Mennesker) 
mindre at. frygte end Alderdommen, der lider af Sygdomme og 
Sult» eller «Døden i Ungdommen /praematura) eller i Barn- 
18" 


978 L. Ove Kjær. 


dommen (acerda) er mindre at frygte end Alderdommen». Ingen 
af Delene siger Digteren, og ligesom han aldfig efter at have 
sat noget, som ikke finder Sted (praematura mors non metuenda 
est), indfører en Sammenligning, hvorved noget siges at finde 
Sted i håjere Grad end det, som ikke finder Sted (sed morte 
. magis metuenda est senectus), saaledes benægter han heller ikke, 
at overdaadige Mennesker maa frygte en tidlig eller smertefuld 
Død (dette betyder acerbus og har intet med Barndommen at 
gjåre: acerbt dolores), men hvad han mener, er, at overdaadige 
Folk, som risikere Armod, ikke have at frygte for Overdaadig- 
hedens tidlige Død men for Alderdommen. Luzurtae er ikke 
Dativ, men Genitiv, og disse to Vers indeholde Svaret paa 
Spoårgsmaalet i Vers 38-42: hvad skal Enden blive, naar Fraad- 
seren har spist sin Formue op? Ikke Overdaadighedens tidlige 
Død men en Alderdom, der er mere at frygte end Døden. 
Imellem Spårgsmaalet og Svaret er en parenthetisk Bemærkning 
indskudt, og vi have her et Exempel påa en anden Art vrang 
Opfattelse, der fremkaldes ved saadanne Mellemsætninger. 
Selve Ordstillingen og det stærkt fremhævede non viser tyde- 
lig Svaret. I selve Forbindelsesmaaden, enten den nu er 
bunden eller ubunden, viser sig Juvenalis stårste Ejendommelig- 
hed, og der er mange Steder, som paa Grund af denne Ejen- 
dommelighed maa forklares paa en anden Maade end den al- 
mindelige, mange, i hvilken Interpunktionen maa forandres, 
og navnlig er der for sjette Satire meget tilbage at gjåre. Εἰ 
Sted endnu bår jeg maaske ikke forbigaa, da det angaaer et 
Substantiv med to Adjektiver. I den femtende Satire, hvor 
Digteren, efterat have sagt, at Naturen ikke har givet Mennesket 
noget blidere end Taaren, tilfåjer (v. 184): 

Plorare ergo jubet (natura) caussam dicentis amici 

Squaloremque-ret, puptllum ad jura vocantem 

Circumscriptorem 
fortælle Fortolkerne underlige Ting, og Heinrich foreslaaer iste- 
denfor caussam dicentis, da nogle Haandskrifter istedenfor caussam 
have casum og andre lugentis istedenfor dicentis, at læse casum lu- 
gentis. Det er aabenbart, at p/orare ikke har tre Objekter: caussam, 
squalorem, pupitlum, thi for det første kan caussam ikke skilles fra 
dicentis, og for det andet tillader den asyndetiske Forbindelse ikke, 
at pupellum bliver det tredie Led. Konstruktionen er: caussam 
dicentis et rev amici squalorem og er opstaaet af den vante Ord- 
stilling: caussam dicentis amic?t et γοΐ derved, at det Substantiv, 
til hvilket Genitiven hører (sgualorem) er foruden Genitiven ind- 


Juvenalis Sat. VIII v. 56-63. 979 


skudt mellem de to til denne hørende Adjektiver, og Partiklen 
que er da føjet til det. 

Vi komme saaledes tilbage til vort Udgangspunkt og møde nu 
raucus Circus samt rara Victoria, to Overførelser af forskjellig 
Art. Ogsaa her mener man, at alt er en Digter tilladt, og 
navnlig er Ruperti ivrig for at forøge disse Overførelsers Antal. 
Vi ville da betragte disse hos Juvenalis, men først det-Fænomen, 
at Adjektivet rarus saa ofte forekommer, hvor man venter et 
Adverbium, og selv meget haardt, f. Ex. V, (4: 

Fructus amicitiae magnae cibus imputat hunc rex 

Et, quamvis rarum, tamen imputat, 
medens raro slet ikke bruges af ham. Der er i Virkeligheden 
en Grund tilstede, hvorfor han ikke vil bruge disse Ord. Slut- 
ningsvokalen ὁ er hos Juvenalis kort, ikke alene i Substantiver og 
Verber, men ogsaa i Adverbier : 
auded 1,153, ἐπιριμδ , 17, laudø ΠῚ, 25, exed [I 47, aestud Il, 103, 

mald ΝΠ 269 ο. 8. v.; i 
sermo VI, 193, VIII, 29, υὲγοῦ III, 110, Zubedé II, 14, Δεν VIII, 228, 

ratio, admiwratiø, quaestid (disse Ord danne hyppig femte Vers- 

fod) 0. 8. v.; 
᾿ς porråé VII, 98, ΧΙ, 9, φιαπαδ V, 63, 127, VI, 464, serø I, 169, ergø 
(disse forekomme tillige korte hos andre Digtere). Dette o for- 
længes nu saare hyppig i Cæsuren og (sjeldnere) i Zden og 
sidste Versfod, f. Ex. Vil, 55, hvor vi have baade det korte ὁ og 
en Forlængelse: Hunc qualem negued monstrare et sentib tantum, 
i 2den Versfud X, 84: Quam timed, victus ne poenas exigat Αἴας, 
i sidste 1,108: Conductas- Corvinus oves, ego possidev plus. 
Her have vi én af Juvenalis Ejendommeligheder i Metrum, at 
han i disse to Versfødder tillader sig Uregelmæssigheder, som 
ikke findes i andre, og saaledes er ergå, som 36 Gange er 
kort, endog bleven lang IX, 82 (Nullum ergøå meritum est, ingrate 
ac perfide, nullum); oceultå i VIll, 107 Occultå spolia et plures 
de pace triumpht, en Forlængelse, som vistnok XIV, 515 har givet 
Anledning til, at det oprindelige Cyanea er blevet forkvaklet; sidste 
Stavelse i mzht, ἐϊδὲ, sibr, der ellers er kort, er bleven lang i 
anden og sidste Versfod V, 128, XIV, 56, 158, VIII, 24, VII, 72 
og flere. (En anden og stårre Mærkelighed ved Juvenalis Metrum 
er, at han kan siges at have fuldendt den hos Ovidius allerede 
begyndte Bortkastelse af den kvindelige Cæsur, men Beviset 
vilde her være for langt). Vi se altsaa, at Juvenalis er tilbåjelig 
til udenfor Dativ og Ablativ (og dog vigwZandé Ill, 42) kun at 


280 L. Ove Kjær. 


bruge o kort, og som Følge heraf benytter han de Adverbier, 
som hos andre Digtere ere blevne korte, med kort Endevokal, 
de andre undgaaer han at bruge (raro, falso, vulgo, omnino, 
crebro, retro, tuto, certo, consulto,  sedulo, fortuito ( fortuttus 
XIII, 225), arcano 0.8. v. de eneste af Adjektiver paa us dannede 
Adverbier, som han benytter, ere sécretd, som findes én Gang 
I, 95, men da i Zden Fods Årsis, og merwtå, som forekommer 
i Cæsur XV, 24, ὙΠ], 114, X, 208 og i sidste Versfod III, 221.) 
eller han stiller dem enten saaledes, at den sidste Vokal eli- 
deres, f. Ex. altid zdc?rco og ultro, eller han benytter det samme 
Kneb, som véd ambo og aer, at de kun danne sidste Versfod, 
eller han lader endelig den sidste Stavelse falde i Zden Fods 
Arsis eller Cæsuren, og dette udvider han endog til ådé, 
idéo, continito, saaledes at ὁ i adeo danner 4 Gange, i zdeo 
én Gang, i continuo 4 Gange Zden Fods Arsis og i adeo 7 Gange, 
i tdeo 6 Gange og continuo én Gang falder i Cæsuren. Selv 
quaeso findes kun i Cæsuren VI, 393, Xll,128. Man kan vel 
altsaa sige, at Juvenalis betragter ὁ udenfor Dativ og Ablativ 
som kort, og at dette er Grunden til den hyppige Brug af 
Adjektiverne paa ὧὡϑ istedenfor de af dem dannede Ådverbier, 
hvorved der, uagtet Tanken fastholder det adverbiale Begreb, 
dog opstaaer en Slags Begrebsoverførelse. Vi ville altsaa be- 
tragte denne saavidt, at Forbindelsen raucus Cercus bliver klar. 

Den første og almindeligste Begrebsoverførelse er, at den 
Tilstand, som frembringes ved en Virkning, knyttes til den virkende 
Aarsag; derfor bliver mors pallida, febris vigul ΧΙΠ, 229, cicuta 
gelida Υ11, 206, hzæems deformis IV, 58, (beryllt tnaeguales V, 38: 

986 capaces 
Heltadum crustas et inaeguales beryllo 
Virro tenet phialas: tibr non committitur aurum 

læse baade Heinrich og Jahn, uagtet alle de fortrinlige Haand- 
skrifter, selv Pithoeanus, som Jahn ellers følger, ogsaa paa Steder, 
hvor dens Læsemaade er enestaaende og mindre sandsynlig, 
have bderyllos.  Beryllos have alle vore, og ligesom codex 
Pithoeanus har vort ene Pergamenthaandskrift (det bedste) 
phiala, hvorimod de andre vexle mellem: påralam, phialas og 
phiala. Vi maa altsaa først undersøge, om tnaegualis maa efter 
Begrebet høre til påtala eller beryllus, men da Juvenalis kun 
har Ordet paa dette ene Sted, tage vi Horatius til Hjælp. Først 
betegner da Ordet, hvad der er af ulige Storrelse: Sat. I, 6, 68: 
Siecat ?naequales calices conviva, dernæst bruges det om 


Juvenalis Sat. VII v. 56-63. 281 


Ustadighed: Sat. II, 7,10: Prært znaequalis, clavum ut mularet 
in horas og endelig om Aarsagen, der frembringer en Ulighed 
eller Ujævnhed: Ep.1,1,94 tnaegualis tonsor, Od. Il, 9,3 znae- 
qualis procella. Inaequalia pocula ere altsaa ulige slore Bægre, 
men tnaegquales berylli kaldes Beryllerne, der spille paa Guld- 
bægeret. Læsemaaden dery/os maa beholdes, og Fejlen ligger i 
phktalas. Phiala lader sig nu forsvare efter Juvenalis Sprogbrug 
derved, hvad jeg snart nærmere skal vise, at Stedet, hvor noget 
findes eller viser sig, udtrykkes uden Præposilion, men jeg skal 
ikke nægte, at Forbindelsen er noget haard paa Grund af, at 
crustas tillige er Objekt for tenet, og er tilbåjelig til at anlage, 
at Juvenalis hverken har skrevet phzalas eller phzala, men 
phialae som Genitiv til det følgende aurum: Virro tenet; phialae 
tibi mon committitur aurum. Ordet har nemlig den Plads, paa 
hvilken Juvenalis plejer at sætte en Genitiv eller et Adjektiv ul 
et Substantiv, som ender Verset, og Forbindelsen af Stoffet med 
en Genitiv er meget hyppig), pecten bliver crispus VI, 382, porta 
(hvis Bevogtning gjår Herren ængstelig, og ikke, som man for- 
klarer det, paa Grund af en Lighed med belejrede Porte) 
sollzcita VII, 42. Paa lignende Maade blive Haemus og Bathyllus, 
som spille kvindelige Roller, moZlZles VI, 68, Π, 89.  Venenum 
er altsaa /zvidum eller atrum, og derfra overføres dette Adjekliv 
paa det, hvori Giften er skjult, saaat Moderens adrpata blive 
hinda VI, 631. Nærmest ved Virkningens Forbindelse med Aar- 
sagen staaer, at den Tilstand, som fremkaldes hos et Subjekt 
ved dels egen Handling, nævnes som Subjektets Egenskab, eller 
at en Tilstand, som frembringes ved en Handling, attributiv 
forenes med Handlingens Gjenstand, f. Ex. raucus Codrus I, 2 og 
den hele saakaldte proJepsis- adjectivi (der dog i Virkeligheden 
mindre er en Overførelse end en prædikativ Brug). Dernæst 
overføres en Sindsstemning eller Egenskab hos en handlende 
Person til et andet Begreb, igjennem hvilket Sindsstemningen 
eller Egenskaben paa en Maade yttrer sig: ΧΙ}, 98: 1818 ferit 
trato sistro, Vill, 248: Munzt castra pigra dolabra, dog saa- 
ledes, at Bestemmelsen for Tanken, paa Grund af at den hand- 
lende Person nævnes, mere forener sig med denne, og dette 
udvides nu saaledes, at Egenskaben dels, medens den handlende 
Person endnu nævnes, forenes med Objektet: ΧΙ, 82: Nautae 
narrant garrula perieula, og dels Betegnelsen af den handlende 
Person forsvinder; i hvilken Forsvinden der dog er den Dobbelt- 
hed, at Tanken dels, skjåndt ingen Person nævnes, henledes 


. 


989 L. Ove Kjær. 


paa en Person: ΧΙ, 96: Zocuples podagra (locupletis), ΧΙ, 99 - 
esuriens ramus olivae (esurientis), Xlll, 4: fallaæ urnæ ( judices), 
II, 170: mores praetextatos (Juvenes), og dels en menneskelig 
,, Sindsstemning, Egenskab eller Tilstand ligefrem overføres paa 
livløse Ting: ΧΗ], 65: mirans aratrum, VII, 40: sterile aratrum, 
VI, 40: captator macellum, VI, 658: fatua bipennis (hyppig saaledes- 
Stemme, Sandser, Liv, Død, Klædning, Gang, Taarer, Følelser). 
Vi komme nu til de Overførelser, hvorved Bestemmelser, som 
Talebrugen har indskrænket til at bruges om visse Begreber, 
overføres til andre, der frembyde en vis Lighed, som f. Ex. fra 
Stof til Farve IX, 39 color durus et crassus, fra Kvinder til Mænd 
VI, 378 durus Bromius (durus: de pubertate feminum), fra Står— 
relse til Mængde: X, 165 tantus sangvis, X, 217, ΧΙΠ, 279 minzmus 
sangvis (denne Art staaer i Forbindelse med den, hvorved Be- 
greber, der pleje at udtrykke en Virksomhed i en vis Retning, 
overføres til en Virksomhed i en anden Retning, der viser Lig- 
hed: VI, 503 Åedrficare caput altum compagibus, VI, 449 Torquere 
enthymema sermone rotato, og spøgende lader Digteren saaledes- 
Sladdersøstren tale med den krigskappeklædte Anfører stirtctis 
mamillis VI, 401 og Gjæsterne sidde stricto pane V, 169). Endelig 
have vi tilbage, at en Tidsbestemmelse knyttes til det handlende 
Subjekt: X, 18 Rarus venit in coenacula miles, eller til det Be- 
greb, i hvilket Subjektets: Handling foretages: VI, 523 Mergetur 
matutino Tiberi, VI, 561 Longo æn carcere mansit, hvor dog 
Tanken fastholder den adverbiale Tidsbestemmelse. Nu møder 
denne Række Overførelser (Adjektivs- eller Egenskabs-, Tilstands- 
OQverførelser) et andet Fænomen, der har en ganske anden Op- 
rindelse.  Istedenfor et konkret Substantiv med et tilknyttet. 
Adjektiv sættes hyppig, idet Adjektivet gjåres til Substantiv, et 
abstrakt Begreb, hvilket en Handling eller Liden tillægges: 
X, 304 Improbus corruptor temptat bliver til improbitas corrup- 
toris temptat, IV, 39 Spatzum admirabile rhombi incidit sinus,. 
V, 153 Scabrte malr fruit, XII, 90 Spargere violae colores, XIII, 214 
-Porrigere alicui vint senectutem (at Tanken dvæler ved Genitiven 
som Hovedbegreb, viser den. Omstændighed, at Juvenalis lader 
et følgende Pronomen eller Adjektiv rette sig i Kjån efter Geni- 
tiven: IV, 41 minor (rhombt spattum), X, 41 hanc (orbem coronae), 
og saaledes knyltes Genitiv af det, som er forfærdiget af et Stof, 
til Stoffet som Hovedbegreb. Oftest gjåres dog en Del af en 
Person eller en Persons Egenskab til Hovedbegreb: IV, 107 
Montant venter adest, IV, 107 Vent οἱ Crispi jucunda senecius,… 


a 


Juvenalis Sat. VHI ν. 56-63. 983 


og herfra skeer Overgangen til at sætte en Del af en Person 
for Personen, caput, 08, ingven, pectus, cervitx: X, 238 Tantum 
valet halitus oris, quod steterat multis in carcere fornicis annis, 
ΧΙ], 14 δαησυΐο et cervix it fertenda, til hvilken Del nu de 
adjektiviske Begreber kayttes, som ellers forbindes med Personen 
selv: XIV, 10 cana gula, X, 328 artifeæ 08, og påa samme 
Maade sættes undertiden Stoffet alene istedenfor det af Stoffet 
frembragte: X, 27 latum aurum — latum aureum poculum, VII, 89 
Aurum — annulus aureus, XIll, 80 Cadamus — sagitta, aes — tuba, 
trabs — navis 0. 8. v. Sjeldnere sættes omvendt Personen for 
en Del: X, 240 Plenae sororibus urnae, eller en Person forenes 
med en Del af andre: X, 259-260 Hectore funus portante et 
reliquis fratrum cervicibus. Som en Person kan betegnes ved 
en Del eller en Egenskab, kan den betegnes ved et Begreb, der 
er dens Særkjende: fasces for Konsulen; VI, 39 cithara for 
eitharoedus (socct, cothurnt, laurus), og dette Begreb foretager 
nu Personens Handling: X,45 Officia (clientes) praecedunt, XIII, 33 
Sportula (cliens) laudat Faesidium, hvorfra Overgangen er til, 
at et abstrakt Begreb sættes ligefrem istedenfor et konkret: 
VI, 318 Laebidine saltante, XIV, 174 Vitta ultima (vitiosissimae 
mulieres) remordent; vitium ferro grassatur 0.8.v., men et 
haardt Exempel er VIII, 219 Conzugit (conjugis) sangvis. Hyppig 
sættes saaledes et Begreb istedenfor den Samling Personer, 
som det betegner: II, 120 coena for conwvae, V, 82 convivria for 
conwrae, senectus for senes, Juventus for juvenes, circus for den. | 
i Circus forsamlede Mængde, og dette Begreb foretager nu dels 
Personernes Handling og bestemmes dels ved Adjektiver, der 
bruges om Personer: ΠΠ|, 20 &«%va mendicat (hentet fra Jøderne 
i Skoven) og paa vort Sted raucus Circus (der altsaa ikke, som 
det forklares, betegner det af Raab opfyldte Circus, men Circus, 
der skriger sig hæs, ligesom Codrus raucus. Vi have altsaa 
først Circus sat for Folket i Circus og derpaa Adjektivet, der 
udtrykker den Tilstand, hvori Subjektet kommer ved sin egen 
Handling, knyttet attributivisk eller maaske rigtigere prædikativisk 
til Subjektet. Naar man ligeledes vil gjåre c/amosus etrcus 
IX, 144 til det af Raab gjenlydende Circus, er delte heller ikke 
rigtigt, thi det betyder det skrigende Circus i Lighed med 
elamosus pater XIV, 91, saaat ogsaa her Circus betegner Mængden, 
der er samlet i Circus). Paa samme Maade endelig som en 
Guddoms Navn sættes enten for Guddommens Virkninger eller 
for Elementet, over hvilket den hersker, eller den Virkekreds,. 


284 L. Ove Kjær. 


hvilken den styrer, sættes undertiden en Persons Navn for et 
Begreb (en Dyd, Last, Egenskab), som denne Person i sit Liv 
repræsenterede, og i Sammenligninger smelter undertiden det, 
hvormed noget sammenlignes, sammen med dette: VIL, 45 Surgis 
tu pallidus Ajax, ὙΠ|, 180 Tua uxor Celaeno, X, 102 Mavis jus 
dicere pannosus aedilis Ulubrae. | 

I det sidste Vers staaer: υἱοίογία jugo sedit. Medens 
Juvenalis i Kasusstyrelsen ikke benytter mange af de tidligere 
Digteres Uregelmæssigheder (f. Ex. Passivets reflexive Brug, 
Akkusativ ved et Adjektiv for at betegne den Del af Subjektet, 
med Hensyn til hvilken Adjektivet udsiges (Akkusativ ved Perf. 
Part. Pas. om den, der har gjort noget ved sig selv, findes 
kun én Gang), Daltiv for at angive Bevægelsens Retning, Dativ 
ved Verber, som betegne at kæmpe, Genitiv ved Neutrum Pluralis 
af et Adjektiv, Genitiv ved Adjektiver og Participier, som betyde 
en Frihed for noget, eller ved Adjektiver for at betegne et Hen- 
syn eller ved Verberne at ophøre med, afholde, sig fra ο. 8. v.) 
benytter han Ablativ meget frit og navnlig hvor Præpositionerne 
per, ἃ eller æn pleje at tilfåjes. Det er kun dette sidste vi her 
ville betragte. Hvor der angives et Stedforhold, sættes Ablativ 
i Reglen uden Præposition: saaledes om Stedet, hvorfra en Be- 
vægelse gaaer ud: VII, 156 diversa parte ventre, hvorfra noget 
hentes : ΧΙΙ, 104 furva gente petitus elephas, hvorfra en Afstand 
tages: Ill, 296 Quod spatium tectis sublimtbus; dernæst om 
Stedet, hvor noget skeer: XV, 61 Quo nemore eæspiravit aper, 
V, 139 aula ludere, hvor nogen opholder sig eller hvor noget 
findes og selv med Udeladelse af Verbet: XIV, 267 Puppe moraris, 
V, 85 Exigua feralis coena patella, VI, 82 infans testudineo 
conopeo, og navnlig er dette hyppigt ved Verberne sedeo, 7aceo, 
sto, pendeo, pono: X, 213 Qua parte sedeat, XI, 171 stans olido 
Fornice, XI, 82 Terga pendentia crate, VII, 46 Ferocw bellatore 
sedens, XIV, 82 Praeda ponitur cutili. Fremdeles bruges Ablativ 
ved distare; om Personer, ved Hjælp af hvilke noget skeer, selv 
noget haardt, som f. Ex. lil, 240 Currere Liburno (XV, 49 Hominum 
saltus nigro tibicine), og endelig udtrykkes det handlende Subjekt 
ved Ablativ alene ved Passiv af nogle Verber, ved Perf. Part. 
Pas. og Gerundiv: III, 80: Quo mordetur marito, V1,29 Qua exagitare 
Tisiphone, I, 13 Mariscae caeduntur medico ridente, XIII, 82 Lecti 
diversa parte libelli, I, 103 Bes memoranda recenti historia. 

Vi have endnu tilbage: dic miht, ansmalia muta Quis 
generosa putet πῖϑὲ fortia? hvor en stor Del Haandskrifter 


Juvenalis Sat. VIII v. 56-63. 285 


d4imellem hvilke vort bedste) have pudat. I afhængige Spårgesæt- 
ninger findes hos Juvenalis aldrig Indikativ, men efter dc sæt- 
ter han sædvanlig et direkte Spårgsmaal: VI, 29 Dic, qua 
Tistphone exagitare? 1X,45 Dic, passer, cut tot montes servas? 
VII, 100 Dic, quid praestant? XIV, 209 Dic, quis te festinare 
gubet? VI,293 Dic miht nunc, dic antiquissime dsvum, Respondes 
his, Jane pater? Xill, 34 Dic nescis? og sjelden findes Kon- 
junktiv: X, 338 Quad placeat, dic (Xl, 33 Dice teébr qurt 818), der 
ere de eneste Steder foruden vort ovennævnte, men her er det 
netop Spårgsmaalet, om vi have et direkte Spårgsmaal eller 
en afhængig Spårgesætning. Heinrich synes at antage det 
sidste, endskjåndt han endog vil udstrække det direkte Spårgs- 
maal efter dic til ede og ill, 74 (Ede quid illum esse putes) 
rette putes til zubes (han anfører til Forsvar lil, 298 Æde εἰδὲ 
consistas, in qua te quaero proseucha, men her følger et direkte 
Sporgsmaal, som oftere hos, Juvenalis, hvor man vil bringe 
begge Spårgsmaal under samme Form, efter en afhængig 
Spårgesætning, og vi have intet Sted, hvor et direkte Spårgs- 
maal knyltes til ede). Andre kalde Formen cédøå st herhen, men 
det er noget ganske andet, thi denne Form bruges af Juvenalis 
kun, naar han til en anført Urimelighed knytter en endnu stårre, 
og svarer aldeles til vort: hvad da om, såaat der ikke findes 
en saadan Ellipse, som Heinrich antager, at man hver Gang 
maa underforstaa Resten af Sætningen overensstemmende med 
Meningen, men Ellipsen ligger i selve Udtrykket, saaat altid 
det samme underforstaaes VI, 504, ΧΙΠ, 210). 1 direkte Spårge- 
sætninger vakle Haandskrifterne ofte stærkt mellem Indikativ og 
Konjunktiv, navnlig naar i to paa hinanden følgende Sporgsmaal 
det ene udtrykkes i Indikativ, det andet i Konjunktiv, og hverken 
Ruperti har Ret, naar han i Reglen vælger Konjuaktiv «866 
conjunctivus est eæxægquisitior» eller Heinrich, naar han beraaber 
sig paa modorum varrwetas som Retlesnor og vælger overalt den 
vexlende Maade. Juvenalis spørger enten med Nægtelse eller 
uden Nægtelse (saaat der i Nægtelsen ikke ligger nogen Grund 
til Konjunktiv, hvad nogle ville bringe ind under den) i indikativ, 
saaledes at Spårgsmaalet udtrykker den stårste Bekræftelse: 
VI, 247 Quis nescit vel quis non vidit vulnera pali? Υ1Π, 280 
Quid inveniet quisquam sublimius? Quis putat, putabat, putavu? 
eller han spårger dubitativt (skulde vel) (saaledes at der dog 
ikke findes en mindre Bekræftelse) med Præsens, Imperfektum 
eller Futurum exactum Konjunktiv: VI, 196 Quod enim non. 


286 L. Ove Kjær. Juvenalis Sat. VIII νυ. 56-63. 


eæcitet ingven voæx blanda, VII, 147 Quis bene dicentem Basilum 
ferat, VIL, 14 Cur gaudeat Fabrus, X, 184 Huic quisquamvellet 
servire deorum (hvor Heinrich nægter Spårgsmaalet), VIN, 30 
Quis enim generosum diæerit hunc Il, 124 Quis tulerit Gracchos 
de seditione guerentes, X, 321 Quid enim ulla negaverit udis 
Ingvinibus, XV, 104 Qursnam abnuerit, i hvilke Exempler Futurum 
exactum (gjennem Fut. simpl. Indikativ) slaaer over i Præsens 
Betydning. Nu forbindes et saadant konjunktiviskt Spårgsmaal (som 
Juvenalis har en vis Forkjærlighed for, og hvormed vi kunne 
sammenligne den hos ham hyppigste Form for Betingelses- 
sætninger, at den hbetingende Sætning sættes, paa Grund 
af en Nuance i Tanken, i Præsens Konjunktiv og den be- 
tingede i Præsens Indikativ: 82 revoces, nescit) med et Spårgs- 
maal i Indikativ, som f. Ex. IV, 102: Quis enzm jam non intelligat 
artes Patricias ? quis priscum allud miratur acumen, Brute, 
tuum? og et saadant Sporgsmaal have vi udentvivl ovenfor knyttet. 
til dic. Det vilde her være altfor vidtløftigt at gjennemgaa den. 
saa paaberaabte modorum et temporum varietas, da saamange 
Fænomener i Sprogbrugen høre ind derunder, og jeg skal blot 
uden Bevisførelser eller Exempler antyde Grændserne for Tiderneg 
Vexel. I Betingelsessætninger, der staa i Indikativ, findes, naar 
Hovedsætningen har Præsens, i Bisætningen enten Præsens eller 
Futurum eller om den gjentagne Handling undertiden (skjåndt 
sjeldnere) Perfektum. Har Hovedsætningen Imperativ, har Bisæt- 
ningen altid Præsens (Bisætninger med guum altid Futurum) og 
paa Hovedsætningens Futurum følger i Bisætningen enten Præsens 
eller Futurum exactum; Futurum exactum i begge Sætninger er 
sjelden. I to sideordnede Sætninger vexle undertiden Futurum 
og Præsens: VI, 503 Andromachen a fronte videbis, post minor 
est, VI, 896 Haec consulit de comoedis, tlla commendare volet 
tragoedum, eller Perfektum og Præsens (ligesom Præsens og: 
Perfektum Iafinitiv), men dette staaer i Forbindelse med den 
ejendommelige Brug af Perfektum om noget, som er skeet og 
undertiden skeer (ligesom Perf. Inf. bruges efter saadanne Udtryk, 
der dog tillade at fastholde et Resultat af en forudgaaet Hand- 
ling). Undertiden forekommer Plusquamperfektum for Imperfektum 
(som Futurum exactum Konjunktiv for Præsens Konjunktiv i For- 
bud). De Steder, hvor et Perfektum forbindes kopulativ med et 
imperfektum eller lignende, bero paa en urigtig Interpunktion, 
og navnlig yder den sjette Satire adskillige Exempler herpaa. 


aa 


281 


Neter til P. &. Thorsens bog om sønderjyske 
i runindskrifter. 
Av Æ. Jessen. 


«De danske runemindesmærker, iste avdeling: runemindes- 
mærkerne + Slesvign medgiver 7 stene, som de følgende av- 
delinger skulde give; ikke ondt varsel, håber jeg. Det er en 
stor bog (jeg ynder små bøger); og den trænger hårdt til re- 
gistre. Hvad om vi fik avbildninger av alle danske runind- 
skrifter, og et par dage skænkedes til at give en snes sider 
oplysninger (deri henvisning til nyere tolkninger) og ordliste 
4hvert ord kun med nummerhenvisning til tavlerne). Og over- 
skrift ved billederne, at man ikke skal lede i texten. Gen- 
givelse med latinske bogstaver, og omsætning til nydansk, kan 
følge med. Men for hvis skyld blives ved med skolestil: "UAS 
3dje person singularis imperfeclum indicativ activ av verbum 
substantivum vesa eller vera, prædicatsverbum til HAN”, 
"RUNAR accusativ pluralis av substantivum rån, feminini 
generis, object for RISTI”? 

T har «lagt vægt på at meddele udsktllige større sproglige 
og historiske undersøgelser, hvor de nødvendig behøvedes, eller 
dog hørte til for at gåre det hele klart og anskueligt» (s.1l); 
og «runemindesmærkerne.. ere sådanne, at de gribe ind 1 alt, 
at alt slutter sig og kan naturlig slutte sig om dem» (261). 
Ved det historiske og sproghistoriske (foruden ved endel andre 
aproglige enkeltheder, hvorav jeg forudskikkér nogle) kommer 
uenighed mellem T' og mig frem. 


Sprogligt m. m. 

«Egidora, Ejder, kan ikke være — Øgis dyrr» (83). — 
Jo, meget vel, hvis navnet er jånt fra Friserne. I frisisk (som 
i engelsk, og senere i andre tyske..dialecter) blev ὁ til 6. Øges 
dør vilde på frisisk hede Égidore. "Havport? må først have 

gældt mundingen; dér tåltes frisisk. 
2. Sconde-lev (86) kommer ikke av Skåne. Skonager vel 
heller ikke; men kendes ældre skrivemåde? og hvorledes ud- 
tales det? Sconowe i frankiske årbøger er tysk gengivelse av Skdney, 


288 E. Jessen. 


Skdn- måske henført fejl til tysk scåns? (schon; altså tolknings- 
forsøg som Schonau) (Sconatue er ingenting). 

ὃ. Sjøring (7.99) bor hede Sjørind (at s)6var enda) ἢ. 

4. T skriver Haderslev (285) og dog Snoldelef (13), Fjen- 
neslef (48). f volder let falsk udtale 3). 

5. «Scarborough i England uden al tvivl av det danske 
navn Skardt» (180). — «Uden al tvivl»? når ikke engang ældre 
skrivemåde medgives. Om der var også et angelsaksisk Sc(eJarda, 
véd jeg ikke. 

6. «Osgod og Odda (i England?) er danske navne, hint 
med bortkastet endelse, dette med en anden båjning brugt som 
nævneform» (118). — På ingen. måde. Øsgod er angelsaksisk 
(T tænker vist på Asgautr; hvis en dansk med det navn 
kaldtes Øsgod i England, kom det av, αἱ. Osgéat”) ikke var i 
brug, og hélt andet engelsk navn sattes isteden). Odda er 
angelsaksisk nævneform, ikke dansk genstandsform, selv om 
navnet er dansk. 

7. «Chr. Pedersen bruger Ordet rune» (29). — Hvor? i ental? 
Forvanskning rune (for run) trode jeg var ny, måske tysk. 
Tysk kunde den være endog for Chr. Pedersens tid. I sam- 
mensætaing er både rune- (ef. fit.) og run- rigtige. T siger 
(239-40), at Runtoft må komme av «rune», fordi i Valdemars 
jordebog skrives «BRunætoft i 3 stavelser». Selv om formen 
dengang havde været Runtoft, kunde det komme av run. 

8. på kaldes (66-67) «form» av ἃ (d); ordene er vel undj- 
agtige. Det er jo (0/p-å (smlgn. engelsk up-on, ”pon). 

9. mannr (= ἰδ]. madr) «er den egenlige gamle [danske] 
form; nogen anden gives ikke» (156-57). — I tidskrift for 
philologi V 212-14 søgte jeg at vise, at nydanske navne- og 
tillægs-ord ikke, "som Rask lærte, udgår fra genstandsform, men 
fra nævne- og genstands-form, hvor dé smæltede sammen, og 
ellers fra nævneform, og sa om mand, at det var "genindsættelse 
av den rette stamme, hvorved af og gf blev ens'. Det må ret- 
tes til, at mannr, som andre ord, mistede -7, hvorved πῇ og 
gf blev ens. — Flertal MENR står no. 55 i Dybecks ældre 
samling (svenska runurkunder), MAN (f = æ) no. 40. 


ἢ Smign. Pontoppidan dansk atlas V 450. 

2) Tidskrift for philologi HI! 319-20. 

3) «i 2 velbekendte diplomer fra kong Hardeknud». Endog ved velbekendte 
diplomer er bestemt henvisning ikke uvelkommen. 

4 Gautr, Gøt, hed på oldengelsk Θδαί. 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 989 


10. MYPRØ& (325. 333). «LUPR navn =— Lyder». — Lyder 
(Lyders) er sikkert kommet fra Tyskland”); oldtysk Liud- 
hart. Tilsvarende nordisk vilde være Lyddar Lidar, gl. dansk 
laudhær, men. kendes næppe. Strårup-smykke kan (som et par 
bracteater) give tvivlsom læsning; Ø — d er usandsynligt. 

11. sPÆTNA (Arrild-sten) = fadwr; "som navn nu: Fæd- 
der» (233. 238. 240). — Δ — δ er ellers næppe påvist; ἢ ἴον 1; 
2 fejl i indskrift på ὃ runer; ja det kan tænkes; men her vår 
det underligt. Ligesom Stein-dårr = Stewn-hérr var Fann-dårr 
(Sne-thor), Fen-dåérr (Mose-thor) mulige; men da de ikke kendes, 
"er det bedst at lade, som jeg ikke”havde sagt det (nd gives jo 
iregelen ved PT; ἢ era æedd; Nuoyødå). — Hvis, 
Fædder (Fedder-sen) kom av et fader, var det frisisk (feder); 
men det er vel plattysk vedder — håjlysk vetter. 

12. Ved tolkning av.Bække- (Kleggum-)sten (25) var grund 
til at sige noget. om læsningen KUBTI, og til at henvise. til Rafn 
øg Sæve i antiqv. tidskrift 1858-60. 

13. Kunde +$4$ på Fjenneslev-sten (277) ikke bedst være 
navn? (ἀπη).. 

14. «PARN” "(Hedeby - sten) "fejl for Dilfr» (142. 147 f.). 
— Måske. Men 7horolv, Thorlev, og udstedt -r, eller -r inde- 
holdt i næste ords begyndelses-R (efter Rafn), er da også 
mulige. (Kunde 7holv ikke være sammendragning av et av 
de to andre, med mellemled Thorlv ἢ). 

15. «ὩΔΊ ΚΙΓΝ (Slesvig-sten) = SØ-DRENG; sør («sær» 57), 
Sø-bjørn 0. 8.0.» (45. 55 ἢ. — Men sør har aldrig været 
til. Av 3 gamle former sæ(r) 57d(r) 876(r)?) er sæ lævnet 
i Sæ-land (f. ex. Se-landia efterstik 8. 107), sja i 8)α-ἰαπά 
(f. ex. hos Sakse), hvor a senere av 7 omlødes til æ: Sjælland, 
som i nyeste dansk, ved udstødt 7, falder sammen med Sæ-land; 
470 (f. ex. Stenktl(e)-$70 efterstik 8. 107, og tit i Valdemars jorde- 
bog) fik ligeledes omlyd efter 7: 525, hvorav så først 7 udfaldt: 
sø. ΗΝ er altså ikke — sø. Derimod kunde δ stå før 570; 
| udeladt, det var den tilladeligste gisning av verden; i SUIA 
for sjda ef. fit. (57) er I først glemt, så sat til på galt sted. 
Sødreng kendes ikke; lyder det ikke sært? men umuligt var 
det ikke. Det kræver én fejl til: sidste AN blev galt; også det 
var tilladelig gisning; enhver véd selv, har han gjort én fejl, 


1) Munch i norsk månedskrift Ill 253-54. 
3) Gislason formlære ὃ 132 "ἢ. Lyngby i tidskrift for philologi II 303-4. 


290. E. Jessen. 


går han så meget lettere en til; og falsk tilsat ἢ åndes tiere: 
KUPUMUT, SUNU ἢ (58), BURUPDUR (148); det sidste også i 
Dybecks (yngre samling)?) Sverikes runurkunder. no. 33.40, og 
BURU (bro) no. 183, HIALUBI (hjælpe) no. 72. Men aldeles 
ulilladeligt er at ville gåre U rigtigt ved at henvise til svævende 
udlyd, eller til v i hélt andre ord og ikke i udlyd (58): drengr 
er båjningsæmne på -7a, ikke på -va, Men er Sødreng ikke 
umuligt, foretrækker jeg dog langt Rafas Sigtryg). Så bliver 
sidste U også fejl, og det uagtet éryggr er æmne på -va; så 
mangler første g: men medlydsforbindelser huggedes vel endog 
tiest undjagtig, og måske "kunde g alt mangle i tale, som på 
… Sakses tid (Szmundus Sivaldus Sivardus Sirstha, men rigtignok 
netop Szctrugus ἃ. 6. Sigtrygus); så er endelig I og AN ombyttet. 
Og kunde risteren ikke, just ved at opdage dette, overilet have 
forbedret til det værre, tilfåjet det ἢ sidst, som skulde stået 
forved Y? Eller måske vilde han forbinde IN til tegn for ᾧ 
4som i ΡΙΝΚΝΙ på Jællinge-sten), glemte A, og. satte det til bag- 
efter. 178 indvending mod Segtryg, at | umulig kunde være wy, 
passer ikke, da I og N kan have byttet plads; desuden findes 
1 = y: ANIRBIN (Dybeck no. 78) for STIRBIURN ἢ) Styrbjårn. 
Når y almindelig gives ved N, har dét historisk grund, ikke 
Jydlig; y ligger midt imellem ὁ og τ; mangler tegn, er 2 og τέ 
lige nær til. at bruges isteden. 7 selv tror (7), at KINULFR 
og KUNULFR er ét; det var kun muligt, hvis begge lød 
KYNULFR. 

16. «KUNULFR og KINULFR er ét, og — angelsaksisk 
Cynewulf» (7). — Kyn(j)ulfr kender jeg ikke; og T er ikke 
vis på, om der står KIN- på Skærn-sten. Κ᾿ kan være g: 
Gunulv (endog Ginulv kan tænkes). 7| siger, at Cynewulf 5) 
latinsk skrives KÆenulphus, men giver ikke citat for, at den, der 
hed Cyn(ew)ulf, skrev sig Kenulfus på latin; ellers er oldengelsk 
"céne (nu keen) — oldn. kænn (nu kon), håjtysk fin. T tilføjer, 
Φ 


1) u tår ikke engang regnes for virkeligt i sunu, hvor det engang havde 
været (men ikke på runestenstid). 

7) I det følgende menes altid denne. 

3) Det 8. 60 omtålte Sttric Sytric i Britannien er det nordiske Sigtrygg, på 
engelsk vis + og y iflæng, eller y = £ (S£- av Sig-), og udlyd gg og kk 
ikke nåje iagttaget (noget som også findes i gl. dansk). 

1) Smign. BIANAR for BIARNAR hos T 384. 

5) c i oldengelsk betyder £& (som i latin). 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 9291 


at den nordiske form er «mere oprindelig»: men i w/v er op- 
rindeligt το faldet bort. 

17. T gengiver Y ved Καὶ og G (smilgn. 42), men 1 ved T, 
B ved B, uden hensyn til forskel fra D og P. Hvorfor? Ligger 
her sproghistorisk theori bagved? Mener 7, at forskel mellem 
tog d, p og ὃ, er yngre, eller usikrere? Ja åbenbart. For 
s. 60-61 mener han, at Sytric Sitric (nordisk navn indført i 
Britannien) er Ξε. Sødreng, AM ΚΙΚΙΝ), og det især på grund av 
«runernes og de fremmede kilders fælles form». Og i "den sønder- 
vissingske runesten” 1839 5. 21 siger T om TAMÅ (déttir): 
«Ὁ er både ἐ og d; her.i begyndelsen av ordet må det snarest 
antages for δὶ være d, dog kan det gærne være ἐν. Jeg dvæler 
ikke herved. 

18. "TREGIAR (154), KUNUGR, UIKIGAR (95): assimi- 
lering av n og 45: «KUBL (50): assimilere av m og ὁ». — 
Slig sproghistorisk. begivenhed har ikke fundet sted... Ligeså 
godt kunde siges, at LAT — land ο. 8. v. viste assimilering av n 
og d. Regelret gives md ved B, nd ved T, ng ved Y. kubl 
dreg vikig har aldrig været til. 

19. 4RISPI er. følgelig RISDI, ikke RISTI» (150). — Det 
forstår jeg ikke. Hvorfør er b ikke δ, og hvorfor snarere ὦ 
end t? Hvorfor er forskel mellem æt og αἱ her sikrere end i 
déttar? (se no. 17). 

20. MFM, ΜΕ, av setja, på forskellige stene (se f. ex. 97. 
155,4). Om det er δαί sættu eller satt: sattu, kan ikke ses 
av runerne. 

21. Tolkning av AUIKNUBU (Slesvig - -sten) (45. 63 f. ) er 
usikker.  Utilladeligt er av Ul at ville oplyse modsætning til 
isl. vå (68. 76), da I er æ 6 lige så vel som z. Modsætningen 
er måske gammel, men det er ikke av runer, den godtgåres ; 
mens Sakse skriver Wz-derg(um), har efterstik hos T (107) av 
skånsk hs fra 12te årh. Winninga-we, Othens-e) (smlign. Ryd- 
qvist ἂν. spr. l. II 280). | | 

22. KtIbYBN Hedeby. «BUR er vort by, men med selv- 
lyd &; derav Bustrup» (167). — Bustrup kommer. ikke av by, 
og by hed ikke der. N er regelret tegn for y. Omlyds udvik- 
lingshistorie forbyder bu for dy på runestenstid, end mer 
senere. I Karlæburt i "necrologium Lundense” (efterstik hos 


mn 


1) ikke det i Fyn; om dette her i nævnte hs derfor måske kunde være et 
andet navn, d. 6. om 6 her er ὦ : -sæ (== sø), véd jeg ikke. 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 19 


999 E. Jessen. 


Τ' 107) er ur tegn for y (ligesom lidt længer oppe, i Fzatoige, 
οἵ for 9). . | 

23. δ. «Son gengiver, om ikke aldeles, dog nærmere 
end isl. og svensk. son(r), den oprindelige lyd i SUN(R)» (61). — 
Da ὃ ikke ligger nærmere end ὁ eller ἃ ved τ, er det klart, 
at her N frakendes lyd τ᾿ — Men oldnordisk %& var 4%, ud- 
tåltes ikke, som i nyislandsk, som 9). Jeg behøver ikke påny 
at: imødegå, hvad for længe”siden ér gendrevet. M.h.t. gruad- 
lyd særlig i sun (sån) henvises til δθμες, sunus, oldindisk siZnus 
(av ἃ at føde). 

24. »I AUFT er au næppe ivelyd, men omtrent δ. (55). — 
Naturligvis umulig tvelyd. Ligeså BIAURN 2y0rn (47), KAURUA 
gøre (49), SAULUIZ?) Sølve, isl. S6lvi (337), FAUPUR fade 
(gf.; snarest fådur, isl. fødur. Glimminge), TANMAURK Dan- 
mark (-mårk eller -mårk. Jællinge), HIAU τὸ ψό (huggede. Læ- 
borg). Da tegn for ἃ ὅ ο manglede, brugtes isteden tegn for a 
eller for &, eller begge sammen. BIARN BIURN BIAURN er 
samme. lyd. ἊΝ | ἊΝ 

25. «HAIRULFR : e udtrykt .ved' atv?) (4). — Ligeså BAISTR 
best (4), AILTA ælte (Tryggevælde. Glavendrup), PAIKN — hegn 
(159), AIFTIR efter (Grensten. og Dybeck no. 87). Også ved zæ: 
NURUIAK Nerveg (Jællinge), PIAKN — pegn (159), IAS = &s 
(101), IAN en(d) (102). Da tegn for ὦ og 6 månglede, brugtes 
isteden tegn for a: BATRI dedre (Tryggevælde), AN en(d) (Sjørup), 
AFTI efter (Hællestad?), eller for ὁ: ΙΕΝ — pegn (159), 


ἢ Denne nyislandske omdannelse indtræder i nydansk i enkelte tilfælde: 
tørke brønd tønde sønden søndag tynd ynde (lyd ø); nogle københavnere 
siger brånd, og såndag vist ved fejl henførelse' til sån (sånnens dag for 
solens dag, sunnudagr). 1 sån kunde τὸ være blevet til å; snarere er 
flertals selvlyd. trængt ind i ental ved ligedannelse; . Proyinslorene har 
sun synir (synær). 

2) i ALA SAULUAKUPA (οἰ νοι ἀτα μὴν Sålvi er ikke kun mandsnavn 
(se landnåma, i isl. sågur 1843 s. 297: £ Sølva; og register til fmns.). 
I NURAKUPI (Helnæs) er Nora- (ef. fit.) stednavn; smilgn. Nora (av Norir) 
i Upland (Rydqvist sv. spr. 1. 11 281); Νόναν (Munch Norge ERE DE 
register). 7 (337-38) går begge til personnavne. 

3) T tilføjer: essær hvor der om ikke var, så dog senere fremkom: mild: 
hvor det, som her, just ej er tilfælde og Al således fremtræder som mere 
oprindeligt ..». — I hær er omlyd (gotisk harjis). Omlyd fremkom ikke 
senere, men langt tidligere, får 7, der fremkaldte den, bortfaldt. — 
Ellers kunde R og I her have byttet plads: Hersjudfr (smlgn. HERIULFR 
i en svensk indskrift hos Rafn i. i Pir. 170, efter Bautil 759). 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 293 


IS — 68 (Tryggevælde. Glavendrup), "IN en(d) (Glavendrup), 
IFTIR efter (Glimminge), eller begge sammen, og, som det 
synes, fortrinsvis Al = æ, IA = 6. Naturligvis er JA (101) 
lige så lidt som AI tvelyd. 'ΒΙΚΝ BAIKN PIAKN er forskellige 
egn, men ens lyd. 

26. 4STAIN tvelyd; denne vist også tilstede i STIN» 
495): «STAIN tvelyd; selv i STIN måske stundum noget tvelyd- 
agtigt» (97); «TAUPDR tvelyd, TUPR vel med nogen ændring i 
lyd» (103). — Det er klart, at hverken Al AU i og for sig 
godtgår tvelyd, eller I U i og for sig enkelt lyd"). Al AU 
bruges også for de enkelte lyd æe, ἃ ὃ 0; og risteren kunde 
påvirkes av langt ældre indskrifter som mønstre. Virkeligt αἱ 
au behøvede lige så lidt at hugges nåjagtig som md nd ns ng 
Åd rn rs 0.8. v.; pladssparing måtte let føre til at nåjes med ét 
tegn. På den tid, tvelyd (ligesom i nyislandsk) nærmede sig til 
enkelt lyd, kunde begge betegnelser samtidig synes naturlige. 
Næppe lykkes det her at skælne ældre og yngre indskrifter; 
dertil er de alt for korte; og så korte de er, findes jo idelig 
begge måder sammen, f. ex. Danevirke-sten STIN og dog 
"TAUBR. Heller ikke godtgåres enkelt lyd ved PARA — Peirra 
A4Grensten), STAN — stein (97. og Dybeck no. 58. 64), RASA 
=— veisa (D. no. ὅδ. 56, 57. 58), RASTU — rerstu (D. no. 61); 
+, som her ialtfald måtte være e, ikke a, kunde lige så vel 
som | stå for 1], ikke at tale om, at egenlig alle runer inde- 
"holder I, f altså kunde være binderune for fl. For tvelyd 

synes at tale, at 14%, der dog ellers tit bruges τ 6, netop i 
ord tidligere med & findes så yderlig sjælden (jeg tror αἱ 
mindes et STIAN, men ikke, hvor; det kunde naturligvis været 
fejlhugning, pladsbytaing), og end mer, at omlyd øy eller 6y 
disl. ey) somtid skælnes fra au”); det kunde kun ske, får begge 
blev til 4; FRAYSTAIN, med stunget N, Frøystein Frø-sten (68), 
FRAIKAMR Frøygeir Frø-gér 8) (Dybeck no. 56. 66), FREYBIURN, 
med stungne runer, Frøybjorn Frø-bjørn (D. no. 15), ΑΥ̓ΒΙΑΒΝ 
Øybjørn Ø-bjørn (Ὁ. πο. 101), AYKAIR Øygeir Ø-gér (D. πο. 65), 
AISTIN Øystein Ø-stén (Ὁ. no. 160). Hovedbevis for tvelyd, og 
kor omlyd øy (ey), er danske ord og navne indkommen i engelsk; 


1) I for Al findes også på norske stene; i norsk véd vi, at lyden var æi. 

3) Smign. Munch runeskrift 8. 16. 

3) Sakses Frogerus, Frogertha er Frø-gér, Frø-gerd. Smign. tidskrift for 
philologi IV 82?). 


19" 


994 E. Jessen. 


de er bevis for tiden 8710-1000 (eller i det allermindste for de 
stårste indvandringers tid, som vel falder fra 870 til noget. 
" efter 900). Jeg har godtgjort dette i tidskrift for philologt 
[ (1860) 219-25, hvor bl. ἃ. nævnes Swein Swegn Swegen Swægn i 
engelske kilder (g ge var angelsaksiske tegn for 7). 7(95) siger 
(år 1864): «7 angelsaksisk skræves . . kong Svens navn .. således 
at det er aldeles tydeligt, at derved angtves noget mere end blot E 
i navnet», uden nærmere henvisning til de engelske kilder. 
Også Adam av Bremen henved 1100 skriver Herdtbda (1,59. 2,8) 
og almindelig Suein (Herligo 1,50); men det kan ikke godt bruges 
som vidnesbyrd, da mangfoldige steder viser, at Adam var født 
højtysk, og er netop er håjtysk. At man ikke med T (97) kan 
bruge «tvelyd» i nyere svenske almuemål som bevis for de 
gamle tvelyd, har Lyngby vist i antiqvarisk tidskrift 1858-60- 
8. 239 f. — Endnu kan tilfåjes, at STHIN (15. 17) ikke viser 
savændring i lyd» (97); X er her a, som tiere. Og Ἀ — ἃ er 
ikke, som 7' mener (334), kommet av, at sproget havde 2 former 
st-h-in og stawn (som T yderligere vil bevise med, at i 17de årh. 
findes Sthen, mandsnavn). Tværstregerne i det oprindelige tegn 
for a: K(f var oprindelig tegn for 7; dengang 767 blev til dr, kom det. 
til at betyde a, som således fik 2 tegn), tværstregerne blev 
det efterhånden skik at sætte vilkårlig: 4 Φ Ἀ; den sidste form 
faldt sammen med tegnet for ὦ og åndende g (der oprindelig: 
havde været tegn for g, da det ældste tegn for ὦ er H). 

27. PURMUTR NIAUT KUBLS (Norrenærå. 265): «ὅ med 
den brede islandske udtale» (dermed menes udtale som tvelyd > 
0w) (269). — Den udtale er nyislandsk, ikke oldnordisk. At. 
AU for o ikke har med tvelyd at gåre, er nys vist (no. 24). 
Hvis NIAUT var rigtig hugget, vilde det være nydt bydemåde av 
nyøta: "Thormund”) nyd håjen” (er det ikke affectert?); men ab. 
ὅδ var tvelyd, fulgte aldeles ikke. Til isl. 76 svarer olddansk fx, 
ikke το ἢ; π7όξ er udansk. " Var det bydemåde, så var K galt3)… 
Var det fortid naut (ΤΏ. nød håjen” — fik godt av en ældre 
høj), så var | galt. Men hvad om det var en av de jævnlige 
pladsbytninger, slige som SUIA- (57), BIRUT UITRIK (148) 


1) Samme navn på svensk sten: i Rafn, i. i Pir. 159. Εἰ eller to exempler 
til skulde findes efter Dietrich runenwårterbuch 5. 68. 

2) Fyn skrives jo gærne Fion(za) (Sakse; Ælnoth); mén her må være sær— 
eget forhold, såvelsom i tjæne (ist. ῥ)όπα). 

3) Eller er IAU = ex, mellemled mellem zu og ældre au? 


Noter til Ρ. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 905 


(BURLF efter 7 147), RUHALTS Hrdalds (17),  RHUULFR 
Hréfd]ulfr Hrélfr (335), BIARIK δγαγοὶ (Hællestad. Rafu i. 
i Pir. 182), ARISÅA rersa (Dybeck no. 10); så var NAUTI nutid 
forestillemåde av nøyta (isl. neyta): "Th. nyde håj” (være værdig 
at ligge i håj). 

28. sGUPR (god), altid skrevet med U, der i det hele 
fremtræder stærkt såvel i olddansk som i dialecterne» (159-60). 
Smlgn. "søndervissingske runesten” 1839 8. 22: «om end mådir 
kan opvises skrevet med +, er dog AN så fremherskende, at der 
kan næppe være tvivl om, at u er den selvlyd, der hører ordet 
til». — T lader NIAUT vise, at fædrene 88 ow for ό, KUPR 
MUDPUR, at de sa εὖ for 6. T bryder sig hverken om, al mådir 
også ristedes med tegn for a (i betydning 6), eller om, at der 
slet ingen tegn var for 0, eller om de gamle danske love, 
han har udgivet, eller om lydens historie. Indisk matr, 
græsk pætnye (ionisk μητηρ), lalin måter, oldslavisk matr: grund. 
lyd ὦ gik i nordisk og tysk (og i andre sprog, f. ex. græsk: &) 
tit over til δ; dét langt senere i nogle egne (tildels gennem 
tvelydning u0 som mellemled) videre til ἃ, tidligst i håjtysk, 
tidlig i nederlandsk og engelsk, senere i jysk (ældste spor er 
nok de i hs gl klig smig 3657 duod., l4de årh.)"), så og i 
svensk, hvor udtalen nu er nær τ. Det hele er såre simpelt. 
Med runestene får εὖ for ὁ ikke det mindste at gåre. 

29. + F (63-66). — De hetyder ét. Ε (dss) er ældste 
tegn for a. 4 (dr av dr) må da engang have haft anden 
værdi, og den kan kun blive ;. Forved $ foretrækkes tit R (4) av 
ydre grunde (Munch runeskrift s. 21). Ellers er K = +, dog 
hyppig med noget særeget, efter iagttagelse jeg tror av en 
norsk oldgransker, som jeg håber snart fremsætter den; det er 
slemt at have hul her. 

30. Καὶ Å (96-97). — Å var jo tegn for en lyd, vi ikke mer 
har, der havde været 8 (vel en tid det "bløde”) og endnu ikke 
var 7; f. ex. ΔΑ gotisk 2ouZfs. Den indtrådte kun i efterlyd. 
I 946-046 årh. var den. (i indlyd bleven til, og i udlyd) kommen 
nær r, da grænsen alt vakler: R kan findes for grundlyd 9, 
f. ex. ÆFRYMR (sidste r. Jællinge), Å (sjældnere) for oprindeligt r: 
TAMÅ dåttir (Søndervissing). 


1) Arus τὸ Årés (Års) findes tidligere, men hører ej hid: ὁ toneløst for- 
kortet og derfor skrevet med u (som tit u for kort o i nydansk). 


296 Ε. Jessen. 


81. T vedkendes flere lyd for ét tegn, f.ex. ᾧ ορ οὶ ἴογ κὶ('. 
men gennemfører det ikke. At nægle runesproget fællesnerdiske 
lydadskillelser, som ό og då, var som αἱ frakende græsk ὅ, for 
H blev tegn derfor, å, får tonetegn indførtes, eller de vest- 
evropæiske sprog 7 og v får 16de årh., eller som at lade forskel 
på ø og ὅδ i dansk opstå 1743. Efter at have vedrørt så mange 
punkter av runers brug, tilfåjer jeg oversigt”): i 
fReraæedodåo αἱ". 
| teæyøarj. 

N uodyød au øy?) w. 

Fl αἵ øy ὦ 6. 

IN au øy ο ὃ ἃ, yderst sjælden α᾽ (ἃ. 6. "dybt? ἃ) ἢ). 
If za τὸ τὰ 105) ὁ æ. 

IN zu τὸ ἰὰ ἴο γ. 
ὃ p, sjælden υ 5). 

d, yderst sjælden δ 
4, også "åndende σ᾽. 


'g åndende”, 


uden somtid brugt for forskellige selvlyd, som 6 y δ). 


παν. ». ΣΈ Ἐπ TR JW 


== 
sæn 


fk n. 
Kort og lang selvlyd skælnes ej; altså er ἢ ex. $ og F begge 
både a og 4. Medlydsforbindelser hugges -tit ufuldstændig ;. 
især udelades Y 4 forved B TY. 

32. Det var de 16 skandinaviske runer. En anden 
runart er fælles nordisk-tysk, findes i flere avarter, 


1) Smign. Rask smlde. avhdigr. 1] 398-99. Munch runeskrift 1848; forn- 
svensk ok fornnorsk språkbyggnad 1849. Rafn indskrift i Piræus 153-54. 

2) 18]. δὲ. 

3) eller dy. isl. ey. 

4) UPINKAUR (68) Odinkår (smlgn Styrkdrr). 

δ) hvis forskel mellem selvlyd f. ex. i djérn skjold fjord er så gammel. 

5) Efterlyd v (på isl. skrevet 7). — ASULB Gunnerup (Rafn i. i Pir. 215). 
TUBI Dybeeck no. 33. Endog τοι f: ABT Gunnerup. ABTIR Ὁ. no. 160. 


Noter til Ρ. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 997 


« 


men vel ikke i sin oprindeligste skikkelse, og er væsenlig 


som følger: 

F OK) α. ἜΝ 

ι ὦ | . Me. 

Δ vw. XR a 

Β ὁ. P w. 
δ ἢ KI d. | 

< k. X 9. 4 7 
F ἡ 

b Ρ. 

Η Δ. 

" 4. 

R γ7. 

δ i 

AM (ΥἹ m. 

ὁ mn. Ὁ ng. 


desuden somtid A Ἂς med ubestemt betydning, foruden ny former 
i senere tid, som B (B) P- 

T meddeler mindesmærker med disse runer i "tillæg? (321-59). 
Som bekendt er slige mindesmærker i det hele ældre end de 
med særlig nordiske runer, noget 7' heller ikke modsiger. Der- 
imod nægter 7᾽ (359) at den mindre række på 16 tegn er 
avledt av den stårre på et par og 20). Han kalder 
den opfatning «meget overilet», siger, at den «falder da nu også 
uden videre hen, da runepilene (fra Nydam; 3dje årh. efter T) vise 
det modsattev, da dé har «danske runer», og henviser (358) til, 
at mindre række har 16 tegn «/igesom den gamle græske». Men 
de pile, T giver (358), har kun tegnene 411 (således vendt om) 
og Y, som alle er fælles for begge rækker; ja, den mindre 
række har jo ikke én særegen form: i arter av den stårre findes 
Χ, Y (som K), ? (for 4); ved enkelt bogstav (som på flere 
pile) kan Y og K, ἢ og ὁ ikke engang skælnes, da man ikke 


1) Også Munch, W. Grimm, Kirehhoff, 0. a., avleder den stårre fra den 
mindre. (Munch med ethnographisk brug: da de ældre mindesmærker 
har de yngre runer, siger han, må skandinaviske erobrere have genind- 
ført de ældre). Jeg havde 1862 (smign. mine "undersøgelser til nordisk 
oldhistorie” 5. 56”) lejlighed til at ytre mig (ikke på prænt) for den 
mindre rækkes avledning fra den stårre. Det samme, ser jeg, har Dyr- 
lund ytret, i philol.-hist. samfund 1857-58, 21de møde. 


298 E. Jessen. 


véd, hvad der er op og ned; foruden at runer kan vendes om, 
både op og ned, og på siden. Og hvis nu mindre række havde 
haft særegne former, og de fandtes på pilene, så kunde 
vel ikke én række opstå av en. anden får år 300! T siger, at 
pilene viser «det modsatte», d. e. stårre rækkes oprindelse fra 
mindre ; hvorledes kan dét snarere bevises får 300? (stårre række 
er næmlig efter 7”ældre end 300; se 8. 355). Og avgår tegnenes 
tal sagen, så bliver mindre række yngst; de ældste græske ræk- 
ker var på et par og 20 tegn; græsk række på 16 har aldrig 
været til, som for længe siden og mange gange er godtgjort. 
Desuden står begge runarter nærmest rommersk brug av tegnene 
({ og FV med værdi ἃ og f, ikke g og w som i græsk og 
phønikisk); latinsk række på 16 kendes lige så lidt som græsk 
eller phønikisk. Sær-lighed med græsk kunde da snarere netop 
findes i stårre række: X kunde minde om 2, skånt det sikkert 
er O, kantet, med stregerne trukken gennem hinanden til tyde- 
ligere forskel fra det andet tegn ” der kunde minde om græsk: 
å, der kan se ud som &k for ng (smlgn. yy for vy), skånt det 
snarere er X omordnet. Følgende sætninger er slået fast av 
andre: skrift er ikke old-fællesgods;' men lån fra folk til folk; 
græsk skrift er lånt fra phønikisk, rommersk fra græsk, runer 
fra rommersk, den ene runart, ifølge ordning, navne, form, og 
værdi, uavviselig fra den anden. Er nu den mindre ældst, så 
måtte følge, at den stårre, skånt bygget på den mindre, atter 
lånte sydfra; for M & kunde den ikke få fra den mindre, ligesom 
Ρ X tyder på rommersk P X, med ny værdi. Gentaget lån var 
muligt, men trænger fuldt så vel som nogen anden opfatning 
til bevis. Man kunde fremføre, at B er dannet av B, MW dob- 
belt Ρ, X måske dobbelt €, at altså stårre række på 2, måske 
3, punkter pegede tilbage til mindre (kun at mindres Κ᾽ måtte 
være uoprindelig form). Men lån fra rommersk passer lige så 
godt: til lydene p ὁ w bød rommersk kun tegnene P B, hvorav 
P overførtes på w, fordi p mindst trængte til tegn, da det 
sjælden eller aldrig fandtes i forlyd, hvorfor det først senere 
fik ændring av BØ til tegn; til lydene & d hp bød rom- 
mersk kun tegnene T ἢ, hvorfor dobbelt D tilfåjedes og 
brugtes til d, mens D overførtes på ῥ᾽ til lydene ἃ g } bød 
OW. rommersk tegnene C X φῇ); åjet målte opfatte X som dobbelt C; 
nm omordning av Χ brugtes til ng; at de to rækkers fælles 


1) rommersk G er som bekendt yngre. 


Noter til Ρ. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 299 


tegn peger særlig til rommersk, er klart, og tilstrækkelig påvist 
av andre. Hele stårre række kan da meget vel være lån lige 
fra rommersk, og peger ingensteds nødvendig tilbage til den 
mindre. Omvendt: mindre peger nødvendig, tilbage til den 
stårre, først og fremst ved de 2 tegn for a, og navn dr over- 
for stårres ;dr; mindres X, som h.og åndende g, er stårres X 
med stav igennem, eller H, de ὃ streger omordnet, eller begge 
dele; H og PÅ findes desuden endnu somtid i mindre (333); 
skælnedes 7 fra +, g fra ἦ, må væntes, at også % skælnedes fra 
44, ἃ fra t. Hertil kommer nu et aldeles avgårende hovedfor- 
hold: mindre række har fuldstændig gennemført den tanke, at 
hver run skal være én stav med skrå bistireger (| uden bistreg); 
kun at de 3 streger i ἢ ikke let kunde omordnes. uden at falde 
sammen med andre tegn på 3 streger”); og sær-tegn for 8 var 
uundværligt. Denne tanke, hvorved ristoing, især i træ, førtes til 
håjeste næmhed, er uavviselig ny; den skiller rækken fra gruad- 
alphabetet, fra phønikisk, græsk, og rommersk; mens spiren til den 
dige så uavviselig ligger i den stårre række. I den findes alt vilkårlig 
omordning av streger i det hyppige X for δ, og 2 stave slået 
sammen til 1 i det hyppige Y for PÅ, hvor skråstregernes 
understykker måtte falde bort, til forskel fra X. Hvad denne 
tankes gennemførelse medførte, det bliver nyt. Den medførte, 
at & og Ὁ opgaves, at X X H blev ens, og ens med Χ (αὶ, 
og M ens med Y. Dermed bortfaldt tegn for 6 ὁ dg ng; at p 
derefter skulde skælnes, hvis det havde gældt får, var ikke at 
vænte. P opgaves, fordi det ikke. kunde holdes ude fra b. 
4, der ikke kunde holdes ude fra omvendt b, fik sine 2 skrå 
stykker omøordnet, og gik ved sprogets omdannelse, da forlyd 7 
bortfaldt, over til tegn for a. De 2 d'er holdt sig begge, vel 
især fordi navnene dss og dr var av vægt ved runernes magiske 
brug. Hele omdannelsen kom ikke med ét: X (a) og Y kom 
først. Resten kan være kommen stykkevis, men også være ud- 
tænkt med ét, hvorved skrift atter for en tid vilde blevet "run", 
hemmelig. — Jeg har længe opsat denne (foreløbige) fremstil- 
ling, fordi jeg vilde væntet på Stephens” samling, da ny kends- 
gerninger jo let atter kunde volde vanskeligheder. Men den 
falder ikke bort «uden videre». 

33. Mange steder giver 7 gisninger om indskrifters 
tid. Jeg kan ikke følge ham her; de historiske og sprog- 


1) Venstre lodrette streg findes somtid forlænget til hel stav: ἢ. 


800 "ta E. Jessen. 


historiske forudsætninger, T' bygger på, kan jeg ikke under- 
skrive. Og når 7 måler indskrifters ælde efter deres længde, 
korthed, skulde jeg sige, ser jeg ikke grund hertil. Hverken 
behøver indskrift at udgå fra enkelt bogstav (323), ikke heller 
minde-indskrift fra navn ene (8 f.). Og om så var, kunde enkelt 
bogstav, og navn ene, ristes til enhver tid. Runeskrift er lån, 
og runeindskrift med ”). — Når 7 (302 f. 310. 320) for senere tid, 
ved håndskrifter, hævder «palæographi» også for runer, så er 
det sandt, at der er god forskel på skånske runehåndskrift og 
runerne (317) fra 15de-16de årh. "Men «palæographisk» bevis 
for skånske håndskrifts håje , ælde glipper; der gives-. intet 
»palæographisk» sammenligningspunkt, der forbyder at gåre det 
over 100 år yngre, end 7 mener, eller 100 eller 200 ældre. 
Ses til sproget, så er ét eneste punkt oprindeligere end ἃ 
Stokholmske hs av loven: efterlyd p ὁ k holdes nåje. Men 
selv det kunde komme av nåjagtig avskrift. Om det end er 
rimeligt, at hs er fra 0. 1300, haves dog ingen afgårende bevis 
herfor. Αἱ forskellig hånd (305. 307) i loven og i de vædhængte 
kongelister, der går til Erik Menved med, viser avstand i tid 
(302. 310), kan jeg ikke skånne. 

34. «Ældste dansk bruges av N. M. Petersen i danske 
sproghistorie meget rigtig om det av og fra oldsproget udviklede 
nyere sprogs første tidsrum» (75-76). — På såre urigtig 
måde, idet sproget i skånske lov gåres til iste tidsrum ("ældste 
dansk”), det i sælandske og jyske til Zdet ("ældre dansk”), 
skånt lovene er omtrent samtidige, efter den urigtige forestilling, 
at udviklingen måtte holde ens skridt i hele landet. Inddelingen 
er ikke Petersens, men Rasks (retskrivningslære 2 88). Αἱ den 
er fejl, så Petersen (sproghist. I 139), men havde dengang ikke 
mod til at avvige fra Rask. Siden har han tilbagekaldt den 
(f. ex. lit. hist. I 61-62), ligesom den heller ikke godkendes av 
andre (Bredsdorff, Lyngby). Inddeling i perioder kan jo en bog- 


1) De ældgamle lån sydfra, mest fra Rommerne, og naturligvis i Skandin- 
avien tiest på anden hånd, er ikke få. Herhen hører skrift, foruden 
andet ved oldsager, og ugedagene, og flere ting, sprogmand udpeger: 
uge (vicis), stræde (stratum), pæl (palus), pund (pondus), anker (ancora), 
sadel (sedile), brog (bracca), kurv (corbis), kedel (catillus), tegl (tegula), 
kål (kaulis), køb (caup-o), 0. ἃ., er efter lydlæren unordiske og utyske, 
sejl (sagulum), vin (vinum), lin (linum), 0.a., håjst mistænkte. 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 301 


mand ikke avse; den er så «videnskabelig». Men virkeligheden 
véd ikke av den. 

35. T adskiller, som vi så, oldsproget og nydansk således, 
at landslovene regnes til det ny. Del er der grund til: mellem 
runestene og lovene er der hul paa flere hundrede år. Og dét 
forstår sig, hvor der er hul i overleveringen, der kan vi sagtens 
få grænse mellem «perioder». I virkeligheden ændres sprog 
uavladelig; der var ikke først et oldsprog, så et nyt. «Ved at 
sammenfatte og undersøge alle de hovedting, som frembyde sig, 
og alle de små ting,. som må søges» ([14), fasisælter rigtignok 
T grænse mellem oldsproget og nydansk så nåje som 
tænkeligt, ved hjælp av en «pludselig forandring» fremkaldt av 
kristendommen (117) (skånt hvad kristendom fik med lyd og 
endelser at gåre, er ikke let at se), hvorved «oldsproget» unoget 
ind ὦ ilte årh.» gik over til «det nyere sprogs ældste form» (42); 
«(οἱ gamle sprøg holdt sig i Danmark ikke længer end omtrent 
til udgangen av det 10de årh., eller i det højeste ganske kort 
derefter . . den nyere sprogform, den nærværende dansk % sin 
ældste skikkelse var allerede udviklet tilstæde noget for det 
1116 århundredes slutning» (17); «det må vel betænkes, at det 
endda kun bliver forholdsvis en meget kort tid .. håjst 50-60 år, 
der har bevirket den overordenlige forandring» (110), for hvis 
fulde gennemførelse hos hele folket 7 dog ikke indestår, næmlig 
ikke hos dem, «hvem forandringen ikke tiltdltev, men kun hos 
«alle dem, der til den tid kunde siges at bære sproget», «landets 
højeste og indsigtefuldeste mænd, hos dem, på hvem dets ny ud- 
vikling hvilede» (109). — Det er sandt, at sprogændring ”) ikke 
går lige hurtig altid. Der. er tider, hvor den, hos meget 
læsende og skrivende folk, går såre langsomt?). Det er muligt, 
den i dansk gik hurtigere i Ilte årh. end i dde-10de. Men 
dette spring, hvorved oldsproget i 50 år bliver til nydansk, 
hvori ses det? Sås det i skrift med datum, f. ex. 1035 og 1085, 
lod den, der «sammenfatter alle hovedting», sig ikke overbevise ; 


1) Med sprogs egen ændring må ej blandes fortrængelse. 7' henviser (110) 
til «hvor meget der kan ske i kort tid, 30 år, i mangen provinsstad ἃ vor 
tid». Men dér udvikles ikke dialecten, men fortrænges. 

3) Hos vilde stammer i Sydamerica på få familier, hvor de voksne mænd 
let ved ulykkestilfælde kan omkomme alle, og barnetale således få endnu 
stårre, indflydelse på sproget, end den plejer hos vilde, har man iagttaget 
stor forandring i løbet av en menneskealder. 


902 E. Jessen. 


og den, der »undersøger alle små ting», fandt snart misvisning 
i den skriftlige overlevering. Skrift er ikke nåje udtryk av lyd; 
og skrift holder ikke skridt med sproget; derfor omdannes skrift; 
og derfor indhenter skrift med et spring noget av det forsåmte. 
I skrift er spring uundgåligt, i sprog utænkeligt. Hvis engang, 
når dansk længst er opslugt av «det: store eultursprog», en 
gransker hitter 7's bog og mine noter, så opdages spring i 
sproget mellem januar og juni 1864. Nu springet i 1116 årh., 
hvorledes fandt 7 det? Ved at sammenholde yngre runestene, 
” som Svens og de christelige (115), med mønter fra Ε1{6 ἄγῃ. (113), 
men især med henved 50 danske navne!) i et latinsk document : 
kong Knuds gavebrev 1085 til Lunde kirke. Brevet haves ikke, 
men avskrift (se efterstik 107) er indført i en protocol, tit kaldt 
"necrologium Lundense” 3), hvor indførelserne er fra forskellig tid, 
men brevet en av de tre ældste. 7’ påstår (105), det er indført 
«ved overgangen fra det ilte årh.n Men det er ikke så. 
C. Paludan - Muller i avhandling om Sakse, Nykøbing skole- 
indbydelsesskrift 1861, siger 8. 61-63: «kongebrevet og præbende- 
listen synes at hidrøre fra en og samme hånd .. præbendelisten 
kan ikke være ældre end fra ærkebiskop Æskis tid (1137-77) .. 
men man ledes til at antage. den ældre end iste september 1145 .. 
midsommergældslisten [iste nummer i protokollen] er snarest 
forfattet kort efter det angivne tidspunkt»; NB: altsammen 
ifølge indholdet; indførelsen kan altså være endnu yngre. I brevet 
ses at være gjort vilkårlige udeladelser «for at frembringe en 
anden for eapitlet gunstigere mening end τ actstykket selv» 
(PM s.55). Αἱ de danske navne avskreves bogstavret, kan ikke 
indestås for. Originalen synes at have haft en anden ret- 
skrivning, med 4 οὗ uz som tegn for æ-ø y, hvorav lævning så 
blev f. ex. Skeftelungum (æ sat til over første e; stregen til det 
sat fejl under 2) Flatoige Karlæbur, og flere gange o (med ude- 
ladt 1) for ø, f. ex. in Sctalshoge; i Selandia BRamseherath 
4før Ramsæherath; i Valdemars jordebog BRamsyohæreth) er måske 
streg under e udeladt. Omhyggelig synes avskriften da slet ikke 
at være; i Brundby er d utvivlsomt fejl, vist fremkaldt av Sundby 
dige forved, ved den indflydelse ord forved og efter har på os, 
når vi skriver, og på urette sted tænker på dem. Avskriften er 
da nærmest vidnesbyrd om sproget midt i 1216 årh., eller endog 


1) Navne, især sammensatte, er ellers den del av sproget, der ændres 
hurtigst og stærkest. 
2) Langebek scriptores t. ΠῚ. 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 308. 


senere, men ingenlunde 1085. Dernæst, havde vi haft originaler 
fra 1085, så kan danske navne i latinsk text ikke bruges aldeles 
som dansk text; endelserne -kan være latin: (πιο, ἐπ Selandia; 
de kan mangle; havde der stået Cnut, fulgte ikke nødvendig 
derav (men av andre forhold), at -7ῦ var ved at vige; havde der . 
stået ἐπ Seeland, fulgte aldeles ikke, at -e (-ὦ i hensynsform var 
bortfaldet. Ved navneords endelser spårges her egenlig kun om 
2 ting: var -» i nævneform ental hankdn veget? det ses ikke, da 
der står πιο med latinsk endelse; var » udfaldet av -ar i eje- 
form og flertal? det ses ikke, da ingen hidhørende ord findes"). 
2 andre spårsmål kan ikke gåres, da documentet er skånsk: var 
hensynsform vegen? den forsåmmes jo endog i skånske lov ikke 
tit, og i docamentet er den da i fuld brug; var endelsers a 
svækket til æ?. det er det jo endnu den dag idag ikke. Ligeså 
i Sverig. Hvorav kommer det da, at skånske og alle svenske 
love, ingen mer. end Uplandslov, har a- æ iflæng i endelser, og 
og at brevet, ved siden av Helsinga-burg kerath 0.8. v., har 
Karlæ-bw? (som FT 109 finder umest påfaldende» av alle «7007- 
andrtngerne»). d var "dybere”, nærmere ἃ; end a; mellem 
selvlyd i betonet og toneløs stavelse bliver altid lidt forskel; til 
ὁ lyd: ὦ, toneløst a, betonet a, d, havdes 2 tegn: æ a; ved 
den lyd, hvor: avstand fra æ var: mindst, kom tegnet til at vakle; 
dét kunde det have gjort i Øde årh. lige så godt som 'i 12te. 
Men sæt, lyden i skånsk håvde været æ; hvorledes godtgår 7, 
at dét blev forskel fra runerne? man kan sandelig ikke se på +, 
hvor det er a, og hvor æ?). I endelser ses altså av brevet ikke 
én forskel. fra «oldsproget». Nu rodstavelser. Forskel i medlyd 
findes ikke, og kunde ikke væntes: de- er jo endnu i skånske 
lov næsten ufravigelig lig oldsprogets; at αὖ er opløst t th» (106), 
er lige så uvedkommende, som at cc skrives for c i ἐπ Upaccrt, 
at e findes med værdi æ, ὁ οὗ med værdi ø, at både -e og -ὦ 
bruges i hensynsform. I selvlyd ses én afvigelse fra det ældste: 
ὁ Ὁ for at au; men det er virkelig ikke ἂν de runstene, 7 sam- 
menholder med brevet, at vedligeholdt tvelyd kan bevises 
(smign. ovenfor no. 24-27). Mens T' (109) påstår, at «forandring 
let kan påvises ὁ hvert enkelt navn [med 3 undtagelser: 106] 


1) At Seuestathum- skulde stå for Sævæ(r)stathum, er ikke rimeligt; anden 
avledning kan også tænkes. 
- 2) Den grund, at der ikke tillige bruges | i endelser. med Kl de α, 
får T fra sit standpunkt ingen gavn av. 


rn 


804 E. Jessen. 


enten 1 formerne eller båjningerne eller begge delen, må jeg 
nægte, at navnene oplyser nogensomhelst. forskel fra runstens- 
sproget. VIMPNXJNY I, YARMEBN, AbIth[N] I, 0.6. v., vilde (med 
ustungne runer) ristes ens i 966 og i 12te årh.; X og AN kunde 
manglet i nok så gammel indskrift, skånt den slutning, at de 
manglede i virkeligheden, blev langt usikrere end her m. ἢ. t. w 
i Othens(w)e. — Når T også i en runindskrift, den. fra Grensten, 
finder «sprogformerne og båjningerne tydelig brudte og meget 
antastede ")» (117), véd jeg ikke, hvad .der.gigles til; udeladt 
tegn, som i RISP, HIALB, BIANAR, ASKIS for RISPI, RBIALBI, 
BIARNAR, ASKUIRS eller ASKILS, er da "ikke noget eget ved 
denne sten, og har ikke med lyden at gøre; 6 i rejste, hjælpe 
forest. m.) er 4il endnu den dag idag, og endelsen manglede 
naturligvis ikke dengang; desuden kan | være tilstede i staven 
som hinderune; de eneste endelser, som kunde tænkes rokkede, 
står nelop fast: BIANAR, SUNAR, SMIPR (smign. RUNA Veders- 
lev: Rafn i. i Pir. 207. LANT[HJIRPI Egå). — Av mønter læres 
yderst lidt om dansk i 1116 årh. De godtgår næppe noget om 
ΤΣ τ mangler også på norske og svenske mønter”), skånt vi 
véd, at -- dengang ikke var ved at vige i Norge og Sverig, som 
i Danmark. Mønternes, også runemønternes, sprog er gærne 
engelsk (f. ex. on Lund; ΦῈ ΝΡ eller latin (ΝΕ; £ kan 
være 5, og viser ikke straks dansk; Denprum: engelsk med 
latiosk endelse; haft ΒΕΦ MiÆIY d. 6. Sven rex Denorum); 
i begge tilfælde siger udeladt -r intet; pladssparing, avkortelse, 
halve erd ses desuden på de fleste... Mønterne har gærne 
SUEN (113), men SUEIN findes; man kunde slutte, at lyden 
ikke var aldeles enkelt, at -e endnu fulgtes av svagt 2 (omtrent 
som swain take i nuværende engelsk udtale)?). Forresten er 
det uriglig forestilling om forhold mellem lyd og skrift, når 6 
tages som avgjort tegn på fuldkommen enkelt lyd; .og urigtig 
forestilling. om sprogudvikling, når man vilde sige: az blev til ὁ 
i Ilte årh., eller endog: omtrent 1050; sligt foregår ved 
umærkelig ændring gennem meget længere tidsrum. 


1) et stygt ord; «cultursproget» er grimt allevegne; her kunde jo f.ex. 
være sagt medtagne. 
2) Skandinaviske literaturselskabs skrifter XXI 275. 277. 278. 
3) Ælnoth i 1216 årh., der ellers har Sueno, kalder (Lgbk 1} 338) en Nord- 
mand Suegno (g på oldengélsk vis = 7), har altså hørt forskel på dansk 
og norsk. 


Noter til P. G. Thorsens bøg om sønderjyske runindskrifter. 303 


Historisk, 


36. «Det på stedet levende sagn om en dronning Mar- 
gretes omhu for Danevirke er av vigtighed og endog at betragte 
som et støttepunkt og en kulde for kundskaben om denne hendes 
prisværdige virksåmhed»s (197). — "Hvorav véd T, om sagnet 
ikke er vokset ud ἂν navnet Margretevold?. eller av læsning? 
Sagn kan komme av bøger, almuen læser, eller av bog-efter- 
retninger, der åd omvej når almuen. Nulevende sagn er valdrig 
kilder til middelalderens historie. 

37. «I Sakses beretninger om ride Bree på Amleds tid 
haves ἃ og for sig fuldgyldige vidnesbyrd for det som her om 
handles, da tiden for dem, ἡ al sin ubestemthed, er noksom sik- 
ker som gående langt forud for Ide ἄν.» (11). — Sakse er 
fuldgyldigt vidne om, hvad forestillinger man havde på Sakses 
tid om runebreve, eller på den tid, de sagn og sange, han 
følger, havde fået deres seneste skikkelse. 

38. «Denne beretning om Sven Tjugéskægs og Thorvalds 
eventyr, i påttr af Borvaldi vidforla, har fået ro til uden på- 
virkning at blive erindret, og er væsenlig en gammel overlevering » 
(124). — Der er endel fertællinger, som jeg ikke skal fragå, 
jeg i et -par spårsmål kunde have stor bjælp av, år jeg bare 
torde bruge dem; en slig utvetydig forsikring fa en vederhæftig 
mand vilde lette meget. 

39. «Et blik, t al korthed, på denne kong Svens liv og 
hans tid» gives 119-88. M. ἢ, t. Erik Sejrsæls hetredåmme i 
Danmark og Jomsvikinge-nederlagets tid modsiges Munch i 
forbigående (120), mens der dvæles ved hélt andre ting. Disse 
to «hovedpunkter», som T med grund kalder dem, lar jeg efter 
T's exempél Jigge. Ellers er det gærne bedst at følge Munch, 
til han modbevises. 

40. «Halger danske, denne folkehelt KE ej hjemme ἃ 
eventyrets rige, men: er en bestemt historisk skikkelse: Olgerus 
Daniæ dum anføres i et sikkert kildeskrift, chronicon Scots. Martini 
Coloniensis, Porta II 214, som den, der anno 778 genoprettede 
dette kloster i Køln: monasterium destructum a Saæonibus et 
restauratum per Olgerum Daniæ ducem adjuvante Karolo magno» ἢ) 
(340). — Hertug av Danmark 778! endnu mer forbavsende, end 
om det havde værét: dansk markgreve 778. Dansk mand kunde 


1) Dahlmann geschichte von Dånemark I 30. 


306 E. Jessen. 


han da ikke været. Men at bryde sit hoved hermed var spildt. 
Det «sikre kildeskrift» er klostrets historie (48 linier hos Pertz) 
avfattet i Ilte ἄγῃ. årstal 987 nævnes, og ærkebisp Heribert. 
(+ 1020: Pertz Il 216,2. 242,47) omtales som død; den er halv- 
tredje hundrede år yngre! Av den ses: 1) sagn om Olger 
kendtes i Kåln i tie årb., som rimeligt var, da sagnet er 
frankisk 2) han var alt bleven til dansk mand 3) hvis ét 


eneste håndskrift er nok, var Otgår alt gjort til Olger, som altså 
ikke skede først efter sagnets indførelse i Norden. At Olger 
lige så godt som Karolus Magnus kan være lavet av en virkelig 
mand, følger av sig selv. Og hvorfor kunde det ikke lige så 
godt være markgrev Otger (Otker Ogger Otgar, d. e. Ødgér på 
dansk), der skal være falden i unåde hos Karl (Pertz II 759. 195,5), 
som nogen anden? Han kunde jo også gærne have ophjulpet 
klostret, og efterretning herom gengives i Ilte årh. med ret- 
telse efter sagnet, næmlig med navn ændret og med tilføjelse: 
"hertug av Danmark”. På den måde kunde folkehelten blive 
«θη bestemt historisk skikkelse, der ikke har hjemme i even- 
tyrets rige», hvis han ellers finder sig i at gåres hjemløs i 
eventyrets rige. Jeg tænker, der er mest ved manden i det 
rige, og opgiver gærne markgreven, især da jeg hverken får har 
tænkt over sagen, eller gider gjort det nu, og andre sagtens 
har sagt langt bedre ting derom, som jeg dog ikke har 
isinde at læse. 
ål. « Danmark findes .ingen stene med de ikke særlig 
skandinaviske runer [se ovenfor no. 82] ; derimod τὶ Bverig; og 
til Sverig er Bleking ὁ den tid, hvorom der her kunde være 
tale, at regne, navnlig på grund av den bestemte efterretning 
derom ὁ Ottars og Ulvstens så særdeles vigtige rejseberetning; 
og ligeledes ὁ Norge» (828-24). — «Navnlig» står ørkesløst. 
Da T véd, at Ottar og Ulvsten levede under Alfred den store 
(+ 901), og ikke kan være fejl underrettet om håns levetid, ud- 
siger disse ord enten, at der «ikke kunde være tale om» at 
henføre de blekingske stene til anden tid end enden av Øde årh., 
eller, at Alfred lader Ulvsten give «bestemt efterretning» om, at 
Bleking altid havde stået under Sverig, ikke under Danmark. 
… Lige urigtigt. Stenene må være langt ældre. Ulvstens ord, at 
Ἃ Bleking stod under Sverig, vedkommer kun den tid, hån rejste 
sstervej” ἢ. «Så særdeles vigtige rejseberetninger» skulde 


1) Smign. mine " undersøgelser til nordisk oldhistorie” 1862 8. 46. 


Noter til Ρ. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 23207 


bruges nåjaglig, — Hvorledes forliges ovenstående ytring om 
Bleking med følgende: «Blekings folkesprog, der, hvad de ældre 
bestanddele angår, jo væsenlig er en dansk mundart» (86) ὃ 

. 42. Aefred står på den ene Slesvig-sten (43). Frankiske 
årbøger nævner 811, blandt udsendinge fra kong Hemming, 
ἃ ἂν navn Osfred (84). . T indestår ikke for, at en. av dem var 
stenens Asfred (35). Det var øgså et stærkt stykke at sige, der 
havde i Oldtiden .netop været. ὃ Asfreder i Danmark, og ikke 
fler. ikke desmindre hævdes «hzstorisk tilknytning» mellem de 
3 og stenen (81. 86..213). - Hyad er meningen? at, hvis Asfred 
ikke er en av de ὃ, må han være opkaldt efter en av dem? 
eller en av dem efter :ham? eller at alle Asfreder harte til én 
æt? T' siger et: sandt ογὰ om, hvorledes «det altid må gå, når 
den sikre grammatiske og den sikrede historiske grundvold for- 
lades: vilkårlighed og lettroenhed komme da til at råde» (34), og 
skulde nøjedes med at.sige, at navnet på stenen findes anden- 
steds, om dét ellers "var værdt at opholde sig ved. 7' er ilde 
tilmede ved, at en av de 3, Osfred de Scanaowe, er fra 
Skåne (se ovenfor no. 2), og går fortvivlede forsøg på at slippe 
fra det (86), uden. at; sige, hvad fortræd Skåne kunde gåre; men 
jeg véd det jo nøk: 7' er bange. for, det skulde tyde på, at Hem- 
ming rådede også i Skåne, ikke blot «ἡ det sydlige av den del av 
landet, der senere blev. laldt Slesvig» (81); hvorfor går T sagen. 
så farlig? han kunde jo sagt; her ser vi, en.,mand fra: ét rige 
havde taget tjæneste i et andet. 

48, «Mungh synder ved; forveksling αὖ Godefred 09 Gudrdår 
veidikonungr og.av Vestfold [ved Vigen i Norge] og: Wasterwoldi 
[ayplattysk — vesterskøv] fordwn på Nordstrand .. Al denne 
tale har skke mangdet efterlyd, men om den end akke:er ganske 
førstummet,. er den .dog meget forsvindende og nu uden genklangn. 
(182-83). —. Av. de .2;.gamle- opfatninger ἢ av, Einhards Westar-. 
folda”) som Vestfold ejjér-som del av Nordfrisland, har. Petersen32) 


1) Langebek I 505 noté b. : 

3) Årbøger, under 813: Missi sunt de hoc conventu quidam Francorum et 
Saxonum primores trans Albim fluvium ad confinia Nordmannorum, qui 

ες pacem facerent.… .: Qui. (de. kopgerne Herioldus og Reginfridus] tamen eo 
tempore domi nen erant, sed.ad Westarfoldam, cum egxercitu .profecti, 
quæ regio ultima regni, eorum, inter septentrionem et 
occidentem sita, contra aguilonalem Britanniæ partem 
respicit, cuims principes ac populus eis subici recusabaant. ᾿ 

3) Danmarks historie i hedenold; i Zden ydg.: 1| 25226,, 


Tidskr. for Philol. og Pædag. V. 20 


308 E. Jessen. 


og senere Munch") med udførlige grunde forsvaret Vestfold. 
T, der ingen grunde giver, vilde ikke bifalde, om man sa, han 
«forvekslede» s. 182 Vestfold og Westerwold. Og her er netop 
forveksling; kun må den udtrykkes anderledes: T forveksler 
sporsmålet. T' tror virkelig, at det spårsmål foreligger, om 
Einhard nævner Vestfold eller Westerwold. Men der står 
Westarfolda ! endog med f! Havde der stået Westaruolda 
(som måske kunde findes i en av de senere krøniker, der av- 
skriver Einhard; men det bliver uvedkommende; vi har kun med 
kilden at gore), så var τὸ og u brugt på tysk, ὦ iflæng med fj; 
så havde ligeledes Vestfold været nævnt. Westarwolda — vester- 
skov havde Einhard næppe skrevet; skov heder endnu i håjtysk 
wald, og ligeså i oldplattysk og oldfrisisk 3); vel kan a være tegn for 
lyden då, både kort og lang, og skifter da med tegnet 0; men wodd for 
wald tilhører næppe Yde årh.; da wald desuden allevegne var 
hankån, havde det været rettere at skrive Westarwaldus, eller 
ialtfald Westarwaldita (næmlig swva; tvungent). Men dét er 
ligegyldigt; f er aldeles avgårende; mens vest- og vester- er ét, 
både i nordisk og tysk, er fold og wald aldeles forskellige. 
Einhard nævner Vestfold. Hvorledes det er muligt for nogen, 
selv en, der ikke er sprøgmand, at overse -det, er ufatteligt. 
Hermed er den sag avgjort. Men, det er sandt, forveksling er 
mulig; dertil kræves kon ringe lighed. Forveksling skal bevises; 
ellers avvises den. Lad os lade, som om det spårsmål kunde 
foreligge, om Einhard her havde forvekslet, havde nævnt Vest- 
fold, skånt det land, kongerne var i krig med, hed Westerwald. 
Det land, siger Einhard, var "den yderste del av deres rige 
mod nordvest”) og vendte mod Britanniens nordspids'. "Vender 
mod Britannien” passer hverken på den del av Nordstrand, 
der senere skal have hedt Westerwold, eller på den del av 
syd-Norge, der hed Vestfold; men det er ligegyldigt, da Einhard 
ikke "kendte kysternes form. Overfor "Britanniens nordspids” 
passer på Vestfold, aldeles ikke på Westerwold; søgte sende- 
budene at få forestilling om, hvor langt kongerne var borte, 


1) bl.a.: norske historie I 392. — Smign. mine undersøgelser 1. n. oldbist. 
59-60. — Også Zeuss die deutschen und die nachharståmme 1837 
8. 517 siger: «ad Westarfoldam altn. Vestrfold». 

2) Se Schmellers og Richthofens ordbøger. 

3) At læse: nordvest for sendebudene ved grænsen (Ejder), er bagvendt, 
men går ikke videre til sagen. 


Noter til P. G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 8084 


Kunde de næmt spårge: overfor hvad del av den store ὁ i 
Yesterhav ligger dette Vestfold; og sikkert havde de fået det 
aldeles nåjaglige svar: overfør nordspidsen; det kunde på vejen 
til Einhard, eller i hans latinske pen, meget let blive til 
"vender mod mnordspidsen”. "Den yderste del av deres rige mod 
nordvest”, ja det er jo klart, det bliver Vestfold, det nordvest- 
hgste av disse danekongers rige; skulde det passe på Wester- 
wold, måtte dette rige, som målte sig med Karl den stores og 
Ludvig den frommes, på samme tid det kuede Friserne, og 
som. samlede hære, hvorav i ét slag de faldne alene kunde 
være 10,940), have været den øde strimmel mellem Danevirke 
og Ejder; og endda havde det været langt bedre at sige vest. 
end nordvest. Einhards ord udelukker enhver tanke om, at 
fan skulde have forvekslet. Og skulde man tro det? vi véd 
ikke engang det mindste om, at navnet Westerwold var til den- 
gang. På Joh. Mejers kort 1652 (hos Danckwerth) og Schmidts 
i annaler f. ἢ. 0. 1851 (smilgn. dér s. 168. 190. 210) ses på 
Nordstrand to fordums kirker, Westerwoldt og Osterwoldt, i knap 
en fjærdingvejs avstand fra hinanden, med en ,smule skov ved 
og imellem. Efter skoven havde de navn; den hed simpelthen 
"skoven" (&oald). Αἱ alt i 946 årh. østerskov og vesterskov skælnedes, 
véd vi' ikke; den mossætning kan være opstået med kirkerne. 
Og endelig, havde der været 2 små skuve, østerskov og vester- 
skov, så måtte da de danske ved Danevirke vide bedre besked 
om Frisland end at sige til de saksiske og frankiske sendebud 
dder ikke havde ladet sig sligt bilde ind), at kongerne var henne 
med hær at kue «folk og førster i vesterskov på Nordstrands. 
Friserne hjalpes altid trolig ad; og «folk og førster % østerskov 
på Nordstrand» skulde, med alle de andre, haft evig skam, 
om de havde siddet stille. Αἱ tage Einhards Westarfolda for 
Westerwoldt på Nordstrand, savner ikke blot skygge av grund; 
det er, både av sproglige og historiske hensyn («den sikre 
grammatiske og den sikrede historiske grundvold». 34), aldeles 
umuligt. — Når 7 lader Munch «forveksle, også Gudfred og 
Gudrød, må mindes om, at Munch udtrykkelig forklarer, at -red 
-rød i norske navne er kommet av -fred?) (hvortil ejeform på 
ar passer), og at, om så navaene ikke var ét, har Petersen og: 
Munch givet ypperlige grunde for, at det netop er kong Gud- 


᾽) Einhard, år 812 — hvis ellers slige tål er at stole på. 
2) Norsk måsedskrift lil 48-49. 346. 


20" 


- 


4810 τ as. ἡ τὸ E. Jessen. - 


fred, der'er bleven til sagnhelten Gudrød Vedekonge. 7”s mod- 
grunde har man ikke set. Hvad det morske sagn omdannede,. 
er genealogien, næppe navnet (navn: ændres ellers tit nok i sagn 
f. ex. Sagurd, av Seg-vard, i nørdiske- sagn — Sig-frid i tyske). 

4ἀλ, Århus-sten er sat efter en, der faldt, DA KUNUKAR 
BARPUSK, da konger sloges; den, er derfor «at henføre til em 
ud, da landet endnu havde konger, til den tid, da dem 
gamle kong Gorm, eller rettere hans sån Harald ὁ faderens 
sidste levelnd vandt!) æg al Danmark» (8. 96), eller rettere, ikke 
vandt sig al Daumark, men «erhværvede sig. de dele derav, som 
Thyre og (Gorm ved sine forskellige adkomster endnu ikke kunde 
samle» (83). — Hvorfor lige på .en prik den tid? Hvarfor ikke 
den .tid, hvor alt næmmest får plads, den lange tid, der «2 αἴ 
sin ubestemthed er noksom &erkker søm gående langt forud for 
2de årh.» (11), de'ældste historiske runebreves tid, da Amled 
var «veslgysk sø- eller sysselkonge, hvad man wil kalde det» (11), 
Vermund «øver. det nærværende Slesvig med hovedsæde i Jæl- 
linge» (83)? Ellers ønskede jeg, både ved denne sten, og ved 
aen i Vestergatland,. ligeledes efter mand falden, IR BARPUSK 
-KUNUKAR. (Rafn, i. i Pir. 175) ,. oplyseing om , .hvor stort det. 
stykke land må være, hvis- "konger? omtales på runesten; .så 
stort som ; Nårrøjylland, Vestgøtlland?. som hele Jylland, hele 
Gøtiand?- .som hele Danmark, hele .Sverig? eller som hele 
Skandinavien? (Svolder); eller Tyskland med? (Harald. Blåtan og- 
Otto); og hvorvidt det tillodes. samkonger (f. ex..i «det sydlage: 


" au. denidel av landet, der sanere blev kaldt Slesvig». 81), og 


konger der sloges om ét rige (Sven .og Magnus), at omtales på 
runesten? endvidere, hvorvidt det tillodes i indskrift at emtale 
sjag udenfor «landet», samt hvor langt udenfør, derfor, om de 
skånske "stene "efter: mænd, .der' "ej flyede ved Upsale”, «er af 
henføre til en.tud, da landet [Skåne? Danmark ?| endnu. havde 
Upsalex? — Ἰ mine 'uadersøgelser til nordisk ;oldhbistorie” gav 
jeg: grunde ἴον, .at-Danmark alt for 800 (nåjagtigere: alt hvor de 
feankiske: efterretninger begynder, 777, ja, alt'da de danske sagn 
iyBéowulf” kom til England) var ét rige (hvorved lige så lidt. 
som :senere hen samkonger eller: midlertidige: delinger. udelukkes). 
For .autovileter,. der står. på «den .srkre:.grammatiske. og den- 


hs enke serene grundvold. (34), er det vist den rådeligste politik 


"ke at indlade sig på mudgrunde, og således med ét avgårende- 


- - Ps ἢ j 


TR 


) Smign. mine undergøgelser t. ἢ. oldhist. 71-72... ᾿ 


- 


Noter til P, G. Thorsens bog om sønderjyske runindskrifter. 81 


slag bringe på engang Munch og min ringhed til «ganske at 
forstumme» (183). ι 

45, Mens andre støtter Engelsmændenes udgang fra 
Angel i Sønderjylland til Bedas bekendte ord, har 7” set 
sig om éfter pålideligere «Åjårnesten» (241), og holder sig 
nærmest til Sakses "Dan og Angul? ἢ (164. 241), også (241) til 
det sted i de såkaldte Edvard Confessors love (1916 årh.), der 
siger: "Jyderne udgik fordum av Anglernes ædle blod, næmlig 
fra landet Engern [del ἂν Saksen], og Ængelsmænd (Anglici) 
fra hines blod. T udelader: "fra landet Engern”, samt ordene 
lidt længer frem: "av Anglernes herlige blod og æt, det er av 
Saksernes æt”, som stridende mod «den sikrede historiske 
grundvold», der desuden avviser spårsmål om dette «faste vid- 
mesbyrds» forhold til andre «sikre kildeskrifter». Om 7' også støtter 
sig til sproglige «vidnesbyrd», f. ex. Åarvest (III) (harrest plat- 
tysk ord indkommet i sønderjysk), er mig uklart; ialtfald ikke 
til churchyard (215), da han regner det til de ting, vikingerne 
indførte fra Danmark, ligesom Dover (275), der ellers kunde 
gøres en kende ældre, da Rommerne kaldte den Dubræ. Men 
«endnu dybere [end churchyard, Dover, m. m.] lægge overens- 
.stemmelserne tmellem de gammelengelske love og Slesvigs gamle 
.stadsret» (275), hvis uretshistoriske betydning navnlig med hen- 
syn til fremmed ret er undersøgt av C. Juel» (175. 275); og 
edet er således .. et held, at vi have den gamle slesvigske 
stadsret, der har så stor historisk betydning ej blot for byen 
Slesvig alene, men også ud derfra ὁ en vid kres» (312). Jeg 
har foretaget eftersyn herav, som trykkes i årgang 1864 av tid- 
skrift for retsvæsen. 

2446 juni 1864. 


4) Smign. mine unders. t. ἢ. oldhist. 50. 


812 


Anmeldelser. 


De Gigantibus fabularum Græcarum disputatio, quam ad juræ 
doctoris philosophiæ assequenda scripsit Johannes Victorinus- 
Pingel. Hauciæe MDCCCLXIV. 


Da ovennævnte Skrift ikke er kommet i Boghandlen og er 
stor Deel af Tidskriftets Læsere saaledes næppe vil faa Leilighed 
til at gøre sig bekendt med den deri fremførte Undersøgelse, vil en 
kort Angivelse af Bevisførelsen og dens Resultat næppe være uvel- 
kommen. 

Den nyere mythologiske Opfattelse af Giganterne som Sym- 
bol for dette eller hint Naturphænomen, for Lynild, Storm, Nattens 
Mørke, Vulkaner, mægtige Floder o. 8. v., beror paa en eensidig 
Fastholden af Sagnets yngste Skikkelse, saaledes som det fremtræder 
i den alexandrinske og navnlig den romerske Tid, hvor Giganter, 
Titaner, Typboeus, Hekatonchirer, Aloider sammenblandedes i Fore- 
stillingen, saa at Giganterne tænktes med Slangefødder, tildeels med. 
mange Årme, slyngende uhyre Klipper mod Guderne, til de tilsidst 
efter at være overvundne begravedes under Bjerge, gennem hvis. 
Top de endnu udsende Flammer. Gaa vi derimod tilbage til den at- 
tiske Litteraturperiode, finle vi Giganterne baade i Poesi og Kunst 
fremstillede i menneskelig Skikkelse, kun med overmenneskelig Stør- 
relse, rustede med menneskelige Vaaben som Spyd og Skjold, dog at 
der hos en enkelt Forfatter mod Periodens Slutning (Platon) nævues- 
Træstammer for Spyd. Stedet, hvor de havde kæmpet mod Guderne, 
kaldtes Phlegrasletten, og blandt deres Overvindere nævnes ὃ]. A. 
Zeus, Apollon, Athene, Dionysos og Herakles. I den endnu ældre 
Litteratur, hos Homer og Hesiodos, omtales Giganterne kun i Forbi- 
gaaende; dog sees det, at man ogsaa da tænkte sig dem i Menneske- 
skikkelse, men af overmenneskelig Størrelse, væbnede med lange 
Spyd; det havde været et overmodigt, trodsigt Folk, men var nu 
gaaet til Grunde. 

Den physiske Mythefortolkning mister saaledes ethvert Holde- 
punkt, naar man søger hen til de ældste Kilder; ja den modsiges- 
endog paa det Bestemtesle derved, at hele Oldtiden er enig om at 
betragte Giganterne som en længst uddød Slægt, hvorimod Floder og 
Bjerge, Nattens Mørke, Storm og Lynild ere Ting, der existere og 
ville vedblive at være til, saalænge Verden staar, og altsaa ikke 
symbolsk kunne betegnes ved en Slægt, hvis Særkende netop er, 
at den i den fjerneste Fortid er forsvunden. 

Saaledes er Gangen i Forfatterens Udvikling. Den er baade 
klar og ved den gennemførte chronologiske Ordning af Stoffet saa- 
ledes sikkret, at den ikke let kan rokkes; men maaskee den paa 
et enkelt Punkt kunde føres videre. Naar nu Anm. antyder, hvor- 
ledes, ville de Læsere, som have været tilstede ved den mundtlige: 


Anmeldelse af 3. V. Pingel: De Gigantibus fabularum Græcarum. 313 


Disputats, see, at han ogsaa her tildeels kun er Referent for, hvad 
der er fremført af Andre. 

Skønt Homer og Hesiodos kun i Forbigaaende berøre Gigant- 
sagnet, skeer det dog paa en Maade, som viser, at det allerede da har 
været udbredt og velbekendt. Giganterne tænkes som langt større 
end Menneskene (Od. 10, 443), de staa Guderne nær (Od. 7, 206), 
danne en særegen Klasse, der nævnes særskilt ved Siden af Guder 
og Mennesker (Hes. Theog. 50), ere opstaaede af den ved Uranos' 
Sæd befrugtede Jord ligesom Erinyerne, og paa lignende Maade 
som Aphbrodite opstod af Havet. (Theog. 185). Allerede heraf 
synes det at fremgau, at Giganterne ikke kunne være beseirede af 
Mennesker, og naar de da nævnes som ἄγρια φῦλα (Od. 7, 206), og 
det fremdeles bedder, at Kongen, Eurymedon, baade selv gik til 
Grunde og bragte Fordærvelsen over sit overmodige, trodsige 
Folk (λᾶον ἀτασϑαλον, Od. 7, 60), synes det at ligge i disse 
Ord, at netop denne Ustyrligbed, denne Vildhed har været Aarsag 
i Slægtens Undergang, og vi ledes saaledes til den Tanke, at Kampen 
paa Phlegrasletten mellem Guder og Giganter allerede paa Homers 
Tid bar været Gigantsagnets egentlige Indhold. Under denne Forud- 
sætning forstaa vi ogsaa, at allerede Xenophanes ved Aar 500 sam- 
menstiller Gigant- og Titankampen som Opdigtelser af Forfædrene, 
hvori der intet Godt er, og som burde afløses af sømmelig Tale om 
Guderne. Overhovedet er denne Giganternes sidste Kamp egentlig 
det eneste Træk, som Sagnet har fastholdt og dvælet ved, og det er 
navnlig dette Træk, der giver dem Lighed med Titanerne. Disse ere 
dog ikke Oprørere, men betegne den Verdensorden, der herskede før 
Zeus, og deres Hersker, Kronos, er Zeus' Fader. De have derfor en vis 
Berettigelse, af hvilken Grund ogsaa Aischylos og andre Forfattere 
berette, at Zeus efter at have befæstet sit Herredømme atter løste 
Titanerne, og at Kronos nu hersker paa de Saliges Øer. Giganterne - 
derimod ere efter Zeus" Seir voxede frem af Jorden og have villet 
styrte det allerede bestaaende Verdensherredømme. Derfor blive de 
aldeles tilintetgjorte, eller i al Fald faa de, som den senere Fore- 
stilling var, kun en sørgelig og afmægtig Tilværelse, begravede 
under Vulkaner eller Klippeøer. Giganterne kunne da defineres som 
en Slægt, der gik til Grunde, fordi den vilde styrte Zeus, og dette 
kan atter opfattes snart som Symbol for den Verdensordnens Lov, 
at Genstridighed mod Verdensstyrelsen fører til den Genstridiges Under- 
gang, snart ethisk som en Paamindelse om, at Ulydighed mod den 
berettigede Verdensorden er en Synd, der kræver Straf, snart 
æsthetisk sættes i Forbindelse med Troen paa, at det Plumpe og Vilde 
maa vige for .Harmoni og Orden. Men disse tre Sider, den kosmo- 
logiske, den ethiske, den æsthetiske, ere her som overalt i det 
græske Hedenskab endnu i ureflecteret Enhed; de ere alle χατὰ 
δύναμεν tilstede, og de forskellige Digtere have kunnet see Sagnet 
væsentligst fra den ene eller den anden Side uden at lægge noget 
Nyt eller Fremmed ind i det; thi. det havde implicite alle 
disse Betydninger. 


314 Anmeldelse af 2. V. Pingel: De Gigantibus fabularum Græcarum. 


Anm. maa saaledes erklære sig uenig med Forf. i bans Slut- 
ningsbemærkning: neque omnino fabulæ illi sensum reconditum tribuere 
audemus. Det er en Yttring, som maaskee har sin Grund i, at 
Forf. ikke med tilstrækkelig Bestemthed har afvist en Ord- og 
Begrebsforvexling, som er meget almindelig baade i Mythologien og 
i Sprogvidenskaben, som allerede bar mange Tiders Hævd og bl. Α. 
har fundet sit Udtryk i Navnet «Etymologis, nemlig den, at et 
Ords eller et Sagns «egentlige» Betydning vil sige det samme som 
det historiske Udgangspunkt, Anledningen til Navnets eller Fore- 
stillingens Opkomst. Det er en Forvexling, som bør fjernes, ikke 
blot for den abstracte Logiks Skyld, men fordi den har været 


meget frugtbar paa Forvirring i begge hine Videnskaber. 
Æ. N. 


Om Deklinationen i Nygræsk; med en Anmeldelse af F. Th. 
Nielsen's nygræsk Formlære. 


I Aaret 1832 udgav J. Fenger sin lille Bog «om det ny- 
græske Folk» og leverede deri ogsaa nogle Bemærkninger om det 
nuværende Sprogs Udtale og Bygning, men disse er meget ufuld- 
stændige, og nogen egenlig Grammatik i dette Sprog paa Dansk er 
først iaar fremkommet i Hr. Overlærer F. Th. Nielsen's «Ny- 
græsk Formlære til Sammenligning med den oldgræske», 
i Program fra Nykøbing Kathedralskole. Juli 1864. Forfatteren — 
der ifølge Fortalen «ikke gør Fordring paa Fuldstændighed eller 
"Selvstændighed i Tilvejebringelsen af Stoffetn — har i denne lille 
Bog hovedsagenlig leveret os et kort Udtog af F. W. A.Mullach's 
«Grammatik der griech. Vulgarsprache, Berlin 1856», og da denne Bog 
indtil Dato uimodsigelig er det vigtigste literære Hjælpemiddel til 
Kundskab om Middelalderens og Nutidens Græsk, fortjener Hr. N. 
Paaskønnelse for at have givet os et saadant Udtog; jeg vilde kun 
ønske, at han ikke havde indskrænket sig til Formlæren alene, men 
ogsaa efter samme Forfatters Syntax meddelt os en Udsigt over 
Sprogets Ordføjningsmaade. En gennemgaaende Anmeldelse eller 
Kritik af denne lille Bog skal jeg ikke her indlade mig paa, da jeg 
dels i overordentlig mange Punkter, hvormegen Tvivl jeg end kunde 
have om det Angivnes Rigtighed, vilde være ude af Stand til selv 
at give en afgørende Besked, dels vilde det let føre til en vidtløftig 
Kritik af selve den Bog, hvorpaa hin støtter sig, og tvinge mig til 
langt at overskride den mig til denne Anmeldelse indrømmede Plads. 
Jeg skal derfor indskrænke mig til nogle enkelte Bemærkninger. 

Hr. N. siger i Lydlæren's & 2: «Af Vokalerne udtales . . . 
& som ?, ἢ som 4 (frembragt længer bagtil i Munden), 
v som i (mellem ὁ og ἢ) og paaberaaber sig herved Dr. Jessen's 
" Afh. i dette Tidskrifts 2. Aarg. 1861. Her staar rigtignok en 
saadan Ytring, men som citeret andetsteds fra; og saa vidt 
jeg har kunnet eéfterspore, hidrører den oprindelig fra Καὶ. W.Kriger's 
griech. Grammatik. Jeg tror ganske sikkert, at Ow har Ret, naar han 


- 


J. Pio. Anmeldelse af F. Th. Nielsen: Nygræsk Formlære. 315 


i «Die Abstammung der Griechen=, 1848, Anhang p. 6, siger, at 
ἤ, &, V, εἰ, 06, Wa lyder ens som ἡ, Angaaende Udtalen af vw som y, 
hvortil Hr. N. sigter, da ér den meget sjælden og hjemmehørende i 
en enkelt Dialekt, smign. E. Curtius i Goåttinger Nachrichten 1857 
p. 301. Den for Nygræsken saa besværlige og tyngende etymologiske 
Skrivemaade har forledt Forfatteren til i samme ὃ at tale om 
Diphthongerne ἂν, δἰ, 09 0.85. v., uagtet han samtidig meget rigtig 
angiver disse Doppelttegns Udtale. Hvad «si forbundne i én Lyd» 
vil sige, véd jeg ikke. Forf. mener vel fæ, og saaledes synes jeg 
ogsaa at have opfattet Udtalen af we i Grækeres Mund; dette menes vel 
ogsaa med Skrivemaaden γυιὸς hos Mullach pag. 186 (smlgn. γεατρός 
for ἐατρος). Om o og ὦ siges, at de er «lukket 0»; dette forsikres 
næsten allevegne, men er efter mit Øre urigtig. Sproget mangler 
baade det lukkede ὁ og lukkede 6 (trods at Grækerne i franske 
'Omskrivninger af deres Navne gengiver & ved é). — Bemærk- 
ningen i ὃ 2 Anm. 1: «Nygrækerne gør ingen Forskel paa lange 
og korte Vokaler, men med Hensyn til Betoningen er dog nu 
som forhen g og w (samt Diphthongerne i Almindelighed) at betragte 
som lange 0.8.ν.» er meget uklar ågesom det tilsvarende Sted 
hos Mullach pag. 109 f. Forfatteren synes mig ved at gennemlæse 
det før af ham citerede Sted hos Jessen, let at have kunnet 
undgaa det Vildledende i en saadan ”) Fremktilling. (Istedenfor Be- 
toningen borde idetmindste staa «Valget af Tonetegnene»). Hvad 
Diez, Grammatik der roman. Sprachen I p. 455 (2te Ausg.), be- 
mærker om romanske Sprog gælder ogsaa om Nygræsk: «lang ist 
jeder betonte Vocal vor einfacher Consonanz, auf welche wieder ein 
Vocal folgt; sein urspriingliches Masz macht keinen Unterschied». Af 
gammelgræsk ἀὄγος kommer nygræsk λῦγος:; smign. Bemærkningen 
hos Fenger p. 104 ποῖ. — For π, ἘΞ og % savner jeg en rigtig Be- 
tegnelse af Udtalen; de er ingenlunde vore p, ὁ og £ i Forlyd 
(som i «Pære», οἶον, «Kar»), men udtales, ligesom i Fransk, 
med mindre Udstødelse af Luftmasse. 

Med Hensyn til Bøjningslæren har Hr. N., ligesom i Lyd- 
læren, forbigaaet Spørgsmaalet, om det nuværende Folkesprog ned- 
stammer fra det af Atticismen sig udvikleude senere Fællessprog 
{ 1 x0sv0), hvad der er det Naturlige og Rimelige, eller — som 
Mullach antager — fra de gamle Dialekter, specielt Æolisk og 
Dorisk. Det havde dog udentvivl været det Rigtigste i al Korthed 
at have gjort Rede for dette af Saamange misforstaaede Forhold 3). 
Godt er det imidlertid, at alle Mullach's Phantaseringer om 
Æolismer og Dorismer og «eine von der Biicher- und håheren Um- 
gangssprache zu allen  Zeiten verschieden gewesene Volkssprache » 
dermed ogsaa er bortfaldne. Værre er det med en anden Ting. 


1) Ligedan i ὃ 5: «Nygrækerne udtale ikke Ordene efter Stavelsernes 
Kvantitet ο. 8. v.» 

3) Jeg kan om Sagen her kun henvise til Steinthal's Geschichte der Sprach- 
wissenschaft 1863 p. 386 fr. : 


316 J. Pio. Anmeldelse. af 


Vi véd nemlig ikke, hvad det er for οἵ Nygræsk Hr. N. og de 
Bøger, han benytter, giver os. Er det virkelig «det almindelige 
Talesprog, Folkesproget», som Forf. siger i Forordet, og er alt det 
specielt Dialektale henvist til Anmærkninger? Det tror jeg 
ikke; Former som μέγας, πολύς, πρέσβεως, Σωκράτους: ὅς, 1, år 
τίς, ἐγράφϑην, στάλϑητι, στρέφϑητε ο. 8. v. tilhører neppe samme: 
Sprog som ὅνας (for εἰς), βαϑειδ (Genetiv af βαϑειὸς — βαϑύς),. 


σαράντα (== τεσσαράκοντα), ἡ -γυναῖκα, ὁπ (indekl. Relativ), Ja 
γράψω, tiu&vtæg (indekl. Particip.), τυχαΐένω 0.8. v. Den førstnævnte 
Klasse af Ordformer vilde det have været rigtigst rent at udelade;. 
enhver Discipel kan jo supplere disse gammelgræske Former, og 
der er desuden ingen Grændse for Optagelsen af dem i de moderne 
græske Lærdes eller Halvlærdes Tale- og Skriftsprog, der jo med 
Vold skal presses ind i det antike Klædemon; ethvert Nummer af 
en nygræsk Avis vilde da vise Hr. N., at han f. Ex. ellers ikke tør 
udelade Dativerne! Men jeg indrømmer, at Sagen er vanskelig paa 
Grund af de literære Kilders Mangelfuldhed. Vi har kun maadelige 
og ufuldstændige Efterretninger om de moderne dialektale Forhold, 
som allerede nu stærkt er ifærd med at udviskes (smlgn. Curtius 
I. c. p. 299 f.), og ingen af Almumaalene har været istand (ἢ 
at afgive en af alle anerkendt tilstrækkelig Basis for et moderne 
fælles Skrift- og højere Talesprog. Man regenererer og pynter stadig 
sit Sprog med antike Former og Vendinger, og der har endnu ikke 
i den ny Literatur været Fylde og Kraft nok til idetmindste i det 
Væsenlige at afslutte denne mærkelige Udviklings- eller rettere Til 
bagegangsproces. Følgen er ogsaa deraf, at en indfødt Grammatiker 
(Rhangavis) i sine Esquisses d'une grammaire du grec actuel, 1857, 
kan opstille ὦ Arter Nygræsk: langage ὀϊουό, l. litéraire, 1. com 
mun (ucelui de la conversation ordinaire»), /. vulgaire («qu'on ne 
saurait employer dans la langue écrite, mais: dont on fait usage 
dans la conversation familiére») og /. populaire («qui v'est. pas- 
employé dans la bonne conversation)! Hvor vanskelig for en Frem- 
med, der tilmed maaské ikke engang har hørt Sproget tale, at 
danne sig et fornuftig Begreb efter en slig Besked! Jeg vil derfor 
ikke gaa videre i Rette med Hr. Nielsen om Sagen, men kun holde 
paa, at jeg tror, at han for sit Formaals Skyld (thi han skriver jo, 
efter hvad han selv siger i Forordet, for Philologer og Lingvister) 
havde gjort rigtigst i at udelade de antike Former i alle Tilfælde, 
hvor han i sine Kilder fandt tilsvarende Former angivne af det val 
gære Idiom.  Folkesprogets naturlige Tilløb til Simplificering og 
Bortkastelse af gamle Former vilde da have foreligget klarere; 
Saavel denne Bibehboldelse af de gamle Former, som den gennem- 
gaaende Hensyntagen til Nygrækernes forkerte etymologiske Skrive 
maade har forledt Forfatteren til at fremstille Deklination og Kon- 
jugation fyldigere og derved vanskeligere end de i Virkeligheden er, 
især hvis man tager Hensyn til «Folkesproget» δ alene. Jeg skal 


ἢ Jeg tænker herved navnlig paa det Sprog, der foreligger i den folkelige 
Digtning. 


F. Th. Nielsen: Nygræsk Formlære. 317 


saaledes nedenfor søge at vise, hvorledes for Nominernes Ved- 
kommende Hr N.'s I. Dekl. 1, 2 og II. Dekl. 1, 2 (s. 8 10 ff.) falder 
sammen til én Bøjningsklasse. I Verberne existerer der aabenbart 
ingen Konjunktiv længer for Præsens, men kun for Aorist (Aktiv og 
Passiv). I Forbigaaende vil jeg her bemærke, at den Maade, hvor- 
paa Forf. (efter Mullach p. 242 ff.) i 8 44 a og Ὁ forklarer de 
Verbalformer, der sammensatte med ὄχω og ϑέλω danner de ny- 
græske Pluskvamperfekter og Futurer, vistnok er urigtig. Θέλω 
γράφεε er aabenbart — ϑέλω γράφειν (smlgn. τὴν σχλαβιᾶά 
for -ἄν 0. 8. v.); ϑέλω γράψη — ϑέλω γράψαι: (ved den i Ny- 
græsk saa hyppige Overgang af e til 2; smlgn. Rapp, die lebenden 
Sprachen griech.-råm.-goth. Zunge. 1840. p. 10); ϑέλω γραφϑὴ 
= 3. γραφϑηὴν(αι); og paa en mærkelig Maade er disse Infinitiver 
af Aorist ligeledes blevne anvendte med εἶχα til det sammensatte 
Pluskvamperfektum: Aktiv εἶχα γρα ψη og Passiv εἶχα γραφϑὴ ἢ). 

I & 51 er de uregelmæssige Verber givne som hos Mullachb i 
alphabetisk Orden. Af de ho3 Mullach nævnede savner jeg dog γεινώσχω 
(ἐναγενωσκω), δέομαι, ἐχπλήττομαι, ὀρέγομαι, πήγω (eller som 
Skarl. Byzantios skriver πήζω), σαλπίζω, σπένδω, σφαζω, τέμνω, 
τίχιω og φϑείρω. Desuden mangler (ogsaa udeladte af Mullacb) 
γϑέρνω, uflaar», ϑὰ γδάρω; δέρνω, uslaar», ϑὰ δείρω; κυτταζω, 
«betragter», ϑὲὰ κυτταάξω, og det aldindelig forekommende τραβῶ, 
«drager», ϑὰ τραβήξω. Καμωμένος er ikke Perf. Partic, til κάμνω, 
men til χαμώνω. Πρήσκω hedder i Aor. ὄπρῆηξα. 


I. Deklination. 


I Enkelttallet vokalisk udgaaende Stammer paa ὦ, 6, i og u; 
Hankønsord med Nominativsmærke 8; Hunkønsordenes Nominativ 
er næsten altid den rene Stamform. 

I Flertallet Omskiftning til den lukkede Hovedarts Bøjning 
(Berg's tredje Deklination), enten ved Bortkastelse af Stammens 
Udgangsvokal eller ved Tilføjelse af et å til Stamformen ”). 


1) I denne Sammensætn. med εἶχα er Aor. Inf. at opfatte med Præteritums 
Betydning; εἶχα γράψη τ «jeg havde (den Omstændighed) at have 
skrevet»; εἶχα γραφϑὴ τῶ «jeg havde det at være skrevet» (J"avais 
été Éécrit). — Af denne Brug findes ikke Spor i efterklassisk eller byzan- 
tinsk Græsk; vi har her kun Udtryk som: ὀγδοήχοντα ἔτη ἔχω δϑελεύων 
αὐτῷ, πόσον χρόνον ἔχεις ὁδεύων; 0.s.v. Derimod har vi i samme 
Sprog et interessant Tilløb til at danne et Futurum i Analogi med de 
romanske Sprog: ἔχω ἀποθανεῖν, «jeg skal dø» (76 mourrai = 26 mou- 
rir ai; smign. Diez II I. c. pag. 110 f.); ἔχομεν ἔχειν... «vi skal have»; 
εἶχεν ἐλϑεῖν, «han vilde være kommet»; s. Sophocles, a glossary of 
later and byzant. greek. Cambridge. 1860. pag. 128. 

2) Man erindre stadig (da jeg følger den vedtagne Skrivemaade), at ἡ og v 

, == 46, Og αὐ τε ε. Skrivemaaden «mu αῖς», Flertal af τρωή, har forøvrigt 
ydet Mullach et af hans «Beviser» for Nygræskens æoliske Herkomst! 
s. hans Gramm. p. 152. 


ON 


318 

Nom. ἄρχοντα-ς ") 

Akk. ἀρχοντα-(») 

Gen. ἄρχοντα 

Nom. ν 

Akk. ) SOREN Ὁ 

Gen. ἀρχόντων 

Nom. γυναῖχα 

Akk. γυναῖκα-(») 

Gen. γυναίκα-ς 
om. 

Akk- | yvvatx-sg 

Gen. γυναίκ-ων 


Stammer paa o. 


ἢ. Pio. Anmeldelse af 


Exz. af Maskuliner: 


Enkelttal: 
κλέφτη-ς 5) καφέ-ς ”) 
κλέφτη-(ν) καφέ-(») 
κλέφτῃ καφέ 
Flertal: 
} κλέφτ-αις -καφέδ-ες 
κλέφτ-ων καφέδ-ων 
af Femininer: 
Enkelttal: 
τιμή πόλε-ς 
τιμη- (») πόλι-(ν) 
τιμῆ-ς πόλι-ς 
Flertal: 
τιμ- αἷς σολ-ες 
τιμ--ὧν πολίδ-ων 


II. Deklination. 


og Akk. Sing. forkortet til 2. 


Nom. 


ἀνϑρωπο-ς 
Vok. ἀἄνϑρωπε 
Akk. ἄνθρωπο- (ν) 
Gen. ανϑρώπϑ 
Nom. αἀνϑρώποι 
Akk. αἀνϑρώπες 
Gen. ἀνϑρώπων 


Exx.: 
Enkelttal: 


| προςωποᾷ(») 
προςώπϑ 
Flertal: 


| πρόςωπα 


προςώπων 


παππϑὅ-ς ἢ 
Tann8-(v) 
παππϑ 


παπτιϑδ-ες 


παπτιϑδδ-ων 


ἀλεπ 5) 
ἀλεπδ- (Ὁ) 
αλεπᾶ-ς 


ἀλεπϑδ-ες 
α λεπόδ-ων 


Intetkønsordsendelsen 40(7) almindeligvis i Nom. 


χέρι(ον) ἢ 


χεριοῦ 


| χεριά 
χεριῶν 


Intetkønsord med forlænget Flertalsstamme: ἄλογον, Hest, -8; αλό- 


γατα, ἀλογάτων. 


1) Øvrighedsperson, gl. gr. ἄρχων. 
5) Ræv, gl. gr. ἀλώπηξ. 


hus. 4) Bedstefader. 


2) Klepht, gl. gr. χλέπτης. 
5) Haand, gl. gr. χείρ. 


3) Καῆε- 


F. Th. Nielsen: Nygræsk Formlære. 319 


Af den gamle tredje (Tregder II, 4) Deklinations Intetkønsord 
er nogle faa, vel blot de paa μα og paa oc, blevne tilbage i Folke- 
sproget (Exx. πράγμα, -ματα; στῆϑος med ligefrem overført — 9η); 
dog bruges de kun i Nom. og Akk., da, med Undtagelse af det 
egenlige Ejeforhold , Genetivbegrebet udtrykkes ved Forholdsord 
(sædvanlig απὸ, med Akkusativ). De andre gamle Ord efter 
denne Bøjning erstattes ved. nye Dannelser bøjede efter en af de 
opstillede to Deklinationer; 8. $ 14 7). 

. Jean Pio. 


Løsning til nogle af Opgaverne i Iste Hefte. 


Fra Adjunkt Jonas Gudmundsson i Reykjavik har Redaktionen faaet til- 
sehdt følgende Løsning tit den latinske Deel αἱ Konferentsraad Madvigs 
konjekturalkritiske Opgaver). . 


1. Istedetfor se favet skal formodentlig læses 9686 avet. 
2. Refere forandres til refecta'svarende til långua. 
3. Bør rimeligviis rettes saaledes: O mnusquam .pro me satis indignande 
Cupido. (Imidlertid er «pro me» nøget stødende). 
4. Velles kunde forandres til belles. 
5. Cum venit forandres i convenit. 
ὃ. Priami voc. åf Priamis. Ὁ 
7. Non indicem bedre vindicen. . BTS era 
8. Res judicata forandres til res tum judicatæ. 
9. Halicore skal rimeligviis læses alitore. i , 
10. a) Sicut videtur, tibi dicam interpungerés rigtigere: sicut videtur tibi, 
dicam. 
b) Ostendit rimeligviis istedetfor eo tendit. 
c) Inso enim mnomine fatetur eks et sapientiam istedetfor hvad 
" der staaer… 
11. Ambulatio rettes maaskee i animatio. 
12. a) Unde forandres i gquod. : ᾿ 
Ὁ) Proiicimus adiccistis terborum contumeliis Fudsit kundé læses: pro- 
Jict ROS adjectis verborum contumeliis jussit, 6. . 


1 


i 


Et Par Bemærkninger i Anledning af Br. Overlærer Sick's 
Anmeldelse af: ὅ. Pio's franske Bormteres og Ord-. 
Tåjningslære. ; 


Hr. Overl. Sick har. i dette Tidskrifts V. Aarg. 3. Helte anbefalet mine 
to smaa Bøger ved: en saa velvillig Anmeldelse, åt jeg ikke kan Andet end 
bevidne ham min Tak derfor. Han har fordomsfrit. anerkendt min gode 
Vilje til at slaa ind paa en fornuftig Maade i Behandlingen. af det franske 
Sprogs Grammatik ὃ Skolen, og, ved sin meget skaanselsfulde Berøring af 
hvad der i mine Bøger er fejlagtig eller ukorrekt, lagt for Dagen, at han har 
haft Blikket aabent for den vanskelige Opgave, jeg havde sat mig, baade at 


420 24. Pio. Bemærkninger om hans franske Formlære og Ordføjningslære. 


give den lærde Skole en Vejledning til at gåre Kendskabet til Latinen frugt- 
bringende for Studiet af Fransken, derved at jeg paa en for Elevens Stand- 
punkt passende Maade benyttede væsenlige Resultater af den komparative 
Sprogforskning og søgte at aabne Blikket for den rette Opfattelse af Sproge- 
nes historiske Udvikling, — og tillige indrette Bogen saaledes at den for 
Realisten kunde yde en Hjælp til en fornuftig Forklaring af sproglige 
Phænomener og raade Bod paa det Savn af grammatikalsk Fordannelse, hvor- 
under han almindeligvis lider. Ihvorvel jeg saaledes i Hovedsagen ikke har 
nøgen Grund til at replicere mod HAr. Sicks Anmeldelse, er der dog en 
enkelt Bemærkning som jeg ikke har villet undlade at korrigere. Anm. siger 
nemlig |. c. pag. 227, »at man kan spore de Kilder«, hvoraf jeg 
har samlet og maattet samle mit Stof, og nævner da i en Note Måtzner's 
franzåsische Grammatik 1856, samt senere (pag. 234) sin egen Afhandling om 
Kønnet (liste Udg. 1845). Jeg maa hertil bemærke, at jeg desværre alde- 
les ikke har set eller kendt den første Bog forinden jeg gennem Hr. 
S.'s Note blev gjort opmærksom paa dens Existens, og at jeg, hvad Hr S.'s 
lille Bog angaar, ikke var saa heldig, da jeg ønskede at benytte den, at kunne 
skaffe den tilveje og derfor først kender den i Skikkelse af ?den Udgave, 
da Anm. venligst sendte mig den efter at min Formlære længst var trykt. 
Jeg havde derimod i høj Grad ønsket, at Hr. S. havde fremhævet min Be- 
nyttelse af Fr. Diez's Grammatik (citeret i min Fortale), hvilken Bog jeg 
med Taknemmelighed tilstaar, at jeg skylder næsten alt det Rigtige og 
Gode, der kan findes i de to Bøger, og jeg urgerer saa meget desto hellere 
.denne min »Kilde« som det er min Overbevisning, at intet fornuftig Studium 
af romanske Sprog for Øjeblikket kan tænkes uden Benyttelse af denne 
"Mesters Arbejder (smign K. A. F. Mahn, Ueber die Entstehung, Bedeutung 
u. 8. w. der roman. Philologie. Berlin. 1863.). 

Jeg benytter denne Lejlighed til at omtale et Par andre Punkter i Hr. SJ's 
Anmeldelse. Ved guelconque er i min Grammatik foran Ordene: »kun i En- 
kelttallet« . udfaldet »almindeligviss. Brugen er nemlig meget sjælden, kun i 
.didaktisk-mathematisk Stil (»deux points quelconques étant donnés); smign. 
Diez ΠῚ p. 85). Ved at opføre maint som substantivisk har jeg tænkt paa 
.Mmaint un; s. Diez smstds. p. 87. 

Hvad Verberne angaar, da havde jeg ganske vist foretrukket at følge 
Diez; jeg vovede imidlertid ikke at indføre nogen gennemgribende For- 
.andring i Fremstillingen af dette Parti saalænge vi i den latinske Grammatik 
følger et andet System. 

Om bryant «kunde» jeg ikke alene have «tilføjet», at det bruzes adjek- 
tivisk, men jeg borde have udeladt det, da det kun bruges saaledes (som 
.vaillant, puissant og savant). 

1 Ordene tire-bouchon, chauffe-lit 0. 8. v. antager jeg endnu med Dies 
II p. 410, at første Del af Sammensætningen er en Imperativ (smign. ren- 
.dez-vous, Stell-dich-ein). — 

Angaaende min Bemærkning om Reflexivers Aflæggelse af Pronominet vil 
jeg henvise til Diez Ill p. 186 £. — Hvad der siges i ὃ 87, a, Anm. 1 om 
.devoir synes mig ikke «uklart»; jeg har ved devowr de tænkt paa Phænemener 
som: Nous servions dans le méme régiment, dont je vous dois d'étre major 
(Beaumarchais). Ligeledes tror jeg at have Ret. naar jeg i ὃ 27, 3 i det an- 
førte Exempel af Racine's Brit. V, 1 har kaldet -d'une haine couverte: en 
»Maadens Ablativ« (ikke som Hr. S. siger: »den virkende Grunds Ablativ«). 
— I 8 106, 4 har jeg netop angivet hvad Hr. S. ønskede tilføjet; kun har 
jeg ikke givet det vidtløftigere praktiske Raad med Hensyn til dansk Over- 
sættelse, da det ikke vilde passe til den øvrige Methode og Stil i mine Bøger. 

Med Hensyn til Slutningsbemærkningen om min Orthographi, da tror jeg 
ikke at have gjort mig skyldig i nogen Inkonsekvens ved at lade min Bog- 
handler beholde samme Ret, som andre i Bogen nævnte Personer, til at 
Skrive sit Nav ἢ med hvilke Tegn han ønsker! 

Kbhvn. den i6de Juli 1864. 

Jean Pio. 


Rettelser. 


ἀρ 
Til Ste Aargang. 
Side 1, Lin. 12. Tacit.s Adjectiones læs: Tacitus s. Adjectivum 
— 388, — 9. eæcipiebantur —  excipiebantur 
— Ål. almindeligt — almindeligt alene 
— 7, — 30. ved Correlativforbindelsen med — med Correlativforbin- 
delsen ved 
.— 89, — 1. det sammen — det samme 
-— 100, — 19. ronde — rond 
— 142, — 8. Pag. 80 i — Pag. 72 
— 201, — 29. fl. — ent. 
— 204, — 4. hlathen —  blathen 
…— 243, — 17. ufuldstændige — … uselvstændige 


Til 4de Aargang. 


'Side 258, Lin. 23. håno læs: hånd 
— 264, — 31. himilrichi — himilrichi 
— 267, — 3. måno — måno' 
— 268, — 17. ostarliuto kon ostarliuto 
— 277, — 34. wint(a)ro gaaer ud 
.— 282, — 14. gålan læs: gålan 
— 34. on — on' 
— 34. and — and 
.— 283, — 16. ikke — næppe egenlig 
26-28 I svensk .... 71). gaaer ud 
— 285, — 32. raka, læs: vaka 
— 291, — 28. tårin — tarin 


Digitized by Google 


se 


NE sl 


Ea 


> 
ΕΟ 
SÅ 


1943 


sys i 4 mye Si ae 
Φ 6. dd ETT [2 
ΣΝ Lå 
fo δωσώμκεν KER OLER SEN Åke fond “4 ne se Φιφον Rs μος ταν ) 
ΟΣ rn ere see ΠΣ gm treere fr —& byen statin ff rene feer) mt by 
SØS στον fy ϑνορῶ par δυ bøn ὁφὐ σ᾽» 14 rikrat καὶ ἙΝ “9 ξοῤφιάδος Φέφι οσδιν "πος γὼφ' εὐφι τα 
Φ'οσοι τον. οὐ ἡ οὐῶς οὐφοί εν ον ατδῥφιφαν ἐφ συ: φ θϑυνδὲ ποι åg: "ba: "δαὶ "ὦ γε ρετοψεφαξνθο ἁΦοφι ς φαρό φυσι" κοῦ σ᾽ σ᾿’ στ 
salig 8 ὡσοθεν agree 7 +44 8 Pas 28060 srne myter runder ομσόο σον bader ren tg 140519 brag 
vene, spe δ ιν i ore worst + fre p re, kd ss Ms SPD ba δὺ OR SKAN HASS RASKE ᾿ τ πριν τε φδανσλο en 447724] ser 
saneret +64 μὰ 2- «κὐλο ὁ, οὐ SERENE ἡ ὀέαρορινΦ ὅρος οὐϑ PETERSEN TEE TEEE TE re re abe ΟΝ WA 
. ΝΣ the 19! ἐδεϑς γεγευνγδοι buens fa. Or φφοοψοφούοεῤί φο ... δι ρπσι κι σεαη rn Ls 57407400 
“.᾿ 


νι 2) ὲιυ..».ὕ...ν. »ἍΆ».Ὁ 04 


arena  δλστφήν. κι κίοσιν δόλον κῶν ἀκα κί ν νι κοσι evne κεν 6 aendres 4 το Τὰ end παν REM EY ANSETE δος λον} ELDR AS RARE VE τοτφλφαδηι 
TEN TET TIE FEET HESTE Sa ν nyt j yt s te σφι δι rave ej se ie ν sbrksan “Ψυφοῤοφον φοθφ mye Φόεφον-.-κμθεο -τὸ medl bene 8 
med. te spe mitt hr FAM reg hp δι νι ὁ ὀνοδὸν πὸ φόνον sd - 41-47 080 04. = "PET == κασι φοι σε, νῶν 
νόνγφρόγὸ ὐνίννυα ἐὺ FAD οὐυν δὰ δ PERS SEE Skar δά» ὄνρ, δυὸ, νυ Bem DENNE ν᾿ θη “Ὁ Φ'ωβ, bs sød Cs CATE E mr dte ta fvoredengn seet 
” ? se te == SST EET ENSURE SE 


dag ὃο τυ 46 
i 


gm δι φόνος brag! 
ΟΣ ΟΣ ΣΣ 


γνενον ον 


᾿ 
se ρῶν μα φόνοι “πο ret gr arme. I emne ter tr 8 f] σον» 
γέ φέρε pir råt mener bye g] + age ml hr φος fees (CATZ Sa LT σφ ale Mme 


hi ων ὠφῦν ἐν. (> SETT SKA KAL es adel 


sg 8 Peg FREE matr Be ὅτῳ ᾿ - 4“ 
mate sr melet yen br td bs 0) belees mtr vt: FOYER 
ΩΝ 


alla I 1.0 hang ne 


s ὑφορδδω rener Ve En mane dn καουοὺ eye 


pen ΑΝ NT TES EST BYTES SITES CT seks armeer d 
ον falmer een σφ δ me φανοῦ Te LD ENE V AJ byer beton rosa λον φι τ ΠΣ SET DE 
τλυφόσ' bjerre Et år Φ ty Græs Sy Loes I BE RDEn ἐξ serve 480 0 {οὐ φγδωνεο, rt LE ἀραψονσιν pe, = Sae 
Pl + spsk Rg 14 NESS EET FEE FEE TESTET TEE TTT SETE SELE SKELLET del φῇ bars τ ον Pe rr AR ut barer er Oded anede 
eg Gys ἐπ bs κα Byd tr pre sy ad 


Par το 9 åen br 20) e ret NEEDS REE TE SS seng hædre φνδνν bre me bes Ut pt fa SA een δεν. Hør | FR den see θη KE SPAS FEE νοι δ 
ge re πόντου δυο δον κῳοὶ οὐ mr ser Sen forbenene ste δος σφι τε βρέκόν γυσκαναι ἀφο σέο 19 σῳαινε ον αν 48 sg dl σοφόν TER δι rytme] MO 
på 164 46 δι σου “πιο 40 αἰ SPORE te ὠ φσῳ' αυδ' δὰ εν ον ἐν“. σὴν har δ, mg Rn sf seed Bd sne TÅ BENE ἐδοισοι my son ma] FS TT E SETE TT κὰν οὐ 
» rt spar ml mn Om -.φΦ' οὐ το. em syne slebet ddr armeen θὰ - συγ bis bøde “γοῦν ὦ 


. 
ydre be rdl sn] ps νοὶ 
bøvl sering ene mr Sr Ar 
re eg ng ye ry πὶ τ ray om 


4448 44 φφ- ὠσνσονν fæ sms ger (SET τα, ἡ κα EPE TE TERE TET ETS TTT SET yt d OVRE τὰ Oven Ho raader νον mint jeg egerne γέ re 
SE γαλέφιφοσων, ὦ my 1) Ὁ. 600 δα ὁ SENDER TS STE TTT "022 MAE vv δὶ νι ὁ δεν φυρ σφῷν δὴ τ σεν δάροφοφ δὴν ς δα ον πγυφοοῦνς τὸ sam enbegn ΟΝ την» RENE 
ἐφφ υφὶν ὑφ. να τυ τῳ TTEDESTIT PET SEREETE Tama Sek Φι- Φόσνφι λιν» ANES SODE υγδιδφυῳφεν. sæd udtag 4.-Φ. φῷῶν 6;.ὁ4Ὁ- ES “6655. dg syer ps οὐ το κῷ,,- γος μα RR ERE —s94 
ἐεφιφονκοδα οονῷ ὀγαεδένιδοι ᾿ς φησ τΦ “οὖς φοιδῷ ον. pa, νον ἐγον6...»0.οὐμο ὁ ὁεδρ. ὁ σι δε φον» ROV I ὁῳ Φύδοφφ φρο ον φονον ἐρασυ δι φόοδι δ. σοι ὁ δ τι δ μὸν ἕῳ 4.“ ὁγονο 003 4.οοὐπυνο Fagenes 
pad yen Pænt enge rasen FOFSESENE "ESERTGERESEDESYENDFSENESE SES BS EST Φι STER SLETTE TESTS HESSEL TELTE amor kreerede φινοφοψφραβων ὁ φοιζν ες tumen καρ + ὑφ. φ 
wer bear ts pa. bs κι ὡσ ιν »ν ἀνα μυσανδαρφιάλδσι δας γῶν τὼ ορὰν ϑγφ,ν. ὁ | spy -δο ἡογνφινῷ μα διὸ ὡρϑι δῦ το ὦ VE ογὰς φ.»οὐδύωνο, Βόνσο, ιν, «-γοέφν ΒΝ nl spar νυοβῥορν mr 

SE SES SES SETS SETE EERPSSEET STRESS ao hes SERENE ΒΥ år Moran barns fe 1 82 Br era ΝΣ per 0 00 0 AK søen er dere fr tyre srnaerm evne TE 
φουγομοδηύθόφοιν. ΦΎΤΑΝ eg 4580 HOPE) 64 pe PEDER vr ÆRES SEERE SES SET SST TERE TESTES REG ΨΚ να “ὐροσ οα TEE TI Φ', ἀνιγνήόννος «ὦ (οδόφ σου ἢ πο’ φοδο αὐ φι Ὁ Ὑνθ σάν κα 
på ond τῊῶνν τοϑὸ τῷ ὦ νὰν ον hede οὐ. ἡ ρου δμαφαύφνν ὠφονεϑυϑιοάοουγο, ρόαι δ γες σογο δου Peer ΔΜ Fey ge arge væg eres ἀν φαμεν ἐν ρῶν. ὑν Fnr όνάρον οὐ ον banes pg AE δ 
εὐρὴν ἐν tar byt νν σοὐφονος τ θα φφινωννδύ γορολνδφ (OS TE SLET « ΨΗΝ fg πο Φέόου. σἡ γα όσθυ δ Ὡς synges 14 4 de ane bv (SX BESES STS FISSE ST FKRVE PE ERNEST ES BE9N σαν τ 
vei spre & VOSS åg. , ὠφῳ te ἄγω γπω δον ῷ ὡς δὰ ὃν SURE SÅ δὲ ὦ - ἀνα Bor dyse spe, Msn ne sd set Φῳ haben τὴ KDE 4 οὐ. se Be Φ τῶν agt srt SAA ροδύζυου ιν, øl bart προ τ τρις magrer ø ὦ røn. big te 
pre vår saneret rs tr 7 mme ” 4νὐνωμξυνῴα. ryg sneen snyd bem οι αρορὸς 2030 δα SE TE DEN οὐ dys, σφ arenaen agnreE seerne re md rer Dr: sand en RER 
- REESE ὁ ταν" θέον FRE RETTE Se ry Bd tdr ον γον sf ses eder δὲν sendere 17 ΘΑ Hg, pig. τὲς REE SØS, ORE SME NRK Er ὁ kr φο nerne Ad νῷν sand 

barns Sy φῶ FE" nr dre ὐνν FEB το 82 τ 07 Or br egen ϑὺφιγαν δος ν΄ Sen My fg ta ts rd τ regne render ss Ms As MEET UTEN NAP NEN 6 οὐγων ὁ, BADER sa γον sp On re νυ" δι. δὲ σον Fy soner Sr mynte, sprede 
T suvtilgsn eg eden συ πὸ as øre δ ears δι BE ὁ γος ERE οι Ager nyre Of eger be EAN ρον NOE tE0 såre spe.) raten ae mer Yar kuasi 
=jbyåsdged ribs ever ey dudpe adr serne sr res dne λὰν serne ἀρισοψάμα κυ μοψυδίφωλε μάφφλδέσυόφονψαφια ALE τον Sa ry FRØEN ener δῷ mee sagaer μήθ οὐ τη“. ὁ she per syden mr το RR 
EDT γε ῳ δ αυνν φρο νἐ μ οζοος ὦ δ. 9) ἌΣ mere ον κα πόνο ey bor 2 4 mA sin Bøde, te ἀκὴν ΜΝ 0ΨΨΦΦΨΨ ΘΜ. ον νιον 
φόνοι νθΔγ9 μον Beer, πὐϑεοῳ δι, ἀγα bredere ον οι lse Fr τα το βνϑόσγα συ αολφῦφο τον ὄν α TRENDEN EET ππττννν: meer mp nybyos νον μϑϑοσανμερνυνηα ran 4 BEN SPD R: 
på bd beg er + -& 1040588 PSP AN EEST TT PT re PSTN TISSER aha sir (Brod οὐ. BYER my ὁ “1. νροι- γι σοῖο ομμ ornare sy s4 04 70760] δ, pr rug gnave -Ὁ- 
ἀφθρόλον υδογηανσμομο σαν τ kende] νυν οι τὰ το υϑ νυ δ. Τρ κεν, απὸ σαν δ τῶν δ σψας δὲ δηκᾷ νὰ ἐνφρενφρισα ἐφὰς BANEN RE sorberne διψνακωαι ον, rene 5.“ ταν ϑυ νρΦων MED rn sd) Blaa gsm μα φυσυφήσφον 
κὸν δι arter δ. τρσω νει Es mg Sene] Ty ἐσ 100 σφῷν seler har ps τὸ ΩΝ δον ρϑν δι telte byer οἷν msg egnede MIN VERNE DENN se dg ὁ ΤΥ Σου δι δύων ὗν MANET råd φγφαν δι φᾶν In Byen 

- KU 


by ὦ aeg es skøge syne Ale D.S FEET τς πὰ my δ᾿ κα α ao byåsdødyt sort oe mr Brede] S— arsen fr er] snyde rig ϑλλύνυὑψόφολεύοῳ 4 On ry ΩΝ arrene ne -ὐῳγκαςτ ον 
te et γοῦνα BENNETS TE RER μόνο Φ δ. sn, FE FRE TT SETE ET SEES TESTS TESTET TEE TED SLET LE SR Vegvesen dg Bas rn, egene ὐνὺ ες sæt mest παϑυδορνιψυνια 
μ΄ FE aen ὁ ὁ nt ἐς ὀψοψφο δαφιρεφον Sne Φ 


pen + mare ea nonne ὁ δ εσν μονα Søk δ δι᾿ πον VER SAM TIE DN LES Ryder te ἐμναιφόνν ρίας 768 οὐ rener dase lee ae ne Farten me 
Far de δένυ σα NG, «-. æ sespregare ὐὐνῷ as " vant στ γα AS SKAN ὡς « ὃς δι. ας Or Ὁ 6. Φ.ι δὲ hg ον πόθ... pen σ᾿ νι rå Foma og møn; Barty by earn, by FIS SES SERENO RE SET SENT STE SEES ES μον 
δ md og ap ser bg ρα σε τἂν ) 


πόνο να ρος må lg pe er ονόψοφοι πύον, ὁ IVER ATT TT SÆDET AES ag bed, mm By 478 at Φ δον πεζόν ον δὼ reg ὑφυψόφαν. nm 


“ὑπαὶ τὶ hr Kos ὦ σὺ 4. Bør: br 0 say αν ὁ “ἜΝ 
hen ἐάν ὦ τ SETE SETE, sås οϑαγὸ ὀψάψοφφυκροψοψαψονυθισιῤλφλον SYES ENS SED ον «- 
- “-Φ. 


νἀ δαϑιῶ ὑγογυνθ, ο. σ᾽ στ φον SE ESS SS SEE PN IEEE φρο Φεὺς are NME NO) ὀφθέδυθῳ σμαύόφονοῳ 
ϑυννολο νὰν ΜΓ ΟΟΨΟ ΝΌΟΝ ὩΣ babe par per ere νἀ ρϑδνὺν Peg ddr eg reen 64 gem må 8) νὸν ν ἀμηροδνυφόντλφυδηφν!ννζισκσισωρ ἃ . “-5“υ 
Ἵ gros mp ro 0 ag of ages φρόφοδι ον ὑψορΦιου σφ NERE φῶ αν κι» 2 σφ ὐφ'ο mye, ise ås I  φο ουθ mye 6084] sød je rdr sys psp ων ss) ya gm nede dm dre dyd sd μον μόν.» ἀρ pi δ even ἐπα 
ὧν ἀούφκάνων νον σψΦΙ sty δοονόνοι des ον RE pr pg 2 messen 4 beg dre οῤρανονν»} 6. 008 agnen sa veere, byers se Sy Sne pe Ψ æt 
νον συ ον oder ele ERE ESS TEE klem Dal SR 78 2- SØN fee | br ets ry μάν ᾧ συ τ όσον ERE 
vend θ᾿ ὁ τον ὁ ἀρουδῳ δ. EN MER ὄμκο οὐ αι SE ske renee Spenser ἐνδοϑσδὲ οὐ θελϑόσθεα, πεν δ. ORE der] γον φυσι καω φὸ τος τι SR YA dr πόνο spe ns ye bereder ἐν συρῦ en 
. ns me al RE ERE RL 7 MD BANET π,ν.6 0. SE σι AG ον. sner Fyns narre pt  νεὐψεψοασνό mn Fnr rn en åg, s besøge δνψλνο ἀεθᾳ son Ry ede Pt krng ΤΣ ms VE NED NLOER PN 2400 
ag > πον φυφον ἀρόγανρίαι ἃ “αν Δαν ΥΎαΝ BEDER de πα οι δοὺς ρούφὰνὀῤοένο σόοι RØN GRAN BR ύδεν ὁὐρὼν γοὐμ νυναμ vs rød 
ave mm vr στὰς (24 nar ars ls ratede Egne tå τ’ τὰς ene hr men nt 94" Sy bre ἃν δ regere ἀροῳ be PPT RR ῷ» οὐ RE REN ED VRE νυ τσ δυοό ender rep nørd drer ον ἂν ros, οὐδ γϑσόν 

Ser ΠΣ by Syds. Faget 14 ος ἃ, ὁ να. ΩΝ Fong bens agere bende EET SE i rer ør Re 1] FIE AE BON -ἰ ψοι te DRE] δ᾽ sp yen SISSE σφ φούκωνο 
μασι mdt σοῦγφο s- μογοοσ μάνφυσογδο νων νον. δ υσε δ Ree ey sy arr hals my gens sg ἐμοὶ rt δὲν» 6 Φ:- Foregtsespree 4 

γΦ' τον. 64 af eder TO 4 SEER == 


1 i brad Gå “ιΦ. ἃ σ“γῶωρόν sm my ke δ munde By ns key οῳ 6:9 sner mere hg οι SR Ren vægs 6 ment ne rer eng RENE | eye ges mn] sr 4 ge ὁ 
φϑιυ τον mye ft Os σα ἐὸν τὐκύσον νος δύ δε «ἡ πτέσοροίες οι δὴ τὰ ταις TESTE GL aar one τον σὲ bene TES em π᾿ Gee brede mo faret pb nende egen Bær, 
vådt bi srt φασι», byd OR RENE κ᾽. rn ET on διττὸς OVRE τορι andens τὸ 10404 Sy 41: δ κρατὶ Ὁ ἀφο τ NE en ne RE ὦ ἀνα νά. ἀρ ύφσ Fre byret tes Rare - s 
pande ον Pas ΜΝ ΡΝ να νι ον ἡενονόφων εν ωώφοφήδόνοι ENES φυόσηίν FEER STS TESS SEEST δι νγς των ᾿ριτο ἀν σε στ ος πατο δοαν αγοψομ σγδύλυοι nel 
ser mayaer ἐκ got De σου ARE σι τ δ ἀφ Ἀν σιδὺ ας ψον 45... dene det Φονδι mene esse “δον τε ρα πὸ FESTEDE TEE STER skeden 


er Wynn kt ås øge 
wa nses mis οὐ τος παν ὐϑνθι ον. ὑετόν δος δι καρ ED, βὼ πὶ οὶ SENE sr ἀνὰ δὲ τα μου υθρδιυάφν ye δυο rangen ve 46: “ων "vage ren S80 by αν mf or, spas φονὸ ἀυϑοισσωαν Ὁ 


ås koder δυαναγνονανντανόνοι sa ES φουνευψψδιαμαψε σόοι dag ἐφ øf Sten dag φΦἠοψοιοψεψεψνυκαννσφοφάν συν ατον SES SAYS s4R τῷ ἐῷ Be gns DE oboen - κ᾿ 

λει τιν Gam Ὁ. σφι τι δος α΄ Φυισούον ον Φ΄ Φ' ον νος τ΄ ὐτὸν ναι οι δὲ ἐνῶ eders δοκῶν ὅγα. Sons «Του "δ οιρυρῳο λιν γόφα ὠψανὰν τ δε δι SN οἱ δὲ. ὼς ες. βρυδοφουξλοψανυ ΟΝ go ovre ussel see UNR 

ig mygge ber PEDE I SP RNADRA νον οννο, νυ νον anse δυνον εν νη δνσσο, ψιαοφοραϑψνολφο. ὠφυῦφ ny grene το δι «ὠρλφιουήμώνφν. 74007845 44644 οι ύδο ν, ERE TERESE 40. 

0054 5-9 10 ås US SERENE 7] rdr Std re tg] 04 Sy 4 0 heta 22 ορυῦν EST TTT skelnen vs Ove gere 12903045 σὰ Arvo NE LÅ retn 
… a.d bøden ”- ᾿ ον αν μον NDR METEREN ns εν δ. αὐαν ἀνε δ SELEN rens βεέφωναλνο οὐ ρα ἐφόσσνι 

sæ sm 4 ge γε ψόφον de τον τ msn τα englene ἐόν maade ne γ ὁ κὸν δου αν ØR DÅ οὐσῶν’, πος ger ere sy dan ἀν ον ἀν γος δριονος ἐφ BØR: ἐεῖν ἀψ και, svigt, rose Fås 


PARRE BEDEDAG ET STS LETEET ETT ln sans RRS rs κι συ ἐῶν των ἀνθ σφιν ρος. dg dny δ ὁ γα». ØE, tu slatten fee) r 
Ψ 5% ἐφ Borger mene 4) πὸ rn Ps το Ὁ br Apbenseg sydg 4. ἐδράγφραω Oded egg 


Fee τον κον εν ἂν RENEE IE SNART TE SODE! SETE ETT TET TTT anne ψον πο σῷ RIEDEL BEST SETE SS ERE ESS ja henseender 
gr πώ 5 πῶ» 180 men ge mg RR το τι" οὐ RO] ERR Rv τῶν ven srt ne ον αι δ nydt ὦ δι νδότ δεοο τ σοδδο- σε, ey AN “πα - {Ὁ ENERET TES SES — ψόφου 4.» 


Farten gyser, δρδοαρσου εωυψυν δι λφψον τον TRANS δι δ ὁδῷ ἐυόφαψὸν οὐκοῦν ὀνού Syse ον φαίνων. ψο Ψοντωκ POE yen, ΘΑ ον boys varen. ode true væ ks 
mn ὁ. φῶς tid 


men en nr ed μὰ 

wd νον se ἐφ Ὁ 4 pg SVENN ARE SR re sy Et Se σῃ σὺ I ER By] FØR ul) DØR PE SAGE) δια ασ dr 4802 Peg agre rn nr gb nn rdr een 

sa ses ον γεν νέμων 80 era gns ER νον ERNE DERES δον» ὐνόν διδι πρφύάν sære ere By SNP bed Me br re στον νῷ «+ bars FR att rer spurte sed ner NE 

ØD): 264 ME As ϑοδν REE TERE TEE SEE SEE να συ ESS SS SEE REE SE 9202800. Byes dy σον TT SS LEDES ERE ERE ERE 

᾿ ταις ἀπ πι By my rt δι. του δονον Er .09.6.-τκ ὧν. συ dn my ϑισ σον σεν “ανονρηθιαν νου πλν  Σ  οοννὰ ρρμἐ ον re] 8 
“ντἷὐὐτωστιφ νι μο gad 6740 2 ας ἐόντα bs ME Nee se Conde ge es mere τ Møns dem hr ne 

enn ae "aeg 4, mn åg Ser φγι φῶ απ eg arr Ren ge SERENE SET νι οὐ AED φρο pige fn -- 0. κ᾿ “ον ate sg ΩΣ 

pre ment υδννασον derne SE BRED SÅS ψ ασυ νασθαδυυνσ ν Υ ΨΦΝ Nr rn SDR bens ME 

'ψῳ οὐ Hee ss ae, ar τ΄ πιο διοριστέον ὁ, στ δον οὐδ se τ. NR gg VR τος BENENE TESTES antenne 


een SE SEE EET an snlnande Sam πκντο σιν besty ra ae σε re leve τ RT TEE ease 
αν ARNE Ane ad Sy σ᾿ το πί οι sn KE VENDE DEDE οὐ τον ge KR pe gt FR BRENNER. ΟΝ ΟΣ -ὖς "5644504 ννωξαμα αιψψο på varers synd ον Φιοννν ΔΨ, 
“ὐαεὰς on "ὦ BER RED sd i οὦυ ...4« φοντῶ ὦ, τον κοί ener syre 


ΕΝ ΡΜ Art 1010004 0 RARE με ENT ἥν υδ νου νυ RR BA REDEN DEN 
rese τ ον-..- see VIE «πο RR 4... τὲ. ῳσνο σα πον Φ»- «οὐσιῶν τωὐτνειέθιρα ψο > 10.400 ham AS 19040448. 01 8 ἐς αὐὐῤοο τας οὐ πὸ ῳφψ 424 0 δα οσον 64490 
ἀν ὧν SER Syn Myra ον 1) 1] aen yet Pr my το φοοθφ' ene MS τιιφόω ον 4 Synet Sv 24 οτος δ φιολσινοῳ σόν σῳ SAN vet by τεσσ τοὺ σαν ον ψφεννε" ὁ σφι Byer 2-1 φάφος εἰπώκσῳ το ὃν ASS να νοῦν ον ΣΝ 
μας Ft “τας σον α ψόφον τοι ὦ καλου τι εφθυρυσ ὧν ὁ ον SE δον πὸ τὲ π RENEE sr τ ζραφαρος ψο φνεοίαμεντῳ ἐφοροφήοοϑθμωδὲ αι αψάραφιῶνς ς σ΄ὐδο γαψιιιραν παν σοι τιον νανανν 
anser serne δυο, ἐφ σν προ αι, δε ἐν πίκῳ νων». δὴ φόνο φυμεγάψεψα, πον οὐ σὴ ον ὀφόιον ταν ον τα, φοφόφονονογεασνος φιφεφονφοφοσόμδννον ἀννὠγὰν ere BERNER 
FREE T SEVEN SERENE TERE SEEST aan ERE ωνοτι νος, τονος τοὐνεκιουνς φνενουόνα SEES aar ἀρ Bysted ET οι RI byen ed ERE 
enn RENSE SENDE SMED SMEDET LTTE SEERE SSR RER BR RENTEN ERR SER Re ἀυυ νὰ δε gere SAA GES 
pr Sy φωνανρ σα NERE ον ar RVR ϑϑνμν νυ μονροιν μόν EVE VS, τῶν οὐ Ὁ org ὧν οὐ, πδύόδν-- κι ἀὐθοφονο τ συ’. ῳλήονα σοι οφομαψο ος "αν δ ὑσσῳ στρ κοσφας 
ἀψο ρὸν πρῶ τ τῳ Sv ry ng RR) MERE» MESSE DAME MESSER REE γοφικδαψαφιθν σαν α«ἀοιφονουμαι ον rs νον Te FREDET ØRNE BRET FRED VRE ἀφερίφοκώκθνοανθόνοι ὑφάμοφάφιν 
πα τ ὧν μοι ὑνόψαν« φεῤρρφψ ον τωρ Φοναψϑο,αῳο σφ ενεώσναν ΦΑῷ οτος τὴ λῳάνγο γου- αι σφῆψο φασι, φυφιοαναυν ͵ψαῷ φθώννεσομονε φὰς ΟΝ ΩΣ FEET FEE RES præeinødk 
gs SER FO στ pr FREDET VESSEEET nn οσυ “ὦ δ θοῦσο ὀλάφιν ἐσ φαδυ σφ οσουσι “-.-“αοἰσιογιυθψίν ον πὸ. “οὕ... ΩΝ "πιο. ῳφουφον, 
rasen disse ERE δρῦν ον SEE ansete FS ye Sr σεν συυλόννόνος Me SES SNEEN SER ον πο ον Ba 
δὰ δον ν κ᾿ KL. mal henlede ERB urnen NØ 180) Pm mast rer σὰ ὀρεφον εν. 6α ar ren yen bene SPA SED ERR PER DRE Ry Rs ὙἘότλ τόδ hasard bre ται σις τὸ πονοῦν, - 
roen δον μθν δν συμ αν θά νυν νἀνώθαι συνήμδς “ρος θὰ 4 408 3 mt Bld er ny ng Komme δι σὰ του 40 ret ey bre τᾶν yde MD δι ER I SND I SR NEN 
“ὦ οὗν Sy bel aen 740 ES τὸ ae hg σι τ, τὦἀΦἌάΠΨΙΡΕρΕ τ του ἀρ Senge rr pE ἡ mynte Rg dn eN ES τόν 


son ὁ τὸ SSG ἔἐρύσῳ σοὺ ye BR DSR 80 REE 
ΝΡ ον αν τ συ οὐ να σαν δον ἰνόδοσωνυδο ες, ϑδοὲ SEE ραψεμιφουψεμν ον αρΐνο ’ Θνορα αψνσιον ραν ον νον ΩΣ ret nere BEEN" 
- 


παν ανννσσο αν ΟΝ mil kranse ἐν ὁ, πὶ Sr sg ES rer σὰ: --ρ-΄..ο.. ὧτοὐσιπν νὼ 
“Ὁ “ν pre σι. ᾿ς νὼ θα TTT TTT an nal ike DE DERE ERE ng many το οὐσῳσοδὺ υδραφ νά. mee ke 


4 pag nr PR γον Ene , n Fe SN SS 
gyser seeder he yes — 3 Rg VR ng Rg 488 SE Rn 287700 8650 4) 507 St sy “Φύσα χρῷ μῶν Syn nn SNE REEVES SUE ἣν ὸ 
13118518 ον νῦν ἂν ανεψνονι σαν.» SETE ESME SSL en ERNE σιν δ DER) μὐμ δον ÅD rn oe “πο SEERE aen 


FORSTENEDE SE RED REESE Rongnon anne. dr ye yen BIN ἡ banan τς render rn EEN esse evne 
aner ERE td τὲ οὶ RR Asp EAD mrs oven FN nar enge EN SR ασα ον αν ER RD νον - i 
ry Aker ESSEN δ ἀσαναιδ ne nn AE SER syng se es ag en sg ig NT ET τὴ Φον ἐν το σα el Løs MEN 
…— DET Te SANGEREN RER SIR TID DERS 9908 ere VDR nere eee Tr re MER Mæn 110 
ΠΣ myte arves 
μα εάν φαν TE 


φασι “αν annan ΟΝ 

ἀρ δισὸν συδιονσυγασοόφοϑΝ EEN Ives tags στο dg ter 88 ba REE SS MERE RR RER VT ψνω οι SØRENS] tr 

eee ERNE φυώνα, ων δα. ET RARE ye TEDE ARR RARE REDDEDE ' vover 

met Te vre mr gere ὅδ ον ψυνυνονυνν οὐ οοον Ὁ τὲ ορα ποτ το πεοαλεσ σὰς πτιαυεσσσοτοση εν φρο σωος reden ψαγαανα νὀγόσινκγαψονυγονοναν 

ον Sa ον πα πο δ νιν νον φρλδὲνο φόνῳ Syse En EEN sagn I φασὶ - nn ar are ner 

απ me 2 3 0 Boy mr er psp νὸ 0 ΝΟΥ ARE Ene øn er here bye eden ES ν …—- 

ARR SD SETE TEE aner de se SN dr tr SÅET NNE mye Byder 24 pars søg ENE ERES 

ἀν νι νον ene menes me at SME Dare πολ ἐόν ον Senge, re NNE PS LEDTE DT NR STS SES STED TERN EEES τσ το SL RE 
soya 1467 ER πόσο τον Ὁ rem τὸ σαν me gns BE vd 0470510 ἀϑϑοδυ, δπιοφυδιυο - Sensorer de rense φουσῳαμιψανκωφ αν ον πῶς "Ὁ το... 


venn ære værer on Mr Tv ret Senge er Re een Mg ον τον mr SM ge) pb yde ne RADU DT] VENS de gad fe 
ρεπόσυοονπεπι here α 
“ταν. πεν ἄσσον EET REE DKR ὦ σοὶ ον σε οτφεναν ἀν - το ολοσων τον το τον ον LE σέ στσκ πον ο- στε κλνα δὸ ἀπὸ ματι ἐσ rer - st. 


Bo, same eres + matr ὁ σὰ δὼ. STED map ERE yen FR TE 88 24 σόάψουτο σελ εν 


me mr τ φασι λαν πε ον 
σοῦ sema τῶτονν ὅν Ὁ σὺ mt nr NEEDS EUD ES SEES er terne sg MD εψιψιψαφαζ σονδνσναμιμαψε φαφνμσ, ον REN SNG SES FEDE BOSS mr sd gs dages 
“κοῦ mar RE EDEN SED BESES ennen sm RENE Nm Re PE Tr] HANER ."- MEANS SE] ere SE nerverne 
porer. ne αἵ. "στ συ τς 10 ERE LRR 6 sty barn Ve “ὁ οε OR RER σου - -- esser ge nen Br ον ὦ γ᾽ πα In ene era mer 5 
"δ τομῇ Ὁ ne το sne nn angreb πὸ κοτο νας τὰ ὰ σῳκα ένα -οανπψαψαν αν πο Ὅτ τ ng SERENE SEERE DERE RE ER NREN RARE ER NR mm maven 
Font ser Set Sd Fry) På SENE ΝΣ VENTO TEDE VSSE SER ER EDER συ σον TE 

5488 ge me rer reg RRS Sy RD 8 SN TER ϑνόνοσ νιν NT 40%; bygn ig Mg ERR Rn NT SER ὡσς- 6 ERE TREN φγουδο de 


ternes RENEE SST GE anne RE Ene »αιϑριασααϑαποσαν . . NES 
ΟΣ ΟῚ ἥ ØR EEN γον 9. ΦΠῸ τὸν} ὦ 9“ RVR -οοσνσ ΡΝ Ν emesen στον στ’. - τσ. σ΄ mee 
akse mener το var user γρυδυτῖν αὐ, σα... ἀκδαρι. δεν το σας αν αν δάσαωψι σρανβινσυδιωκο. λα, αι, αν. αν σνρινανὶ ““--.-.- 


Foro ne τ 0 RE DRs be 
ng ry Enger 0 όσοι“ ρου σα RESET SN FRE æn 
SE SSR ΞΣΞΞΣΞΣΣΣΣΣΣΣΞ SEES 
ΕΣ 
ΩΣ æget et
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Tidskrift for Philologi og Pædagogik"

See other formats
